Energiøer – fremtid eller fatamorgana?
Energiøer – i Nordsøen og ved Bornholm
Opdatering juli 2023:
Danmark har udskudt udbuddet omkring energiøerne. Regeringen har trukket i nødbremsen og begrundelsen lyder på, at økonomien i projekterne skal genberegnes. Måske de trods alt har indset, at vi et nødt til at sørge for, at det ikke blot ender som fatamorganaer, men at vi bygger så store projekter på en måde, så det giver gevinst på den lange bane for klimaet. Læs mere hos Altinget.
Klimaaftalen af 22. juni 2020 besluttede, at Danmark skal opføre to energiøer i hhv. Nordsøen og ved Bornholm.
Energiøer er specificeret som et grønt kraftcenter på havet, der forbinder havvindmølleparker, hvor netop disse havvindmølleparker bliver forbundet og derfra føres ud til forskellige prisområder eller lande. Derudover er ambitionerne, at disse energiøer skal kunne huse strømlagringsanlæg samt kunne lagre brændstoffer – såsom brint, der vil kunne produceres af den vedvarende energi produceret på disse “kraftværker”.
Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside:
Projektet er begyndelsen på en helt ny æra for produktion af energi fra havvind og bliver startskuddet til en gennemgribende omstilling og sammentænkning af det europæiske energisystem. Øerne kommer som grønne kraftværker ude på havet til at spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder og vil levere grøn forsyning til både danske og udenlandske elforbrugere.
De foreløbigt to energiøer bliver ét af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og vil cementere Danmarks position som foregangsland inden for grøn energi.
– Energistyrelsens hjemmeside, link
Kort om energiøen i Nordsøen
Ifølge illustrationer fra både Energinet, Energistyrelsen og KEFM, bliver placeringen ca 80-100 km ud for Thorsminde i Vestjylland
Den er berammet til at stå færdig i senest 2033, hvor kapaciteten skal være mindst 3 GW.
Senest i 2040 skal kapaciteten være steget til 10 GW.
Forbindelser fra energiøen skal gå til Jyllands vestkyst samt potentielle andre lande (kan fx være England, Tyskland, Holland, Frankrig, Norge Belgien etc.)
NB: Illustrationerne er ikke målfaste. Kilde: Energinet
Kort om energiøen i Østersøen ved Bornholm
Ifølge illustrationer fra både Energinet, Energistyrelsen og KEFM, bliver placeringen ca 15 km ud for Rønne.
Den skal have en kapacitet på 3 GW, når den står færdig.
Energiøen ved Bornholm skal forbindes via elkabel til Bornholm, Sjælland og Tyskland samt potentiel andre europæiske lande i fremtiden.
NB: Illustrationerne er ikke målfaste. Kilde: Energinet
Vedvarende energi har brug for noget stabilitet
Der er brug for vedvarende energi. Der er brug for solenergi, hydroenergi og vindkraft – men der er så sandelig også brug for den mere stabile elproduktion til at udgøre basen under disse svingende energiformer.
Her er bedste bud atomkraftværker, der gennem de seneste årtier har udviklet sig markant siden 1950’erne, hvor udviklingen var i et vordende stadie. Men politikere og andre ønsker ikke atomkraft – det tegner desværre bare til, at vi ikke kan få nok energi uden – og om lidt er det for sent, som den gode Kim Larsen sang.
Der er altså fra centralt hold i Danmark stor tiltro til, at energiøerne skal blive det helt store næste eksporteventyr og vækstmotor for landet indenfor grøn strøm og generelt energiproduktion og PtX. Dog bør man have fokus på, at der tales kapacitet – og kapaciteten på havvind svinger voldsomt men ligger vel i spændet mellem 40-60%. Altså bliver outputtet fra 10 GW kapacitet omkring 5 GW produceret strøm.
Holder man de estimerede omkostninger på ca 210 mia. kroner (svarende til 5 Storebæltsbroer) op mod omkostningerne til et atomkraftværk på 15-25 mia. (link), kan det undre meget, at der ikke tænkes anderledes. De vil kunne tilbyde noget stabilt produktion, der kan lægges tættere på forbruget, ikke har brug for enormt lange søkabler og altså har en markant mindre omkostning.
Et atomkraftværk til, lad os sige 25 mia. kr, vil have en kapacitet på, lad os sige 1,2 GW. Dermed skal der bruges 4 atomkraftværker for samme produktion som energiøernes samlede output – der altså bliver omkring 5 GW.
I min hovedregning bliver det 210 mia. kroner for energiøen i Østersøen og energiøen i Nordsøen – overfor 5 x 25 = 125 mia. kroner.
Derudover er sol- og vindmøller væsentligt sværere at balancere og har større omkostninger til elnettet, da der skal meget kapacitet i disse også for at kunne håndtere alt mellem 10 og 0 GW i princippet på hele energiø-projektets kapacitet, der altså produceres, som vinden blæser.
Undskyld mig – men det regnestykke giver ingen mening. Energiøerne er et Utopia, der måske giver milliarder i indtægt til partnere på projektet og de konglomerater, der skal opstille øerne – men som samfund, er det at skyde sig selv i foden, for derefter at sætte ild til skoen. Ovenstående er tilmed uden tanke for den verserende inflation, der øjensynligt hæver omkostningerne markant – selvfølgelig for både atomkraftværker og havvindmøller.
DANMARKSHISTORIENS STØRSTE HAVVINDSUDBUD: 9 – 14 GW
Danmarkshistoriens største havvindsudbud er indgået. 9 GW havvind, der potentielt bliver til 14 GW ved overbeplantning er aftalt mellem Regeringen og øvrige partier. De store kunstige øer i Danmark ønskes at bidrage med grøn strøm til produktion af blandt andet grøn brint via. fx vindmøller i Nordsøen. Det skriver Klima-, Energi og Forsyningsministeriet her.
Det sprængende i den nye aftale, der landede 30. maj 2023, er, at den danske stat skal eje 20% af de kommende vindmølleparker. Dermed går den danske stat ind og tager aktiv ejerskab af dansk vindeventyr, hvor drømmene er et PtX-eventyr oveni hatten.
Erhvervsforum skal rådgive om Danmarkshistoriens største havvindsudbud
Regeringen havde i 2019 lanceret et Grønt Erhvervsforum, der skulle bidrage med input til den grønne omstilling. Det forum relanceres altså nu, og skal give input til at få implementeret det store havvindudbud, hvor staten altså selv skal indgå som medejer.
Forummet bestod, da det blev lanceret, af Erhvervsministeren, Klima-, energi- og forsyningsministeren, Udenrigsministeren og en lang række andre ministre samt direktører for fx Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Energi og Concito samt Klimarådet.
Umiddelbart ser det jo ud til, at der vil komme fornuftige input i et sådant Grønt Erhvervsforum – faren er dog, at det drukner, i meget få møder med mange mødedeltagere, og det så blot bliver for syns skyld.
Klimaministeren udtaler:
Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed.
Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 GW havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden.
Vi indfører nogle nye krav til bæredygtighed og etablerer en havnaturfond, så naturen også tænkes med. Det næste kapitel skal vi nu skrive i samarbejde med markedsaktørerne, for det er dem, der skal tage bolden videre.Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard – om havvindudbud – Aftaleteksten kan læsesHER
Investeringer i el- og gasnettet og medejerskab ift. havvindsudbud
Forummet skal dog udover at give input til implementeringen af Danmarkshistoriens største havvindsudbud med mulighed for overbeplantning overse investeringer for over 3,7 milliarder kroner i el- og gasnettet samt fremtidens brintinfrastruktur.
Medejerskabet af havvindmølleparkerne skal ses i det lys, at markedet for havvind har været gunstigt de sidste år – noget der dog efter min mening er noget under pres i en forsommer i 2023, hvor vi netop har overstået en pinse med negative priser. Omvendt vil havvind kunne levere strøm til PtX, hvis det hele gøres rigtigt.
Kilde: Energistyrelsen Bæredygtighedskrav hastet igennem?
Ministeriet skriver i materialet udsendt, at barren for social ansvarlighed og bæredygtighedskrav skal hæves med nye krav i forbindelse med havvindudbuddet. Krav, der skal opfyldes for at være med i konkurrencen om at opstille de mange havvindmøller og andet i udbuddet.
Udover en række krav, har partierne bag afsat 500 mio. kr. i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, der skal bidrage til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet.
Det skurrer dog i ørerne, når Klimamonitor samtidig kan berette, at “Grønne partier turde ikke stille konkrete klimakrav i havvindsaftale“, da det kunne forsinkel opstillingen af de mange vindmøller. Læs Klimamonitors artikel her. Og dette er yderst bekymrende og lyder mest af alt som om, en kæmpe lobby får kørt havvind igennem, mens klimakrav og anden tænkning tilsidesættes.
Det vækker opsigt, at SF har fået det indtryk, at “stålindustrien ikke er klar” – for i en vurdering fra NIRAS omkring netop bæredygtigheden ved havvindmølleparker, ses det at det primære materiale i offshore vindmøller er stål – ca 73%, som bruges i fundering og tårn, læs rapporten her. Og samlet set udgør stål 57% af klimaaftrykket – som altså nu ser ud til at blive lettere tilsidesat, da tingene muligvis bliver hastet igennem. Måske før stålindustrien er klar med grønnere stål – hvis sådan noget findes…