Læs med og få mere energi (husk kaffe)

Artikler og blog til debat omkring energi og fremtiden

Artikler om energi

Læs indspark til debat om grøn omstilling mm.

Som uvildig energimægler føler jeg et ansvar for at indgå i samfundsdebatterne omkring vores fælles energimarkeder. Jeg gør det fra forbrugernes synspunkt.

Se tjekliste til, hvordan I finder jeres rette energimægler eller guide til opstart af arbejdet med ESG.

Jeg påtager mig at være talerør i debatter om energiplaner og strategier for energi-markederne fremad. Om vi skal væk fra kul og olie er der ikke tvivl om – men vejene derhen kan være mange. Jeg forsøger at være objektiv i analyser og give stof til eftertanke.

Artikler om energi

MPS-SOLUTIONS - Kundeoverblik

Seneste indlæg og artikler

Elpris timeniveau 2023 indtil nu

Elpris timeniveau 2023 indtil nu

Elpris time for time 2023 indtil nu, har været påvirket af lavere energiforbrug gennem Europa hele året. Sommermåneder påvirket af solenergi

I får højnet forhandlingsstyrken - erfaring direkte fra energimarkedet

I får løbende markedsopdateringer - om prisudvikling og muligheder

I undgår kontrakter med skjult agenda og uforståelige gloser

I undgår at bruge tid på smarte sælgere og salgstricks

I sikres mod fejlberegninger, forkerte fakturaer og ublu vilkår

I får hjælp med administrativt arbejde - og sparer tid og ressourcer

Artikelarkiv med guld fra gemmerne

 

Artikler om energiens verden – med fokus på forventning til elpriser, naturgaspriser og forhandling af skarpe aftaler på køb af netop energi og grøn investering.

Billig strøm, elprisen time for time eller bedste elselskab er ofte søgeord, men jeg tager det et spadestik dybere, da en fornuftig aftale i dag, måske ikke er det i morgen.

Forslag til emner er velkomne, og I kan også få mere skræddersyet info til netop jeres virksomhed i forbindelse med en Rådgivningsaftale med MPS-SOLUTIONS som jeres uvildige energimægler og rådgiver.

Billede af bøger

Jeg forsøger at sætte spot på problematikker i og omkring elmarkedet, gasmarkederne og selve energipolitikkerne ført i Danmark og EU – for vi er et presset kontinent efterhånden på konkurrenceevnen.

Og netop konkurrenceevnen for danske virksomheder er mit fokuspunkt her på min blog.

Derfor arbejder jeg 100% uvildig for jer som energiforbrugere – så I får råd til energi og risikostyring og kan fokusere på jeres kerneydelser eller produkter.

Mogens - Uvildig Energimægler

Artikl-kategorier med blogindlæg, markedsinfo og energirådgivning

Elmarked

Indlæg om elmarkedet, strøm som handelsvare og forbrug, priser, produktion og andet. Med erfaring som energihandler og porteføljeforvalter, giver jeg mit blik på udviklingen i de forskellige elmarkeder og mine input til, hvordan vi kan flytte elmarkedet videre, så det bliver endnu stærkere i fremtiden. 2022 er desværre et eksempel på, at der er brug for at tænke på helheden fremfor blot at tænke kortsigtet profit.

Dette især for at holde fokus på at skabe arbejdspladser og holder produktion i Europa og især Danmark, da vi er gode til nye teknologier og generelt tænker over miljø og klima – værre ser det ud, hvis elforbruget blot flytter hen, hvor elprisen er altafgørende, mens der tænkes mindre på udledning af drivhusgasser eller miljøhensyn ved andre spildprodukter fra elproduktionen ved fossile brændsler.

φ

Se artikler om elmarkedet

Gasmarked

Gasmarkederne i verden hænger uløseligt sammen og denne energiform har stor indvirkning på fx elmarkedet i Europa. Det så vi i 2022, hvor stop for russisk naturgas fik energipriserne i Europa til at galoppere med butiksdød som følge, mens andre skålede i champagne.

Jeg skriver om priser, gasleverandører i Danmark, gasforbrug og gaslagrene – både i Danmark og udlandet, da markederne her hænger meget sammen på grund af lagersituationer og infrastrukturen omkring netop naturgassen. De seneste år har LNG og LPG også fået øget bevågenhed, da virksomheder fx valgte at skifte fra naturgas til de flydende former i løbet af 2022 som reaktion på krigen i Ukraine og de følgende kvaler med russisk import.

Se artikler omkring gasmarkedet

Grøn transition

Grøn transition, grønnere elforbrug og bevægelsen fra fossile brændsler til mere vedvarende kilder og potentielt også atomenergi. Alle teknologier, der kan bidrage til vi kan passe bedre på kloden er velkomne. Spørgsmålet er blot – om vi er for sent ude. Med massive klimaforandringer, havvandstemperaturstigninger og uddøende dyreliv, kan meget se dystert ud.

Derfor skriver jeg om den grønne omstilling – men lægger vægt på at få alt frem i lyset. For det nytter ikke vi plastrer landet til i solceller, hvis der ikke er kapacitet til al strømmen og ej heller at vi sender tusinde havvindmøller ud i Nordsøen, hvis dette betyder ødelagt biodiversitet i havet med stressede dyr og planteliv som følge.

Mange selskaber kobler tekniske screeninger og dataanalyser med antropologiske målinger, der giver bud på transitionen til fremtidens energimarkeder. Det er der brug for i forbindelse med grøn transition – for kloden brænder og vi har stadig et enormt overforbrug.

δ

Læs artikler om grøn omstilling

Atomenergi

Artikler omhandlende atomenergi. Om ulemper ved atomkraft og selvfølgelig også de positive muligheder, atomenergi kan tilføre energimarkederne. Ovenpå energipriskrisen i 2022, står det klart, at der mangler noget mere stabilt elproduktion – der tilmed kunne hjælpe PtX-fabrikker, da man kan producere ammoniak, brint eller methanol via kerneenergien – såkaldt pink PtX.

Og da atomenergien udleder meget lidt CO2 og andre drivhusgasser, vil man dermed få en stor hjælp til produktion af de grønne brændstoffer, som PtX er sat i verden for at producere. Er atomkraft grøn energi spørger mange – det vil jeg mene. I hvert fald hvis man kigger på udledning og også i forhold til klimabelastning på andre leder og kanter – politisk er det blot en hvepserede, der længe har været låg på.

Hvor mange atomkraftværker skal Danmark bruge er ligeledes svært at svare på – men jeg tænker også atomkraft spiller godt sammen med vindenergi og solcelleproduktion – noget vi allerede er langt med i Danmark. Nu har vi brug for noget stabil elproduktion til at lægge en base under svingende produktionsformer. Her foretrækker jeg en minimal co2-udledning over visse former bioenergi, der tenderer greenwashing.

Artikler om kernekraft

Energipolitik

Energipolitik er ofte et samtaleemne, når jeg som uvildig energimægler besøger nye og eksisterende kunder – for det berør os alle på en eller anden måde. Derfor skriver jeg ofte indlæg om den førte energipolitik, om vores fælles Energinet, Energitilsyn og vores fælles elnet og gasrørledning. Jeg holder også et skarpt øje med vores Klima- og Energiminister og forsøger at tage debatten om Danmarks energipolitik lidt længere – så vi hele tiden arbejder for at forbedre vores muligheder omkring energien i fremtiden.

Dansk energipolitik historie er præget af kloge beslutninger, men også mange der efterhånden har vist sig knap så langsigtede. Fx er den vedvarende energi i Danmark ved at tage overhånd, og vi mangler simpelthen noget mere stabil produktion. Prissving og større usikkerhed omkring netop elpriserne fremover er resultaterne, såfremt vi fastholder et ensidet blik på vores energikilder i Danmark.

I kan finde artikler som samtaleemne om Danmarks energikilder procent, hvor vi nok ligger højt på VE-andel, men stadig ser høje elpriser. Vores energiforsyning i Danmark har længe været utrolig sikker, men efterhånden finder solcelleforstoppelse sted og vores elnet er simpelthen presset af for meget svingende produktion fra tid til anden og mangel på samme i andre perioder. Vi risikerer brownouts mm.

λ

Energipolitiske indspark