Finans.dk bringer artikler om bonusfest hos landets energispekulanter ovenpå et tumultarisk 2022, hvor krig og ødelæggelse er vekslet til cool cash hos mange af de fremadstormende unge spekulationshuse i blandt andet Århus. Netop Århus er arnestedet for mange energihandlere, der udspringer fra Henrik Linds Danske Commodities, der så et massivt hul i energimarkederne for år tilbage.
Det skal ikke misforstås – det er bestemt dygtige mennesker, men efterhånden må man spørge, om det er kørt for langt ud?
Algoritmer det nye guld
For det er velkendt, at excel-regneark og kvantitative regnemodeller handler mere end mennesker i markederne. Algoritmer er vigtigere end fundamentale analyser, da en stor del af spekulationen foregår i intra-day markedet. For især i elmarkedet svinger priserne gennem dagen, og vind- og solcelleproduktion udgør ustabile ressourcer, der hele tiden skal balanceres.
Det er disse spekulanter rigtig dygtige til – men regningen ender i sidste ende hos forbrugeren, der betaler ekstra for den opstillede vedvarende energi, fordi der hives penge ud af de ustabile input fra disse anlæg. Det er blot gemt væk i helt korte balanceringsmarkeder og Energinets køb af reservekraft osv.
Bonus eller rabundus
Det hjælper dog ikke på samfundets dybere problemer, når Finans sender artikler på nettet, der lettere tandløst lader både energiselskabernes egen interesseorganisation Green Power Denmark samt en energiekspert, der har mange energiselskaber som kunder, tale frit om, hvor gavnlige disse spekulationer er for samfundet.
Ekspert: Energihandlernes lønfest er forbrugernes gode
siger Anders Plejdrup Houmøller ifølge Finans.dk
“Når de tjener så sindssyge beløb, er det fordi, at prissignalet var fuldstændig skævvredet i markedet.
Den gode spekulant tjener penge i sådan et marked og bringer automatisk prisen ned”
Det fremstilles ifølge ovenstående citat, som at de gode spekulanter har bragt priserne ned.
Fakta er dog, at energiforbrugere over hele kontinentet har skåret voldsomt i energiforbrug, hvilket jeg anser som den største prisdriver. Derudover blev mange skræmt over EU’s snak om loft over energipriserne, tilbage i august 2022 – som de i øjeblikket overvejer at skrotte igen.
Finans skriver endvidere:
Ifølge Anders Plejdrup Houmøller er energihandlernes ekstraordinært gode resultater og de dertilhørende store millionbonusser ikke sket på bekostning af forbrugerne.
»Kun dem, der i sommeren og efteråret 2022 har drevet priserne nedad, har tjent penge. Så os almindeligt dødelige ville ikke have sluppet billigere uden spekulanterne. Vi kunne tværtimod have risikeret at betale endnu mere uden dem, hvis priserne var blevet skævvredet endnu mere,« siger Anders Plejdrup Houmøller.
Kilde: finans.dk
Det udlægges altså som om, vi skal være glade for spekulanterne i energimarkederne. Men måske man bør spørge, hvor disse penge så kommer fra, hvis de ikke kommer fra forbrugerne?
Som jeg husker 2022 var det et skrækkeligt år for energiforbrugere, og mange måtte skære ind til benet både på arbejdspladser og i de private husstande. Så at påstå at indtjeninger på milliarder i selskaber, der reelt set blot flytter energi rundt omkring i en konstant bevægelse, er mere tandløst, end jeg forventer af et så stærkt medie som Finans.dk.
Klimaet taber igen
Den store taber ovenpå 2022 er igen igen klimaet. For mens vi ser forbruget rasle ned, er det desværre ikke udelukkende energibesparende tiltag, men også lukkede fabrikker og industrier rundt omkring i Europa, der er medvirkende til det dalende forbrug.
Et forbrug, der desværre kan ende med at genopstå i fx Kina, der i 2022 opstillede rekordmange kulkraftanlæg, og som tilmed er det land i verden, der kontrollerer mest af kulmarkedet, da de har langt det største forbrug heraf.
Så taber klimaet – og i princippet os alle, da jorden er ligeglad med, om der udledes CO2, metan eller andre drivhusgasser i Beijing eller Ballerup.
Brug for andre markedsmodeller
I og med vi som land satser hårdt på vind- og solcelleproduktion, burde vi som samfund gå efter nye måder at drive vores elmarked på. For det er rene algoritmer efterhånden, der handler strømmen på plads i hver time, og spørgsmålet kunne derfor være nærliggende, om ikke den opgave kunne varetages af Energinet frem for hos private selskaber, der ikke tilføjer megen værdi – men er gode til at hive værdi ud.
De helt kortsigtede markeder har i for mange år udgjort en ren guldgrube for elhandlere, og derfor ses langt de fleste skarpe handlere også starte egne selskaber – fordi der er meget lille risiko, lave opstartsomkostninger og absolut ingen modpartsrisiko overfor almindelige forbrugere. Det er så at sige en enarmet tyveknægt, der ikke rigtig lander på andet end 3 x 17 hver eneste gang, og derpå udbetaler ved kasse 1 kontinuerligt.
Vi har brug for nye måder at håndtere så kritisk infrastruktur som vores energimarkeder. For det er da federe at have industrier i landet, der kan lave skarpe løsninger til energiforbedringer, lave udtjente fiskegarn til ny genanvendelig plast eller vise vejen frem mod en renere og grønnere fremtid ved at producere bæredygtige løsninger. Det bliver blot for svært, såfremt vi skal lade spekulanternes bonusfester fortsætte.
Energihandlernes brancheorganisation, Green Power Denmark, oplyser, at den ikke har kendskab til konkrete bonusser, men organisationen afviser, at forbrugerne har finansieret branchens bonusfest.
»Energihandlernes handel med energi har til formål at flytte energien derhen, hvor den har størst værdi. Energihandlerne er altså ikke årsag til de høje energipriser, tværtimod bidrager de til et mere effektivt marked, hvor omkostningerne til at forsyne forbrugerne bliver lavere. Langt hovedparten af danske energihandelsvirksomheders omsætning finder sted i udlandet, og branchen er en dansk succesfuld erhvervshistorie, som skaber vækst, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark,« hedder det i et skriftligt svar fra afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard.
Kilde: finans.dk
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
250-300 milli0oner i Bonus hos Energi Danmark ansatte
Finans.dk beskriver igen, hvordan ledende medarbejdere i Energi Danmark står til op mod 250 til 300 millioner i bonus per snude for to chefer i den århusiansk baserede energihandelsvirksomhed.
Energi Danmark blev i tidernes morgen dannet af flere af de danske forsyningsselskaber og skulle stå for handlen med el og naturgas til disse selskabers kunder. Dermed blev de største kunder sendt i retning af Energi Danmark, der dermed havde en lind strøm af kundetilgang uden den store indsats.
Nødlidende biks vendt på en tallerken
Mens Energi Danmark har kørt nogenlunde stabilt de senere år, var det en overraskelse, at koncernens direktør gennem mange år, Jørgen Holm Westergaard, pludselig fratrådte sin stilling i februar 2022. Det kan være, virksomheden var så tæt på afgrunden, at det var sidste udvej – en anden tanke kan gå på, at direktøren efterhånden havde fået malket så mange millioner ud af danske selskaber og privatkunder, at tiden var kommet til flere jagtture til savannerne i Afrika.
Også han kan selvfølgelig stadig stå til millioner i bonus for de første måneder af 2022.
Må undre at kunder må sejle egen sø, mens medarbejdere forgyldes
At medarbejdere i andelsejede selskaber får millioner i bonus og enkelte sågar tocifrede millionbeløb, går ud over hvad der rettelig burde være muligt. For hvordan kan man sige et elhandelsselskab fx tjener penge nok til at udbetale bonusser i milliardstørrelser, når det selskabs moderselskab – A.M.B.A.’et – måske ikke tjener penge?
Samtidig er det faktum, at rigtig mange private kunder oplevede gevaldige prisstigninger i 2022 ligesom strøm til erhverv fik voldsomme hop opad i priser gennem året. Når kunderne således i AMBA-selskabet tabte betydelige summer – kan det vel ikke være fair, at få ledende medarbejdere skal forgyldes af millioner i bonus?
Smarte selskabsstrukturer pga. egoistiske målsætninger
I elmarkedet har AMBA’er dog over en længere periode opbygget disse aktieselskaber under AMBA-strukturen, og da et AS er og kan agere mere kommercielt end et AMBA, har det været ledelsernes måde at opbygge en struktur, så kundeplejen og kundetilhørsforholdene kunne blive i AMBA’erne, mens de mere lukrative forretninger blev lagt over i aktieselskaberne. Dermed måtte kunderne og altså ejerne af AMBA’et til lommerne for at finde de store investeringssummer mens de ligeledes blev efterladt på perronen i foråret af 2022 uden store muligheder for at prissikre sig mod den netop udbrudte krig i Ukraine.
At kunderne ikke kunne afdække, har muligvis forstærket den effekt vi så efter sommerferien, da flere selskaber åbnede for mulighederne der igen – hvormed køberne kan have handlet i panik i stærkt stigende markeder.
Først lige begyndt med historier om grotesk udnyttelse af krig og ødelæggelser
Jeg vil vove at påstå, at vi blot har set toppen af isbjerget med de millioner i bonus, der allerede skrives historier omkring nu. For den store regnskabssæson for de rendyrkede spekulanter, som altså på ingen måde har noget med slutkunderne at gøre, er først på trapperne omkring 1. juli.
Selskaberne plejer normalt at trække offentliggørelsen af årsregnskaberne så langt muligt – og i år spår jeg, de vil forsøge at forhale det, til de fleste danskere er på ferie. For der bliver tale om milliard-regnskaber og store millionregnskaber for selv nystiftede energihandlere. Energimarkederne er nemlig en ren hæveautomat, hvis man blot ønsker at tjene penge. Der er helt simpelt for mange kunder, der kan malkes uden den store masse mærker det helt vildt. Undtager er dog nok 2022 nu.
Og jeg vil igen slå fast, at jeg er meget uenig med Anders Houmøller, der mener spekulanterne bringer energimarkederne i ligevægt og gør markederne bedre for forbrugerne. Det tror jeg ikke en disse på – for de milliarder, vi læser om i øjeblikket kommer et sted fra – og det er måske fra producenterne, men det er så sandeligt også fra forbrugerne.
Millioner i bonus – hvor fantastisk måde at udnytte systemer på. Desværre.
Knap 3 millioner i gennemsnitlig årsløn for spekulanter
Norlys Energy Trading har haft et så godt resultat i 2022, at der er udbetalt 2 millioner i gennemsnitsløn til virksomhedens 168 medarbejdere. Altså alt fra sekretærer, over ledere til nystartede medarbejdere.
Firmaet selv mener ikke det er skandaløst ifølge Energy Supply. Gennemsnitsløn Danmark 2022 var ifølge dst knap 550.000,- inkl. pension. Altså står de til en gennemsnitsløn omkring 4 gange så højt som den generelle gennemsnitsløn i Danmark.
Fokus væk fra kunder mod spekulation
Da jeg var ansat som elhandler, meddelte jeg fra dag 1, at jeg ikke ville over i et rent spekulativt selskab under et AMBA.
Mit fokus har altid været på kunder – og altså de andelsejede selskabers egne ejere. Det kan godt ske gennem optimering, men rendyrket spekulation før kundefokus klinger ikke særlig godt sammen med andelstankegangen.
Om det er skandaløst, må ejerne bedømme, men havde jeg mistet hus eller virksomhed for nu at se 2 mio. i gennemsnitsløn, ville jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor fokus er.
Man kan hurtigt påberåbe at indtjeningen kommer alle mulige andre steder fra, end sit forsyningsområde – men så længe kunder/ejere tabte mere i 22 end der er tjent, virker det omsonst at så mange penge tilflyder de enkelte medarbejdere.
Ingen hjælp at hente i starten af 2022
Da krigen i Ukraine brød ud, steg gas- og elpriserne eksplosivt. Men det var faktisk først omkring sommertid i 2022, priserne virkelig tog de helt store spring op. Så kunderne havde haft mulighed for at udøve risikostyring, såfremt det var muligt. Men flere selskaber – inkl. Norlys Energi (som jo hører under deres AMBA), lod kunderne i stikken og ønskede ikke at prissikre kundernes energi på fastprisaftaler.
Nu ser det imidlertid ud til, at flere energiselskaber havde aldeles kronede dage i et 2022, mens overskrifterne var krig og energipriskrise for den almindelige dansker. Alt imens disse energikøbmænd med smarte excel-regneark og kvantitative regnemodeller har suget mest muligt ud af energisystemerne rundt omkring i verden.
Nu betaler kunderne altså millionbonusser oveni at have fået kæmperegninger i 2022. Og det fordi disse AMBA’er har oprettet smarte aktieselskaber under sig, som kan drives såkaldt “kommercielt” og altså er sat i verden for at tjene penge.
Nu er det nye at disse selskaber skal tjekke sig selv?
Det lyder jo fint, at et aktieselskab under et AMBA skal tjene penge – og nok har været stærke til netop det. Men når der så samtidig er skodder mellem AMBA’ets forskellige AS’ere, bliver det problematisk.
Nu ønsker energiministeren, Lars Aagaard, at der skal kigges ind i disse bonusordninger.
Men det skal gøres af de selvsamme formænd og direktører i disse store selskaber – der altså kan danne kaffeklub og snakke lønninger. Lettere tilfældigt flankeret af deres egen interesseorganisation – Green Power Denmark – som samtidig er ministerens tidligere arbejdsgiver.
Jeg ved ikke, hvad en gennemsnitsløn i en almindelig virksomhed i Danmark er. Jeg har dog voldsomt svært ved at finde mange, hvor gennemsnitslønnen har været 2 millioner – men når regnskaber fra flere energiselskaber dukker op, bliver det helt sikkert endnu vildere.