Nova Kakhovka Dam i Ukraine er blevet sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne, og siger, at nu må det være klart for hele verden, at Rusland skal fordrives fra Ukraine.
Nova Kakhovka tilbageholder 18 kubikkilometer vand
Nova Kakhovka-Dæmningen løber i det sydøstlige Ukraine over floden Dnipro River, og findes før Kherson, der siden krigens udbrud har budt på utallige kampe mellem russisk og ukrainsk millitær. Sprængningen af dæmningen har fået landet til at evakuere civile, da vandstanden rundt om floden forventes at stige voldsomt de kommende timer.
18 kubikkilometer vand, skulle efter sigende være bag dæmningen, der altså nu har retning mod fx Kherson – hvorfor befolkningen sendes på flugt fra berørte områder.
Billede af Nova Kakhovka dæmningen fra Wikipedia
3,2 kilometer og 30 meter højt anlæg
Før krigen fungerede der et såkaldt run-of-river elproduktionsanlæg fra Kakhovka reservoir, hvor vand kørt igennem turbiner producerede strøm til Ukraine. Kakhovka Hydroelectric Station havde en kapacitet på 357 MW (kilde: Wikipedia).
Dæmningen er også kendt for at være leverandør af kølevand til det enorme kernekraftværk Zaporizhzhia Nuclear Power Plant, der med 5,7 GW kapacitet er et af de største atomkraftværker i verden. Værket har de sidste mange måneder været kontrolleret af russisk militær.
Zaporizhzhia er med til at levere strøm til Europa, så indirekte har det betydning, såfremt følgerne af oversvømmelserne får konsekvenser for atomkraftværket.
CNN rapporterer dog, at der ikke umiddelbart er fare for en nuclear-katastrofe, selvom driften af værket kan blive påvirket.
❗️In 5 hours, the water will be at a critical level, – the head of Kherson Regional Military Administration Prokudin
Evacuation of people from dangerous areas has begun.
The Kakhovka HPP was blown up by the russian terrorist. This is a real ecological disaster. pic.twitter.com/svUorLbfzd
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
El spotpriser i elmarkedet lyver ikke. Det er prisen på sidste kWh, der sætter prisen på el spotpriserne det kommende døgn.
Regeringen og resten af Folketingets store havvindudbud, der skal sikre 9 GW havvind pakket ind i bæredygtige tvivlsomme målsætninger, er svær helt at se fornuften i.
El spotpriser viser forskellene
Det har jo længe været planen, at havvindmølleparker skulle bygges i vildskab sammen med de enorme Energiøer rundt i danske farvande. Men det entydige sats på endnu mere af den fluktuerende produktion, som vi allerede kender fra vindmøllernei dag, sætter unægteligt spørgsmålstegn ved, hvorfor Regering og andre myndigheder er så meget imod at kigge mod noget stabil produktionskraft – som fx. kernekraft.
Forskellen imellem et land som Finland, der har atomkraft og Danmark / Tyskland, der nu begge står uden kernekraft i energimixet, ses tydeligt ved at tage 7 tilfældige dage i 2023 som eksempel. Jeg har her blot benyttet de mest opdaterede 7 dages spotpriser.
El spotpriser time for time 26. maj – 1. juni 2023. Blå graf viser tydeligt den større stabilitet fra atomkraft sammenlignet med Danmark og Tysklands grafer. Kilde: Nordpool
Balanceomkostningerne vil stige
Den meget svingende produktion fra sol og vind betyder ydermere, at markedet konstant skal balanceres – i langt højere grad, end med mere stabil produktion i elnettet. Noget der kun er stigende med den entydige sats på vindmøller og solceller. Dermed er der udsigt for forbrugerne til, at balanceomkostningerne vil stige i fremtiden – når elmarkedet hele tiden skal bruge masser krudt på balancering.
Måske vil det ske automatisk på et tidspunkt fra store batteriparker eller andre spillere – men disse skal nok sørge for at sikre egne dækningsbidrag.
Ja, solenergien gav negative priser i pinsen, men kigger vi mod vinterens komme, vil vi skimte langt efter den stabile produktion. For væk er dagene også snart, hvor en masse kraftvarmeværker producerede varme med strøm som spildprodukt, da alle gaskunder fx ledes over på varmepumper fremfor at gøre det smarteste – ved fx at undersøge termonetsom mulighed.
Så vi kigger ind i en spotpris el time for time, der potentielt vil svinge fra meget negative priser midt på dagen om sommeren til ekstreme priser om vinteren ved hård frost og meget forbrug.
Finland fik for nyligt Olkiluoto 3 i drift – og den nye atomkraft har medført billige elpriser, der nu betyder at der må skrues ned for produktionen.
Samme scenarie sker i Sverige, hvor ejeren af Forsmark atomkraftanlæggene, Vattenfal, denne uge skruede ned for produktionen – simpelthen fordi priserne er blevet for lave. Solceller rundt i Europa hjælper godt til med at sænke elpriserne og det ses tydeligt i de danske spotpriser, hvor der fx 21. maj 2023 er negative priser først på eftermiddagen – noget jeg beskrev allerede tilbage i april i dette inlæg om hollandske elpriser.
Den nyligt startede kernereaktor i Finland må dæmpes pga. lave elpriser, skriver Yle
Store prisudsving kommet for at blive – ikke altid med billige elpriser
Som det ses i grafen, er der altså meget billige elpriser 21. maj 2023, og især solcellernes energi ses tydeligt i de danske og hollandske elpriser, mens de finske elpriser bærer præg af billig atomkraft gennem hele døgnet.
Et problem er dog, at solcellestrømmen ikke kan gemmes fra sommer til vinter, og da de ikke vil producere meget til vinter, er det fortsat svært at spå om elpriserne, når vi igen rammer vinter.
Det tegner dog til, at sæsonudsvingene i elpriserne vil blive større fremad, med meget lave elpriser om sommeren og højest sandsynligt dyrere strøm i vinterhalvåret, hvor forbruget også er højere. Får vi tilmed Power To X op at køre inden vinter, kan dette sammen med Viking Link-kablet til England betyde højere elpriser.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Atomkraft i Danmark fik tommel ned i 1985 – årtier senere ser det ud til, at stemningen er vendt, og Folketinget har behandlet forslag om atomkraft. Forslaget indebar, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge muligheden for anvendelse af atomkraft i den danske energiforsyning.
Er Danmark for eller imod atomkraft?
TV2 undersøgte holdningen til atomkraft i Danmark sidste år, og Megafon-målingen viste at omkring 40% af danskerne var for kerneenergi. I 2023 har et elselskab så udført rundspørge af 1200 danskere, og der viste målingen 49% for. Man bør dog være yderst kritisk med at sammenligne tallene 1:1, da en Megafon-måling kan have større validitet end fra et elselskab, som tilmed sælger certifikater fra svensk atomkraft til kunderne.
Men om ikke andet – så er der ikke stor overvægt af modstandere af atomkraft i Danmark længere, og det er noget politikerne må og allerede har forholdt sig til.
Novo Nordisk Fonden med Lars Rebien i spidsen har milliarder, der kan støtte atomkraft i Danmark
Hvorfor ikke atomkraft i Danmark, Norge og Italien?
Norge snakker som i Danmark om Atomkraft, hvor den norske regering og flere partier ikke længere vil udelukke kernenergi på norsk jord (link). Som skrevet i dette indlæg, er Italien også på bedding, og genovervejer landets holdning til kerneenergi.
I Norge snakker mangemillionæren Trond Mohn for atomkraft, og mener landet kan have a-kraftværker i drift indenfor de næste 10 år. Ligeså i Danmark har kendte erhvervsikoner som Lars Rebien Sørensen, der i januar gik ud og offentligt støttede atomkraft i Danmark. Og det er ikke en hvilken som helst herre, når hr. Rebien melder sig ind i koret af støtter – for med Novo Nordisk Fonden i ryggen, er der pludselig udsigt til betragtelig kapital, der kan føre Danmark ind i en ny tidsalder.
Ny tidsalder med mindre frygt
En ny tidsalder uden helt samme frygt for atomkraft som efter Tjernobyl-katastrofen i 80’erne, vil være yderst velkommen. For verden bruger energi, og vi kommer til at bruge endnu mere strøm, da meget elektrificeres disse år. Og der er atomkraft en relativ stabil og veludviklet teknologi, der kan støtte godt op om vind- og solenergien, vi allerede er langt med i Danmark.
Måske kan Danmark tilmed tage et stort skridt frem i verden og blive en førende nation indenfor mere sikker og billig atomkraft – vi har med Copenhagen Atomics og Seaborg allerede startups, der er langt indenfor nyere teknologier, hvor fx Molten Salt Reactors og Small Modular Reactors kan få en stor rolle i fremtidens energimix.
Tjernobyl-katastrofen, Fukushima og andre atomulykker skal bestemt ikke negligeres, men hvis vi ønsker at fortsætte vores alt for massive forbrug af energi, bør vi være åbne for alle former for energi, der har minimal udledning af drivhusgasser. Og her spiller atomkraft ind med mere stabilitet i forhold til vindmøller og solceller, der producerer som vejret er til det, mens forbruget hos fx datacentre er relativ konstant over timerne, dagene og året.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Italiens Parlament gav 9. maj ’23 tilsagn til, landet igen kan have kerneenergi som del af energimixet – med potentiale for enorme mængder energi. Det skriver blandt andet Montel.
Den italienske premierminister, har før delt nogle af mine bekymringer om, at vi risikerer at miste en masse industri-virksomheder i Europa, som så blot flytter forbruget til “sortere” energimix, hvis det er billigere der. Det vinder klimaet ikke på, så et skridt i denne retning i forhold til en så relativ stabil og drivhusgasminimal produktion, kan gavne hele Europa på sigt (læs fx denne).
Jeg er ikke enig i, at Greta Thunberg’s ideologi er helt ude i hampen – men der er brug for helt andre midler end pt, såfremt verden vil fortsætte med at forbruge energi på den måde vi gør i dag. Og der virker kerneenergi mere og mere som et must.
We will now discuss with our European partners and evaluate, with the utmost attention, how to include it in the national energy mix of the next decades with the aim of achieving, also with the help of nuclear power, the decarbonisation objectives set by the European Union.
Italien har en historie med atomkraft, der går tilbage til 50’erne. I 1963 startede man byggeriet af den første reaktor, opkaldt efter Enrico Fermi – 300 km nord for Det skæve Tårn i Pisa og mellem storbyerne Milan og Torino.
Enrico Fermi fik Nobelprisen i 1938 for neutron moderation efter danske Niels Bohr fik Nobelprisen i 1922 for hans Atommodel fra 1912 (kilde).
Kerneenergiværket Enrico Fermi i Italien – opkaldt efter Nobelprisvinderen af samme navn
Italien var på det tidspunkt en af de førende nationer i udviklingen af kerneenergi, og i ‘73 stod fire reaktorer færdige, som tilsammen kunne producere omkring 5 GW elektricitet.
(sammenlignet med i dag nogenlunde tilsvarende med, hvad vi kan forvente hele Thor-Vindmølleparken vil producere)
Kerneenergi i Italien kan stå overfor comeback
Tjernobyl afskrækkede også Italien
Men i 1986 ramte Tjernobyl katastrofen. Protester mod atomkraft voksede, og i ‘87 besluttede landet at stoppe al yderligere udvikling af atomkraft i Italien. Siden da er alle reaktorer blevet lukket, og landet er i dag delvis afhængig af importeret elektricitet.
Italiens beslutning om at forlade kerneenergi var dog også drevet af økonomiske faktorer. Atomkraftværkerne i Italien var kendt for at være dyre og upålidelige, og de krævede store offentlige subsidier for at kunne overleve. Samtidig havde landet en stor andel af vedvarende energikilder som vandkraft, der var billigere og mere pålidelig.
Tilbagevenden til kerneenergi vækker glæde – kerneenergi fordele og ulemper
Med beslutningen fra det italienske Parlament om igen at åbne for kerneenergi, kan følgende fordele vægtes ind i betragtnigerne:
1. Reduktion af CO2-udledning
Atomkraft er en af de få teknologier, der kan producere store mængder elektricitet uden at udlede drivhusgasser.
Hvis Europa ønsker at nå klimamål og reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer, kan atomkraft være et værktøj.
2. Energiuafhængighed
Italien er i dag delvist afhængig af importeret elektricitet. Hvis landet skulle opleve en energikrise i et af dets nabolande, ville det få alvorlige konsekvenser for den italienske økonomi.
Ved at producere elektricitet med atomkraft, kan Italien mindske afhængigheden af eksterne faktorer.
Dog med øje for, at brændslet til reaktorerne heller ikke just gror på træerne.
3. Jobskabelse
Genindførelse af atomkraft i Italien ville skabe tusindvis af nye job i industrien og i støtteindustrier som byggeri og vedligeholdelse. Det kunne have en positiv effekt på den italienske økonomi, især efter en periode med høj arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed og den verserende inflation.
Modstand mod atomkraft svinder ind, men er der
Der er dog stadig modstandere af atomkraft, som mener, at teknologien er for farlig og risikabel til at bruge som energikilde. Det er en debat, verden fortsat må tage stilling til, når det kommer til at tackle klimaændringer og sikre en bæredygtig energifremtid.
Italien har i dag stadig en betydelig andel af vedvarende energikilder som vind- og solenergi i sin energimiks. Italien har forpligtet sig til at nå 33% vedvarende energi i sit endelige energiforbrug inden 2030 som en del af EU’s klimamål.
Italiens energifremtid vil derfor sandsynligvis fortsætte med at være fokuseret på vedvarende energikilder. Nu blot også med kerneenergi som en potentiel aktiv del af skridt i den rigtige retning på vegne af klimaet.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske atomkraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid. Noget der vil kunne mærkes i elpriserne fremad.
For atomkraft tilbyder noget stabilitet til elmarkedet, hvilket har en stor værdi – så, hvordan dette vil påvirke elpriserne fremad, er i mine øjne ret tydeligt – med stigende tendens. Tysk atomkraft producerede i 2022 hvad der svarer til ca 1.5 X det samlede output fra både solceller og samtlige vindmøller i Danmark. Det virker utopisk at tro, vi blot kan erstatte denne rene energi over natten. For det er hvad der er sket – det bliver lukket ned på én gang desværre.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Den tyske regering begynder at eksperimentere med atomkraft
1960
Det første kommercielle atomkraftværk i Tyskland åbnes
1975
Der er 19 atomkraftværker i drift i Tyskland
1986
Atomkraftulykken i Tjernobyl får Tyskland til at genoverveje sin atomkraftpolitik
2000
Atomkraft står for 30% af Tysklands samlede energiproduktion
2011
Tyskland beslutter at afvikle atomkraften efter Fukushima-katastrofen
2023
Det sidste atomkraftværk i Tyskland lukkes ned 15. april
Atomkraft er nemlig en af de mere stabile elproduktionsformer, der tilmed har en meget lav udledning af drivhusgasser. Dermed er det en sort dag for miljøet, at der slukkes for denne elproduktion – mens der stadig laves kulkraftproduceret strøm.
Atomkraft har spillet en vigtig rolle i Tysklands energimix i mere end et halvt århundrede. Den tyske regering begyndte at eksperimentere med atomkraft i midten af 1950’erne, og i 60’erne blev de første kommercielle reaktorer bygget.
Kerneenergianlæg
I løbet af de næste årtier blev Tyskland en af verdens førende producenter af atomkraft og nåede på sit højdepunkt at have 17 atomkraftværker i drift. Men i 2011 besluttede den tyske regering at afvikle atomkraften efter Fukushima-katastrofen i Japan, og nu slukkes der altså for det sidste a-kraftværk i Tyskland.
Tysklands energimix rammes af en sort dag 15. april 2023, hvor de sidste a-kraftværker slukkes. Risikoen er mørkere energimix med større udledning af co2. Kilde: iea.
Sort dag – forbrug af kul og naturgas kan stige
Som det fremgår, har andelen af atomkraft i Tysklands samlede energimix været faldende i løbet af de sidste år som følge af regeringens beslutning om at afvikle atomkraften. 15. april 2023 lukker de sidste værker så ned ned, og Tyskland er nu afhængig af andre energikilder som vind, sol, naturgasog kul til at dække sit energibehov.
Det bliver en gyser at følge med i kulforbruget fremad – for sol og vind kan meget, men jeg vil alligevel spå, at der kommer en stigning i kulforbruget og/eller naturgasforbruget, hvormed klimaet taber – og det gør vi jo sådan set alle sammen.
R.I.P.
Noget jeg faktisk ikke forstår er, hvordan man overhovedet kan slukke disse værker. De står der jo. De producerer enormt stabil, da teknologien i netop disse værker er meget effektiv og sikker. De har meget lav udledning. Og så vælger man at lukke ned, før de reelt set har udtjent deres muligheder. Disse typer atomkraftværker har vel en levetid på 60-80 år, og så vidt jeg husker, er disse værker omkring 30 år gamle. Man skyder så at sige sig selv i foden på utroligt mange måder.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Flere lufter ideer om atomkraft i 2023. Og fremfor at afskære det, må vi åbne sindene og i det mindste undersøge det nærmere. En større erhvervskanon er nu også ude og lufte ideerne, og fremfor at afskære det med råb om farlige uranstave og affald, der aldrig forgår, må vi åbne sindene og i det mindste undersøge det nærmere.
Kigger man nærmere på PtX-projekterne, der flyver afsted med milliard-investeringer, er det faktisk en nødvendighed snart at oplyse og fordybe os i mulighederne omkring atomkraft. Set med en energimæglers øjne, hvor jeg især tænker prismæssigt for danske virksomheder og private, da disse gerne må beholde konkurrenceevnen sammen med hus og hjem.
“Produktion af fremtidens grønne brændstoffer (PtX) kræver store mængder strøm.” (Energistyrelsen)
Atomkraft kan være en del af løsningen
Jeg er ikke fysiker, og skal ikke diskutere, om effekttabet fra el til PtX er 50% eller 30% (altså tabet ved konvertering fra strøm til brint, ammoniak eller andet) – men noget i dette stikker i en hjerne, der tænker matematisk. Jeg tror simpelthen vi er ved at save landets konkurrenceevne over, såfremt disse PtX-anlæg kommer til at lægge beslag på al ny vindenergi, samtidig med de skal benytte el, når vind og sol tager sig en slapper.
Er der ikke atomkraft til at dække base-forbruget, når “VE” er væk, er det jo altså ikke andet for end at tænde gasblusset – eller som flere gange i løbet af 2022 kul- eller sågar olie-elproduktionen.
PtX-anlæg planlægger nemlig ikke kun at producere ammoniak, brint etc. når vinden blæser og solen skinner. Der er tale om 24/7-forbrug. Hvilket sikkert er nødvendigt ift. økonomien i de enorme investeringer.
MEN; dette betyder, at PtX-anlæg tilfører mere “base-forbrug” – altså netop forbrug 24/7. Samtidig med politikere og andre udelukkende ønsker sol- og vind-produktion – altså elproduktion, der svinger med vejret.
Det hænger ikke sammen.
Hvad værre er – regningen ender hos private og forbrugende virksomheder, der ellers gerne skulle holde gang i Danmark.
Hvorfor?
Fordi et PtX-anlæg garanteret har flere midler til at betale højere elpriser, når sol og vind er væk, end hr. og fru Jensen og den bette lokale biks i lokalsamfundene.
De vil simpelthen have for store anlægsomkostninger / faste omkostninger til at stå stille, så hellere producere med lidt lavere gevinst ved høje elpriser. Man skal dog læse det med småt, når man analyserer på disse anlæg. Hos HØST PtX Esbjerg fra CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) står der således ét sted:
“Anlægget vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet” (Om HØST energianlægget ved Esbjerg)
Mens der andet sted på anlæggets hjemmeside står beskrevet, at det er planen at de skal køre i døgndrift;
“Det er planen, at anlægget skal køre på alle tider af døgnet. Da driften af anlægget er afhængig af el fra vedvarende energikilder som vind og sol, vil der være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus” (FAQ HØST PtX Esbjerg)
Der vil være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus, er for mig at læse ikke ensbetydende med, det ikke skal køre, når sol og vind er væk. Og dermed er der lagt i kakkelovnen til forbrug, når vi ikke har meget “grøn strøm” i elnettet – hvilket vil kræve endnu mere sort elproduktion – hvilket igen vil øge priserne på strøm, ikke kun for PtX-anlægget, men også for hr og fru Danmark samt de danske virksomheder, der ikke lever af enten at flytte strøm eller omdanne dette til andet, men faktisk har en reel produktion.
Det virker som om atomkraft er en nærliggende fætter at ringe efter snart.
Megaton – eller mega fatamorgana?
Det sidste nye indenfor PtX er planer om et anlæg til 60 mia. danske kroner – endnu en gang ligner det, at vi er på vej til at save den tynde gren vi har bevæget os ud på over, på det store fatamorgana-træ, som lobbyen for PtX har forvildet os op i (link).
En kæmpe regning til danske energiforbrugere – og i mine øjne er atomkraft grøn energi og er tilmed attraktivt, hvis man sammenligner hvor mange er døde af atomkraft overfor andre energiformer, som fx kul, gas osv.
Sammenligner man med et kernekraftværk, vil disse ifølge Experimentarium koste mellem 15-25 mia, men selv hvis vi regner fra skrækscenariet Olkiluoto i Finland, der blev massivt forsinket og løber op i en pris over 80 mia, ligner det en bedre investering. Ifølge analysehuset Thema, forventes strømpriserne i Finland at sænkes til måske 45 EUR i 2024.
Tilføre gennem atomkraft fremfor forbrug, tak
For Olkiluoto og andre atomkraftværker tilfører strøm til systemerne, mens PtX skal bruge strøm – for at omdanne dette til andet “grøn energi” – men der tabes altså mere i den omdannelse end ved ren elproduktion.
Man vil dog tilføre Jylland en skamplet bestående af 4.000 hektar stort solcelleanlæg – midt i den jyske muld. Hvad er det for en skøn jysk naturplet, der skal smadres for at Megaton kan komme på banen?
PtX omdanner måske strøm til “grønne brændsler” – men konverteringstabet gør det u-attraktivt, og det endnu mere, hvis det skal koste så meget natur.
Der er ulemper ved atomkraft, som der er ulemper og fordele ved stort set alt her i livet – spørgsmålet er, om vi kan håndtere sådan en sandhed – eller vi vil fortsætte med skyklapper på og forbruge som hidtil.
PtX er godt for strømproducenterne, som sjovt nok også bliver ejere, medejere eller investorer i PtX.
Taberne er danske elforbrugere, energiforbrugere og den danske / europæiske konkurrenceevne. Vi kommer til at udøve vold på os selv, mens Asien og andre områder kan stå klar med langt billigere energi i form af kul og andet mørkere energimix. Men her også atomkraft, da fx Japan og mange andre lande har opfanget, at såfremt menneskeheden ønsker at blive ved med at benytte energi på en tilnærmelsesvis måde, som vi gør i dag – så er det simpelthen en nødvendighed.
Nye generationer af kernekraften
Zoomer vi ind på frygten for atomkraft, er det ofte affaldet, der fylder. Men overalt strømmer info om nye generationer af kernekraft frem, som kan benytte denne affald fra tidligere generationers kernekraftværker til den nye form for produktion. Altså fjernes én form affald, der således omdannes til fornybar grøn energi.
Det er svært at se, hvad der holder os tilbage – Megaton skal stå færdig i 2030, omtrent tidspunktet for vi kunne have nybygget kernekraft klart. Tilmed er der undersøgelser, der peger i retningen af, at man kan omdanne visse anlæg fra fx kulproduktion til atomkraft og “spare” lidt i processen.
Det virker ufatteligt, at vi hellere vil tilføre energiforbrugende anlæg, der kommer til at “tabe” energi i konverteringen, fremfor at få mere stabil produktion af strøm ind i nettet – og derudover kunne vi så satse endnu mere på energieffektivisering og nedbringelse af rent forbrug – så ville vi være kommet langt. Og nok længere.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Alle landvindmøller placeret i Danmark – og lad os sammenligne med et enkelt atomkraftværki Sverige: Forsmark.
Bliver du også overrasket?
Forestil dig alle de møller du kører forbi til og fra arbejde eller måske spotter langs motorvejen fra mødet i eftermiddags.
Læg dertil samtlige af de landvindmøller, der er i Danmark – det er over 4.000 møller i alt – fordelt som dette billede viser:
Placering af landvindmøller – over 4.000 vindmøller – er temmelig skævt fordelt. Kilde: dst
Sundt med debat – men få eksperter skal ikke ødelægge det for resten
Der pågår uendelig megen debat om atomkraft rundt om i samfundene – inkl. her i Danmark. Det ser jeg som et sundt tegn, for klimaet har bestemt behov for at der snart sker noget, der kan få udledningen nedad. Som jeg har beskrevet via. data fra Danmarks Statistik, er Danmarks udledning af drivhusgasser nemlig på højde med 1990, hvis man også tager danske virksomheders udledning i udlandet med i beregningerne. Og det bør man – for klimaet er ligeglad med, om vi udleder i Bagsvær eller Barcelona. Mere om CO2 her.
Debat er sundt, men når få eksperter er de eneste, der får så megen taletid i det offentlige, glemmes vigtige pointer.
Landvindmøller i Danmark
Danmarks landvindmøller producerede i 2022 omkring 10,2 TWh elektricitet. Og med et samlet forbrug af strøm i Danmark på 35,7 TWh i 2022, stod vores landvindmøller altså for omtrent 28,7% af vores elforbrug. Pænt.
Bliver vi i stand til at udnytte vindmøllekapaciteten endnu bedre, kan det dog blive en endnu grønnere fortælling. Her vil en Pulje PPA kunne være en løsning for lidt større energiforbrugere – hvor I som kunder kan puljes og gå sammen om at købe strøm fra et vedvarende anlæg for derefter sammen at optimere på forbruget i forhold til produktionen.
Mogens Pilgaard Sørensen
Knockout fra atomkraftværk i Sverige
Dansk landvindmøllestrøm sættes dog hurtigt til vægs, hvis vi kigger over Sundet og tager et blik på blot et enkelt af vores svenske naboers kernekraftværker – Forsmark.
Sat op mod vores nationalstadion Parken i København, er størrelsesforholdet nogenlunde sådan;
Forsmark atomkraftværk i Sverige og Parken i København, Danmark
Sammenlignet med alle danske landvindmøller producerede Forsmark 25,5 TWh strøm i 2022 – altså over dobbelt så meget som alle danske landvindmøller – og faktisk, hvad der svarer til ca 71% af Danmarks samlede elforbrug i 2022.
Og Forsmark fylder altså ikke meget mere end fælledparken i Danmark, der ligger ved Parken – vores nationalstadion. Jeg hepper på danske hold, men jeg hepper samtidig på, at vores svenske kolleger ikke lader sig skræmme af københavnske modstandere af atomkraft. For vi har i den grad brug for produktionen – alt andet er tosset.
Det ville være godt for klimaet, hvis vi også gik i gang med atomkraft i Danmark. Jeg tror tilmed teknologien er udviklet, siden Forsmark startede med at blive bygget engang tilbage i 1970’erne.
Resume af denne artikel
Danmarks over 4.000 landvindmøller producerede i 2022 ca 29% af Danmarks elforbrug.
Forsmark atomkraftværk producerede i 2022 ca 71% af Danmarks elforbrug.
Læg dertil, at den danske vindmøllestrøm er uforudsigelig, og derfor kræver mere af elnettet. Og derudover er millionbonusser rundt i energimarkederne bundet voldsomt op på kortsigtet spekulation – og altså spekulation i at den kortsigtede uforudsigelige el kan handles frem og tilbage en masse gange, mens spekulanterne blot hiver penge ud af systemerne.
Jovist, der kan også sendes billig strøm til højere prisområder. Bevares. Men så store bonusbeløb ville ikke være der, såfremt vi havde et meget mere stabilt elnet, der var mere tilpasset den stigende konstante elforbrug fra fx datacentre mm.
Hvad kan du så gøre ved det?
Ikke meget – for politisk er der kun sol og vind i Danmark. Men sæt spørgsmålstegn ved de eksperter, der udtaler sig. Få eksperter taler udelukkende sol og vind. Men hvorfor?
Jeg ser det hele fra et prismæssigt perspektiv fra den energiforbrugende virksomheds synsvinkel, og der ville jeg til enhver tid ønske, at vi fik bare en eller anden form for mere stabil elproduktion – og gerne en med meget lav co2-udledning fremfor kulkraft, som Danmark desværre brugte en del af i 2022…
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Strejke i Frankrig, der har sat op til 13 GW fransk atomkraft-kapacitet ud af spil. Fransk atomkraft er en kæmpe faktor i de sammenhængende elmarkeder og Frankrig er det land i Europas med størst atomkraftkapacitet. Det kan mærkes rundt i energimarkederne, der er forbundet med de mange interconnectors – altså udlandskablermellem landene.
Fransk regering vil hæve pensionsalderen til 64 år
Strejken har grobund i den franske regerings pensionsreform, hvor målet blandt andet er at hæve pensionsalderen med 2 år – til 64. Så det kan da virke en anelse absurd, at man strejker over at skulle arbejde til man er 64 – jeg regner personligt med pensionsalderen for mit vedkommende er hævet betragteligt, når den tid en dag kommer. Selvom jeg da håber det bliver en glidende overgang, hvor arbejde måske kan følge med det meste af livet – når man brænder for det, er det jo skønt.
Franske strejker landet over grundet regeringsforslag om at hæve pensionsalderen til 64 år
Yderligere komplikationer
Udover strejkerne rundt omkring i Frankrig, er der samtidig problemer på flere atomkraftværker, der er ude til vedligehold i øjeblikket, hvilket også påvirker tilgængeligheden af fransk atomkraft.
Den franske atomsikkerhedsmyndighed har senest advaret mod “dybe revner” i Penly-kraftværket reaktor 1 og 2 i Normandiet samt yderligere sikkerhedsissues ved reaktor 3 på Cattenom-værket, på Civaux-værket samt Chooz B.
Nu pågår reparationer, men ASN har udstedt advarsler omkring hændelserne, hvorfor EDF – “Électricité de France” – har påbegyndt reparationer.
Elmarkederne reagerer onsdag 8. marts med stigninger, der dog kommer ovenpå en meget lang periode med kraftige fald i energimarkederne generelt over hele linjen. Derfor er det svært at spå, hvad der lige præcis vedrører disse nyheder.
Episoderne med Penly-værket er sat til niveau 2 i INES-skalaen, der benyttes til at fortælle offentligheden om alvorligheden af de forskellige episoders karakter.
Der er samtidig forlydender om, at gaslagremm også rammes af strejker 8. marts.
Problemer i sommeren 2023 som i 2022?
Kigger man lidt længere ud, kan der anes problemer for sommerens elektricitetsproduktion efter strejkerne. I 2022 oplevede vi store problemer med lave vandstande i floder rundt omkring i Europa og høje temperaturer i disse. Det udgør en risiko for mindre atomkraft, idet disse anlæg er afhængig af køling via. de europæiske floder.
Vinteren 2022/23 har nærmest vist samme problemer med tørke som sommeren sidste år. Dette udgør en risiko for høje elpriser til sommer igen, da fransk atomkraft er afhængig af vandstande til køling af reaktorerne (link).
Og på en måde kan man anse atomkraftproduceret elektricitet nu som et lager til senere – simpelthen fordi vi undgår at bruge anden energi, når atomkraftværkerne kører. Og grundet de verserende strejker, bliver der i princippet trukket mere end nødvendigt på fossile brændsler og andre lagre såsom hydro etc.
FAQ om fransk kernekraft
Hvad er EDF?
Électricité de France eller “EDF” er et fransk statsejet elselskab, der udover at eje de fleste atomkraftværker i Frankrig også har aktiviteter i andre lande i Europa, Sydamerika, Afrika og Asien og beskæftiger ifølge Wikipedia 160.000 ansatte. ————————————————————–
Hvor mange reaktorer er der i Frankrig?
Der findes 56 atomreaktorer i Frankrig fordelt på 18 sites. Kilde: statista.com. ————————————————————–
Hvor meget atomkraft har Frankrig?
Frankrig har op til 61 Gigawatt atomkraft fordelt på de 56 reaktorer. Faktisk er Frankrig kun overgået af USA, der 95 GW atomkraftkapacitet i 2022. Kilde: iea ————————————————————–
Hvad er INES-skalaen?
INES (International Nuclear and Radiological Event Scale) er udviklet af IAEA (det internationale atomenergi-agentur) til at forklare vigtigheden af komplikationer på kernekraftværker med henblik på sikkerhed og radioaktivitet. Skalaen bruges på almindelige atomreaktorer og altså ikke ved fx radioaktivitet pga stråling fra fx MR-scanninger eller andet. ————————————————————–
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Europas energimarkeder er under et snedigt angreb, hvor intern splittelse risikerer at føre øjnene væk fra målet om mindre CO2-udledning. Det kommer egentlig ingen steder fra, men er opstået internt. For mens England suger løs på strøm-import fra Norge og højest sandsynligt glæder sig til Viking Link bliver taget i drift fra slut 2023, så er fortællingen anderledes, hvis vi kigger mod Norge.
Her har regeringen gennem 2022 subsideret private elforbrugere med op til 90% af elregningen. Det samme har England om end ikke i helt så vid udstrækning. Samlet set sker der altså en skævvridning af konkurrenceevnen i hvert land i øjeblikket, hvor den ene regering skyder penge i noget, andre ikke gør.
Der er brug for samling i EU og ikke splittelse
Således kommer man let til at kigge med misundelige øjne på naboen, og dette især, hvis der sker import fra et billigt prisområde til et dyrt, mens befolkning og virksomheder i det tidligere elprisområde således oplever højere priser – mens det modtagende land ikke har så stor incitament til energibesparelser, simpelthen fordi befolkningsgrupper får en stor del af ekstraregningen betalt af regeringen.
Kathryn Porter udsendte mandag 30-01-2023 en historie på LinkedIn, der meget hurtigt gik “viralt” i energi-kyndige kredse på erhversnetværket. Og det med rette, for indlægget Kathryn bringer, bragte nyheden om, at Norges regering indfører lovgivning, der skal gøre den norske regering i stand til at indføre restriktioner på eleksport, såfremt det føles nødvendig i fremtiden.
Og der er faktisk brug for at tænke over situationen i øjeblikket, så vi ikke ender med kul- og olieforbrug i 2023 som vi så i 2022 men holder fokus på mindre CO2-udledning og mindre klimaskader.
2022 gav en forsmag på kvalerne i Europas energimarkeder
2022 gav en forsmag på et elmarked i problemer. Faktisk blev vi reddet af et meget nedbørsrigt efterår i især Norge, hvilket sendte den hydrologiske balance på en mere holdbar linje.
Norge eksporterer altså nu den “billige vandkraft”, til den højeste byder, hvilket ofte er England. Godt for den grønne omstilling i England måske, men et åg at bære i den norske befolkning.
Og netop dette med stigende norske elpriser var ikke forudset af elhandlerne i markedet før NO2-UK kablet kom i drift samme år Norge fik mere kabel-kapacitet til Tyskland. Dette er især synligt, hvis man kigger på EPADs – altså prisen for at få leveret strømmen i de enkelte områder (Fx koster strøm i Jylland = Systempris + “Århus”-EPAD = DK1-pris.
EPAD for 2023-levering. Europa skal holde fokus på mindre CO2-udledning verdensplan sammen. (se også fx beregning af elprisen)
Vi bør lære af fortiden for at forberede os til fremtiden
Før NO2-UK gik i luften underestimerede markedet tydeligt den forhøjende effekt kablet ville have på elpriserne i Norge (og specielt i Sydnorge). Og dette skete trods man faktisk kunne se bevægelsen i de danske EPADs et par år tidligere, hvor Danmark fik mere kapacitet til Tyskland og kabel til Holland. Her så vi også stigende EPAD-priser i Danmark, da strøm blev eksporteret til højere prisområder.
Den VIGTIGE forskel på før 2022 og fremad
Før i tiden havde Tyskland atomkraft og kulkraftproduktion. Denne form for elproduktion stoppes ikke over natten, og derfor kørte strømmen nordpå om natten, hvor Norge til dels kunne udnytte kernekraften, mens vandkraft blev udnyttet om dagen til at sende strømmen i den modsatte retning.
Danmark var og har længe været et transitland, omend vi samtidig stadig er afhængig af import – selvom det nærmer sig, at vi trods alt har mere eksport. En vigtig pointe her er dog, at Danmark er meget afhængig af de “vedvarende energiformer” vi her i landet entydigt fra politisk side satser på – altså vind og solenergi.
Derfor kan vi ikke eksportere, når der måske er brug for det i Norge, såfremt vind og sol ikke er “med” os, men kan udelukkende eksportere, hvis vejret er til det.
Af selvsamme grund ser vi stadig slukkede møller i Danmark, når det “blæser for meget“, da der jo også ofte i disse tider er ekstrem høj vind i Nord-Tyskland som også har vindmøller. Derfor virker det uden forbehold som en dårlig beslutning, at Tyskland fortsat vil lukke mere atomkraft, mens mange energikyndige mener der er brug for atomkraft i fremtidens energimarkeder. Så vi rent faktisk får en energiproduktion med mindre co2-udledning.
Viking Link, PtX og kernekraft (atomkraft)
I slut-2023 er Viking Link i drift og de voldsomme sving i priserne i grafen over EPADs spås til at fortsætte og potentielt stige. Altså bliver elmarkedet sværere at navigere i – hvilket en energistrategi bør tage højde for.
Mange føler de er “home safe” efter energipriserne er trykket voldsomt ned pga. et ekstremt lunt efterår, en mild vinter og bugnende naturgaslagre. Men fremtiden byder på PtX og datacentre, der sammen med en stor elektrificering ift. fx varmepumper etc. vil tilføre mere stabil forbrug – mens der altså ikke ses stabil produktion på vej i elmarkedet.
Nærmest tværtimod, for Tyskland har fortsat planer om at lukke kernekraft, trods flere energieksperter rundt omkring skriger på atomkraft som en del af løsningen på et stærkt stigende behov for elproduktion.
Vi har simpelthen brug for noget base-produktion, altså stabilt elproduktion, når vi stiler efter en yderligere elektrificering. Batterier fra elbiler og andet kan, som jeg ser det, ikke løfte et energimarked drænet for den stabile produktion.
SÅ; der er brug for samarbejde – også mellem de forskellige produktionsformer.
Det nytter ikke noget mere, at de der får mest taletid i danske medier udelukkende snakker for mere af det samme – altså sol og vind, men der er brug for vi som samfund tør tage dialogen med dem, vi måske ikke er allermest enige med. Jeg tror fremtidens løsning er en blanding af vind, sol og kernekraft. For hver teknik har sine fordele, som de andre teknikker kan støtte op omkring på forskellige tidspunkter.
Men det er tid til action – for klimaændringer, temperaturstigninger og CO2-udledning pr indbygger ændres ikke ved status quo. Lad os huske de historiske elpriser, så vi bedre kan navigere fremad og forbedre energimarkederne.
Seneste artikler omkring grøn omstilling og vedvarende energi
A-kraft (kernekraft) sænker elpriserne og kommer vores setup med megen vind- og solcelleanlæg til undsætning i den pågående energipriskrise.
Der er dog virkelig sket meget for elpriserne de seneste uger, der er kommet under pres af det milde vejr vi oplever fulgt op af bugnende gaslagre rundt omkring i Europe. Der virker tilmed til at være en relativ god pipeline på skibe, når det drejer sig om LNG/LPG (flydende gas) om end snakken er på stigende fragtrater her. Alt sammen noget, der har sat elpriserne under pres. Og det er netop udmeldt, at Tysklands kansler Olaf Scholz har over-rulet de negative stemmer og dermed vil holde de 3 kernekraftværker i landet kørende til så langt som 15. april 2023.
A-kraft fra Olkiluoto 3 på vej ind
Nyheden omkring de tyske kernekraftværker har med det samme påvirket elpriser i Tyskland og generelt gennem det meste af Europe. I norden er Olkiluoto 3-kernekraftværket i Finland også blevet taget i brug i løbet af den seneste måned. Det er blandt de største atomkraftværker i verden og vil stå for knap 30% af Finlands elforbrug fremadrettet. 30. september 2022 opnåede værket for første gang fuld kraft og producerede dermed 1600 MW – hvilket svarer til næsten samme energi, der kan flyde gennem elkablerne mellem Norge og Danmark. Det er planen at værket skal køre i fuld operation fra december 2022.
A-kraft fra Finland har været med til at sænke elpriserne de sidste uger og nu kommer nyheden fra Tyskland til at lægge endnu større pres på priserne. Grafen herunder viser sine tydelige spor fra et mindre presset elmarked, der tilmed til stadighed for større og større panderynker at se rundt i de økonomiske kredse over en potentiel forestående økonomisk afmatning eller depression.
Elpriserne har fået slag – Tyskland forlænger 3 kernekraftværker frem til 15. april ’23
Europakommisionen arbejder på udspil
Der arbejdes fra EU’s side stadig med udspil omkring mere styring med de meget svingende energipriser, vi har oplevet de senere år. Der snakkes især om muligheder for en anden måde at drive prissætningen af gas på mens også intraday-volatilitet bliver belyst med mulighed for at have såkaldt “curcuit breakers”, hvilket også er kendt fra aktiemarkederne – altså at handlen vil standses midlertidigt, hvis priserne svinger mere end et vist niveau.
Der skulle komme nyheder ud omkring dette arbejde i dag, 18. oktober 2022.
Langsigtet energistrategi
De voldsomme udsving i energimarkederne i år har virkelig sat fokus på, at trods godt gang i salg osv. i starten af året de fleste steder, så er indkøbsfunktionen ofte en vital størrelse for de fleste virksomheder. Inflationen i år bevirker at salg indgået i starten af året kan se urentable ud nu.
Det går dog i den rigtige retning, og hvad angår energi, er en langsigtet energistrategi rettidig omhu. Der er fokus på bæredygtighed i rigtig mange virksomheder, og den nuværende nedgang i priserne kan være en fornuftig anledning til at kigge strategien igennem.
Energiselskaberne er fortsat under maksimal pres hvad angår likviditet, da de stadig er udsat for høje marginkrav og er derudover presset af de mange opkald fra private, der gerne vil udskyde elregningerne og indgå lån dertil. Jeg ser tilmed en stor fare for, hvad der kan ske med selskaberne nu mange finder ud af, at de måske har ligget på Pulje-produkter, hvor der bliver købt ind 3 måneder før forbrugskvartalet. Finans.dk skriver fx artikel om, at der er mange penge at spare ved at skifte – de glemmer her dog, at disse produkter rent faktisk blot er forskudt ift. markedets nuværende bevægelser. Dermed risikerer elselskaberne at have købt på toppen og ikke have salget til at overtage et potentielt tab. Det kan vise sig som en ret giftig cocktail for dem.
Derudover bør man som privat indse, at man hele vejen opad i pris har nydt godt af de kvartalsvise elpriser – mens det er en anden historie, når priserne sætter sig. Men fordi priserne har sat sig så hurtigt, kan første kvartal næste år faktisk godt blive til en ok pris – så Finans og Jyllands Posten m.fl. gambler altså på elkundernes vegne, når de entydigt mener det er godt at skifte nu.
Spotpriser på naturgassen i 2022
Forhandlingsstyrken vender retur
Med de nu trykkede energipriser, vender en del af forhandlingsstyrken retur til køberne i markederne. Der er stadig godt gang i aktiviteterne omkring PPA-aftaler, hvor jeg da også selv arbejder på at indgå en form for pulje-PPA, hvor kunderne vil kunne gå sammen og udnytte hinandens svingende forbrug. Det er dog endnu mest relevant for virksomheder med større forbrug.
Vandreservoirs i Norge er også forbedrede, men stadig lavere end normalt i Sydnorge, mens der også ses strejker på franske kernekraftværker, hvilket alt sammen er med til at mudre billedet. Jeg ser i hvert fald prisfaldene til en god anledning til at få set på budgetterne og overveje, hvad fremtiden skal bringe. Har man ikke kontrakt for næste år, er december altså bare en måned, som historisk for elhandlere og energiselskaberne generelt er præget af travlhed – og jeg tror det kommer til at stikke helt af i år med alle de ekstra opkald de har. Ønsker man at udskyde beslutningen, er det næsten også at foretrække allerede nu, at se om man kan få forlænget nuværende aftale – dog er spottillæg noget højere i år end tidligere. Og man bør ved sådan en løsning også sikre sig, at man til enhver tid kan komme ud af kontrakterne, såfremt elselskabet eller gasselskabet ikke tilbyder de løsninger, man til den tid ønsker.
Fyldte gaslagre
Rundt i Europa er der fyldte gaslagre, og det tegner til, at Tyskland med det netop udmeldte skifte i situationen omkring landet sidste a-kraftværker kan gå en noget mindre stressende vinter i møde. Det kunne tegne til, at Europa efterhånden kan klare sig igennem det meste uden alt for store omkostninger. Omvendt har vejret været meget mildt på det seneste, og der spås lavere temperaturer fremad. Derudover er det nok også vigtigt at holde øje med, hvor hurtigt et skifte retur til mindre energi-rigtig forbrug vil være. For med faldende priser, bliver der igen mindre incitament til at gå efter hver kWh og følge gas- og elpriser time for time.
hjælp ukraine i krigen mod rusland via ovenstående link til røde kors
Mens der er lukket for faste priser og andet hos de store energiselskaber, må vi finde andre løsninger at gardere os med. Én mulighed er at overveje, om I kan skrue ned for varmen allerede nu. Sænk det lidt – det tager toppen af regningerne.
Men det er voldsomt – i øjeblikket over 20,- inkl. moms for en m3 naturgas. Elpriserne for det kommende år er ligeledes på sit højeste.
Rusland invaderer Ukraine – Danmark støtter op
Og selvom det er svært at gøre meget, kan man altid forberede sig. I kan selv ændre lidt i hjemmene, når I kommer hjem. I dag. Nu. Skru ned. Læs mere om, hvordan I kan spare på elregningen eller på gasforbruget.
Samtidig kan vi måske alle medvirke til at stoppe for eksporten af russisk gas til det europæiske marked, og dermed indirekte presse det russiske styre i denne meget voldsomme og svære situation for Europa, verden og ikke mindst Ukraine. Tankerne er hos alle berørte. Lad os krydse fingre for krigen snart får en ende.
Nova Kakhovka Dam i Ukraine er blevet sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne
