Energiministeren tror, han kan få afklaret forløbet omkring milliard-bonusser i de energikoncerner, han mødes med – send hellere pengene retur. Tilmed er hans tidligere arbejdsgiver Green Power Denmark (før: Dansk Energi) inviteret med – altså energiselskabernes egen interesseorganisation.

Man skal da ikke tænke længe, før det lyder som et setup, der kommer absolut intet af værdi ud af. Eller tror klima- og energiministeren, at disse selskaber gerne vil skyde sig selv i knæskallerne?

Hvem sender først et par hundrede millioner retur?

Det virker lidt lunkent, at energi og forsyningsminister i SVM-regeringen på den måde udtaler at;

Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne

siger ifølge Ritzau klima-, forsynings- og energiminister 2023 Lars Aagaard (fhv. direktør for Dansk Energi)

Dermed forventes det, at selskaberne selv tager hånd om bonusordninger, der potentielt har kostet almindelige danskere hjemmet eller at virksomheder måtte dreje nøglen sidste år. For de to andelsselskaber omtalt i artiklen fra Ritzau var sammen med de fleste andre energiselskaber ude og nægte kunderne at afdække risiko kort efter Ruslands invasion i Ukraine. Noget der højest sandsynligt kunne koste samfundet langt mere, end der er tjent i energiselskaberne.

Spørgsmålet er vel reelt, om der overhovedet skal udbetales bonus i et andelsselskab, hvor kunderne har tabt de samme penge?

Den tidligere direktør i Dansk Energi, vores nuværende Energiminister vil få branchen til at tjekke sig selv
Energiminister Lars Aagaard (ex Dansk Energi) vil få AMBA’ere til selv at tjekke milliardbonusser – altså skal selskaberne selv vurdere, om de tjener pengene etisk korrekt

Problemet er smarte AMBA-strukturer med aktieselskaber som døtre

Andelsselskaber i dag er ikke som meningen var, da andelstankegangen gjorde sit indtog. Dengang var man fælles om risiko og gevinst. Det er man langt fra i energimarkederne mere. For nok er de helt store energikoncerner herhjemme AMBA’er – men de har opfundet smarte aktieselskaber under sig, som kan drives “kommercielt” og altså dermed er disse datterselskaber sat i verden for at tjene penge.

Og 2022 bevidner om, at disse selskaber er pænt ligeglade med, om det er på bekostning af egne kunder og altså indirekte egne ejere.

Men det kan vel ikke passe ejerne af et selskab skal sende penge direkte i lommen på kvantitative excel-gymnaster, der ikke har den fjerneste tanke på risikoafdækning for koncernens kunder? Det hænger altså ikke sammen.

Pengene retur i samfundet tak

Det eneste rigtige at gøre, ville være at sende samtlige millioner retur til de andelsejende kunder. For de har tabt pengene i et vildt 2022, og dermed har selskabet på ingen måde tjent pengene reelt. For ejerne er vel selskaberne?

Eller betyder jakkesættene og de forgyldte energikøbmænd mere end hr og fru Jensen samt den lokale automekaniker?

Kort efter Putins invasion af Ukraine var det nemlig svært at udøve risikostyring for virksomheder i Danmark i forhold til køb af energi. Energiselskaberne, inkl. disse andelsselskaber, ville ikke stille priser til kunderne, der altså måtte sejle egen sø. Da de endelig lukkede op for muligheder igen, måtte mange kunder haste ud og tegne aftaler for overhovedet at kunne se virksomhederne overleve. Noget der ikke for alles vedkommende betød, at det blev på de niveauer, der faktisk eksisterede i fx elmarkeder allerede i marts 2022 igen.

Store overskrifter venter forude, som Energiministeren skal forholde sig til

Med de allerede verserende artikelserier omkring disse enorme bonusordninger, er der stadig lang vej at gå. For om få måneder begynder regnskaberne at trille ind – og der er rigtig mange danske spekulant-virksomheder, der har tjent styrtende på de vilde energimarkeder i 2022.

Det er dog ikke helt samme dilemma, da mange af disse ikke vil røre slutkunder med en ildtang. Men det er dog stadig problematisk, at få mennesker kan tjene så stygt på at resten af samfundet var ved at dreje nøglen – mange virksomheder og det offentlige vil mærke energipriskrisen fra 2022 lang tid fremover endnu.

HVOR ER AMBA-TANKEGANGEN? – MPS-SOLUTIONS

Jeg er nedslået over tilstanden på det nordiske elmarked. Hvor er det velfungerende elmarked i Danmark?

Det er gemt godt væk hos flere energiselskaber og AMBA’er. Kigger man årsrapporter, kan man dog samtidig fornemme gigantiske spekulationer, vild handelsaktivitet og medarbejdere, der fester om fredagen. Men hvad er et a.m.b.a. selskab nu?

AMBA-tankegangen synes at være forduftet til fordel for spekulanters indtog
Penge kan tjenes… Men skal de?

For et AMBA har efter min mening en helt anden rolle end en spekulations-energivirksomhed som flere af ses i Århus, som er dannet med netop formålet at spekulere og handle med alle andre end slutkunder. Et AMBA derimod er omvendt ejet kunderne i området – og efter min mening er AMBA’ets højeste prioritet netop dem.

Og når et AMBA kan spekulere sig til et enormt resultat for første halvår 2022, må man klø sig i baghovedet hos kunder og andelshavere, der siden februar har fået at vide, de kunne vælge en variabel pris eller ikke så meget andet. At man tilmed kalder det et godt halvårsresultat bevidner, at selskabets øverste led ikke har gidet regne på, hvad dette halvår ser ud til at have kostet kunderne i biksen.

Hvis et AMBA så samtidig er vindmølleejer – hvorfor har man så ikke netop kunne sælge noget strøm til kunderne på fastpriskontrakter og dermed afhjælpe kundernes risiko i markeder, der er gået amok?

Jeg ved, jeg har haft muligheder ved flere andre energiselskaber hele tiden siden februar – nogle har skiftet lidt frem og tilbage – men det er forklarligt nok, når risikoen i markedet er så høj, men det mener jeg ikke er det samme, når man er medejer af det andet ben i en handel. Og hvor man gerne handler med sit producentben (deraf øjensynligt de gode spekulations-resultater) men ikke med kunderne (deraf enorme tab hos danske virksomheder og private kunder).

Samtidig er prisstigningerne sågar kaldt en “overreaktion” og at de troede på bedre tider. Har virksomheder og andre kunder lyttet hertil, må de være ved at være godt skuffede?

Elpåriser 16. august 2022
Den udvikling vi har set rammer næsten hele landets pengepung

HVOR MON INTEGRITETEN RØG HEN?

Vores konkurrenceevne ligger i ruiner, hr og fru Jensen aner ikke, hvad rammer om lidt – og artiklen her, viser desværre ikke hele billedet for strøm til kunder. For det er mere end dobbelt op fra sidste år. Fx er resten af 2022 prissat til ca 450 øre, mens hele 2021 endte under 70 øre/kWh.

Når jeg så samtidig møder kunder, der lige siden februar har fået at vide, at variable priser er at foretrække, ja så bliver jeg en smule harm. For det er vel klart, det anbefales, når sælgeren ikke kan få lov at have andet med i tasken og ikke har haft det siden februar? Tilmed er kunder blevet fortalt, at der ikke er andre muligheder i markederne i øjeblikket. Men det passer ikke – det har der været hele tiden – det kan de kontrakter, jeg har forhandlet hjem bevidne. Flere energiselskaber har arbejdet på højtryk for at løse den gotiske knude omkring at komme på markedet igen med faste priser. Flere har været der i perioder heldigvis, og nogle er der stadig.

Det skal være op til den enkelte kunde at vurdere, om man kan leve med en fast pris i nogle år, med den risiko, at prisen selvfølgelig kan falde. Eller de som nogle energiselskaber blot vil håbe tingene falder til ro.

Og jeg har været vidne til kunder, der allerede har tabt mange millioner, fordi de ikke har turdet tage springet væk fra det “lokale” energiselskab – måske der man er andelshaver, og hvor man måske har været vant til at få 50.000 til klubkassen eller andre projekter fra puljeordninger eller andre tiltag fra energiselskabet (ikke at det er dårligt, men når kunderne tror de vil miste de penge, såfremt de skifter elselskab, er der noget der lugter).

VI KAN GODT – OGSÅ I VORES AMBA’ER!

Heldigvis kæmper mange af vores energiselskabet en kamp mod uret og mod de mørke tider vi befinder os i.

Så energiselskaberne og især medarbejderne rundt omkring kan godt. Det er nogle steder desværre en malplaceret ledelse, der styrer båden mod afgrunden. Måske er der et par hoveder der snart “må rulle”, da de efter min mening har efterladt kunderne i hård sø. Og det er ikke kun en en storm, men en gigantisk tornado der har få personer i centrum.

The perfect tornado
De nordiske elmarkeder er i en gigantisk tornado

GREEN POWER DENMARK

Det er så samfundskritisk, det der er sket siden februar, at det vil ramme hårdt om få uger, at jeg frygter for de finansielle markeder som helhed. For hvis man som SK Energi og GNP Energy kan stikke af fra faste aftaler, man har indgået med kunder – ja, så fungerer markeder altså ikke mere. Og hvor stiller det så rentemarkederne? Hvor stiller det hushandler og hvor stiller det køb af aktier – hvis man blot kan vende på en tallerken og annullere aftalerne.

Green Power Denmark var sjovt nok den eneste TV2 Øst ville benytte som reference i artiklen om SK Energi – selvom jeg selv og en advokat leder efter kunder, der kunne tænke sig at tage sagen videre – for den holder ikke. Også selvom Forbrugerrådet Tænk taler samme retning som SK Energi. Men efter at have set deres betingelser, ligner de i mine og advokatens øjne betingelser, som på ingen måde giver anledning til at kunne springe fra.

Som jeg læser det er der tale om fastpriskontrakter, der skal honoreres. Og alternativt må SK Energi gå i graven – men bagved ligger SK Forsyning med 2 mia. i egenkapital og bag igen ligger Slagelse Kommune, så der kan være håb for kunderne.

Det kan dog desværre være en lidt anden historie for de private kunder, der er ramt af dette – men for virksomheder, der har tegnet disse aftaler, mener jeg stadig ikke, de kan løbe fra det.

Husk de kunder, der lå på faste priser i 2020, da vi så sammenbrud i prisen – de kunder fik ikke just lov at ophæve fastpris-kontrakter, blot fordi markedet var kollapset. De kunder betalte. Fejlen ligger hos SK Energi og GNP Energy, der mest tænkeligt har drevet spekulation imod trenden i markedet – som siden 2016 nærmest kun har kendt en vej, og det har været op.

“The trend is your friend” er et af de første gloser man lærer i jobbet som trader.“– MOGENS

At Green Power Denmark forsøger at hjælpe egne medlemmer med at vaske hænder er en fadæse. Man kan frygte de lige dypper tæerne for så at forsøge med et af de store og ellers velrenommerede selskaber bagefter. Og det er jo så smart, at AMBA’ere i dag kan lave løsninger med aktieselskaber under Andelsselskabet – for de kan jo “drives kommercielt” og skal altså tjene penge – og kan jo så også gå konkurs, hvis de ikke magter opgaven.

VIRKSOMHEDER ER PRESSET

Af artiklen på TV2 Lorry fremgår det, at flere og flere virksomheder får øjnene op for de gigantiske regninger der dumper ind ad døren. Men den sidste elregning var med en elpris på lidt over 200 øre/kWh – markedet spår de sidste 5 måneder af 2022 vil blive gennemsnitligt over 400 ører/kWh – det er en dans mod døden for mange selskaber, såfremt de ikke trækker i nødbremsen. Man skal have styr på fakta, og virkelig tage det alvorligt og gå gennem hele sit forbrug for at finde måder at skrue endnu mere ned, end man tidligere har lært gennem energirådgivere.

Presses af tårnhøje priser

Så at “gøre som man plejer” dur altså ikke. For intet er som det plejer. Markederne har aldrig været ramt på samme måde med gigantiske udlandskabler og en krig i Europa. Elpriser er samtidig bagudrettede og det vil sige, at priserne for i dag, ser man først som elforbruger på regningen i næste måned. Eller for nogle typer kontrakter endnu senere.

Dermed sidder man og saver sin egen gren yderligere over uden måske at være klar over det.

Markedet prissætter altså resten af året til det dobbelte af sidste måned. Med afgifter og moms og et estimat på transportomkostninger mm, giver det følgende forskel, som man bør tage helt op på øverste niveau i virksomheden og regne på.

Og som selvstændig energimægler, vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg gerne indgår samarbejde med jer om dette og om at holde fokus og styr på jeres fremtidige energiforbrug, omkostningerne dertil og at sikre fakta – for med dem kommer man længere end rendyrkede hån på det hele vender i morgen.

KOMMER KARMA?

Jeg frygter der er fare for et decideret kollaps i de finansielle markeder. For med tyske producent-priser stigende med 37% i juli 2022 og elpriser på snart det dobbelte af sidste måned, kan det kun fortsætte op. Det eneste, der ikke når de højder er lønnen, hvor mange er nødt til at spare og der derfor kun bliver 1.7% i lønstigning, selvom inflationen skulle nå de 37% eller mere.

Hyperinflation kan komme efter spekulation har fejlet
Får vi hyperinflation bliver penge ingenting værd

Det kan selvsagt ikke gå i længden. Og så kan vi ende med stagflation, højere inflation eller endda hyperinflation, som er set flere steder gennem historien. Og kommer der hyperinflation bliver de superrige jo pludselig mennesker igen – der fløj for tæt på solen og fik vingerne brændt voldsomt. For så kan man ikke komme meget længere for 6,7 milliarder i papirpenge på en bankbog sammenlignet med en gammel 5-øre, der rent faktisk er lavet af noget, jeg tror er en slags metal.

STATSREVISORER REVSER FORSYNINGSSELSKABER I 2023

Statens revisorer har været ude i 2023 og revse danske forsyningsselskaber. Meget ofte er disse selskaber nemlig reelt set monopoler, så at de sikrer den rette pris er vigtig. Der foregår dog ofte ikke en konkurrenceudsættelse af fx nettab hos de danske elnetselskaber. (Artikel på Klimamonitor).

For mens nogle elnetselskaber sender eget nettab til udbud gennem de få energimæglere, der findes i Danmark, består landet fortsat af omkring 600 forsyningsselskaber, som altså med fordel kunne være mere opsøgende omkring konkurrence på forskellige produkter og priser. Der er altså tale om en del selskaber både i el, gas og varme-brancherne, som ikke altid udnytter, at de har frit valg på leverandørsiden ift. deres indkøb.

SKAL IKKE BESVÆRLIGGØRE FORSYNINGSSELSKABERS INDKØB

Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til de enkelte selskaber har valgt ikke at udbyde deres indkøb gennem fx en mægler, men fælles for alle må være, at en sådan løsning ikke skal besværliggøre indkøbet. Det mener jeg bestemt heller ikke en løsning behøver, da fx indkøb at strøm til nettab er en forholdsvis ukompliceret størrelse.

FORDELENE VED EN ENERGIMÆGLER / UVILDIG RÅDGIVER FOR FORSYNINGSSELSKABER:

UVILDIGHED: En vigtig egenskab hos energimægleren er uvildigheden
Jer som min kunde undgår altså at tænke på, om den enkelte medarbejder nu har personlige interesser, eller at forsyningsselskabet ender med eget elhandelsselskab pba. koncerninterne hensyn.

KONKURRENCE: Energimægleren sørger for at konkurrenceudsætte indkøbet. Enkelte mæglere spørger meget bredt i markedet, mens undertegnede spørger dem, der findes voksne til opgavens karakter.

RÅDGIVNING: Flere forsyningsselskaber består af bestyrelser med private Hr og Fru Jensen, og der kan være langt fra søndagsbingo til risikostyring i forbindelse med køb af strøm, naturgas og fx træpiller. Derfor kan det aflaste bestyrelserne, at de ved de har benyttet sig af rådgivning og dermed fået forklaret faldgruber og muligheder ved de enkelte løsninger.

EKSPERTISE: Benyttes MPS-SOLUTIONS som energimægler, sikres ekspertise indenfor køb af energi – med erfaring direkte fra handelsbordene.

Strategisk indkøb i forsyningsselskaberne med MPS-SOLUTIONS som energimægler
Indkøb i forsyningsselskaberne med strategisk rådgiver MPS-SOLUTIONS som energimægler

HVAD MED DE STØRSTE FORSYNINGSSELSKABER I DANMARK

Selv mange af disse store selskaber i Danmark kunne drage nytte af ekstern uvildig rådgiver i forbindelse med indkøbene. For forsyningsselskab København behøver ikke nødvendigvis handle lokalt for at få de skarpeste priser og aftaler. Der er heldigvis fri konkurrence på de fleste markeder i dag – og derfor bør også de store forsyningsmastodonter i Danmark benytte deres muskler gennem en energimægler, der forhandler aftalerne på plads uden at risikere personlige interesser eller andet, der potentielt kan skade virksomheden eller den enkelte medarbejder.

Energihandlere giver brug for version 4.0

Energihandlere bevidner om, at der er brug for nye mekanismer bag energimarkederne rundt omkring i Europa med en version 4.0. For mens mange håbede på, at liberaliseringen af elmarkedet i 1999 herhjemme, ville bringe billigere energipriser med sig og ville øge konkurrencen på markedet – vil jeg vove at påstå, at det ikke er sket. Især ikke den seneste tids skriverier om energihandleres millionbonusser vækker tryghed ved situationen.

Godt med konkurrence, men…

Konkurrence er generelt fint for forbrugerne, det er der ikke så meget tvivl om, for så skærper kombattanterne deres fokus på opgaven, og den bedst egnede løber med ordren. Men sådan er det langt fra i energimarkederne efterhånden. For længe har fokus sevet fra kundefokus og fra at være ejet af kunderne til at fokusere på at spekulere sig til de milliardgevinster Finans.dk skriver om disse dage.

For bag overskrifter som “Forgyldte Energihandlere” ligger en forrådnelse af energisystemerne, som hele samfundet er bygget op omkring. Handelsselskaber, der popper op i en lind strøm vidner om den voldsomme gevinst, der kan hives hjem på ganske kort tid, blot ved at flytte energi fra et land til et andet – eller sågar fra én del af landet til et andet.

Det er simpelthen ikke længere korrekt, at disse algoritme-byggere udgør et gode for den generelle dansker og for energisytemerne, som Anders Plejdrup Houmøller ellers påstår i interview med netop Finans.

Energihandlere forgyldes i 2022
Energikøbmænd giver yderligere skub til behovet om en ny måde at drive markederne på

Aktieselskaber frem for andelsselskaber

Grunden til min påstand om, at det ikke rigtig gavner energiforbrugere, det vi vidner i øjeblikket er todelt;

  • Rendyrkede spekulationshuse tjener styrtendes på udelukkende at flytte fx strøm rundt mellem områder og udnytte prisforskelle og adgang til kabelkapaciteterne mellem lande eller landsdele – som fx. kablerne mellem Jylland og Tyskland eller mellem Sjælland og Fyn. Her kan nævnes selskaber som InCommodities, PowerMart og MFT, der alle hører under denne kategori af spekulative selskaber. Disse har oftest meget lave opstartsomkostninger og en minimal risiko, da det er kortsigtet spekulation.
  • Elmarkedet består dog også af energihandlere, der har gas- eller elkunder – ofte er disse ældre andelsselskaber, som altså står for den fysiske levering af el, gas, biogas mm. Normalt har andelsselskaber været i verden for at optimere værdien for andelshaverne, og at have et mere langsigtet perspektiv. Men disse selskabers ledelser har været smarte de sidste mange år, og har dannet aktieselskaber under sig, som så kan drive spekulationen. Derfor er Energi Danmark, Norlys Energy Trading og andre sådanne selskaber i verden – og det er specielt her, det kan være problematisk med gigantiske bonusser. For almindelige kunder har tabt stort i 2022; mens medarbejdere altså forgyldes – en mere ligelig fordeling der, kunne være at ønske. Læs mere om mit syn på andelstankegangen anno 2022.

Hvordan kommer det retur til samfundet?

Man kan argumentere for, at disse selskaber også betaler skat i Danmark, skaber arbejdspladser og at medarbejderne også spytter i statskassen. Men igen runger det lidt skingert, når man samtidig husker på, at der i 2022 skete konkurser ovenpå de vilde prisstigninger. Lokalsamfunds små købmænd lukkede ned og private måtte flytte fra hus og hjem.

Det kan også argumenteres, at de tjener den største del udenfor landets grænser – på handel mellem lande udenfor Danmark. Det er dog en fattig argumentation – som at sige, at blot man ikke springer foran i køen, hvis nogen ser det. For energipriserne har i høj grad drevet inflationen, hvilket også er en yderligere udgift for den almindelige kunde.

Så det er svært at se, hvordan pengene ender retur hos kunderne. Især såfremt disse bonusbeløb er både to og tre-cifrede millionbeløb til enkeltpersoner.

Version 4.0 – en ny måde at drive energimarkederne, tak

Der er behov for en ny måde at drive vores energimarkeder på. Det kan øjensynligt ikke lægges over på skuldrene af griske energihandlere, der ikke anser kunder som interessante men langt hellere vil bygge algoritmer i regneark, der kan handle titundevis af handler hver dag med det eneste mål at tjene penge.

Vores samfund står og falder på velfungerende energimarkeder, og samtlige almindelige virksomheder er afhængige i en eller anden grad af energien. Ramler det hele sammen i bonusfester, ryger endnu mere forbrug væk fra Europa og højest sandsynligt til områder, hvor der blot opstilles mere fossil-drevet elproduktion.

En måde kan være at tage energien tilbage – og være endnu længere ovre hos producenten i køb af fx strøm – her er PPA en løsning.

Kun få ville efterlades uden store summer

Finans beskrev i starten af året, hvordan et af selskaberne allerede havde vist enorme stigninger i indtjeningerne, da regnskabet for det selskab kom ud i sommeren 2021. Jeg spår dog, at det er toppen af isbjerget, og den kommende regnskabssæson fra disse spekulative selskaber, vil vise det hele – medmindre noget skjules i skattely.

Fælles for de fleste energihandlere har længe været, at kunne de ikke få den løn, de ønskede, startede de selv med spekulationen og med meget stor sikkerhed hev de gevinster hjem allerede efter få måneder. Det bevidner de første regnskaber fra disse energikøbmænd om. Samtidig kan hr og fru Jensen kigge på – og danske virksomheder har betalt kassen i 2022 for den første politik og energimarkedernes mekanismer krydret med de nylige granskninger af forsyningsselskabernes mangel på konkurrenceudsættelse.