Fra Monopol til Liberalisering
Elmarkedets transformationelle rejse fra monopol til liberalisering

Som energimægler og med erfaring fra risikostyring gennem to årtier, har jeg dybtgående forståelse for det danske elmarked og dets konstante udvikling. Jeg startede som elhandler i 2007 og lige siden har jeg fulgt markederne tæt. Selv, da jeg en overgang handlede vegetabilske olier.
Og især transformationen fra et monopoliseret marked (før 1999) til et liberaliseret marked (efter 1999) har haft betydelige indvirkninger på, hvordan energi produceres, distribueres og købes i Danmark.
De seneste år er fokus nu kommet på intraday-markederne, qua de milliardstore profitter mange trading-selskaber hiver i land på baggrund af de kortsigtede markeders altid svingende priser, produktionskapacitet og tilgængelige mængder tilgængelig på kabler mellem prisområder.
Hvornår blev elmarkedet liberaliseret?
Liberaliseringen af elmarkedet i Danmark skete i 1999.
Så vidt jeg er bekendt med, var elmarkedet i Danmark før 1999 domineret af offentligt ejede monopoler, der styrede alle aspekter af elektricitetsproduktion over el-transmission, -distribution og -salg.
Dette vertikalt integrerede system var tæt reguleret af staten for at sikre, at disse monopolvirksomheder ikke udnyttede deres position til at hæve priserne urimeligt. Strukturen var simpel, og sikkerheden i strømforsyningen var høj, men der var begrænset innovation, og forbrugerne måtte sætte deres lid til, at staten kunne kontrollere selskaberne fornuftigt.
Liberaliseringen i 1999 blev udført for at fremme konkurrence, innovation og forbrugerrettigheder. Dette førte til en opdeling af de forskellige faser i energiproduktion og -distribution. Nu skulle produktion, transmission, distribution og salg af elektricitet håndteres af separate virksomheder. Dette skabte en mulighed for nye aktører at træde ind på markedet og begynde at konkurrere på pris, kundeservice og innovative løsninger.
Fordele og ulemper ved markedets transformation
Liberaliseringen havde altså til hensigt at skabe et mere dynamisk og konkurrencepræget elmarked. Der er imidlertid både positive og negative aspekter ved denne ændring. Nedenfor er en tabel, der opstiller de væsentlige forskelle mellem det monopoliserede marked før 1999 og det liberaliserede marked efter 1999.
Om det har været en fordel med prisfastsættelse ud fra markedets bevægelser, eller vi havde været bedre tjent med statsligt styrede priser, skal jeg lade stå hen i det uvisse – en ting er dog sikkert – den større usikkerhed i produktionsformerne såsom solenergi og vindenergi har ikke en dæmpende effekt på priserne, hvis man sammenligner med mere stabile former.
Det er dog svært at sætte to streger under noget. For der er altid tilfælde, hvor budgetoverskridelser på atomkraftværker, såsom Olkiluoto 3 i Finland, stak fuldstændig af, eller hvor sol og vind ikke har kunnet dække vores energibehov.


Fordele og ulemper ved liberalisering af elmarkedet for forbrugerne
Som det fremgår af tabellen, er der både fordele og ulemper ved det liberaliserede elmarked for forbrugerne.
På den ene side har forbrugerne nu mulighed for at vælge mellem forskellige el-leverandører.
På den anden side har det liberaliserede marked skabt en vis usikkerhed i forhold til strømforsyning, især når markedet i stigende grad udelukkende snart baseres på ustabile vedvarende energikilder som vind og sol.
Den usikkerhed tjener de såkaldte energikøbmænd samtidig milliarder på, da der hele tiden skal udføres en balancering – og her er min anke, som jeg giver udtryk for her til Finans.dk, at stod vores fælles Energinet for større grad af dette, kunne disse milliarder holdes i systemerne, så de kunne investeres i elnettet, energibesparende teknologier og andet, der ville komme hele samfundet til gode – fremfor nu, hvor de få forgyldes og resten af Danmark kan kigge til og frygte næste vinters komme.
Vurdering af behovet for en mere stabil energiproduktion
I lyset af den øgede andel af ustabile vedvarende energikilder er det altså min opfattelse, at det er værd at overveje, om der er behov for en mere stabil energiproduktion.
Mens vind- og solenergi har den fordel, at de er miljøvenlige ifølge de fleste og bidrager til Danmarks klimamål, kan de også skabe udfordringer med hensyn til at sikre en stabil strømforsyning, især når vejret ikke er til gunst for produktion.
Derudover er de enorme solcelleparker og havvindmølleparker ikke blot en øjenbæ – men har ofte indflydelse på den natur, vi altså ikke kan leve uden.
For at sikre stabilitet i strømforsyningen kunne det således overvejes at indføre stabile energiproduktionsformer, som fx kerneenergi eller geotermisk energi, i energimixet.
Disse energiformer producerer det meste af tiden en konstant strømforsyning uafhængigt af vejrforholdene og kan dermed bidrage til at stabilisere strømforsyningen. Dermed ikke sagt, at disse former kommer uden problemer – men at vi pt kun satser på sol og vind virker som når man smider alle æg i én kurv.
Konklusion
Om det danske elmarked er bedre nu end før 1999, er et komplekst spørgsmål. På den ene side har liberaliseringen øget konkurrencen, fremmet innovation og givet forbrugerne flere valgmuligheder.
På den anden side har det også skabt en vis usikkerhed i forhold til strømforsyning. Samtidig står det klart, at der i takt med den stigende andel af vedvarende energikilder i energimixet kan være behov for at overveje, hvordan vi sikrer en stabil strømforsyning.
Dette gerne indebærende en større diversificering af energikilder, der både er bæredygtige og kan levere en konstant strømforsyning – og ikke mindst mindske den gavebod de hurtige energihandlere nyder godt af nu. Som suger penge ud af systemerne til gavn for få.
—–
Som energimægler hjælper jeg erhvervskunder med at navigere i disse komplekse landskaber og finde fordelagtige energiløsninger.
Uanset hvad fremtiden bringer, om I brænder for en Power Purchase Agreements, faste priser eller spotkontrakter er det klart, at energimarkedet fortsat vil udvikle sig, og jeg ser frem til at hjælpe kunder med at tilpasse sig disse ændringer.
