Få viden om Energi – elpriser, risikostyring og andet

Mogens P Sørensen bringer viden om energi

Energimarkederne er i evig forandring – kan I holde overblikket?

Med bonusskandaler i 2022 mens hele samfundet kæmpede med vilde prisstigninger på alt fra salte fisk til strøm, høstede en gruppe stor profit.

I får uvildig infoformationer, hvor jeg ser tingene fra forbrugernes øjne – for i sidste ende, er der kun jer til at betale, hvis vores energimarkeder fejler. Jeg kæmper for bedre vilkår, så vi kan beholde energiforbruget i Danmark – hvor vi er gode til effektivt energiforbrug.

Mogens P Sørensen bringer viden om energi

Jeg kæmper for mere transparens omkring energi

Om energi – Viden og fakta

 

Elprisberegninger, gasprisen, CO2, LCE, risikostyring og grønne regnskaber kan være labyrinter at mestre. Men sådan behøver det ikke være.

MPS-SOLUTIONS, og dermed jeg, Mogens Pilgaard Sørensen, kæmper for at styrke dansk erhvervsliv med uvildig rådgivning, der sikrer risikostyring på et oplyst beslutningsgrundlag gennem udarbejdelse af eller optimering af en langsigtet energistrategi eller energiplan. Jeg tilbyder rådgivning, mægling samt forhandling af el og gas og andet.

Energistrateg fra jeres side af bordet

 

Jeg har været i energibranchen et par årtier. Min erfaring som både trader og indkøber har givet mig viden fra globale finansielle markeder og helt inde fra handelsbordene – det ønsker jeg bliver jeres fordel. Så I får viden og indsigt til at lykkes sammen.

I mange år overvejede jeg at blive selvstændig, fordi jeg blev mere og mere frustreret over den adfærd, jeg oplevede i branchen. Jeg syntes, selskaberne gik for langt i deres iver for at tiltrække nye kunder i stedet for at honorere deres loyale kunder. Jeg ønskede at komme tættere på kunderne og skabe reel værdi for dem med min viden og erfaring.

Det førte til, at jeg i 2021 – kort før energipriskrisen – startede MPS-SOLUTIONS.

Siden har jeg løftet niveauet af information om gas- og elmarkedet. Jeg har hjulpet virksomheder med at navigere klogest muligt i de omskiftelige tider og få råd til energi, velvidende at ingen ved, hvad morgendagen bringer.

Billede af Carmen Fløjgaard og Mogens Pilgaard Sørensen

Forhandlingsstyrke

Jeg er jeres forhandlingsstyrke ved køb af el, naturgas og grøn investering. Benyt min viden, erfaring og passion til at gøre en forskel hos jer. Så I kan jagte det, I drømmer om.

Vished i budgettet

El og naturgas skal koste det, energien bør koste og dette sikres I gennem samarbejde med MPS-SOLUTIONS. Jeg giver jer overblik over, hvilke aftaler I underskriver, samt sørger for I konstant har vished i budgetterne og et ekstra sæt øjne på jeres muligheder og risici i markederne.

Jeg ønsker at bidrage til arbejdet med FN’s Verdensmål.

Det skal dog batte og ikke blot drukne i endnu en kopieret kernefortælling fyldt med floskler. I får aldrig rådgivning om noget, udelukkende for syns skyld. På den måde, tror jeg vi lykkes bedst om en grønnere fremtid og en verden i bedre balance.

Logo FN's verdensmål

MPS-SOLUTIONS og FN’s 17 verdensmål

 

Jeg vil som virksomhedsejer gerne arbejde med verdensmål som pejlemærker. Jeg plæderer ikke for, at jeg er en helgen eller har løsninger på alt. Men jeg mener også mindre kan have gang på jorden. Jeg arbejder for at sikre klar information og transparens i forhold til hvad jeg arbejder med, og i forhold til at bringe større klarhed over energimarkedernes måder at fungere på.

Jeg ønsker en grønnere fremtid, men samtidig ønsker jeg ikke, at ting pakkes ind i floskler, eller jagt på uopnåelige mål om 30 år, som mere effektivt kan ændres inden. Derfor er jeg ikke imod kernekraft, for det tror jeg kan være en del af løsningen på fremtidens energibehov.

Samtidig ser jeg dog vækst som misforstået. I hvert fald entydig fokus på vækst – for lad os i stedet arbejde for at have et godt sted at være, og at opleve successer i hele livet, mens vi har tiden med os. Det bliver ikke elprisen time for time, der kommer til at gøre verden et grønnere sted.

Jeg er ikke fanatiker, men realist. Derfor arbejder jeg på at rykke grænser, men samtidig se på, hvad der rent faktisk batter. Det er selvfølgelig min fortolkning deraf, men jeg er altid 100% uvildig i min tilgang til kunder. Sådan tror jeg vi kommer længst. Sådan bliver mit arbejde med målene.

Viden skal sikre fair energi
Energikrisen kræver smartere forbrug og produktion
FN Verdensmål 17
100% uvildig rådgiver der skaffer fair el og gaspriser

100% uvildig energirådgiver

I får optimeret virksomhedens energistrategi, skarp energirådgivning og en energimægler, der via markedskendskab finder besparelser og skarpe priser på el, naturgas og grønnere løsninger – med fokus på jeres vision og bæredygtighed

+ 2 årtiers erfaring med at være trader, sourcing manager og selvstændig
+ Stort globalt overblik – fokus på hele jeres virksomhed og risikostyring
+ Åben, ligetil og ærlig kommunikation
+ Stor forhandlingsstyrke via min brede kundekreds og viden om markederne

Risikostyring og kundefokus

 

Min interesse for risikostyring / risk management startede allerede, da jeg læste på Handelshøjskolen i Århus. Her skrev jeg både bachelor samt kandidatafhandling omkring netop valuta-hedging og råvaresikring. Dette blev ført fra teori til praksis, da jeg i Scanenergi i 2007-10 fik ansvar fra dag 1 – med handel med futures, forwards og optioner.

2011-15 var jeg Sourcing & Trading Manager hos AAK – den tidligere Århus Oliemølle, hvor jeg endte med at have det overordnede globale ansvar for virksomhedens eksponering overfor og indkøb af lauriner – kokosolie og palmekerneolie. Her fik jeg stablet et globalt samarbejde på benene indenfor organisationen, hvor man før havde suboptimeret de forskellige sites hver for sig.

I 2015 vendte jeg så retur til energimarkederne, hvor jeg først i Energimidt sad med min gode kollega og var både trader og risk manager – med håndtering af positioner, kalkulering af salgspriser til sælgere og derfra risikostyring af vores positioner. Siden da blev Energimidt fusioneret med HEF i Nordjylland og derfra hed vi Eniig.

Eniig og SE fusionerede siden og derfra hed selskabet norlys. Større og større organisation og en langt større risikoafdeling, der skulle se os over skuldrene. Jeg valgte i november 2021 at starte mps-solutions for at komme tættere på kunderne og bruge min viden og erfaring til at gøre køb af energi mere sikkert hos mine kunder.

Ingen algoritmer eller one-size-fits-all

 

Jeg oplevede det sværere og sværere at få resultaterne ud at arbejde hos kunderne, og netop derfor blev jeg selvstændig. For nok kan man opfinde smarte algoritmer og lave utallige excel skabeloner til handel med energi – men hvis ikke vores virksomheder i Danmark overlever og har råd til energi – så er energimarkedet lidt ligegyldigt. Derfor kæmper jeg for fair el og gaspriser.

Hvad enten jeres agenda er grøn strøm, billige elpriser eller udbytning af naturgas med LPG, LNG eller biogas, så arbejder jeg 100% for jer.

MPS støtter legeheltene

Legehelte Logo BUF

MPS-SOLUTIONS støtter legeheltene, der tager ud på hospitaler og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter for indlagte børn.

Ligesom jeg arbejder for fair el og gaspriser, arbejder legeheltene på at skabe bedre rammer for indlagte børn på danske hospitaler.

Indlagte børn rammes ofte af inaktivitet, og derfor er det fedt at støtte lidt glæde i hverdagen, og måske bidrage til fornyet energi og tro dem selv og det tænker jeg Legeheltene hjælper med.

Med fornyet energi og mod på tilværelsen, så de en dag kan styrke dansk erhvervsliv og bidrage positivt til samfundet.

Læs mere om legeheltene på deres hjemmeside, som hører under Børneulykkesfonden

MPS-SOLUTIONS støtter Danske Hospitalsklovne

Logo Danske Hospitalsklovne

At jeg har valgt også at støtte Danske Hospitalsklovne, lægger sig meget op af grunden til, jeg støtter Legeheltene. For indlagte børn på danske hospitaler, tror jeg på får en bedre helbredelse, hvis de har det lidt godt, mens de er der.

Og vi er afhængige af vores børn her i landet – til at tage over, og til at træde ind på arbejdsmarkedet, når de når den alder.

Og det må gerne være med god energi og tro på sig selv. At Hospitalsklovnene besøger de indlagte børn spreder glæde i en ofte stressende og til tider ensom tilværelse på en hospitalsstue.

Derudover kan forældrene kan gå på arbejde med fornyet energi, når deres børn har haft et glædeligt besøg. Besøg de Danske Hospitalsklovne her.