Atomkraft i Danmark – Folketinget 10. maj 23 – MPS-Solutions

Atomkraft i Danmark fik tommel ned i 1985 – årtier senere ser det ud til, at stemningen er vendt, og Folketinget har behandlet forslag om atomkraft. Forslaget indebar, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge muligheden for anvendelse af atomkraft i den danske energiforsyning. Noget der nok vækker glæde hos Seaborg atomkraft og Copenhagen Atomics.

Er Danmark for eller imod atomkraft?

TV2 undersøgte holdningen til atomkraft i Danmark i 2022, og Megafon-målingen viste at omkring 40% af danskerne var for kerneenergi. I 2023 har et elselskab så udført rundspørge af 1200 danskere, og der viste målingen 49% for. Man bør dog være yderst kritisk med at sammenligne tallene 1:1, da en Megafon-måling kan have større validitet end fra et elselskab, som tilmed sælger certifikater fra svensk atomkraft til kunderne.

Hvorfor ikke atomkraft i Danmark?

Norge snakker som i Danmark om Atomkraft, hvor den norske regering og flere partier ikke længere vil udelukke kernenergi på norsk jord (link).

I Norge snakker mangemillionæren Trond Mohn for atomkraft, og mener landet kan have a-kraftværker i drift indenfor de næste 10 år. Ligeså i Danmark har kendte erhvervsikoner som Lars Rebien Sørensen, offentligt støttet akraft i Danmark. Og det er ikke en hvilken som helst herre, når hr. Rebien melder sig ind i koret af støtter – for med Novo Nordisk Fonden i ryggen, er der pludselig udsigt til betragtelig kapital, der kan føre Danmark ind i en ny energisk tidsalder.

En ny tidsalder uden helt samme frygt for atomkraft som efter Tjernobyl-katastrofen i 80’erne, vil være yderst velkommen. For verden bruger energi, og vi kommer til at bruge endnu mere strøm, da meget elektrificeres disse år. Og der er atomkraft en relativ stabil og veludviklet teknologi, der kan støtte godt op om vind- og solenergien, vi allerede er langt med i Danmark.

Måske kan Danmark tilmed tage et stort skridt frem i verden og blive en førende nation indenfor mere sikker og billig atomkraft – vi har med Copenhagen Atomics og Seaborg allerede startups, der er langt indenfor nyere teknologier, hvor fx Molten Salt Reactors og Small Modular Reactors kan få en stor rolle i fremtidens energimix.

Tjernobyl-katastrofen, Fukushima og andre atomulykker skal bestemt ikke negligeres, men hvis vi ønsker at fortsætte vores alt for massive forbrug af energi, bør vi være åbne for alle former for energi, der har minimal udledning af drivhusgasser. Og her spiller atomkraft ind med mere stabilitet i forhold til vindmøller og solceller, der producerer som vejret er til det, mens forbruget hos fx datacentre er relativ konstant over timerne, dagene og året.

Atomkraft og PtX

Kigger man på PtX-projekter, der flyver afsted med milliard-investeringer, er det faktisk en nødvendighed snart at oplyse og fordybe os i mulighederne omkring atomkraft. Set med en energimæglers øjne, med prismæssige tanker på danske virksomheder og private, skal disse gerne beholde konkurrenceevnen sammen med hus og hjem.

Jeg er ikke fysiker, men effekttabet fra PtX kan være over 70% (tabet ved konvertering fra strøm til brint, ammoniak eller andet) – så noget i dette stikker i en hjerne, der tænker matematisk. Vi risikerer at save landets konkurrenceevne over, såfremt disse PtX-anlæg kommer til at lægge beslag på al ny vindenergi.

Er der ikke atomkraft til at dække base-forbruget, når de vedvarende energiformer svigter, er der ikke andet for end at tænde gasblusset – eller som flere gange i løbet af 2022 kul- eller sågar olie-elproduktionen.

PtX-anlæg planlægger nemlig ikke altid kun at producere ammoniak, hydrogen etc. når vinden blæser og solen skinner. Der er tale om 24/7-forbrug. Hvilket sikkert er nødvendigt ift. økonomien i de enorme investeringer.

MEN; dette betyder, at PtX-anlæg tilfører mere “base-forbrug” – altså netop forbrug 24/7. Samtidig med politikere og andre udelukkende ønsker sol- og vind-produktion – altså elproduktion, der svinger med vejret.

Det hænger ikke sammen.

Hvad værre er – regningen ender hos private og forbrugende virksomheder, der ellers gerne skulle holde gang i Danmark.

Hvorfor?

Fordi et PtX-anlæg garanteret har flere midler til at betale højere elpriser, når sol og vind er væk, end hr. og fru Jensen og den bette lokale biks i lokalsamfundene.

De vil simpelthen have for store anlægsomkostninger / faste omkostninger til at stå stille, så hellere producere med lidt lavere gevinst ved høje elpriser. Man skal dog læse det med småt, når man analyserer på disse anlæg. Hos HØST PtX Esbjerg fra CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) står der således ét sted:

“Anlægget vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet” (Om HØST energianlægget ved Esbjerg)

Mens der andet sted på anlæggets hjemmeside står beskrevet, at det er planen at de skal køre i døgndrift;

“Det er planen, at anlægget skal køre på alle tider af døgnet. Da driften af anlægget er afhængig af el fra vedvarende energikilder som vind og sol, vil der være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus” (FAQ HØST PtX Esbjerg)

Der vil være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus, er for mig at læse ikke ensbetydende med, det ikke skal køre, når sol og vind er væk. Og dermed er der lagt i kakkelovnen til forbrug, når vi ikke har meget “grøn strøm” i elnettet – hvilket vil kræve endnu mere sort elproduktion – hvilket igen vil øge priserne på strøm, ikke kun for PtX-anlægget, men også for hr og fru Danmark samt de danske virksomheder, der ikke lever af enten at flytte strøm eller omdanne dette til andet, men faktisk har en reel produktion.

Det virker som om atomkraft er en nærliggende fætter at ringe efter snart.

Megaton – eller mega fatamorgana?

Megaton – et anlæg til 60 mia. danske kroner – endnu en gang ligner det, at vi er på vej til at save den tynde gren vi har bevæget os ud på over, på det store fatamorgana-træ om at Power to x kan redde alt (link).

En kæmpe regning til danske energiforbrugere – og i mine øjne er atomkraft mindst lige så godt som grøn energi og er tilmed attraktiv, hvis man sammenligner hvor mange er døde af atomkraft overfor andre energiformer, som fx kul, gas osv.

Sammenligner man med et kernekraftværk, vil disse ifølge Experimentarium koste mellem 15-25 mia, men selv hvis vi regner fra skrækscenariet Olkiluoto i Finland, der blev massivt forsinket og løber op i en pris over 80 mia, ligner det en bedre investering. Ifølge analysehuset Thema, forventes strømpriserne i Finland at sænkes til måske 45 EUR i 2024.

Taberne er danske elforbrugere, energiforbrugere og den danske / europæiske konkurrenceevne. Vi kommer til at udøve vold på os selv, mens Asien og andre områder kan stå klar med langt billigere energi i form af kul og andet mørkere energimix. Men her også atomkraft, da fx Japan og mange andre lande har opfanget, at såfremt menneskeheden ønsker at blive ved med at benytte energi på en tilnærmelsesvis måde, som vi gør i dag – så er det simpelthen en nødvendighed.

Engelske elpriser i Norge fra 2021

Nye generationer af kernekraften

Zoomer vi ind på frygten for atomkraft, er det ofte affaldet, der fylder. Men overalt strømmer info om nye generationer af kernekraft frem, som kan benytte denne affald fra tidligere generationers kernekraftværker til den nye form for produktion. Altså fjernes én form affald, der således omdannes til fornybar grøn energi.

Det er svært at se, hvad der holder os tilbage – Megaton skal stå færdig i 2030, omtrent tidspunktet for vi kunne have nybygget kernekraft klart. Tilmed er der undersøgelser, der peger i retningen af, at man kan omdanne visse anlæg fra fx kulproduktion til atomkraft og “spare” lidt i processen.

Det virker ufatteligt, at vi hellere vil tilføre energiforbrugende anlæg, der kommer til at “tabe” energi i konverteringen, frem for at få mere stabil produktion af strøm ind i nettet – og derudover kunne vi så satse endnu mere på energieffektivisering og nedbringelse af rent forbrug – så ville vi være kommet langt. Og nok længere.

KERNEENERGI også I MULIG ITALIENSK COMEBACK

Italiens Parlament gav 9. maj ’23 tilsagn til, landet igen kan have kerneenergi som del af energimixet – med potentiale for enorme mængder energi. Det skriver blandt andet Montel.

Den italienske premierminister, har før delt nogle af mine bekymringer om, at vi risikerer at miste en masse industri-virksomheder i Europa, som så blot flytter forbruget til “sortere” energimix, hvis det er billigere der. Det vinder klimaet ikke på, så et skridt i denne retning i forhold til en så relativ stabil og drivhusgasminimal produktion, kan gavne hele Europa på sigt (læs fx denne).

We will now discuss with our European partners and evaluate, with the utmost attention, how to include it in the national energy mix of the next decades with the aim of achieving, also with the help of nuclear power, the decarbonisation objectives set by the European Union.

Gilberto Pichetto Fratin, italiensk energiminister

Italien har en historie med atomkraft, der går tilbage til 50’erne. I 1963 startede man byggeriet af den første reaktor, opkaldt efter Enrico Fermi – 300 km nord for Det skæve Tårn i Pisa og mellem storbyerne Milan og Torino.

Enrico Fermi fik Nobelprisen i 1938 for neutron moderation efter danske Niels Bohr fik Nobelprisen i 1922 for hans Atommodel fra 1912 (kilde).

Italien var på det tidspunkt en af de førende nationer i udviklingen af kerneenergi, og i ‘73 stod fire reaktorer færdige, som tilsammen kunne producere omkring 5 GW elektricitet.

(sammenlignet med i dag nogenlunde tilsvarende med, hvad vi kan forvente hele Thor-Vindmølleparken vil producere)

Tjernobyl afskrækkede også Italien

Men i 1986 ramte Tjernobyl katastrofen. Protester mod atomkraft voksede, og i ‘87 besluttede landet at stoppe al yderligere udvikling af atomkraft i Italien. Siden da er alle reaktorer blevet lukket, og landet er i dag delvis afhængig af importeret elektricitet.

Italiens beslutning om at forlade kerneenergi var dog også drevet af økonomiske faktorer. Atomkraftværkerne i Italien var kendt for at være dyre og upålidelige, og de krævede store offentlige subsidier for at kunne overleve. Samtidig havde landet en stor andel af vedvarende energikilder som vandkraft, der var billigere og mere pålidelig.

Kerneenergi fordele og ulemper

Med beslutningen fra det italienske Parlament om igen at åbne for kerneenergi, kan følgende fordele vægtes ind i betragtnigerne:

1. Reduktion af CO2-udledning

Atomkraft er en af de få teknologier, der kan producere store mængder elektricitet med relativt lave udledninger af drivhusgasser. Hvis Europa ønsker at nå klimamål og reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer, kan atomkraft være et værktøj.

2. Energiuafhængighed

Ved at producere elektricitet med atomkraft, kan vi mindske afhængigheden af eksterne faktorer. Dog med øje for, at brændslet til reaktorerne heller ikke just gror på træerne.

3. Jobskabelse

Genindførelse af atomkraft vil skabe nye job i industrien og i støtteindustrier som byggeri og vedligeholdelse. Man skal dog ikke her glemme, at der sikkert vil mistes jobs i fx vindindustrien.

4. Mindre modstand

Der er dog stadig modstandere af akraft, som mener, at teknologien er for farlig og risikabel til at bruge som energikilde. Det er en debat, verden fortsat må tage stilling til, når det kommer til at tackle klimaændringer og sikre en bæredygtig energifremtid.

Finland med høje elspotpriser

Når snakken er på atomkraft, har Finland haft problemer med en turbine i Olkiluoto akraftsværkets reaktor 2. Dette har gjort elprisen time for time i Finland stiger (start august 2023), hvilket så havde indflydelse på de nordiske elpriser samt forbruget af anden elforsyning.

Normalt er Finland et lavpris-område, når vi snakker strøm, da a-kraften i landet leverer stabil produktion oveni deres ikke så udviklede grønne produktion af vindmølle og solcellestrøm.

Et samlet billede af flere usikkerheder efter en stille sommer med rekordlave priser, har medvirket til de stigninger gennem markederne. Elprisen for 2024 kan samtidig risikere at stige senere i 2023, såfremt Viking Link-kablet mellem Danmark og England endnu ikke er fuldt ud priset ind i markedet.

Kablet kommer i aktion senere på året, hvilket giver Danmark mulighed for mere eksport af vores grønne strøm fra vind og sol. Det har dog samtidig potentiale til at mindske de ekstremt negative elpriser, vi har set nogle dage gennem sommeren 2023.

Muligt prishop ift. Oprindelsescertifikater

Der har været sat spørgsmål ved oprindelsescertifikater fra Island, men forbuddet der, blev tidligere på sommeren ophævet igen – men Norge risikerer samme skæbne, og ved et forbud mod norsk vandkraft-certifikater, spås markedet at stige 3-4 EUR/MW – hvilket svarer til omkring 3 øre/kWh.

Problemet består i frygt for dobbelt-bogføring. Noget der også herhjemme har været på tale før, da fx København købte certifikater fra Jylland, og der dengang blev sat spørgsmålstegn ved, om der skete dobbeltbogføring.

Her kunne man kigge i retning af certifikater fra atomkraft, som altså er en teknologi med minimal co2-udledning.

Tilskud til varmepumper og lysstofrør

Mens elpriserne fortsat danser op og ned og fremtiden nok fortsat vil byde på sving i energipriserne, er de sidste typer lysstofrør blevet forbudt, hvilket vil sige, at der fremover skal skiftes lyskilde til LED.

For at imødekomme risiciene omkring energipriserne, er der dog pt mulighed for støttekroner, hvis I har lysstofrør hængende i virksomheden, der trænger til udskiftning alligevel. LINK

Der åbnes også op for den private varmepumpepulje, og der er muligheder for tilskud til erhverv i forbindelse med Erhvervspuljen – til grøn omstilling og udskiftning af små kedler eller varmeblæsere. LINK
Dette dog kun muligt med lavt forbrug – se denne side for muligheder.