El til erhverv – marked, priser og mekanismer

Hvilken elaftale erhverv skal I vælge?

Traditionelt kan elaftaler erhverv deles op i to; spot eller fast. Risikoen ved de forskellige aftaletyper er ikke ens, men mulighederne er også forskellige. Har I brug for et overblik, giver jeg gerne en længere gennemgang end herunder. Der findes i øvrigt mange betegnelser for samme produkt – nærmest nyt navn for hver leverandør, så det kræver en lige tunge i mulen at gennemskue – noget der kommer med erfaringen.

Læs på denne side om:

Spotpris elaftale til erhverv

 

Spotpris aftaler erhverv betyder simpelt, at prisen på strøm følger markedsprisen på el fra time til time. Dermed har I som køber risikoen såfremt elprisen stiger – men samtidig har I muligheden for lavere elpriser, såfremt markedspriserne falder.

Her konkurrerer de forskellige elselskaber på spotpris el-tillægget – altså en pris lagt til de enkelte timepriser på selve strømmen. Denne indeholder dækningsbidrag, administrationsomkostninger mm – se siden med svar på, “hvordan beregnes elprisen?“.

Med spot, har man været godt tilfreds med rekordlave negative elpriser i maj-juli 2023 – mens man presses ved høje priser.

Fastpris elaftale erhverv

 

Den anden typiske aftaleform for virksomheder er fastpris.

Dette er ikke en overraskelse aftaler, hvor prisen på strøm aftales før leverancen begynder – og her spiller flere ting ind på prisen. Generelt er timingen af stor betydning, da elpriserne svinger dagligt, og samtidig er der forskel på de forskellige elselskabers tilgang til beregning af priser frem i tid.

Jeg publicerer løbende prognoser over elpriser og naturgas, som giver en kort indikation på, hvor pilen peger hen de kommende måneder og år.

Ulrik og Mogens optimerer elaftale erhverv hos telefonHuset

Elaftaler erhverv findes i mange afskygninger. Det er let at blive forvildet ind i vilkår, der sætter jer i en uheldig situation, når først lorten rammer viften.

Mogens Pilgaard Sørensen

Energimægler, MPS-SOLUTIONS ApS

Forbrugsfleksibilitet kan blive en indkomst

 

Med indførslen af meget vedvarende energi i form af vindmølleparker og sol-parker svinger elproduktionen mere end før. Dette bevirker at prisen time for time kan være meget lavt en sommermiddag, hvor der er blæst over landet.

Modsat kan priserne blive høje på vinterdage uden blæst og hvor solen nærmest ikke står op.

Dette betyder større risiko for prissving – hvilket kan blive jeres indtægt, hvis I har mulighed for at flekse jeres forbrug – demand response.

Kan I skrue op og ned for forbrug på enkelte maskiner, på ventilationsanlæg fx, kan I dermed få en bid af kagen, hvis I indgår aftale, hvor I bliver kompenseret for denne fleksibilitet. Dette stabiliserer markedet og gør det dermed mere omkostningseffektivt samt mindsker risikoen for udfald i nettet både ved for lidt og for meget leveret produktion / forbrug. I er så at sige med til at hjælpe elnettet – på den helt grønne måde.

Kontakt MPS-SOLUTIONS for at få en indtægt ved jeres fleksibilitet.

Andre typer elaftale til erhverv

Power Purchase Agreements

De seneste år er PPA blevet det hotte i markedet i forbindelse med indførslen af ESG-mål, miljømæssige KPI’ere og tendens til at ville gøre mere for klimaet.

Ved PPA køber I strøm direkte fra et vedvarende energiproducerende anlæg såsom en vindmøllepark, solpark + hybrider heraf.

LÆS MERE OM PPA

Kombi-el

Helt konkret er kombiel / kombinationsaftaler en blanding af spotpris og fastpris. Denne aftaleform er mulig, hvis I har en vis størrelse.

I kan fx vælge at indkøbe 50% på fastpris erhverv for 2024 og 40% fastpris i 2025. Derfra kan I så vælge at indkøbe yderligere mængder til faste priser, når vi nærmer os leveringsåret. I kan også vælge at “gå i levering” med en andel spot.

Pulje-El til erhverv

Puljede aftaler er også lidt en hybrid aftaleform indenfor strøm. Her betyder en elaftale hos leverandør X, at denne agerer porteføljeforvalter for jeres strømindkøb, og denne forsøger at optimere indkøbet ud fra eventuelle nedfældede strategier.

Fordelen er, at I kan sprede risikoen, men I er også meget bundet op af resultaterne bag handelsselskabets spekulationer i energimarkederne.

Alternative elaftale erhverv

Som tidligere elhandler, har jeg set de fleste typer af elaftaler til erhverv gennem tiden. Fra jeg startede i elmarkedet i 2007, hvor vi handlede asiatiske optioner til kunderne, hvor prisen fulgte markedspriserne ned men ikke op over rene base-afdækninger og system-afdækninger.

Fælles for de fleste af de mere alternative aftaleformer er i min optik, at I som virksomhed virkelig skal være skarpe på, hvad I køber ind på – og hvordan jeres risiko ser ud med det omtalte produkt hos elhandleren.

Asiatiske optioner havde i sin tid en ok præmie – indtil sælgere blev lidt for kreative med at regne ekstra dækningsbidrag ind.
Produktet følger markedsprisen ned, men ikke op og giver altså strøm til erhverv med et vist prissikringselement.

Baseload-produkter indeholder en afdækning af den rene markedsrisiko i forbindelse med store udsving i energipriserne, men indeholder ikke risikostyring i forhold til netop jeres virksomhed.
Det er et rent finansielt produkt, men kan yde noget sikkerhed. Dog bør I være klar over, hvordan I kan udtræde af kontrakten – hvis det overhovedet er muligt.

Systempris-afdækninger var voldsomt populære blandt mange elselskaber i Danmark, da det traditionelt ikke kostede meget at få leveret strømmen i Danmark – dette har de seneste år dog vendt op og ned på, hvilket også er grunden til jeg aldrig har rørt dette produkt med en ildtang.
I min optik bruger jeres virksomhed el i Danmark – det er den pris, I bør forholde jer til, så I ender med ok el erhverv og mindre overraskelser.

Cross hedge: Har I et bredt energiforbrug af fx strøm, naturgas og diesel, kan cross-hedging være en mulighed.
Her køber I fx el til fast pris for at prissikre jer ud af noget af den samlede markedsrisiko ved jeres samlede energiforbrug.
Selvom det kan være vanskeligt at afgøre, hvor stor andel energi, der bør prissikres, tilfører denne aftaleform et element af risikostyring.

Fastpris uden profil: Her fastlåser I prisen for DK1 eller DK2, men ikke jeres forbrugsprofil. Dermed bærer I risikoen for ændringer i strukturen af elpriserne over tid mellem de forskellige timer i forhold til jeres timeforbrug af strøm. Historisk har denne aftaleform givet anledning til mange fejlafregninger – kontakt mig gerne, hvis I vil have tjekket gamle afregninger og fakturaer.

Fastpris uden 100% sikring – risici og muligheder

Der findes en del forskellige måder at strukturere elaftaler på, hvor I som virksomhed kan tage risici, få muligheder og derfra tjene eller tabe på de spcifikke aftaler i forhold til at gøre intet eller vælge andre elaftaler.

Fastpris uden profil-afdækning

 

Fastpris-aftaler på el uden profilomkostning er en type elaftale, der har en del af spekulation i sig, en ekstra risiko. For profilomkostningen er prisen for jeres specifikke forbrug af strøm holdt op mod de enkelte timepriser i årets løb.

Bruger I mest strøm i dyre timer, vil I have en høj profilomkostning. Ligeledes vil I have en høj profilomkostning, såfremt I bruger strøm i de dyreste måneder af året, og hvis I bruger strøm i hverdagene sammenlignet med en elkunde, der måske mest forbruger strøm i weekenden.

Jeg publicerer løbende prognoser over elpriser og naturgas, som giver en kort indikation på, hvor pilen peger hen de kommende år.

Men jeres profilomkostning er afhængig af mere end forwardpriserne på strøm – her kommer produktionskapacitet, udbud og efterspørgsel også ind. I er så at sige “kun” dækket af i forhold til markedsrisikoen på el – altså om markedet generelt stiger eller falder i pris. Men I er prisgivet overfor elselskabet til at betale jeres profilomkostning.

Denne kan tilmed være vanskelig at udregne – hvorfor det kan være en ide med uvildige øjne, der kan sikre jer korrekt afregnede priser.

Forbrugsprofiler

Her ses forskellige forbrugsprofiler for forskellige erhverv. Forskelle fra de enkelte profiler op mod elprisen time for time giver profilomkostningen.

Det er tydeligt, at der er forskel i elforbruget fordelt over timerne, og det samme vil der være over dagene i ugen samt måneder og sæson over året.

Altsammen noget der bevirker, at hver virksomhed har sin egen forbrugsprofil, og dermed afregnes forskelligt i spotmarkedet eller får tilbudt forskellige priser fra elselskaberne ved tilbud på faste priser eller PPA-kontrakter.

Her er penge at spare, da elselskaberne regner forskelligt og det svinger meget.

El-forbrugsprofiler for et kontor, en restaurant og et landbrug

Fastpris uden EPAD

 

Fastpris uden EPAD betyder at jeres afregningspris er fast på System-kontrakten, mens I samtidig ikke indkøber EPAD (Electricity Price Area Difference). Altså køber I en sikring af en pris i det fiktive område “System”, der udgøres af Norge, Finland, Sverige og Danmark.

Systemprisen udregnes på baggrund af kalkuler baseret på, at der ikke fandtes kabelbegrænsninger mellem landene. I sagens natur gør der dog det, hvorfor Systemprisen er fiktiv.

Oveni Systemprisen, skal man nemlig betale EPAD – en transportomkostning for at få leveret strømmen i fx Jylland/Fyn eller Sjælland/Øerne.

I har som køber altså risikoen overfor ændringer i disse transportomkostninger – både såfremt der sker udfald af et elkabel mellem prisområder i Norden. Hvis et enkelt område måske oplever knaphed på strøm – eller potentielt gevinst ved at et område afskæres fra højere prisområder.

Før 2020 handlede disse EPAD’s meget lavt – ja 2019 blev faktisk leveret med negativ elpris på selve EPAD’en, mens Systemkontrakten var højere.

Kigger vi på 2022 var niveauet markant højere på baggrund af elpriskrisen – men lige så vigtigt, var EPAD’en betydeligt højere – noget der bl.a. kom på baggrund af, at Sydnorge i slut 2021 fik kabel til England og Danmark fortsat grænser op til Tyskland med høje energiomkostninger grundet stor andel fossil energi i elsystemet.

Vil I have uddybende forklaringer, er I velkomne til at kontakte mig.

Om elnetselskaberne og deres rolle i samfundet

 

Nye nettariffer

Elnetselskaberne i Danmark udfør flere roller i samfundet, og er kendetegnet ved flere sammenlignelige egenskaber. Først og fremmest skal de sørge for transport af el rundt i hele Danmark. Dette indbefatter dog samtidig, at det fortsat er monopol-virksomheder, idet der kun drivet ét elnet i Danmark. Dog delt op i adskillige elnetselskaber.

At der stadig er et monopol-marked for transporten af strøm i Danmark gør samtidig, at lovgivningen sørger for økonomisk regulering af disse i form af:

1) Benchmarking – der går ud på elnetselskaberne helst skal drives så effektive som muligt, og gøres de ikke det, underlægges de strengere effektiviseringskrav i årene derefter

2) Indtægtsrammer – der bevirker, at elnetselskaberne ikke blot kan skrue prisen i vejret. Altså det der afholder dem fra rent faktisk at udøve den magt, der naturligt ligger hos dem ved at være monopolister i et marked, hvor der ikke er særlig høj elasticitet i forbruget – ENDNU! Indtægtsrammerne skal omvendt sørge for, at selskaberne kan opkræve provenue, så de kan dække omkostninger til vedligehold og den daglige drift – inkl. inflation mm.

3) Forrentningslofter – lidt samme stil som 2 – men forrentningsloftet sikrer, at selskaberne ikke opnår en urimelig indtægt på monopolvirksomheden.

Dette er alt sammen ofte genstand for megen debat, og så sent som i januar 2023, har der være kritik af indtægterne hos landets elnetselskaber, hvor Forsyningstilsynet er ude med riven omkring dette.

Spekulationspenge fordeles via. forsyningsselskaber

Sidste nye er i sommeren 2023, at det er kommet frem, at enkelte netselskaber vil tilbyde kunderne rabatter fremad, da moderselskabet – altså AMBA’et – samlet har tjent penge i 2022 på spekulation og kortsigtet energihandel.

Noget som på overfladen virker godt, men problemet ligger i, at det således er de kommercielle selskaber, der kan sende profit ind i et monopolselskab, fremfor at pengene retteligt blev brugt, hvor de er tjent. Det er en svær balancegang, og jeg spår dette til at få større indflydelse fremad, da de fleste selskaber jo netop jagter de kortsigtede profitter nu om dage.

Elnetselskaber Danmark kort – find jeres netselskab her

Kort over netselskaber i Danmark 2023

Kilde elnetselskaber kort (opdateret januar 2023): Energistyrelsen

Metoderne til fx benchmarking er konstant under debat og Forsyningstilsynet foretager hvert år denne økonomiske benchmark, og der måles på tre punkter især (Kilde: PWC):

  • Overgang til ny reguleringsperiode medfører 5-årige effektiviseringskrav.
  • Standardisering af kapitalomkostninger kan medføre nye krav til indberetning.
  • Ny metode til måling af leveringskvalitet og konsekvens i indtægtsrammen.

Nedenstående er fra Energistyrelsen og viser en oversigt over elnetsbevillingshavere. De har udløbsdato for bevillingen 31.12.2025.

Cerius A/S
Dinel A/S
Elektrus A/S
Elinord A/S
Elnet Midt A/S
TREFOR El-Net Øst A/S
Flow Elnet A/S
Forsyning Elnet A/S
GEV Elnet A/S
HAMMEL ELFORSYNING NET A/S
HJERTING TRANSFORMATORFORENING
HURUP ELVÆRK NET A/S
Ikast El Net A/S
El-net Kongerslev A/S
Konstant Net A/S
LÆSØ ELNET A/S
Midtfyns Elforsyning A.m.b.a.
N1 A/S
N1 Randers A/S
NAKSKOV ELNET A/S
NKE-ELNET A/S
NOE Net A/S
NORD ENERGI NET A/S
Radius Elnet A/S
RAH Net A/S
RAVDEX A/S
SUNDS ELFORSYNING
TARM ELVÆRK NET A/S
THY-MORS ENERGI ELNET A/S
TREFOR EL-NET A/S
VEKSEL A/S
L-Net A/S
VESTJYSKE NET 60 KV A/S
VIDEBÆK ELNET A/S
Vildbjerg Elnet A/S
VORES ELNET A/S
Zeanet A/S
Aal El-Net A M B A
AARS-HORNUM NET A/S

Hvad er elnettariffen?

En afgift i elmarkedet for samtlige forbrugere, producenter og balanceansvarlige betaler mere eller mindre af hvert år i forbindelse med disses udnyttelse af elnettet. Det dækker de faste omkostninger, Energinet har ved at drive vores fælles elnet og altså sikre, at vores net altid er i balance – og at sikre vi ikke oplever udfald eller blackouts.

Simpelt sagt, dækket tarifferne omkostningerne forbundet med at drive elnettet.

Størrelsen på den nettarif den enkelte forbruger eller andre markedsdeltagere betaler, varierer dog meget – fx er der stor forskel mellem hvad en privatkunde og en meget stor elforbrugende produktionsvirksomhed betaler pr kWh. Info på denne side findes også direkte hos Energinet.

Aktuelle priser direkte fra Energinet

Forbrugstariffer Pris
Transmissionstarif 5,80 øre/kWh
Systemtarif 5,4 øre/kWh
Produktion Omk.
Indfødning – Højforbrugsområde 0,30 øre/kWh
Indfødning – Lavforbrugsområde 0,90 øre/kWh
Produktionsbalancetarif 0,16 øre/kWh
Balanceansvar Sats
Balancekraft gebyr 0,1 øre/kWh
Månedligt gebyr 30 EUR/uge

Planer for fremtidens model

Udover de priser vist her, findes yderligere tilslutningsafgifter mm. Få hele overblikket hos Energinet, så du også kan følge det både historisk og fremad: Aktuelle nettariffer.

Indtil videre har elnettets omkostninger været delt ud, så omkostningen har været ens for alle. Men idet fremtidens elektrificering og den større andel energi, der kommer fra vedvarende kilder i elnettet giver forskellige måder at udnytte nettet på. Derfor har Energinet længe planlagt at omkostningerne skal fordeles efter, hvorledes man udnyttter elnettet.

Samtidig er det planen, at de fremtidige elnettariffer skal belønne fleksibelt elforbrug, så forbrugeren dermed får mere ud af at lægge forbrug, når strømmen er billigst eller grønnest i nettet.

Der vil også ske en differentiering ud fra hvor producenterne placerer anlæg, idet der i dag er områder med meget høj vedvarende produktion, mens andre er mindre belastede – dette skal sikre, at produktion foregår så tæt på forbrug som muligt.

NB: I 2023 har nettariffen for private været skruet helt ned til minimum, da politikerne ville dæmpe energipriskrise-effekterne da de før årsskiftet forsøgte at skærme de hårdest ramte forbrugere.

Derudover bør nævnes, at den hedengangne PSO-afgift nu er skrinlagt – men vi betaler noget over Finansloven nu og andre dele kan indgå i tarifferne generelt.

Producentbetaling fra 2023 – i omstillingens tegn

 

Energinet indfører i 2023 en ny model for producentbetaling, der skal sikre større bidrag fra producenterne til at dække omkostninger ved elnettet, indeholdende fx incitamenter til at placere solceller eller vindmøller i områder med plads til yderligere “grøn” elproduktion.

Trods Green Power Denmark råber højt med “det må ikke ramme klimaindsats“, er de nye Energinet tariffer 2023 dog et vigtigt skridt i den grønnere retning for Danmark. For det er sværere at balancere et elmarked bestående nærmest udelukkende af sol og vind.

Tretrinsraket i producentbetalingen fra 2023

Den nye omkostningsstruktur er altså et nødvendigt onde, når vi ønsker at være et forgangsland for stort set udelukkende solcelleanlæg og vindmølleparker.

I “gamle dage”, betalte vi PSO-afgift, der var med til at dække elnettets omkostninger, samtidig med den støttede den “grønne omstilling” og altså opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Så langt så godt – men den gamle ordning var lavet på et tidspunkt, hvor elnettet var særlig drevet af kraftvarmeværker og andre store elproducenter. Nu har vi et elnet, der i høj grad er afhængig af sol og vind, og derfor kommer produktionen også i klumper – hvilket giver øget brug for at kunne transportere strømmen over distancer, men ligeledes til tider større mængder end andre.

Så udover differentiering i elproduktionsanlægs tilslutingsafgift, vil nye produktionsanlæg fremad skulle betale:

 

  • Stations-tilslutningsbidrag – denne vil dække gennemsnitlige tilslutningsomkostninger i Energinets stationer
  • Standard-tilslutningsbidrag – denne vil afhænge af antal MW og altså tilslutningens størrelse og vil dække gennemsnitlige omkostninger til netforstærkninger i de “nære elnet”.
  • Løbende indfødningstarif – vil være geografisk differentieret og dække løbende omkostninger i elnettet, såsom fx nettab, der opstår når strømmen transporteres fra sted til sted.

Elmarkedets transformation fra monopol til liberalisering

Liberaliseringen af elmarked i 1999

Som energimægler og med erfaring fra risikostyring gennem to årtier, har jeg dybtgående forståelse for det danske elmarked og dets konstante udvikling. Jeg startede som elhandler i 2007 og lige siden har jeg fulgt markederne tæt. Selv, da jeg en overgang handlede vegetabilske olier.

Og især transformationen fra et monopoliseret marked (før 1999) til et liberaliseret marked (efter 1999) har haft betydelige indvirkninger på, hvordan energi produceres, distribueres og købes i Danmark.

De seneste år er fokus nu kommet på intraday-markederne, qua de milliardstore profitter mange trading-selskaber hiver i land på baggrund af de kortsigtede markeders altid svingende priser, produktionskapacitet og tilgængelige mængder tilgængelig på kabler mellem prisområder.

 

Hvornår blev elmarkedet liberaliseret?

 

Liberaliseringen skete i 1999.

Så vidt jeg er bekendt med, var strøm-markedet i Danmark før 1999 domineret af offentligt ejede monopoler, der styrede alle aspekter af elektricitetsproduktion over -transmission, -distribution og -salg.

Dette vertikalt integrerede system var tæt reguleret af staten for at sikre, at disse monopolvirksomheder ikke udnyttede deres position til at hæve priserne urimeligt. Strukturen var simpel, og sikkerheden i strømforsyningen var høj, men der var begrænset innovation, og forbrugerne måtte sætte deres lid til, at staten kunne kontrollere selskaberne fornuftigt.

Liberaliseringen i 1999 blev udført for at fremme konkurrence, innovation og forbrugerrettigheder. Dette førte til en opdeling af de forskellige faser i energiproduktion og -distribution. Nu skulle produktion, transmission, distribution og salg af elektricitet håndteres af separate virksomheder. Dette skabte en mulighed for nye aktører at træde ind på markedet og begynde at konkurrere på pris, kundeservice og innovative løsninger.

 

Fordele og ulemper ved markedets transformation

 

Liberaliseringen havde altså til hensigt at skabe et mere dynamisk og konkurrencepræget elmarked. Der er imidlertid både pros and cons aspekter ved denne ændring. Nedenfor opstilles de væsentlige forskelle ml monopoliseret marked før 1999 og liberaliseret marked efter 1999.

Om det har været godt med prisfastsættelse ud fra markedets sving? Ville vi have været bedre tjent med statsligt styrede priser? Det lader jeg stå hen i det uvisse for nu – en ting er dog sikkert – den større usikkerhed i produktionsformerne såsom solenergi og vindenergi har ikke en dæmpende effekt på priserne, hvis man sammenligner med mere stabile former.

Det er dog svært at sætte to streger under noget. For der er altid tilfælde, hvor budgetoverskridelser på atomkraftværker, såsom Olkiluoto 3 i Finland, stak fuldstændig af, hvor sol og vind ikke har kunnet dække vores energibehov mv.

Forskelle mellem monopolistisk og liberaliseringen af elmarkedet

Elmarked i konstant udvikling

Gennem to årtier, har jeg beskæftiget mig med risikostyring, priser, gas, råvarer og energi generelt med alt der medfølger omkring disse markeder. Markeder, der alle er i konstant udvikling, med nye muligheder men også nye risici. Ingen ved, hvad morgendagen bringer – især ikke, når det kommer til strøm, og priser på alle verdens finansmarkeder.

Jeg ønsker at være med til at afmystificere markederne, da jeg tror på, vi kommer længst ved samarbejde.

Læs også mere om, hvorfor jeg mener I bør starte tidligt med at overveje strømaftaler 2024.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Sådan beregnes prisen på strøm

+ Dækningsbidrag til sælger
+ Administrationsomkostninger til sælger
+ Kreditomkostninger til sælger
(specifikt for hvert handelsselskab)
+ Balanceomkostninger til sælger
(specifikt for hvert handelsselskab)
+ Virksomhedens forbrugs-profilomkostning
(for netop jeres forbrug alternativ en std. profilomkostning ved lavt forbrug)
+ Electricity Price Area Difference (EPAD)
(for at få strømmen leveret på fx Sjælland)
+ Systempris
(Fiktiv beregnet pris i Norden; hvis der ikke var begrænsninger i form af kabler)
+ Netabonnement
(til lokalt netselskab)
+ Transportomkostninger (til lokalt netselskab)
+ Afgifter (til staten)
+ 25% moms (til staten)
= PRIS FOR 1 KWH SOM FORBRUGER

Hvad er prisen på 1 kWh i dag?

Priserne svinger time for time, og det bedste sted at følge med er via den fælles nordiske børs Nord Pool, der hver dag kl. 12.42 offentliggør den kommende dags priser for 24 timer.

Derudover handles strømmen i intraday-markedet, der balancerer forbrug og produktion i timerne og endnu kortere intervaller. Dette marked er dog ikke noget, der har direkte afsmittende effekt på forbrugeren, men det er her rigtig mange danske trading-virksomheder tjener deres milliarder – altså på at flytte rundt på strømmen indenfor dagen. Og disse omkostninger får forbrugeren at mærke i længden, da de svingende produktionsformer fra sol og vind giver disse behov for konstant balancering.

Hvordan fastsættes prisen på strøm?

Prisen fastsættes efter udbuds og efterspørgselskurver. Men ulig andre markeder, sender hver produktionsenhed deres mulige produktion ind, samt hvilken pris de ønsker at producere til, såfremt de bliver “ramt” på deres bud.

Skæringen ml udbuds- og efterspørgselskurven findes altså først, når de billige produktionsformer er taget, og netop derfor er det ofte naturgas, kul eller sågar olie, der udgør dagens day-ahead strømpriser.

Med nuværende beregning af strømpriserne, er det netop den sidst producerede kWh, der bestemmer prisen på day-ahead markedet, der afgør prisen overfor forbrugeren.

Hvor køber man den billigste strøm?

Det er selvfølgelig altid svært at sige, hvor den billigste elpris findes. For som stort set alle andre markeder påvirkes også dette marked af forskellige selskabers formåen.

Om de tjener penge på driften, om de er investeringslystne eller blot er sat i søen for at malke kunder og markedet.

Jeg benytter erfaring og viden omkring beregning af priser til konstant at holde øje med selskabernes tilbud på forskellige tidspunkter – så I sikres, at I får tilbud fra de skarpeste selskaber fremfor samtlige selskaber i landet (som ofte ses ved forsimplede udbud.

Stor forskel på spot og faste priser

Udover at have fokus på pris, er der også kontraktformen, om det er spot – altså variable priser eller en fastprisaftale I er på udkig efter.

Her er spotaftaler relativt simple at sammenligne, mens det kræver noget mere fokus omkring fastprisaftaler inkl. PPA. Her vil timing også være meget afgørende.

På hvilke tidspunkter er strøm billigst?

Der er gået nærmest folkesport i at følge timepriserne på strøm, og der findes et utal af strøm-apps til download, og rigtig mange sider, der forklarer nærmere.

Det er oftest givtigt, når man har mulighed for at flytte forbrug fra en time til en anden – se min side omhandlende systemydelser – for som energiforbrugende virksomhed, ser jeg på det med lidt længere briller.

Derfor laver jeg løbende analyser af tendenserne indenfor timepriserne, og klikker du på knappen herunder, ledes du over til disse.

Elpriser på timeniveau

Timepriserne findes på Nordpool’s hjemmeside eller via. elpriser apps.

Derudover kan denne side besøges for et lidt bredere blik på prisen time for time.

Det er også muligt både at finde priser time for time for DK1, DK2 og øvrige lande, mens der også er mulighed for at se kapaciteter på interconnectors, fysiske flows og også stor og bred information omkring intraday-markeder hos Nord Pool’s side.

Nord Pool - børs for elpriser - spot

Insourcing af spidskompetencer indenfor strømmarkederne

Mine to årstier erfaring har budt på både store opture rent indtjeningsmæssigt for de energivirksomheder, jeg har arbejdet for – men jeg har også været med til at skulle vende brændende positioner i meget svære markeder.

Den indsigt og viden kommer ikke over natten – men qua I får mig med i et rådgivningsforløb, får I både kompetencer, erfaringen og min viden om markeder og muligheder på holdet fra første minut. Jeg ønsker at være jeres “medarbejder”, som I måske ikke drikker kaffe med hver dag – men som følger markeder og muligheder på sidelinjen og er klar med info til jer løbende.