Den verserende kulde med lave temperaturer over det meste af Europa, skaber risiko for brownouts – strømafbrydelser – forudset eller ej. Ingen er sikrede her, hverken hospitaler, virksomheder eller private. Af den simple grund, at det simpelthen ville være for vanskeligt eller måske tilmed etisk umuligt at skulle træffe en sådan beslutning.

Brownout vs blackout

Hvad er brownout?

Brownouts er tilsigtede strømafbrydelser, hvor Energinet afbryder strømmen for en gruppe elkunder i en periode op til 2 timer.

Herefter har myndighederne mulighed for at tage strømmen fra en anden gruppe og altså fortsætte sådan. Så én bestemt gruppe ikke lammes mere end alle andre.

Hvad er blackout?

Blackout er en utilsigtet strømafbrydelse. Disse sker altså uden myndighederne har planlagt eller forudset strømafbrydelsen.

Denne form for strømafbrydelse har ofte større konsekvenser end et brownout, da man ved brownout har en anelse mere hånd i hanke med tingenes gang.

Strømafbrydelse Horsens koster millioner og mistede muligheder

Man virksomheder er på grund af faren for brownouts allerede i gang med nødplaner ved en eventuel strømafbrydelse. Enkelte selskaber har allerede følt konsekvenserne ved strømafbrydelser, som fx Danish Crown, der ifølge artiklen i Jyllands Posten mistede et stort millionbeløb på grund af 40 minutter strømafbrydelse i Horsens i midten af oktober 2022.

I tilfældet Danish Crown i oktober, var der tale om teknisk fejl, men skuer vi fremad i tiden og forestiller os afbrydelser på uforudsigelige steder i Danmark i en kommende udbudsklemme – fx i forbindelse med det meget kolde vejr vi har i vejrudsigterne for tiden – står man som virksomhed og gerne vil forberede sig. Det er ikke sikkert man kan gøre det store – men at forberede sig og have nødplaner virker som rettidig omhu i en tid med alverdens usikkerheder i verden.

Årsager til strømafbrydelser – presset forsyningssituation

Der kan være mange årsager til brownouts eller andre strømafbrydelser, men denne vinter i 2022, har vi oplevet en stærk kulde komme meget pludselig. Heldigvis har vi meget fyldte gaslagre, så udgangspunktet har været nogenlunde. Men strømafbrydelser kan stadig blive aktuelle denne vinter, eftersom også Sverige advarer mod dem, da atomkraftværker er ude til vedligehold.

Trods mere kabelkapacitet mellem Norge og Sverige, er myndighederne i Sverige ude og bede befolkningen om at mindske energiforbruget ved blandt andet at skrue ned for temperaturerne i de svenske hjem.

Den bagvedliggende årsag til risikoen for brownouts denne vinter stikker mange retninger. Men det kan ikke undgås, at man retter blikket på manglende baseload-produktion – altså produktionen fra kulkraftværker, atomkraftværker eller andre, der producerer 24 timer i døgnet. Vi er meget afhængige af sol og vind efter den grønne agenda er rykket helt op på den politiske dagsorden.

I øjeblikket er kul dog tilbage i Danmark alligevel. Og det er tydeligt, at der mangler lederskab i elmarkedet – og især Energinet mangler at fortælle alle informationer til de danske forbrugere om, hvad kan ske i tilfælde af brownouts.

Hvordan er prioriteringen?

Lederskab i elmarkedet efterlyses ved brownouts
Lederskab i elmarkedet efterlyses. Vi bør kende prioriteringen ved et brownout

Energinet – den danske elnetansvarlige – mangler at løfte sløret for, hvordan vores udlandskabler prioriteres i forbindelse med risiko for strømafbrydelser. For Danmark har udbygget kabelforbindelserne til højere prisområder i vildskab over de senere år, og derfor bør vi som elforbrugere kunne afkræve en prioritering af disse kontra indenlands forbrug i tilfælde af brownouts.

Altså vil strømmen kappes først fra danske virksomheder, eller vil eksporten til Tyskland fx blive nedskaleret?

Næste år får vi elkabel til England også – endnu et højprisområde sammenlignet med Norge og Sverige, som historisk har haft lavere elpriser. De er dog prisgivet for tiden og er i samme båd som Danmark.

Dog med den store forskel, at de sagtens kan klare sig uden udlandsforbindelserne – det kan Danmark bestemt ikke endnu, da vi fortsat er nettoimportør af el hvert år. Vind og sol slår altså ikke til endnu – og da det øjensynligt er eneste foretrukne produktionsformer fra myndigheder, forskere på Aalborg Universitet og andre kloge hoveder i markedet, kan det ikke passe forbrugerne skal spises af uden at kende sandheden omkring elmarkedet. Vi lever i 2022 – snart kigger vi elpriser 2023 og informationsniveauet er hævet meget det sidste år, da hele landet kigger på elprisen time for time.

Procedure ved brownout (kilde: Energinet)

1.  Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.

2.  Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netselskaber har planer for dette liggende klar. Det er alene netselskaberne der afgør, hvilke områder der mister forsyningen.

3.  Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, således at ingen mister strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes rullende brown-out. 

4.  Det rullende brown-out vil teoretisk køre, indtil elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.

Læs også andre indlæg:

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere