1 kWh er blevet en markant dyrere gode. Der snakkes ofte om sammensætningen af elprisen. Om hvordan den er skruet sammen. Ofte ender det i snak om afgifter og længe har afgifter udgjort en rigtig stor del af den endelige regning.

Den nuværende energikrise i Europe, tenderende til energikaos, har dog ændres spillereglerne markant. Så mens elselskaber og andre stadig skriver, at elprisen “kun” udgør 10-25% af den samlede regning, er realiteterne her i 2022 markant anderledes.

12% til 75% på under 2 år

Elpriserne i Danmark i 2020 lå på gennemsnit omkring 17 øre for 1 kWh. Det var før afgifter. Det betød at for en virksomhed udgjorde elprisen “kun” 12% af den samlede regning – når man holder momsen ude af regnestykket, som jo kan trækkes fra.

beregning af 1 kWh
Fordeling af omkostningerne til 1 kWh strøm 2020

Kigger vi mod resten af 2022 set i dagens marked 15. august 2022, er billede ændret ufatteligt meget. Fjerne kvartal 2022 nærmer sig 380 øre for den rene elpris. Altså prisen for 1 kWh strøm FØR afgifter og transportudgifter osv. Det er dermed en procentvis fordeling, hvor selve elprisen udgør 75% af den samlede regning for virksomhederne.

Sammensætning af 1 kWh strøm
Procentvis fordeling af elpris, transport og afgifter resten af 2022

Ageren frem for at måtte reagere

Mens jeg over flere omgange har forsøgt at råbe højt på større opmærksomhed fra danske politikere, ses Europa og nu Norge med markante tiltag for at agere i denne ekstraordinære situation, hvor prisen på srøm snart kan sende selv den mest velpolstrede virksomhed i graven. Hr. og fru Jensen risikerer at ende på gaden og en check på 6.000 batter bare overhovedet ingenting.

Ser man på de private elregninger, bliver det jo astronomiske beløb, hvor prisen resten af 2022 i dag runder 6 kroner for 1 kWh !

Vi har brug for at alle rundt i samfundet skruer voldsomt ned for forbruget. Og der starter med hver og en af os og det skal starte i dag. Sluk på stikkontakter både på og udenfor kontoret. Send svømmepølen i haven på tidlig vinterferie, sluk for rulletrapper i storcentre som Bruuns Galleri, Salling og Field’s. Og stop så de el-scootere. Det er simpelthen ikke tiden lige nu til dumt forbrug, hvor vi mennesker egentlig i stedet tilmed kunne få lidt motion.

Læs også artiklen Energimarkedet krakelerer.

Hvad koster 1 kWh?

Prisen på strøm ændrer sig dagligt. Der prissættes det næste døgns 24 timer kl. 12.42 hver eftermiddag – her får man altså en pris for en kWh det næste døgn frem. Derfra og frem i tid handles strøm på Nasdaq Commodities, hvor der kan handles 5-10 år ud i fremtiden. Normalt har alle elselskaber i Danmark benyttet dette til at købe og sælge strøm. Men siden februar har selskaber som norlys fx valgt ikke at sælge strøm med faste priser til deres kunder og egne ejere. Det har været virkelig dyrt for de danske forbrugende virksomheder, som altså har haft sværere ved at finde mulighederne i markederne.

For mens strøm leveret i Danmark – nærmere bestemt Jylland/Fyn for hele året 2023 kostede under 100 øre per kWh, da Rusland invaderede Ukraine, koster selvsamme el i dag over 270 øre.

Bruger man i en virksomhed 500.000 kWh om året, bliver den ekstra-regning altså på 850.000 kroner. For 2023 alene. Endnu værre har det set ud her i den resterende del af 2022. Så det er massive regninger, der venter, såfremt man har spot-kontrakter, som energiselskaberne, der endnu ikke sælger faste priser har anbefalet siden februar.

For den private husholdning har prisen på strøm rundet 6 kroner for en kWh i dag. Det trækker tænder ud, såfremt man har varmepumpe og variable priser – så skal man gange sit forbrug med 6+ og flere varmepumper bruger en stor del energi.

Stadig muligheder

Det har for mig som 100% uafhængig og uvildig rådgiver og energimægler været muligt at finde mindst 1 selskab, der gennem perioden har ladet mine kunder købe strøm på faste priser og er det stadig.

For når elselskabet køber 1 kWh på børsen, kan den jo sælge denne videre til en kunde. Mere vanskeligt er det faktisk ikke, omend marginomkostningerne er grotesk høje for tiden. Men sælgerne er der jo – flere elselskaber har tilmed selv produktionskapacitet, så hvorfor de ikke vil sælge men blot score profitten selv, må man jo håbe repræsentantselskaber og bestyrelser kan sætte spørgsmålstegn ved.

Det hjælper i hvert fald på ingen måde at barsle med planer om at sælge ud af arvesølvet i form af vores AMBA’er i form af disse energiselskaber. Dét vil være et selvmål på størrelse med salget af DONG aktier tilbage i tiden. Ørsted-aktien er i hvert fald steget en del siden.

Se også min artikel omkring, hvad elprisen består af her: Beregning af elprisen.

Ring gerne.

____________________________________________

I kan altid gå på opdagelse i mit artikel-arkiv. Klik på en kategori eller søg efter bestemte emner. Har jeg ikke skrevet om det, er I velkomne til at kontakte mig omkring det. Så skriver jeg sikkert snart om netop det.