Elpriser time for time
Elpriser time for time har fået stor interesse
Der gik sport i elpriserne
Elprisen time for time kom på alles læber gennem 2021 og 2022, hvor energipriserne bød på massive stigninger for både elpriser og gassen – før et meget lunt efterår tog over i slut 2022. Mange private og virksomheder var derfor meget opmærksomme på elpriser time for time andel ift. eget forbrug gennem perioden.
For med elprisernes himmelflugt, har der været en del at spare, såfremt elforbruget blev flyttet fra dyre til billigere timer.
I 2023 har elpriserne indtil videre vist sig fra en anden kant med lave timepriser og sågar rekordlave negative elpriser grundet høj vind-/solproduktion – noget der ses i timepriser på el.
Månedligt overblik
Herunder elpris-grafer time for time fra 2018 til og med 2023, hvor elprisen løbende opdateres som månederne går.
I de interaktive grafer, kan elprisen time for time nærstuderes og ellers kan man altid tjekke dagens elpriser time for time hos Nordpool eller tjekke mine seneste prognoser over elpriserne.
Peg på en måned for timepriser på el for den enkelte måned eller scroll længere ned for årlige elpriser time for time – noget, der giver indsigt i langsigtede trends i elmarkedet.
For adgang til andre måneder, kontakt mig.
ELPRIS TIME FOR TIME OKTOBER
Elpriserne time for time i oktober har svinget en del. Fra de negative og timepriser omkring 0 til højere dage.
Maksprisen både på DK1 og DK2 har været 187 øre/kWh mens den laveste timepris var på DK2 lige i underkanten af -3 øre/kWh.
Gennemsnitspris oktober 2023 har været (opdateret for 1. - 29. oktober 2023):
DK1 = 43,44 øre/kWh
DK2 = 41,02 øre/kWh
ELPRIS TIME FOR TIME SEPTEMBER
September måned har overrastket med lave elpriser fra tid til anden igen. Negative priser flere timer, men ligeledes tårnhøj elpris 11. september - og generelt med store udsving mellem de forskellige timer. Dette ses også ved de to spidser hhv. kl 7-8 og mellem 19-20.
Disse timepriser oplever høje priser, mens vi fortsat har set lave elpriser midt på dagen, hvor solcellerne fortsat producerer. Disse timer er samtidig under elprisen i nattetimerne.
De kommende måneder vil dog vise et andet billede, da den store solcelleproduktion har toppet for årstiden, og vi dermed bevæger os ind i ukendt territorie. For vi går mod en vinter uden atomkraft i England.
ELPRIS TIME FOR TIME AUGUST
August 2023 spotpriser viser samme profil som i 2023 omend vi fortsat er på lavere niveau. Også gennem august så vi negative elpriser i 32 timer i træk, hvilket ikke er sket før. Der er nu igen åben for tilskud til LED-belysning (udskiftning af gamle lysstofrør) og varmepumpetilskud.
ELPRISEN TIME FOR TIME JULI
Vi fik Danmarksrekord i negative elpriser i starten af juli 2023 med rekordproduktion fra solcelleanlæg samt lavere elforbrug qua sommerferie. Noget der sænker solcellers værdi.
Time for time Juni 2023 og før
Elprisen time for time MAJ 2023
Elpriser maj 2023: Negative priser om eftermiddagen så dagens lys med rekordlave priser Pinsesøndag, hvor elkunder fik penge for at lade elbilen grundet den reducerede elafgift første halvdel af 2023.
Den megen opstillede solcellekapacitet gennem 2022 slår igennem sammen med yderligere vedvarende energiproduktion fra vindmøller.
Se bl.a. artiklen om lave priser eller mit skriv om solcellers mindre værdi efter vi ser negativ elpris.
Elpris time for time APRIL 2023
I april 2023 så vi de første tegn på solcellekapacitetens overdimensionering, da Holland havde meget negative priser nogle dage ud på eftermiddagen. Samtidig vælter negative historier frem om energikonger og spekulanter, der har manipuleret markedet, dannet karteller og andet.
ELPRISER MARTS 2023 (og før)
ELPRIS FEBRUAR 2023 (og før)
Januar timepriser 2018-2023
ELPRIS TIME FOR TIME DECEMBER
ELPRIS TIME FOR TIME NOVEMBER
Gennemsnitlige strømpriser time for time årligt
Herunder ses elprisen time for time historisk som et gennemsnit over hele året. 2023 opdateres løbende, så den er altså til og med seneste opdatering. For resten af året, kan du dykke ned i mine prognoser over energipriserne.
Det interessante er svingningerne mellem timerne er blevet større gennem de seneste 5 år - med 2022 selvfølgelig som den ultimative topscorer på det punkt. Mens 2023 også har større forskelle mellem timerne sammenlignet med 2019-2021. En tendens jeg spår vil fortsætte helt indtil forbrugsfleksibilitet er kommet ned i noget hardware, der selv kan skrue op og ned.
Spørgsmålet er så, hvad der sker til den tid. Om elpriserne blot konstant vil lægge sig op ad de høje prisniveauer eller de laveste priser - eller noget midtimellem - fælles tanke er dog nok, at de vil flade lidt ud igen i det niveau, de nu end måtte finde.
Meninger, muligheder og mystiske meldinger
Det er godt, der er kommet mere fokus på, hvordan vi forbruger energi. Og ikke mindst, hvorfor vi bruger energi. For den billigste og grønneste energi er selvklart den vi ikke bruger.
Der er dog forskellige meninger om alt. Om hvordan vi skal videreudvikle elnettet, elproduktionen og elforbruget i fremtiden. Mulighederne er mange, men de skal gerne træffes på oplyst baggrund.
Det gælder både hos den enkelte virksomhed, og centralt fra Energinet - den systemansvarlige i Danmark, der udbygger og vedligeholder elnettet i Danmark. De store elselskaber har også et ansvar, og min holdning er helt klart, at der simpelthen mangler en del faktabaseret viden i samfundet. Når befolkningen fx anspores til at spare på strømmen 1. januar, hvor elforbruget normalt er ekstremt lavt og der ofte er vind qua vinterperioden, kan man undres.
Følg elprisen time for time så Vi kan udnytte vedvarende energi bedst
For netop dage med vind og sol, kan vi netop benytte os af den "grønne" elproduktion - når det er stillet op, skal det også gerne udnyttes. Kan man fx som virksomhed flytte rundt på nogle processer, hvor de energitunge lægges på dage med høj vind og megen sol, kan virksomheden potentielt spare på elregningen, men samfundet får også større udnyttelse af myndighedernes satsning på sol og vind.
Vi og de fleste andre europæiske lande har efterhånden slukket for det meste stabile elproduktion, fra fx kulkraftværker, atomkraft og gaskraftværkerne er også ildeset rundt omkring. Dette giver dog udfordringer i elsystemet, og derfor er mere forbrugerfleksibilitet ikke kun en god ide - det er simpelthen nærmest en nødvendighed. Det så vi i 2022 i de måneder, hvor solen og vinden ikke ligefrem tæskede derudaf.


faq ofte stillede spørgsmål + links
Hvordan fastsættes elprisen?
Mange ting har indflydelse på elpriserne, der fastsættes ud fra udbuds- og efterspørgselskurver, hvor den sidst solgte MW bestemmer timeprisen på el - den såkaldte Merit-order. Det vil altså sige, at i timer med megen vindproduktion, kan prisen blive lav, da vindmøllerne sætter prisen. Omvendt kan olieprisen gælde en råkold vinter, hvor det er nødvendigt at starte oliekraftværker for at imødekomme efterspørgslen.
Læs mere om forskellige energiformer her.
Hvilke faktorer påvirker elpriserne?
Generelt påvirkes de Danske elpriser især af vind og vejr i Norden, men eftersom vi har så mange elkabler er vi meget forbundne med landene omkring os. Dermed har både naturgaspriser, elpriser, vejr og kernekraftenergi fra andre lande stor betydning. Jeg skriver løbende om elmarkedet og udviklingen her.
Hvornår er strømmen billigst?
Strømmen time for time kan følges hos Nordpool, og der findes elpriser for årets samtlige 8760 timer (8784 timer ved skudår). Historisk har strømmen været billigst i sommerhalvåret, hvor også efterspørgslen på energi er lavere end vintermånederne. På timebasis, anbefaler jeg at følge med i timepriserne over tid på den side du befinder dig på.
Hvilke faktorer styrer elprisen?
Igen er det vind, vejr, råvarepriser, kabelforbindelser, tilgængelighed af naturgas og atomkraft, udbud og efterspørgsel generelt. Disse år har gasmarkedet haft meget at sige, efter stoppet af russisk gas, hvormed Europa har mindre adgang til naturgas.
Følg med i nyheder om naturgasmarkedet her.
Hvor kan jeg se elpriser live?
Se de aktuelle elpriser nu hos Nordpool gratis hver dag her.