Energiforbindelser og havvindparker udbygges – Oostende 2023

Regeringen har 24. april 2023 i Oostende i Belgien sammen med en række europæiske lande indgået aftale om flere energiforbindelser til Europa i form af Nordsøaftalen, der skal “bidrage til at sikre, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed”.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har igen været i vælten for vindenergibranchen og har sammen med en række lande indgået aftale om at udbygge havvindmølleparkerne i Nordsøen, der med flere energiforbindelser til og fra Europa skal danne ramme om et enormt projekt om 300 GW samlet kapacitet i Nordsøen fra 2050.

Sidste år i maj 2022 blev “Esbjerg-aftalen” underskrevet af 5 lande – Belgien, Tyskland, Holland og Danmark – bedre kendt som Nordsøaftalen. Nu er denne aftale altså i Oostende, Belgien blevet kraftigt udbygget, og Frankrig, England, Norge, Luxembourg og Irland træder ind i aftalen, der altså hermed gøres endnu større.

Skal al anden forskning udelukkes pga. disse energiforbindelser?

Flotte mål, og det er ikke fordi jeg er vind-kritisk, men når en regering med en minister i spidsen, der kommer fra Green Power Denmark, og er notorisk kendt som fortaler for netop vind- og til dels solceller, så bekymrer det, at den efterhånden noget store kernekraftdebat i Danmark helt efterlades på perronen.

Det svarer til at sige, at man ikke regner med mere forskning og udvikling indenfor teknologier i de næste 27 år – frem til 2050.

I øjeblikket har Danmark rundt regnet 2 GW havvindkapacitet samlet set over alle havvindmølleparker rundt omkring landet. Det er altså enorme mængder, man ønsker at opføre. Link.

Kernekraft virker ikke så uoverskueligt mere, når man ser dette projekt

Skepsisen omkring fx kernekraft har længe været, at det er for dyrt, og det tager for lang tid at bygge. Begge argumenter, der må falde til jorden med disse projekter, som altså måske/måske ikke skal være færdigt i 2050.

Jeg mener ikke det ene kan erstatte det andet – men jeg mener det er en fejl at satse så massivt på én teknologi, der tilmed består af en masse ekstra konverteringer først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng – vupti, så er der nemlig i det tilfælde forsvundet en stor del effekt, da omdannelse til fx brint, ammoniak eller andet medfører et energitab.

Samtidig vil enormt lange søkabler betyde nettab på overførslen af produktionen fra havvindparkerne.

Ifølge aftalen, skal 134 GW stå klar i 2030 og altså 300 GW i 2050. Det vil helt sikkert skabe enormt mange jobs og der er sikkert en del klappen i hænderne rundt omkring. Jeg tænker dog klimaet helst så, at der blev kigget mest på løsninger fremfor noget, der mest af alt ligner et Utopia.