50 øre er meget og bruger en virksomhed 1 mio. kWh, har den sat 500.000,- til siden februar ift. den potentielle elregning for 2023! For elprisen er nemlig steget over 50 øre siden Putin invaderede Ukraine.
2022 mærker vi allerede følgerne af på energiregningerne hver måned.
De største el- og gasselskaber tilbyder fortsat ikke kunder at kunne afdække risiko. De hoppede fra, så snart Rusland gik ind. Selvom der altså stadig er producenter derude, som kunne sælge strømmen.
Elpriser, naturgaspriser mm er nu igen nær højeste niveau
Naturgas er endnu sværere at styre, hvilket især skyldes Ruslands ageren. Fx sænkning af flowet gennem Nord Stream 1 denne uge.
Det er dog en grotesk omfordeling af værdier disse dage. Vindmølleproducenter fx kan have en fest, mens en stor del af det øvrige land er fanget i ingenmandsland, hvor konkurser snart banker på.
Efteråret bliver skræmmende, hvis der ikke snart sker noget.
Folk kommer til at gå fra hus og hjem, endnu mere end vi så i december 2021, hvor priserne også bankede i vejret. Allerede dengang var flere selskaber ude og sige, at det var tosset at afdække noget risiko.
Vil vi den grønne omstilling? Så er det nu!
For der bliver fortsat slukket vindmøller, når der er for meget vind. Især pga. Tyskland – men dette bør Danmark gøre noget ved – NU!
Det er direkte tåbeligt, at vi slukker for grøn strøm fremfor at få bare lidt lavere priser – og potentielt en hurtigere grøn omstilling, hvor flere virksomheder og private ville omlægge forbruget til de timer, hvor strømprisen er lavest. Den bliver holdt kunstigt oppe i øjeblikket af de slukkede vindmøller. Mens incitamentet for at flytte forbrug dermed er lavt.
Vi har samtidig alle i Danmark betalt PSO for at få opstillet grøn energi – som kunne give priserne et dyk indimellem med høj vind og sol.
Det er simpelthen for let at sidde bag tastaturet og taste løs om, at det er afgifternes skyld osv.
Det er derimod grådighed vi ser pt. Fra producenter – som hr. og fru Danmark har været med til at støtte via PSO – hvilket vi i øvrigt stadig gør blot via Finansloven.
Markeder kan i min optik kun fungere, såfremt køber ikke bliver lukket ude – hvilket reelt er sket siden februar. Så kan man samtidig frygte, at sælgerne kan gøre med priserne, hvad de vil. For de har indflydelse på det via. intraday-trading og kortsigtet spekulation. Selvom de vil hævde, de ”hjælper” markederne pga. voldsomme svingninger i produktionen fra grønne energikilder.
Det er producenternes lobby-arbejde og handelsselskabernes mangel på samme fra forbrugerens side, der lige nu smadrer det vi har bygget op i Danmark.
For virksomheder bliver presset. De er pressede. Denne energikrise er virkelig.
Virksomheder kommer til at gå konkurs og hr. og fru Danmark kan blive tvunget fra hus og hjem så snart der bare rammer en anelse kulde til efteråret – ja allerede nu er der nok mange, der begynder at have svært ved at betale energiregningerne. I december var der ramaskrig om de stigende priser – priserne dengang er desværre ikke toppen mere.
Energiselskaber sidder fortsat og spekulerer på diverse handelsborde fremfor at tænke på kunder, som sjovt nok ofte er egne ejere – qua mange af selskaberne er A.M.B.A.’er.
Smart nok har de dog gennem tiden opfundet aktieselskaber i virksomhedsstrukturen under sig – som så kan drives kommercielt – og derfor kan være ligeglade med de reelle ejere af selskaberne og kunderne. De er sat i verden for at tjene penge. Og i øjeblikket er der risiko ved at sælge til forbrugerne – der risikerer konkurs. Så derfor ønsker de ikke at tage den risiko.
Det ligner mest af alt en ond spiral – hvor ondt gør ondt værre
De store spekulationshuse rundt omkring er også blevet hyldet de sidste mange år, fordi de har været rigtig dygtige til at tjene mange penge. Og er det stadig. Det er der respekt for.
Men de penge kommer et sted fra – og jeg vil vove at påstå de kommer fra forbrugerne i øjeblikket – og måske diverse regeringer rundt omkring, der flerre steder har programmer til at støtte fx grøn omstilling, hvilket smarte regnepersoner hurtigt kan finde smuthullerne i.
Men regningen er her nu. Og det er hr. og fru Danmark og gode danske solide virksomheder, som står til at skulle hoste op – eller gå konkurs. Man kunne godt ønske sig lidt mere velvillighed til at arbejde sammen om nogle løsninger, så vi ikke ender med et kæmpe krak værre end i 1920’erne.
Hvor er de folkevalgte ?
Mette Frederiksen?
Dan Jørgensen?
Søren Pape Poulsen?
Marginkrav presser
Selskaberne vil komme med store kræfter og tordne mod indlæg som dette. Og det er fair nok. Min retorik er stram. Men det er den, fordi dette simpelthen kan gøre så stor positiv forskel, hvis nogen snart tør trække i en eller anden nødbremse overfor den skæve fordeling af værdierne.
Fra at det ensidet er producenterne, der har en fest, kunne vi afhjælpe situationen en anelse ved fx at lade være med at slukke den grønne strøm, når den er der. Og hvis det blev lagt op til det enkelte selskab, om deres budgetter kunne være en anelse mere sikre ved at prissikre fx strømpriserne. Mens det er sværere at prissikre så mange andre ubekendte poster i regnskaberne.
Energiselskaberne vil kaste skylden på høje marginkrav mm fra børserne. Det er korrekt, at de er høje, og presser selskaberne maksimalt. Men når man samtidig kan se el-handelsselskaberne i Danmark (med snablen inde i producenterne) have kæmpe handelsafdelinger, der sidder og spekulerer løs i markederne så godt de nu kan. Så virker det en anelse vagt, at de stadig ikke tilbyder kunderne andet end at sejle egen sø.
Når de store energiselskaber stadig turnerer rundt til kunderne og snakker om energi – velvidende, at de kun har de variable spotprodukter med i tasken – bliver man ærlig talt lidt forundret. For hvilken sælger (der ofte er provisionslønnet, og derfor er presset til at skaffe DB for at få smør på brødet til familien) kan holde sig objektiv, når de ved de kun reelt set har ét produkt, kunden kan “vælge imellem”?
Et produkt, hvorpå kunden sidder med hele risikoen. Selvom de burde kunne købe det fra producenterne og altså lave en prissikring mod yderligere stigninger.
Eller som når direktører får masser spalteplads hver anden måned i diverse lokalaviser og snakker om, at prisen sikkert vil falde her til sommer. Suk.
Håb – for at undgå endnu en 50 øre?
Mange virksomheder sidder og håber på fald i energipriserne. Og det er forståeligt. Men det burde være op til den enkelte virksomhedsejer, hvad der vægter hos dem.
Er det at kunne sikre en del af forretningens omkostninger, eller er det at spekulere i energimarkederne samtidig med de er tvunget til at spekulere i så mange øvrige råvaremarkeder, fordi de ikke kan prissikre alle indkøb ud i fremtiden?
Der er håb. Men det starter med, at der bliver taget ansvar rundt omkring. Det er ikke en leg og 50 øre er allerede meget.
Derfor er det også mit håb, at virksomhedsejere sætter spørgsmålstegn hos sælgere, når de kommer forbi med kun én ting i mappen.
Det er mit håb, at de energiselskaber, som tjener fedt på samtidig at være producent bare for en stund husker, at de også har kunder – som ofte samtidig er ejere
50 øre er meget – men der er håb
Det er mit håb, at fx repræsentantskaber begynder at sætte spørgsmålstegn til, hvorfor de skal sidde i hård sø uden redningsvest, mens der festes på handelsbordene og holdes fredagsbar og spilles padel.
Det er også mit håb, at partierne på borgen kan arbejde sammen. Om at se på løsninger fremfor kun at klandre hinanden for ikke at fjerne afgift eller andet. Afgifter eller moms kan være en del af en løsning, men der er andre og måske endnu bedre.
Det kunne starte med at landet holdt vores vindmøller snurrende.
See også min side for Go2Green Energy ApS her.
Tyskland genåbner kulkraftværker
