Solenergi – høst solens kraft

Solceller høster solens stråler

 

Solens energi har mennesket udnyttet i århundreder, men ikke før det 20’ende århundrede blev det for alvor en kommerciel succes og solceller blev udviklet til at høste endnu mere af den gyldne energi.

Den første fotovoltaiske celle blev opfundet af Bell Labs i 1954 og gav strøm til små elektriske apparater. Derfra udviklede det sig hurtigt og især de sidste år er opsatte solceller eksploderet med energipriskrisens indtog, der fik mange virksomheder til at sætte celler på tagene, investere i “grønne” fonde eller indgå PPA’ere med solenergi-producerende energiselskaber. Det er dog ikke lutter lagkage mht. solceller, da en del sjældne metaller benyttes i produktionen heraf – og hvem ved, om der foregår børnearbejde mm.

Derudover kan man se på cellernes produktion over året – og der ses tydeligt et billede af, at de producerer langt mest om sommeren. Samtidig med de jo producerer om dagen og ikke om natten. Så man bør kigge på sit elforbrug og overveje, hvor megen solenergi man som virksomhed egentlig reelt selv kan udnytte.

Med den massive udbygning af solcelleparker de senere år, nærmer vi os et mætningspunkt, hvor mere solproduceret energi ikke batter meget. Faktisk kan det kræve for meget af vores elnet, at stille mere op, da vi risikerer et for stort elnet, der reel kun udnyttes effektivt få timer om året.

Solenergi pris

 

Herunder ses solenergiprisen pr producerede watt – en kraftig faldende omkostning, hvilket har gjort solenergi en attraktiv  vedvarende energiform. Energiformen udgør dog max 5% af verdens elektricitetproduktion, hvorimod vandenergi, atomkraft og vindenergi alle udgør en højere andel energi (OurWorldInData).

Samtidig er det enormt vigtigt at huske, at dette er blot selve omkostningen for at købe solcellerne. Det indeholder altså langt fra samtlige omkostninger, såsom fx ekstra omkostninger til udbyggelse af elnettene, potentielle omkostninger til batterier mv.

Sjældne metaller udgør miljøfare

 

Fremstillingen indeholder en række materialer, der inkluderer silikone, aluminium og glas. Der benyttes dog også sjældne metaller i produktionen, hvilket ofte udgør en risiko for miljøet, når disse anlæg skal nedtages. Læs her om tre af disse metaller:

Cadmium

Cadmium bruges i fremstillingen af tynd film til cellerne, og koster mindre end traditionel silikone-celler. Cadmium er dog et giftigt metal og bortskaffelsen heraf kan udgøre en miljømæssig risiko.

Tellurium

Tellurium bruges til fremstilling af højeffektive celler, og er et meget sjældent og bekosteligt metal. Størstedelen af verdens tellurium er et biprodukt af kobberudvinding, hvilket betyder forekomsten af tellurium er meget sparsom.

Indium

Indium bruges i produktionen af transparente ledende film, der er et elektrisk ledende materiale. Det benyttes på det øverste lag af solceller. Indium er som Tellurium en sjælden og bekostelig affære, og produktionen heraf meget begrænset.

Elnettet presses – solceller prissættelse sværere fremad

Solprofil

Vedvarende energi presser elnettene, da produktionsformerne er ukontrollérbar og derfor belaster elnettet uhensigtsmæssigt skævt fordelt over døgnets timer og årets måneder – Solproduktionen er dermed efterhånden mindre værd end tidligere og der ses dage med forstoppelse i elnettet, hvor solceller må afkobles.

Elnet er hæveautomat for de få

Kortsigtede spekulanter tjener stort på den vedvarende energis uforudsigelighed og disse spekulanters “optimering” af de kortsigtede markeder. Når PtX-projekter så samtidig fritages fra centrale klimakrav, virker det ærlig talt som om politikere har glemt, hvorfor vi overhovedet har vedvarende energi opstillet.

Det største problem ved solpaneler – udover problematikkerne omkring  sjældne metaller og disses miljøpåvirkninger – er pålideligheden omkring solen som produktionsform.

Solceller producerer sjovt nok kun energi, når solen skinner – de kan godt producere i overskyet vejr, men det er en noget amputeret produktion i forhold til produktionen midt på dagen i direkte sollys. Altså kan solceller ikke levere en konstant energiform, hvorfor det også er forkert at underskrive en PPA på baseload strøm fra udelukkende solcelleanlæg – for de leverer altså stort set intet i vintermånederne og om natten.

Qua ovenstående bør man overveje solceller med batterier, der så bliver en stabiliserende del af solenergien. Dog har produktionen af disse batterier deres egne problematikker omkring sjældne metaller og negative miljøpåvirkninger.

Igen her, vil jeg slå på tromme for, at vedvarende og fornybare energier kan meget – men det kan mest, såfremt de forskellige former får lov at spille sammen og udnytte hinandens muligheder og støtte hinandens svagheder. Så sol tager over for hydro om dagen, mens fx atomkraftværker lægger den stabile bund af el produktionen sammen med bølgeenergi på et tidspunkt i fremtiden, hvis det bliver mere udviklet. Alt sammen noget, der snildt spiller sammen med geotermisk energi og biomasse, der nok er den mindst vedvarende energiform, medmindre der fx er tale om affaldsenergi, der ikke kan genanvendes på anden måde.

Solfangst til varmeenergi i Danmark (2021-tal)

Mogens Sørensen foran solcellepark i Jylland

Solvarme og solvarmeanlæg er faktisk på en måde et lager for solenergi, da vandet varmes i løbet af sommeren via solfangere, så energien kan trækkes ud om vinteren eller andre tidspunkter på året. Kilde: bygtek

De enorme vandlagre med tusindevis af kubikmeter vand, udgøre dermed et energilager, hvor solens energi benyttes til at varme vandlagrene op, hvilket så kan trækkes ud på andre tidspunkter af året.

Ovenpå vandet lægges flere lag af isolerende materialer såsom Leca letklinker mm. Seneste skud på stammen er VEKS, der arbejder sammen med Høje Taastrup Fjernvarme om lager med 70.000 M3 fjernvarmevand.

Kan man slukke solceller?

Solcelleproduktion svinger gennem året. Men qua solcelleprofilen og den megen centrerede produktion i timerne lige over middagstid, har 2023 bragt timer, hvor der er blevet beskåret i den mulige solcellestrøm.

Producenter har slukket for solceller – eller privatkunder med små solcelleanlæg for den sags skyld, da mange er bange for at tabe penge på det. Det kan dog være relevant at undersøge egen solcelleafregningsgruppe, så man er klar over – hvornår man bør hive stikket fra solcelleanlægget. Læs mere i artiklen om Forstoppelse ved for megen opstillet solcellekapacitet i elnettet.

Det er muligt at slukke for solcellerne. Billedet her viser solcelle forecast, solenergiproduktion og differencen i perioden 10.-12. juni 2023.

Det bør også nævnes, at et elselskab i Holland er begyndt at kræve betaling for for meget solproduktion. Hvordan den sag udvikler sig, bør følges – men det er klart, at der er problemer med for megen solcelleproduktion i landet, som samtidig har gjort det nærmest umuligt at slukke for produktionen dernede pga. incitamentsprogrammer mm. Læs mere om Vandebron, som virkomsheden hedder, der har pålagt omkostninger ved for megen produktion i de helt negative elpristimer.

 

Solcelleforstoppelse i 2023 - slukkede solceller

Brug for uvildig rådgivning?

Undgå greenwashing, shitstorms og klausuler skrevet med småt.
Book et møde, og se om vi matcher: