Sverige skifter strategi om 100% vedvarende energi

24 jun, 2023 | Atomenergi

Dermed skriver Sverige sig ind i historiebøgerne for igen at tage et vigtigt skridt i retning af en mere fossilfri verden. (Kilde euractiv)

Sagt med andre ord, går Sverige nu bort fra en strategi om ikke at få mere atomkraft ind i deres elsystem til fordel for 100% fornybar energi – som Danmark længe har haft som målsætning.

SVERIGE SKIFTER STRATEGI OG GÅR NU EFTER “100% FOSSILFRI ENERGI”

Mens mange mener atomkraft tager for lang tid at opføre og koster for meget, ser vi dog igen og igen problemer i samfund over hele kloden, hvor man har bundet sig for hårdt op på kun at tænke sol- og vindenergi i jagten på mindre drivhusgasser fra vores forsyningskæder.

Sverige har atomkraft i dag og har haft det siden 1954, hvor den første svenske atomreaktor startede i Stockholm. Mest til brug i forskning, men i 1970 begyndte Oskarshamn atomkraftproduktionen, hvor der i dag stadig er realtorer aktive.

Danmark bør følge Sverige, der skifter strategi og vil påvirke grøn reform

Når Sverige skifter strategi, bør dansk erhvervsliv overveje, om det ikke er tide, vi siger farvel til den ensidede satsning på sol og vind. For tiden higer efter billigere energi, og her er det værd at kigge over sundet.

For vi kommer ikke udenom kerneenergien, hvis vi vil beholde blot en smule stabilitet og billige MW i vore energisystemer.

Med tanke på Power to X, vil atomkraft endvidere kunne give basis for en masse såkaldt “pink” PtX, der altså laves fra tilnærmelsesvis co2-udledningsfri kernekraft.

Og foruden mulighederne med atomkraften selv, kan den også bane vej for at mindre natur skal braklægges med store solcelleparker og havvindmølleparker, der allerede er stor tvivl omkring i forhold til lønsomhed mm.

allerbedste alternativ

Det allerbedste vil dog altid være, at vi får skruet ned for vores enorme overforbrug af jordens ressourcer.

Men indtil den dag himlen gror ind i himlen og vi lykkes med det, foretrækker jeg vi ser realistisk på verden.

Der i den grad mangler udledningsfrie alternativer til den danske vind- og solindustri-lobby.

Læs også

Også den Svenske del af NASDAQ har skiftet strategi og har solgt energibenet til EEX. Dermed har EEX samtidig åbnet for, at de nordiske områder kan få en ny struktur, hvor EPADs og Systemprisen ikke længere skal bestå, men hvert enkelte prisområde have egne kontrakter.

Vil I høre mit take på det?

–

Omkring de omtalte problemer med ren vedvarende produktionsformer i elsystemet, kan jeg anbefale at læse om solcelleforstoppelse her. Med rekordlave elpriser set i starten af sommeren 2023, kommer helt nye dilemmaer – for skal man slukke solceller ved negative priser, og hvordan er man stillet?

Nova Kakhovka-dæmningen bombet 6. juni 2023

6 jun, 2023 | Atomenergi

Nova Kakhovka-dæmningen i Ukraine blev sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne, og siger, at nu må det være klart for hele verden, at Rusland skal fordrives fra Ukraine.

Nova Kakhovka tilbageholder 18 kubikkilometer vand

Nova Kakhovka-Dæmningen løber i det sydøstlige Ukraine over floden Dnipro River, og findes før Kherson, der siden krigens udbrud har budt på utallige kampe mellem russisk og ukrainsk millitær. Sprængningen af dæmningen har fået landet til at evakuere civile, da vandstanden rundt om floden forventes at stige voldsomt de kommende timer.

18 kubikkilometer vand, skulle efter sigende være bag dæmningen, der altså nu har retning mod fx Kherson – hvorfor befolkningen sendes på flugt fra berørte områder.

3,2 kilometer og 30 meter højt anlæg

Før krigen fungerede der et såkaldt run-of-river elproduktionsanlæg fra Kakhovka reservoir, hvor vand kørt igennem turbiner producerede strøm til Ukraine. Kakhovka Hydroelectric Station havde en kapacitet på 357 MW (kilde: Wikipedia).

Dæmningen er også kendt for at være leverandør af kølevand til det enorme kernekraftværk Zaporizhzhia Nuclear Power Plant, der med 5,7 GW kapacitet er et af de største atomkraftværker i verden. Værket har de sidste mange måneder været kontrolleret af russisk militær.

Zaporizhzhia er med til at levere strøm til Europa, så indirekte har det betydning, såfremt følgerne af oversvømmelserne får konsekvenser for atomkraftværket.

CNN rapporterer dog, at der ikke umiddelbart er fare for en nuclear-katastrofe, selvom driften af værket kan blive påvirket.

EU debat om konsekvenserne af sprængningen

13. juni 2023 EU debatterede konsekvenserne af sprængningen, hvor blandt andet genopbygningsplaner var kort berørt. Det er dog vanskeligt, da Ukraine jo fortsat er i krig med Rusland og derfor er støtte fra EU vanskelig, om end muligt – så EU går med listefødder så at sige – men hjælpen vil komme.

Konsekvenserne bliver langvarige og genopbygningen vil tage mange år, idet meget store arealer er påvirket af at dæmningen ikke er funktionel i øjeblikket.

Se indlæg af debatten her.

Miljøkatastrofe i fuld skala

Ødelæggelsen af Nova Kakhovka-dæmningen, beskrevet som en “monumental humanitær, økonomisk og økologisk katastrofe” af FN’s generalsekretær, Guterres, har resulteret i dybtgående konsekvenser ifølge VoxUkraine. Efter ødelæggelsen blev området forvandlet til en økologisk ørken med spredt affald, toksiske forurenende stoffer, og døde dyr over ca. 200 km. Dette resulterede i 52 dødsfald og evakueringen af over 11.000 mennesker.

Kakhovka-reservoiret, en afgørende kilde til drikke- og landbrugsvand for Kherson Oblast og Krimregionen, har efterladt et kæømpemæssigt område uden kunstvanding, truende med at omdanne dem til ørkener.

Genopbygningen af dæmningen forventes at tage et årti og koste over $1 milliard.

Desuden har ødelæggelsen påvirket mindst 43 fiskearter, heraf 20 kommercielt vigtige, og 38 sjældne habitat-typer beskyttet under Bern-konventionen. Det nederste habitat, der er fundamentet for fødekæden, har også lidt betydelig skade.

Brakvandet i Dnipro-flodens udmunding og Sorte Havet er blevet forstyrret, hvilket har forlænget perioder med ugunstige miljøforhold, især for vandrende fiske- og fuglearter. Desuden er der bekymring for, at radionuklider fra Tjernobyl-ulykken potentielt er blevet udvasket i marskområderne.

På trods af disse udfordringer, er genopretningsprocessen i gang, dog uden tilstrækkelig finansiering.

Genetableringen af en “god” økologisk status for vandområderne i og nedstrøms af Nova Kakhovka-reservoiret er en omfattende og ressourcekrævende opgave, som Ukraines Miljøministerium står over for – forhåbentligt med den førnævnte støtte fra EU.

Atomkraft i Danmark – Folketinget 10. maj 23 – MPS-Solutions

12 maj, 2023 | Atomenergi

Atomkraft i Danmark fik tommel ned i 1985 – årtier senere ser det ud til, at stemningen er vendt, og Folketinget har behandlet forslag om atomkraft. Forslaget indebar, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge muligheden for anvendelse af atomkraft i den danske energiforsyning. Noget der nok vækker glæde hos Seaborg atomkraft og Copenhagen Atomics.

Er Danmark for eller imod atomkraft?

TV2 undersøgte holdningen til atomkraft i Danmark i 2022, og Megafon-målingen viste at omkring 40% af danskerne var for kerneenergi. I 2023 har et elselskab så udført rundspørge af 1200 danskere, og der viste målingen 49% for. Man bør dog være yderst kritisk med at sammenligne tallene 1:1, da en Megafon-måling kan have større validitet end fra et elselskab, som tilmed sælger certifikater fra svensk atomkraft til kunderne.

Hvorfor ikke atomkraft i Danmark?

Norge snakker som i Danmark om Atomkraft, hvor den norske regering og flere partier ikke længere vil udelukke kernenergi på norsk jord (link).

I Norge snakker mangemillionæren Trond Mohn for atomkraft, og mener landet kan have a-kraftværker i drift indenfor de næste 10 år. Ligeså i Danmark har kendte erhvervsikoner som Lars Rebien Sørensen, offentligt støttet akraft i Danmark. Og det er ikke en hvilken som helst herre, når hr. Rebien melder sig ind i koret af støtter – for med Novo Nordisk Fonden i ryggen, er der pludselig udsigt til betragtelig kapital, der kan føre Danmark ind i en ny energisk tidsalder.

En ny tidsalder uden helt samme frygt for atomkraft som efter Tjernobyl-katastrofen i 80’erne, vil være yderst velkommen. For verden bruger energi, og vi kommer til at bruge endnu mere strøm, da meget elektrificeres disse år. Og der er atomkraft en relativ stabil og veludviklet teknologi, der kan støtte godt op om vind- og solenergien, vi allerede er langt med i Danmark.

Måske kan Danmark tilmed tage et stort skridt frem i verden og blive en førende nation indenfor mere sikker og billig atomkraft – vi har med Copenhagen Atomics og Seaborg allerede startups, der er langt indenfor nyere teknologier, hvor fx Molten Salt Reactors og Small Modular Reactors kan få en stor rolle i fremtidens energimix.

Tjernobyl-katastrofen, Fukushima og andre atomulykker skal bestemt ikke negligeres, men hvis vi ønsker at fortsætte vores alt for massive forbrug af energi, bør vi være åbne for alle former for energi, der har minimal udledning af drivhusgasser. Og her spiller atomkraft ind med mere stabilitet i forhold til vindmøller og solceller, der producerer som vejret er til det, mens forbruget hos fx datacentre er relativ konstant over timerne, dagene og året.

Atomkraft og PtX

Kigger man på PtX-projekter, der flyver afsted med milliard-investeringer, er det faktisk en nødvendighed snart at oplyse og fordybe os i mulighederne omkring atomkraft. Set med en energimæglers øjne, med prismæssige tanker på danske virksomheder og private, skal disse gerne beholde konkurrenceevnen sammen med hus og hjem.

Jeg er ikke fysiker, men effekttabet fra PtX kan være over 70% (tabet ved konvertering fra strøm til brint, ammoniak eller andet) – så noget i dette stikker i en hjerne, der tænker matematisk. Vi risikerer at save landets konkurrenceevne over, såfremt disse PtX-anlæg kommer til at lægge beslag på al ny vindenergi.

Er der ikke atomkraft til at dække base-forbruget, når de vedvarende energiformer svigter, er der ikke andet for end at tænde gasblusset – eller som flere gange i løbet af 2022 kul- eller sågar olie-elproduktionen.

PtX-anlæg planlægger nemlig ikke altid kun at producere ammoniak, hydrogen etc. når vinden blæser og solen skinner. Der er tale om 24/7-forbrug. Hvilket sikkert er nødvendigt ift. økonomien i de enorme investeringer.

MEN; dette betyder, at PtX-anlæg tilfører mere “base-forbrug” – altså netop forbrug 24/7. Samtidig med politikere og andre udelukkende ønsker sol- og vind-produktion – altså elproduktion, der svinger med vejret.

Det hænger ikke sammen.

Hvad værre er – regningen ender hos private og forbrugende virksomheder, der ellers gerne skulle holde gang i Danmark.

Hvorfor?

Fordi et PtX-anlæg garanteret har flere midler til at betale højere elpriser, når sol og vind er væk, end hr. og fru Jensen og den bette lokale biks i lokalsamfundene.

De vil simpelthen have for store anlægsomkostninger / faste omkostninger til at stå stille, så hellere producere med lidt lavere gevinst ved høje elpriser. Man skal dog læse det med småt, når man analyserer på disse anlæg. Hos HØST PtX Esbjerg fra CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) står der således ét sted:

“Anlægget vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet” (Om HØST energianlægget ved Esbjerg)

Mens der andet sted på anlæggets hjemmeside står beskrevet, at det er planen at de skal køre i døgndrift;

“Det er planen, at anlægget skal køre på alle tider af døgnet. Da driften af anlægget er afhængig af el fra vedvarende energikilder som vind og sol, vil der være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus” (FAQ HØST PtX Esbjerg)

Der vil være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus, er for mig at læse ikke ensbetydende med, det ikke skal køre, når sol og vind er væk. Og dermed er der lagt i kakkelovnen til forbrug, når vi ikke har meget “grøn strøm” i elnettet – hvilket vil kræve endnu mere sort elproduktion – hvilket igen vil øge priserne på strøm, ikke kun for PtX-anlægget, men også for hr og fru Danmark samt de danske virksomheder, der ikke lever af enten at flytte strøm eller omdanne dette til andet, men faktisk har en reel produktion.

Det virker som om atomkraft er en nærliggende fætter at ringe efter snart.

Megaton – eller mega fatamorgana?

Megaton – et anlæg til 60 mia. danske kroner – endnu en gang ligner det, at vi er på vej til at save den tynde gren vi har bevæget os ud på over, på det store fatamorgana-træ om at Power to x kan redde alt (link).

En kæmpe regning til danske energiforbrugere – og i mine øjne er atomkraft mindst lige så godt som grøn energi og er tilmed attraktiv, hvis man sammenligner hvor mange er døde af atomkraft overfor andre energiformer, som fx kul, gas osv.

Sammenligner man med et kernekraftværk, vil disse ifølge Experimentarium koste mellem 15-25 mia, men selv hvis vi regner fra skrækscenariet Olkiluoto i Finland, der blev massivt forsinket og løber op i en pris over 80 mia, ligner det en bedre investering. Ifølge analysehuset Thema, forventes strømpriserne i Finland at sænkes til måske 45 EUR i 2024.

Taberne er danske elforbrugere, energiforbrugere og den danske / europæiske konkurrenceevne. Vi kommer til at udøve vold på os selv, mens Asien og andre områder kan stå klar med langt billigere energi i form af kul og andet mørkere energimix. Men her også atomkraft, da fx Japan og mange andre lande har opfanget, at såfremt menneskeheden ønsker at blive ved med at benytte energi på en tilnærmelsesvis måde, som vi gør i dag – så er det simpelthen en nødvendighed.

Nye generationer af kernekraften

Zoomer vi ind på frygten for atomkraft, er det ofte affaldet, der fylder. Men overalt strømmer info om nye generationer af kernekraft frem, som kan benytte denne affald fra tidligere generationers kernekraftværker til den nye form for produktion. Altså fjernes én form affald, der således omdannes til fornybar grøn energi.

Det er svært at se, hvad der holder os tilbage – Megaton skal stå færdig i 2030, omtrent tidspunktet for vi kunne have nybygget kernekraft klart. Tilmed er der undersøgelser, der peger i retningen af, at man kan omdanne visse anlæg fra fx kulproduktion til atomkraft og “spare” lidt i processen.

Det virker ufatteligt, at vi hellere vil tilføre energiforbrugende anlæg, der kommer til at “tabe” energi i konverteringen, frem for at få mere stabil produktion af strøm ind i nettet – og derudover kunne vi så satse endnu mere på energieffektivisering og nedbringelse af rent forbrug – så ville vi være kommet langt. Og nok længere.

KERNEENERGI også I MULIG ITALIENSK COMEBACK

Italiens Parlament gav 9. maj ’23 tilsagn til, landet igen kan have kerneenergi som del af energimixet – med potentiale for enorme mængder energi. Det skriver blandt andet Montel.

Den italienske premierminister, har før delt nogle af mine bekymringer om, at vi risikerer at miste en masse industri-virksomheder i Europa, som så blot flytter forbruget til “sortere” energimix, hvis det er billigere der. Det vinder klimaet ikke på, så et skridt i denne retning i forhold til en så relativ stabil og drivhusgasminimal produktion, kan gavne hele Europa på sigt (læs fx denne).

We will now discuss with our European partners and evaluate, with the utmost attention, how to include it in the national energy mix of the next decades with the aim of achieving, also with the help of nuclear power, the decarbonisation objectives set by the European Union.

Gilberto Pichetto Fratin, italiensk energiminister

Italien har en historie med atomkraft, der går tilbage til 50’erne. I 1963 startede man byggeriet af den første reaktor, opkaldt efter Enrico Fermi – 300 km nord for Det skæve Tårn i Pisa og mellem storbyerne Milan og Torino.

Enrico Fermi fik Nobelprisen i 1938 for neutron moderation efter danske Niels Bohr fik Nobelprisen i 1922 for hans Atommodel fra 1912 (kilde).

Italien var på det tidspunkt en af de førende nationer i udviklingen af kerneenergi, og i ‘73 stod fire reaktorer færdige, som tilsammen kunne producere omkring 5 GW elektricitet.

(sammenlignet med i dag nogenlunde tilsvarende med, hvad vi kan forvente hele Thor-Vindmølleparken vil producere)

Tjernobyl afskrækkede også Italien

Men i 1986 ramte Tjernobyl katastrofen. Protester mod atomkraft voksede, og i ‘87 besluttede landet at stoppe al yderligere udvikling af atomkraft i Italien. Siden da er alle reaktorer blevet lukket, og landet er i dag delvis afhængig af importeret elektricitet.

Italiens beslutning om at forlade kerneenergi var dog også drevet af økonomiske faktorer. Atomkraftværkerne i Italien var kendt for at være dyre og upålidelige, og de krævede store offentlige subsidier for at kunne overleve. Samtidig havde landet en stor andel af vedvarende energikilder som vandkraft, der var billigere og mere pålidelig.

Kerneenergi fordele og ulemper

Med beslutningen fra det italienske Parlament om igen at åbne for kerneenergi, kan følgende fordele vægtes ind i betragtnigerne:

1. Reduktion af CO2-udledning

Atomkraft er en af de få teknologier, der kan producere store mængder elektricitet med relativt lave udledninger af drivhusgasser. Hvis Europa ønsker at nå klimamål og reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer, kan atomkraft være et værktøj.

2. Energiuafhængighed

Ved at producere elektricitet med atomkraft, kan vi mindske afhængigheden af eksterne faktorer. Dog med øje for, at brændslet til reaktorerne heller ikke just gror på træerne.

3. Jobskabelse

Genindførelse af atomkraft vil skabe nye job i industrien og i støtteindustrier som byggeri og vedligeholdelse. Man skal dog ikke her glemme, at der sikkert vil mistes jobs i fx vindindustrien.

4. Mindre modstand

Der er dog stadig modstandere af akraft, som mener, at teknologien er for farlig og risikabel til at bruge som energikilde. Det er en debat, verden fortsat må tage stilling til, når det kommer til at tackle klimaændringer og sikre en bæredygtig energifremtid.

Finland med høje elspotpriser

Når snakken er på atomkraft, har Finland haft problemer med en turbine i Olkiluoto akraftsværkets reaktor 2. Dette har gjort elprisen time for time i Finland stiger (start august 2023), hvilket så havde indflydelse på de nordiske elpriser samt forbruget af anden elforsyning.

Normalt er Finland et lavpris-område, når vi snakker strøm, da a-kraften i landet leverer stabil produktion oveni deres ikke så udviklede grønne produktion af vindmølle og solcellestrøm.

Et samlet billede af flere usikkerheder efter en stille sommer med rekordlave priser, har medvirket til de stigninger gennem markederne. Elprisen for 2024 kan samtidig risikere at stige senere i 2023, såfremt Viking Link-kablet mellem Danmark og England endnu ikke er fuldt ud priset ind i markedet.

Kablet kommer i aktion senere på året, hvilket giver Danmark mulighed for mere eksport af vores grønne strøm fra vind og sol. Det har dog samtidig potentiale til at mindske de ekstremt negative elpriser, vi har set nogle dage gennem sommeren 2023.

Muligt prishop ift. Oprindelsescertifikater

Der har været sat spørgsmål ved oprindelsescertifikater fra Island, men forbuddet der, blev tidligere på sommeren ophævet igen – men Norge risikerer samme skæbne, og ved et forbud mod norsk vandkraft-certifikater, spås markedet at stige 3-4 EUR/MW – hvilket svarer til omkring 3 øre/kWh.

Problemet består i frygt for dobbelt-bogføring. Noget der også herhjemme har været på tale før, da fx København købte certifikater fra Jylland, og der dengang blev sat spørgsmålstegn ved, om der skete dobbeltbogføring.

Her kunne man kigge i retning af certifikater fra atomkraft, som altså er en teknologi med minimal co2-udledning.

Tilskud til varmepumper og lysstofrør

Mens elpriserne fortsat danser op og ned og fremtiden nok fortsat vil byde på sving i energipriserne, er de sidste typer lysstofrør blevet forbudt, hvilket vil sige, at der fremover skal skiftes lyskilde til LED.

For at imødekomme risiciene omkring energipriserne, er der dog pt mulighed for støttekroner, hvis I har lysstofrør hængende i virksomheden, der trænger til udskiftning alligevel. LINK

Der åbnes også op for den private varmepumpepulje, og der er muligheder for tilskud til erhverv i forbindelse med Erhvervspuljen – til grøn omstilling og udskiftning af små kedler eller varmeblæsere. LINK
Dette dog kun muligt med lavt forbrug – se denne side for muligheder.

Danske landvindmøller knockoutet af a-kraft i 2022

26 mar, 2023 | Atomenergi

Alle landvindmøller placeret i Danmark – og lad os sammenligne med et enkelt atomkraftværk i Sverige: Forsmark.

Bliver du også overrasket?

Forestil dig alle de møller du kører forbi til og fra arbejde eller måske spotter langs motorvejen fra mødet i eftermiddags.

Læg dertil samtlige af de landvindmøller, der er i Danmark – det er over 4.000 møller i alt – fordelt som dette billede viser:

Sundt med debat – men få eksperter skal ikke ødelægge det for resten

Der pågår uendelig megen debat om atomkraft rundt om i samfundene – inkl. her i Danmark. Det ser jeg som et sundt tegn, for klimaet har bestemt behov for at der snart sker noget, der kan få udledningen nedad. Som jeg har beskrevet via. data fra Danmarks Statistik, er Danmarks udledning af drivhusgasser nemlig på højde med 1990, hvis man også tager danske virksomheders udledning i udlandet med i beregningerne. Og det bør man – for klimaet er ligeglad med, om vi udleder i Bagsvær eller Barcelona.

Debat er sundt, men når få eksperter er de eneste, der får så megen taletid i det offentlige, glemmes vigtige pointer.

Landvindmøller i Danmark

Danmarks landvindmøller producerede i 2022 omkring 10,2 TWh elektricitet. Og med et samlet forbrug af strøm i Danmark på 35,7 TWh i 2022, stod vores landvindmøller altså for omtrent 28,7% af vores elforbrug. Pænt.

Bliver vi i stand til at udnytte vindmøllekapaciteten endnu bedre, kan det dog blive en endnu grønnere fortælling. Her vil en PPA kunne være en løsning for lidt større energiforbrugere – hvor I som kunder kan puljes og gå sammen om at købe strøm fra et vedvarende anlæg for derefter sammen at optimere på forbruget i forhold til produktionen.

Mogens Pilgaard Sørensen

Knockoutet fra atomkraftværk i Sverige

Dansk landvindmøllestrøm sættes dog hurtigt til vægs, hvis vi kigger over Sundet og tager et blik på blot et enkelt af vores svenske naboers kernekraftværker – Forsmark.

Sat op mod vores nationalstadion Parken i København, er størrelsesforholdet nogenlunde sådan;

Sammenlignet med alle danske landvindmøller producerede Forsmark 25,5 TWh strøm i 2022 – altså over dobbelt så meget som alle danske landvindmøller – og faktisk, hvad der svarer til ca 71% af Danmarks samlede elforbrug i 2022.

Og Forsmark fylder altså ikke meget mere end fælledparken i Danmark, der ligger ved Parken – vores nationalstadion. Jeg hepper på danske hold, men jeg hepper samtidig på, at vores svenske kolleger ikke lader sig skræmme af københavnske modstandere af atomkraft. For vi har i den grad brug for produktionen – alt andet er tosset.

Det ville være godt for klimaet, hvis vi også gik i gang med atomkraft i Danmark. Jeg tror tilmed teknologien er udviklet, siden Forsmark startede med at blive bygget engang tilbage i 1970’erne.

Danmarks over 4.000 landvindmøller producerede i 2022 ca 29% af Danmarks elforbrug.

Forsmark atomkraftværk producerede i 2022 ca 71% af Danmarks elforbrug.

Læg dertil, at den danske vindmøllestrøm er uforudsigelig, og derfor kræver mere af elnettet. Og derudover er millionbonusser rundt i energimarkederne bundet voldsomt op på kortsigtet spekulation – og altså spekulation i at den kortsigtede uforudsigelige el kan handles frem og tilbage en masse gange, mens spekulanterne blot hiver penge ud af systemerne.

Jovist, der kan også sendes billig strøm til højere prisområder. Bevares. Men så store bonusbeløb ville ikke være der, såfremt vi havde et meget mere stabilt elnet, der var mere tilpasset den stigende konstante elforbrug fra fx datacentre mm.

Hvad kan du så gøre ved det?

Ikke meget – for politisk er der kun sol og vind i Danmark. Men sæt spørgsmålstegn ved de eksperter, der udtaler sig. Få eksperter taler udelukkende sol og vind. Men hvorfor?

Jeg ser det hele fra et prismæssigt perspektiv fra den energiforbrugende virksomheds synsvinkel, og der ville jeg til enhver tid ønske, at vi fik bare en eller anden form for mere stabil elproduktion – og gerne en med meget lav co2-udledning frem for kulkraft, som Danmark desværre brugte en del af i 2022…

Fransk atomkraft reduceret 13+ GW over strejke mm

8 mar, 2023 | Atomenergi

Strejke i Frankrig, der har sat op til 13 GW fransk atomkraft-kapacitet ud af spil. Fransk atomkraft er en kæmpe faktor i de sammenhængende elmarkeder og Frankrig er det land i Europas med størst atomkraftkapacitet. Det kan mærkes rundt i energimarkederne, der er forbundet med de mange interconnectors – altså udlandskabler mellem landene.

Fransk regering vil hæve pensionsalderen til 64 år

Strejken har grobund i den franske regerings pensionsreform, hvor målet blandt andet er at hæve pensionsalderen med 2 år – til 64. Så det kan da virke en anelse absurd, at man strejker over at skulle arbejde til man er 64 – jeg regner personligt med pensionsalderen for mit vedkommende er hævet betragteligt, når den tid en dag kommer. Selvom jeg da håber det bliver en glidende overgang, hvor arbejde måske kan følge med det meste af livet – når man brænder for det, er det jo skønt.

Yderligere komplikationer

Udover strejkerne rundt omkring i Frankrig, er der samtidig problemer på flere atomkraftværker, der er ude til vedligehold i øjeblikket, hvilket også påvirker tilgængeligheden af fransk atomkraft.

Den franske atomsikkerhedsmyndighed har senest advaret mod “dybe revner” i et fransk atomkraftværk kaldet Penly reaktor 1 og 2 i Normandiet samt yderligere sikkerhedsissues ved reaktor 3 på Cattenom-værket, på Civaux-værket samt Chooz B.

Nu pågår reparationer, men ASN har udstedt advarsler omkring hændelserne, hvorfor EDF – “Électricité de France” – har påbegyndt reparationer.

Elmarkederne reagerer onsdag 8. marts med stigninger, der dog kommer ovenpå en meget lang periode med kraftige fald i energimarkederne generelt over hele linjen. Derfor er det svært at spå, hvad der lige præcis vedrører disse nyheder.

Episoderne med Penly-værket er sat til niveau 2 i INES-skalaen, der benyttes til at fortælle offentligheden om alvorligheden af de forskellige episoders karakter.

Der er samtidig forlydender om, at gaslagre mm også rammes af strejker 8. marts.

Problemer i sommeren 2023 som i 2022?

Kigger man lidt længere ud, kan der anes problemer for sommerens elektricitetsproduktion efter strejkerne. I 2022 oplevede vi store problemer med lave vandstande i floder rundt omkring i Europa og høje temperaturer i disse. Det udgør en risiko for mindre atomkraft, idet disse anlæg er afhængig af køling via. de europæiske floder.

Vinteren 2022/23 har nærmest vist samme problemer med tørke som sommeren sidste år. Dette udgør en risiko for høje elpriser til sommer igen, da fransk atomkraft er afhængig af vandstande til køling af reaktorerne (link).

Og på en måde kan man anse atomkraftproduceret elektricitet nu som et lager til senere – simpelthen fordi vi undgår at bruge anden energi, når atomkraftværkerne kører. Og grundet de verserende strejker, bliver der i princippet trukket mere end nødvendigt på fossile brændsler og andre lagre såsom hydro etc.

Se artikel fra oktober om hvordan a-kraft sænker elpriserne.

FAQ om fransk kernekraft

Svenske elpriser og atomkraft driver dansk elpris op

30 nov, 2022 | Atomenergi

Den sidste uge har budt på højere svenske elpriser time for time. Icing på svenske vindmøller og uventet vedligehold på atomkraft ved Oskarshamn leder an. Den noget koldere periode, vi er kommet ind i byder også på højere priser generelt i Europa, men vi har faktisk været forskånet fra de helt store spikes i gaspriser – hvilket især skyldes de meget fyldte lagre. Uden dem, havde prisstigningerne på hele energimarkedet været meget voldsommere, efter min mening.

I grafen er især den grønne interessant – elpriser i Nordsverige, der er berørt af icing på vindmøllevinger. Og derfra systemprisen, der er skudt i vejret og driver danske elpriser med op.

Uset situation for System-december-kontrakten

Hoppet i priserne, har fået december-prisen på den såkaldte Systemkontrakt til at stige enormt – og faktisk har den handlet over de tyske priser for samme periode. En situation, der virker lidt ulogisk – men omvendt kan den frygtede kuldefront vejrudsigterne spår i december sammenkoblet med vedligehold på atomkraft i Oskarshamn sætte hele energisystemerne under pres. Netop uventede vedligehold er ulemper ved atomkraft, og også noget, der i øjeblikket presser franske atomkraftværker.

På webinar med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i går, berettede de om, at den kommende vinter er helt sikker vedrørende energisituationen. Det er jeg meget stærkt opponerende imod. I hvert fald, hvis jeg tænker priser med ind i det – og de sidste dages hop i de svenske elpriser, der har ansporet elpriser i hele Norden til at hoppe op, gør ikke situationen mindre betryggende.

Gasmarkedet støtter svenske elpriser

I øjeblikket bliver energimarkedet hjulpet fra at stikke helt af fra de fyldte gaslagre. Men en meget hård frostperiode, kan hurtigt fortære en stor del af lagrene, og så kan vi altså igen opleve energipriser på de helt høje nagler.

Vindmøller leverer lavere produktion

Oveni hele situationen med 9 dages vedligehold omkring atomkraft i Oskarshamn, har der været problemer med vindmøller i Nordsverige, som pga. icing på vingerne har oplevet problemer med produktionen. Så det er igen noget, der vedrører vejret. På mødet med ministeriet i går, nævnte de således også, at vi blot skulle håbe på en meget varm vinter.

Igen der, er jeg meget lidt enig med dem – altså jeg tror ikke klimaet har brug for det bliver endnu mere ramt, end det allerede er. Så lidt kulde til de nordlige egne, tror jeg ikke er helt tosset for klimaet. Om energimarkederne kan stå imod det, er bestemt en anden sag.

Prisloft over indtjening – 180 EUR = 135 øre/kWh ca

Danmark indfører pr. 1. december et prisloft over indtjeningen på elproduktion. Noget EU har arbejdet på her i efteråret, hvor målet er en maks på 180 EUR/MW eller hvad der nogenlunde svarer til 135 øre per kilowatt-time. Foreløbig gældende til og med 30. juni 2023. Hvordan det helt praktisk skal håndhæves, har jeg ærlig talt svært ved at finde ud af – på trods af at anse mig selv som en gammel rotte i faget, der kan gennemskue det meste.

For selve grundideen er jo fin – men der mangler ufattelig mange detaljer. Jeg tænker fx ikke man i Danmark kan gøre stor forskel på forskellige producenter med de demokratiske processer vi ellers har – og hvordan man skal få pengene retur til kunderne, kan jeg ikke rigtig få øje på.

101 løsning i hvert fald ikke ligefor

Det ligger i hvert fald ikke i kortene, at man kan gå ned på enkeltkunde-niveau og sørge for den enkelte ikke betaler mere, end de producenter, der rent faktisk har leveret strømmen har haft af omkostninger og indtjening.

Derudover tænker jeg mange nok vil være hurtige til at være kreative med omkostningsstrukturen, nu vi har mange integrerede selskaber i Danmark, hvor et energiselskab fx godt kan betale en høj pris for noget produktion, så det producerende ben altså ender med højere omkostninger. Og så er det svært at se kunderne vinde i det lidt længere løb.

Ikke sagt, at jeg tror der vil forekomme svindel – men det er en øvelse, der virkelig vil kræve meget af myndigheder og andre. En frygt i markedet er også, at der simpelthen vil komme færre investeringer, og så kan det ende med at give bagslag i det lidt længere løb.

Høje elpriser i noget tid endnu

Summa summarum, er der lagt op til endnu en periode med høje elpriser time for time. Det tegner specielt kritisk fra 9. – 18. december, hvor atomkraft i Oskarshamn kobles fra nettet for at udbedre generatorfejlen. Vi kigger ind i en periode med koldt vejr, og det vil også presse priserne opad.

Måske kommer julen lidt tidligere til nogle medarbejdere, der kunne sendes hjem i uge 50+51 såfremt årets donts er ovre der 🙂

Følg med i prognoser over elpriser 2023 samt naturgaspriserne for samme periode:

A-kraft sænker elpriser – vinter 2022

18 okt, 2022 | Atomenergi

A-kraft (kernekraft) sænker elpriserne og kommer vores setup med megen vind- og solcelleanlæg til undsætning i den pågående energipriskrise.

Der er dog virkelig sket meget for elpriserne de seneste uger, der er kommet under pres af det milde vejr vi oplever fulgt op af bugnende gaslagre rundt omkring i Europe. Der virker tilmed til at være en relativ god pipeline på skibe, når det drejer sig om LNG/LPG (flydende gas) om end snakken er på stigende fragtrater her. Alt sammen noget, der har sat elpriserne under pres. Og det er netop udmeldt, at Tysklands kansler Olaf Scholz har over-rulet de negative stemmer og dermed vil holde de 3 kernekraftværker i landet kørende til så langt som 15. april 2023.

A-kraft fra Olkiluoto 3 på vej ind

Nyheden omkring de tyske kernekraftværker har med det samme påvirket elpriser i Tyskland og generelt gennem det meste af Europe. I norden er Olkiluoto 3-kernekraftværket i Finland også blevet taget i brug i løbet af den seneste måned. Det er blandt de største atomkraftværker i verden og vil stå for knap 30% af Finlands elforbrug fremadrettet. 30. september 2022 opnåede værket for første gang fuld kraft og producerede dermed 1600 MW – hvilket svarer til næsten samme energi, der kan flyde gennem elkablerne mellem Norge og Danmark. Det er planen at værket skal køre i fuld operation fra december 2022.

A-kraft fra Finland har været med til at sænke elpriserne de sidste uger og nu kommer nyheden fra Tyskland til at lægge endnu større pres på priserne. Grafen herunder viser sine tydelige spor fra et mindre presset elmarked, der tilmed til stadighed for større og større panderynker at se rundt i de økonomiske kredse over en potentiel forestående økonomisk afmatning eller depression.

Europakommisionen arbejder på udspil

Der arbejdes fra EU’s side stadig med udspil omkring mere styring med de meget svingende energipriser, vi har oplevet de senere år. Der snakkes især om muligheder for en anden måde at drive prissætningen af gas på mens også intraday-volatilitet bliver belyst med mulighed for at have såkaldt “curcuit breakers”, hvilket også er kendt fra aktiemarkederne – altså at handlen vil standses midlertidigt, hvis priserne svinger mere end et vist niveau.

Der skulle komme nyheder ud omkring dette arbejde i dag, 18. oktober 2022.

Langsigtet energistrategi

De voldsomme udsving i energimarkederne i år har virkelig sat fokus på, at trods godt gang i salg osv. i starten af året de fleste steder, så er indkøbsfunktionen ofte en vital størrelse for de fleste virksomheder. Inflationen i år bevirker at salg indgået i starten af året kan se urentable ud nu.

Det går dog i den rigtige retning, og hvad angår energi, er en langsigtet energistrategi rettidig omhu. Der er fokus på bæredygtighed i rigtig mange virksomheder, og den nuværende nedgang i priserne kan være en fornuftig anledning til at kigge strategien igennem.

Energiselskaberne er fortsat under maksimal pres hvad angår likviditet, da de stadig er udsat for høje marginkrav og er derudover presset af de mange opkald fra private, der gerne vil udskyde elregningerne og indgå lån dertil. Jeg ser tilmed en stor fare for, hvad der kan ske med selskaberne nu mange finder ud af, at de måske har ligget på Pulje-produkter, hvor der bliver købt ind 3 måneder før forbrugskvartalet.

Finans.dk skriver fx artikel om, at der er mange penge at spare ved at skifte – de glemmer her dog, at disse produkter rent faktisk blot er forskudt ift. markedets nuværende bevægelser. Dermed risikerer elselskaberne at have købt på toppen og ikke have salget til at overtage et potentielt tab. Det kan vise sig som en ret giftig cocktail for dem.

Derudover bør man som privat indse, at man hele vejen opad i pris har nydt godt af de kvartalsvise elpriser – mens det er en anden historie, når priserne sætter sig. Men fordi priserne har sat sig så hurtigt, kan første kvartal næste år faktisk godt blive til en ok pris – så Finans og Jyllands Posten m.fl. gambler altså på elkundernes vegne, når de entydigt mener det er godt at skifte nu.

Forhandlingsstyrken vender retur

Med de nu trykkede energipriser, vender en del af forhandlingsstyrken retur til køberne i markederne. Der er stadig godt gang i aktiviteterne omkring PPA-aftaler, hvor jeg da også selv arbejder på at indgå en form for pulje-PPA, hvor kunderne vil kunne gå sammen og udnytte hinandens svingende forbrug. Det er dog endnu mest relevant for virksomheder med større forbrug.

Vandreservoirs i Norge er også forbedrede, men stadig lavere end normalt i Sydnorge, mens der også ses strejker på franske kernekraftværker, hvilket alt sammen er med til at mudre billedet. Jeg ser i hvert fald prisfaldene til en god anledning til at få set på budgetterne og overveje, hvad fremtiden skal bringe.

Har man ikke kontrakt for næste år, er december altså bare en måned, som historisk for elhandlere og energiselskaberne generelt er præget af travlhed – og jeg tror det kommer til at stikke helt af i år med alle de ekstra opkald de har. Ønsker man at udskyde beslutningen, er det næsten også at foretrække allerede nu, at se om man kan få forlænget nuværende aftale – dog er spottillæg noget højere i år end tidligere. Og man bør ved sådan en løsning også sikre sig, at man til enhver tid kan komme ud af kontrakterne, såfremt elselskabet eller gasselskabet ikke tilbyder de løsninger, man til den tid ønsker.

Fyldte gaslagre

Rundt i Europa er der fyldte gaslagre, og det tegner til, at Tyskland med det netop udmeldte skifte i situationen omkring landet sidste a-kraftværker kan gå en noget mindre stressende vinter i møde. Det kunne tegne til, at Europa efterhånden kan klare sig igennem det meste uden alt for store omkostninger.

Omvendt har vejret været meget mildt på det seneste, og der spås lavere temperaturer fremad. Derudover er det nok også vigtigt at holde øje med, hvor hurtigt et skifte retur til mindre energi-rigtig forbrug vil være. For med faldende priser, bliver der igen mindre incitament til at gå efter hver kWh og følge gas- og elpriser time for time.

Optimering af energistrategi og risikostyring

Har I lyst til en snak om a-kraft, budgettal eller andet, er I velkomne til at kontakte mig direkte.

Læs om den franske pensionsstrejke, der påvirkede elpriserne i marts 2023.