PtX-udbud: 1,25 mia til tvivlsomme virkningsgrader

14 nov, 2023 | Energipolitik

PtX-udbud: Stor interesse for PtX-udbud. Trods kvaler for hr og fru Jensen i 2022 ift. de høje elpriser, er det afgjort: seks projekter vil tilsammen modtage 1,25 milliarder i et snuptag – til projekter med tvivlsomme virkningsgrader. I hvad man vist godt kan kalde støtte – eller såkaldt driftsstøtte. Læs pressemeddelelsen.

Vinderne af udbuddet blev Plug Power Idomlund, European Energy/Vindtestcenter Måde, European Energy/Padborg PtX, Electrochaea/Biocat Roslev, European Energy/Kassø PtX Expansion og HyProDenmark/Everfuel. Klima-, Forsynings- og Energiminister Lars Aagaard udtalte:

I dag er en stor dag, hvor vi får sat endnu mere gang i det danske brinteventyr. Vi investerer massivt i en teknologi, der omdanner grøn strøm til brint og til brændstoffer, som kan få fly på vingerne og hældes i tanken på et skib. Det er klimahandling, der kan hjælpe både Danmark og vore europæiske naboer af med fossile brændsler som kul, gas og olie og bringe os nærmere klimamålene. Jeg er glad for, at branchen har vist så stor interesse for at komme i gang.

Lars Aagaard

Delte meninger om PtX-Udbud

Det er ikke fordi ideerne bag PtX er ikke tossede ift. den grønne omstilling – for omdannelse af overskydende VE-produktion til flybrændsel eller til anden tung transport, giver jo god mening. PtX-projekter kan her være med til at puste til transitionen væk fra fossil brændstof, hvor det er svært at få ren el til at gøre værket.

Men når man zoomer ind på virkningsgraderne ved PtX, ser det imidlertid noget skidt ud. For der er jævn enighed om, at omdannelse fra el til fx metanol kun sker med en virkningsgrad på omkring 50% – altså tabes der 50% af den indledende energi i processen.

Herunder ses tabel fra det norske Miljødirektorat, hvor virkningsgraden fra forskellige omdannelser ses. Altså bruger man el direkte i 2050, spås det, at effektiviteten der kommer ud er 85% ift. den initiale el. Kigger man på syntetisk brændsstof til fly vil virkningsgraden derimod være noget lavere, og Miljødirektoratet spår det til at være 23% til sammenligning med de 85%.

Kilde: tu.no

ptxudbud afgjort seks projekter vil tilsammen få 1,25 mia

Kigger man nærmere på fx Energistyrelsens baggrundsnotat om PtX, hvor nedenstående figur ses. Her er det bekymrende, at der skrives at antagelserne er, at PtX skal køre med 5.000 fuldlasttimer om året. Og nu med seks projekter, der altså modtager 1,25 mia tilsammen.

Det vil betyde, at PtX-projekterne skal køre 24/7 i 5.000 timer, hvorimod fx både sol og vind ikke har mulighed for at levere samme konstante leverance i 5.000 timer om året. Specielt solcelleparker giver ikke stabil elproduktion.

Derudover er det håbløst, at EU har fritaget PtX-anlæg, der stilles op i løbet af 5 år (næste 4 år fra nu ca), fra udelukkende at bruge grøn strøm til forbruget. Det vil altså sige, at disse anlæg kan bruge strømmen som de lyster. Det skrev jeg om her.

For får disse anlæg lov at bruge strøm, når de vil, er jeg overbevist om, at de kan betale mere end hr og fru Jensen og almindelige virksomheder, da deres anlægsomkostninger er meget høje og derfor gerne skal køre så meget muligt for at hente det investerede hjem.

NB: Netop dette udbud havde heldigvis nedskrevet regler om, at det udelukkende var PtX-projekter, der udelukkende benyttede grøn energi i produktionen. Så på den front er det altså bedre end ellers.

Men okay – når PtX-udbud fodres med støttekroner, kan det jo være det lykkes den vej rundt.

Dansk produktion af grøn brint

Det virker ikke til brintproduktionen i Danmark er kommet op i gear endnu i forhold til de jobs, der er skabt i branchen og de midler, der indtil videre er skudt ind i PtX-projekter rundt omkring.

Al begyndelse er selvfølgelig vanskelig, men der er meldt virkelig mange planer ind om PtX i Danmark, mens produktionen altså ikke kører som ventet endnu.

Se mere hos Brintbranchen.

Solcelleejere saves i igen vedr. ændringer fra 2024

9 sep, 2023 | Energipolitik

Landsforeningen af solcelleejere saves igen i af ny prismekanisme. Finans bringer artikler vedr. de nye tariffer på vindmøller og solceller – en ny prismetode, der igen rammer fx de solcelleejere, der gennem tiden har sat solceller på tagene med løfte om, at deres ordning ikke ville ændres før 2032 ifølge den daværende energipolitik på området.

I denne artikel, udtaler jeg mig om den evigt pågående solcelle debat – om at de virksomheder og private, der netop har haft egenproduktion længe, bliver savet i igen nu, idet de blev lovet ét, har fået noget andet. Og nu tilmed bliver pålagt ekstra netomkostninger.

Øgede netomkostninger er ikke nuværende solcelleejeres skyld

Som Finans skriver, beløber det sig måske til omkring 500 kroner for private solcelleejere – men her er vigtigt at huske, at de solcelleejere, der stillede solceller op i 2011-12 altså er blevet ramt af flere ændringer med deres ordninger. Som oprindeligt var sat til at vare til 2032.

For nettoafregningsgruppe 6, som den famøse ordning hed, betød at de solcelleejere kunne producere om sommeren og bruge overskudsproduktionen fra solcellerne om sommeren om vinteren – og altså blive nettoafregnet én gang årligt. En særlig lukrativ aftale, da elpriserne normalt er højest i vinterhalvåret.

Den ordning blev for få år siden fjernet, og nu står solcelleejerne altså til en ekstraregning, da de overgår fra nettoafregning til timeafregning af solcelleproduktionen også på nettarifferne. Gældende fra 1. januar 2024.

Landsforeningen af solcelleejere er også klar til potentielt at tage sagen videre til retten. Og der er noget om snakken – for selvom det er logisk, at man skal betale de omkostninger, der nu engang er til at drive elnettet – også som producent, så kan det være svært at acceptere at man som borger og virksomhed loves ét, men får noget helt andet og meget dyrere.

Men det er i bund og grund myndighederne, der sover i timen. For der er kommet enorme mængder solcelleproduktion ind i nettet de seneste år, og nettet kan snart ikke absorbere mere – mens der mangler stabil 24/7 – såkaldt baseload – produktion. Det vil afhjælpe meget i elnettet og overflødiggøre mange af de batterier, der satses på rundt omkring.

Problemet er, at der er for mange penge i de svingende løsninger til der er nogen, der tør åbne munden om andet. Eller det er der – men de får sjældent taletid overfor politikere. Og jeg foretrækker i hvert fald atomkraft over olie- og kulfyrede værker – for de har rigtig lav udledning af drivhusgasser og kan spille ind sammen med PtX på en god måde.

Hollands skræmme-eksempel venter Danmark lige om lidt

At der er stillet utrolig meget solcellekapacitet op i løbet af det seneste år, gav det hollandske elmarked et eksempel på denne uge – 19. april 2023. Her var priserne negative, så det kostede knap 1,50 krone at producere strøm midt på dagen.

Simpelthen fordi der var overskudsproduktion, og landet ikke havde kabelforbindelser nok til at eksportere den overskydende strøm på. Dermed risikerer solcelleejere også, at de fremad kan rammes af negative priser. For vi kan ikke bruge så meget strøm om sommeren, og altså se til at der ikke er nok produktionskapacitet om vinteren – det vil alt andet lige give en voldsom økonomisk slagside.

Og sælgerne / producenterne af solceller er altså i meget høj grad Kina.

Bonusfest hos energikøbmænd og spekulanter i 2022 – MPS

31 aug, 2023 | Energipolitik

Finans.dk bringer artikler om bonusfest hos landets energispekulanter ovenpå et tumultarisk 2022, hvor krig og ødelæggelse er vekslet til cool cash hos mange af de fremadstormende unge spekulationshuse i blandt andet Århus. Netop Århus er arnestedet for mange energihandlere, der udspringer fra Henrik Linds Danske Commodities, der så et massivt hul i energimarkederne for år tilbage.

Det skal ikke misforstås – det er bestemt dygtige mennesker, men efterhånden må man spørge, om det er kørt for langt ud?

Algoritmer det nye guld

For det er velkendt, at excel-regneark og kvantitative regnemodeller handler mere end mennesker i markederne. Algoritmer er vigtigere end fundamentale analyser, da en stor del af spekulationen foregår i intra-day markedet. For især i elmarkedet svinger priserne gennem dagen, og vind- og solcelleproduktion udgør ustabile ressourcer, der hele tiden skal balanceres.

Det er disse spekulanter rigtig dygtige til – men regningen ender i sidste ende hos forbrugeren, der betaler ekstra for den opstillede vedvarende energi, fordi der hives penge ud af de ustabile input fra disse anlæg. Det er blot gemt væk i helt korte balanceringsmarkeder og Energinets køb af reservekraft osv.

Bonus eller rabundus

Det hjælper dog ikke på samfundets dybere problemer, når Finans sender artikler på nettet, der lettere tandløst lader både energiselskabernes egen interesseorganisation Green Power Denmark samt en energiekspert, der har mange energiselskaber som kunder, tale frit om, hvor gavnlige disse spekulationer er for samfundet.

Det fremstilles ifølge ovenstående citat, som at de gode spekulanter har bragt priserne ned.

Fakta er dog, at energiforbrugere over hele kontinentet har skåret voldsomt i energiforbrug, hvilket jeg anser som den største prisdriver. Derudover blev mange skræmt over EU’s snak om loft over energipriserne, tilbage i august 2022 – som de i øjeblikket overvejer at skrotte igen.

Finans skriver endvidere:

Det udlægges altså som om, vi skal være glade for spekulanterne i energimarkederne. Men måske man bør spørge, hvor disse penge så kommer fra, hvis de ikke kommer fra forbrugerne?

Som jeg husker 2022 var det et skrækkeligt år for energiforbrugere, og mange måtte skære ind til benet både på arbejdspladser og i de private husstande. Så at påstå at indtjeninger på milliarder i selskaber, der reelt set blot flytter energi rundt omkring i en konstant bevægelse, er mere tandløst, end jeg forventer af et så stærkt medie som Finans.dk.

Klimaet taber igen

Den store taber ovenpå 2022 er igen igen klimaet. For mens vi ser forbruget rasle ned, er det desværre ikke udelukkende energibesparende tiltag, men også lukkede fabrikker og industrier rundt omkring i Europa, der er medvirkende til det dalende forbrug.

Et forbrug, der desværre kan ende med at genopstå i fx Kina, der i 2022 opstillede rekordmange kulkraftanlæg, og som tilmed er det land i verden, der kontrollerer mest af kulmarkedet, da de har langt det største forbrug heraf.

Så taber klimaet – og i princippet os alle, da jorden er ligeglad med, om der udledes CO2, metan eller andre drivhusgasser i Beijing eller Ballerup.

Brug for andre markedsmodeller

I og med vi som land satser hårdt på vind- og solcelleproduktion, burde vi som samfund gå efter nye måder at drive vores elmarked på. For det er rene algoritmer efterhånden, der handler strømmen på plads i hver time, og spørgsmålet kunne derfor være nærliggende, om ikke den opgave kunne varetages af Energinet frem for hos private selskaber, der ikke tilføjer megen værdi – men er gode til at hive værdi ud.

De helt kortsigtede markeder har i for mange år udgjort en ren guldgrube for elhandlere, og derfor ses langt de fleste skarpe handlere også starte egne selskaber – fordi der er meget lille risiko, lave opstartsomkostninger og absolut ingen modpartsrisiko overfor almindelige forbrugere. Det er så at sige en enarmet tyveknægt, der ikke rigtig lander på andet end 3 x 17 hver eneste gang, og derpå udbetaler ved kasse 1 kontinuerligt.

Vi har brug for nye måder at håndtere så kritisk infrastruktur som vores energimarkeder. For det er da federe at have industrier i landet, der kan lave skarpe løsninger til energiforbedringer, lave udtjente fiskegarn til ny genanvendelig plast eller vise vejen frem mod en renere og grønnere fremtid ved at producere bæredygtige løsninger. Det bliver blot for svært, såfremt vi skal lade spekulanternes bonusfester fortsætte.

250-300 milli0oner i Bonus hos Energi Danmark ansatte

Finans.dk beskriver igen, hvordan ledende medarbejdere i Energi Danmark står til op mod 250 til 300 millioner i bonus per snude for to chefer i den århusiansk baserede energihandelsvirksomhed.

Energi Danmark blev i tidernes morgen dannet af flere af de danske forsyningsselskaber og skulle stå for handlen med el og naturgas til disse selskabers kunder. Dermed blev de største kunder sendt i retning af Energi Danmark, der dermed havde en lind strøm af kundetilgang uden den store indsats.

Nødlidende biks vendt på en tallerken

Mens Energi Danmark har kørt nogenlunde stabilt de senere år, var det en overraskelse, at koncernens direktør gennem mange år, Jørgen Holm Westergaard, pludselig fratrådte sin stilling i februar 2022. Det kan være, virksomheden var så tæt på afgrunden, at det var sidste udvej – en anden tanke kan gå på, at direktøren efterhånden havde fået malket så mange millioner ud af danske selskaber og privatkunder, at tiden var kommet til flere jagtture til savannerne i Afrika.

Også han kan selvfølgelig stadig stå til millioner i bonus for de første måneder af 2022.

Må undre at kunder må sejle egen sø, mens medarbejdere forgyldes

At medarbejdere i andelsejede selskaber får millioner i bonus og enkelte sågar tocifrede millionbeløb, går ud over hvad der rettelig burde være muligt. For hvordan kan man sige et elhandelsselskab fx tjener penge nok til at udbetale bonusser i milliardstørrelser, når det selskabs moderselskab – A.M.B.A.’et – måske ikke tjener penge?

Samtidig er det faktum, at rigtig mange private kunder oplevede gevaldige prisstigninger i 2022 ligesom strøm til erhverv fik voldsomme hop opad i priser gennem året. Når kunderne således i AMBA-selskabet tabte betydelige summer – kan det vel ikke være fair, at få ledende medarbejdere skal forgyldes af millioner i bonus?

Smarte selskabsstrukturer pga. egoistiske målsætninger

I elmarkedet har AMBA’er dog over en længere periode opbygget disse aktieselskaber under AMBA-strukturen, og da et AS er og kan agere mere kommercielt end et AMBA, har det været ledelsernes måde at opbygge en struktur, så kundeplejen og kundetilhørsforholdene kunne blive i AMBA’erne, mens de mere lukrative forretninger blev lagt over i aktieselskaberne. Dermed måtte kunderne og altså ejerne af AMBA’et til lommerne for at finde de store investeringssummer mens de ligeledes blev efterladt på perronen i foråret af 2022 uden store muligheder for at prissikre sig mod den netop udbrudte krig i Ukraine.

At kunderne ikke kunne afdække, har muligvis forstærket den effekt vi så efter sommerferien, da flere selskaber åbnede for mulighederne der igen – hvormed køberne kan have handlet i panik i stærkt stigende markeder.

Først lige begyndt med historier om grotesk udnyttelse af krig og ødelæggelser

Jeg vil vove at påstå, at vi blot har set toppen af isbjerget med de millioner i bonus, der allerede skrives historier omkring nu. For den store regnskabssæson for de rendyrkede spekulanter, som altså på ingen måde har noget med slutkunderne at gøre, er først på trapperne omkring 1. juli.

Selskaberne plejer normalt at trække offentliggørelsen af årsregnskaberne så langt muligt – og i år spår jeg, de vil forsøge at forhale det, til de fleste danskere er på ferie. For der bliver tale om milliard-regnskaber og store millionregnskaber for selv nystiftede energihandlere. Energimarkederne er nemlig en ren hæveautomat, hvis man blot ønsker at tjene penge. Der er helt simpelt for mange kunder, der kan malkes uden den store masse mærker det helt vildt. Undtager er dog nok 2022 nu.

Og jeg vil igen slå fast, at jeg er meget uenig med Anders Houmøller, der mener spekulanterne bringer energimarkederne i ligevægt og gør markederne bedre for forbrugerne. Det tror jeg ikke en disse på – for de milliarder, vi læser om i øjeblikket kommer et sted fra – og det er måske fra producenterne, men det er så sandeligt også fra forbrugerne.

Millioner i bonus – hvor fantastisk måde at udnytte systemer på. Desværre.

Knap 3 millioner i gennemsnitlig årsløn for spekulanter

Norlys Energy Trading har haft et så godt resultat i 2022, at der er udbetalt 2 millioner i gennemsnitsløn til virksomhedens 168 medarbejdere. Altså alt fra sekretærer, over ledere til nystartede medarbejdere.

Firmaet selv mener ikke det er skandaløst ifølge Energy Supply. Gennemsnitsløn Danmark 2022 var ifølge dst knap 550.000,- inkl. pension. Altså står de til en gennemsnitsløn omkring 4 gange så højt som den generelle gennemsnitsløn i Danmark.

Fokus væk fra kunder mod spekulation

Da jeg var ansat som elhandler, meddelte jeg fra dag 1, at jeg ikke ville over i et rent spekulativt selskab under et AMBA.

Mit fokus har altid været på kunder – og altså de andelsejede selskabers egne ejere. Det kan godt ske gennem optimering, men rendyrket spekulation før kundefokus klinger ikke særlig godt sammen med andelstankegangen.

Om det er skandaløst, må ejerne bedømme, men havde jeg mistet hus eller virksomhed for nu at se 2 mio. i gennemsnitsløn, ville jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor fokus er.

Man kan hurtigt påberåbe at indtjeningen kommer alle mulige andre steder fra, end sit forsyningsområde – men så længe kunder/ejere tabte mere i 22 end der er tjent, virker det omsonst at så mange penge tilflyder de enkelte medarbejdere.

Ingen hjælp at hente i starten af 2022

Da krigen i Ukraine brød ud, steg gas- og elpriserne eksplosivt. Men det var faktisk først omkring sommertid i 2022, priserne virkelig tog de helt store spring op. Så kunderne havde haft mulighed for at udøve risikostyring, såfremt det var muligt. Men flere selskaber – inkl. Norlys Energi (som jo hører under deres AMBA), lod kunderne i stikken og ønskede ikke at prissikre kundernes energi på fastprisaftaler.

Nu ser det imidlertid ud til, at flere energiselskaber havde aldeles kronede dage i et 2022, mens overskrifterne var krig og energipriskrise for den almindelige dansker. Alt imens disse energikøbmænd med smarte excel-regneark og kvantitative regnemodeller har suget mest muligt ud af energisystemerne rundt omkring i verden.

Nu betaler kunderne altså millionbonusser oveni at have fået kæmperegninger i 2022. Og det fordi disse AMBA’er har oprettet smarte aktieselskaber under sig, som kan drives såkaldt “kommercielt” og altså er sat i verden for at tjene penge.

Nu er det nye at disse selskaber skal tjekke sig selv?

Det lyder jo fint, at et aktieselskab under et AMBA skal tjene penge – og nok har været stærke til netop det. Men når der så samtidig er skodder mellem AMBA’ets forskellige AS’ere, bliver det problematisk.

Nu ønsker energiministeren, Lars Aagaard, at der skal kigges ind i disse bonusordninger.

Men det skal gøres af de selvsamme formænd og direktører i disse store selskaber – der altså kan danne kaffeklub og snakke lønninger. Lettere tilfældigt flankeret af deres egen interesseorganisation – Green Power Denmark – som samtidig er ministerens tidligere arbejdsgiver.

Jeg ved ikke, hvad en gennemsnitsløn i en almindelig virksomhed i Danmark er. Jeg har dog voldsomt svært ved at finde mange, hvor gennemsnitslønnen har været 2 millioner – men når regnskaber fra flere energiselskaber dukker op, bliver det helt sikkert endnu vildere.

Energiforbindelser og havvindparker udbygges – Oostende 2023

31 aug, 2023 | Energipolitik

Regeringen har 24. april 2023 i Oostende i Belgien sammen med en række europæiske lande indgået aftale om flere energiforbindelser til Europa i form af Nordsøaftalen, der skal “bidrage til at sikre, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed”.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har igen været i vælten for vindenergibranchen og har sammen med en række lande indgået aftale om at udbygge havvindmølleparkerne i Nordsøen, der med flere energiforbindelser til og fra Europa skal danne ramme om et enormt projekt om 300 GW samlet kapacitet i Nordsøen fra 2050.

Sidste år i maj 2022 blev “Esbjerg-aftalen” underskrevet af 5 lande – Belgien, Tyskland, Holland og Danmark – bedre kendt som Nordsøaftalen. Nu er denne aftale altså i Oostende, Belgien blevet kraftigt udbygget, og Frankrig, England, Norge, Luxembourg og Irland træder ind i aftalen, der altså hermed gøres endnu større.

Skal al anden forskning udelukkes pga. disse energiforbindelser?

Flotte mål, og det er ikke fordi jeg er vind-kritisk, men når en regering med en minister i spidsen, der kommer fra Green Power Denmark, og er notorisk kendt som fortaler for netop vind- og til dels solceller, så bekymrer det, at den efterhånden noget store kernekraftdebat i Danmark helt efterlades på perronen.

Det svarer til at sige, at man ikke regner med mere forskning og udvikling indenfor teknologier i de næste 27 år – frem til 2050.

I øjeblikket har Danmark rundt regnet 2 GW havvindkapacitet samlet set over alle havvindmølleparker rundt omkring landet. Det er altså enorme mængder, man ønsker at opføre. Link.

Kernekraft virker ikke så uoverskueligt mere, når man ser dette projekt

Skepsisen omkring fx kernekraft har længe været, at det er for dyrt, og det tager for lang tid at bygge. Begge argumenter, der må falde til jorden med disse projekter, som altså måske/måske ikke skal være færdigt i 2050.

Jeg mener ikke det ene kan erstatte det andet – men jeg mener det er en fejl at satse så massivt på én teknologi, der tilmed består af en masse ekstra konverteringer først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng – vupti, så er der nemlig i det tilfælde forsvundet en stor del effekt, da omdannelse til fx brint, ammoniak eller andet medfører et energitab.

Samtidig vil enormt lange søkabler betyde nettab på overførslen af produktionen fra havvindparkerne.

Ifølge aftalen, skal 134 GW stå klar i 2030 og altså 300 GW i 2050. Det vil helt sikkert skabe enormt mange jobs og der er sikkert en del klappen i hænderne rundt omkring. Jeg tænker dog klimaet helst så, at der blev kigget mest på løsninger frem for noget, der mest af alt ligner et Utopia.

Negative elpriser mindsker solcellers værdi i 2023

31 jul, 2023 | Energipolitik

Negative elpriser fylder i nyhederne disse dage. For solcelleproduktion fra sidste års boom i solcelleparker, viser sig nu i de faldende elpriser. Stor nedgang i forbruget gennem en meget mild vinter og tilgang af den megen nye solcellekapacitet, vindmøller og atomkraft i Finland samt atomkraften i Sverige hjælper til. Senest har der være behov for at drosle ned i atomkraftproduktionen, da strømmen er blevet for billig med de negative elpriser.

(opdateret – læs om rekordlave elpriser, hvor der også ses negative elpriser)

Vær opmærksom ved yderligere solcellekapacitet

Meget lave elpriser er selvfølgelig et fint tegn for private og virksomheder, der fortsat er på de variable priskontrakter, men samtidig udgør det et begyndende problem for producenterne. For ikke mange ønsker at betale penge for at producere.

Og samtidig presset elnettet af den megen vedvarende energi, der fluktuerer som vinden blæser og solen skinner.

Dermed kan der blive åbnet op for at visse producenter simpelthen må trække stikket fra solcellerne på tidspunkter med al for megen strøm i elnettet. Noget der ikke er helt let for alle.

Altså vil værdien af ny solcellekapacitet være noget mindre end for blot et par år siden. Det bør man huske, når man overvejer solceller på taget eller ved investering i solcellestrøm fra en solcellepark.

Grøn strøm fra solceller – medvirker til negative elpriser

Grunden til det kan blive problematisk at slukke for solcelleproduktionen er, at flere elkunder – såsom LEGO – har bundet deres indkøb af “grøn strøm” op på netop solcelleparker. For siger et selskab i sit grønne regnskab, at de køber strøm fra solcelleparker, der svarer til årsforbruget, så er det problematisk på flere fronter.

Først og fremmest kan virksomheden så ikke slukke for produktionen fra solcellerne, uden det går ud over deres grønne profil.

Derudover tilføjer virksomheden strøm til markedet på tidspunkter, hvor der ikke er brug for den, og markedet potentielt snart ikke kan kapere den store andel solcellestrøm.

For det tredje lukrerer virksomheder, der blindt tilføjer solceller til nettet på resten af samfundet. For virksomheden skal højest sandsynligt bruge strøm resten af året også – og der vil man så også belaste elnettet.

Hvem har ret til den grønne strøm?

Et spørgsmål, jeg finder mere og mere interessant. For når man kun tilføjer grøn strøm i sommerhalvåret, kan man jo ikke påberåbe sig vedvarende strøm i vinterhalvåret. Det giver ikke mening – specielt ikke, når man fremhæver, at solcelleparkerne tilføjer det samme som eget årlige forbrug. Det bliver for let.

Derudover har danskere betalt PSO – bl.a. støtteordning for opstilling af vedvarende energi før i tiden – og dette burde jo så være hr og fru Jensens grønne strøm?

Der kommer altså flere dilemmaer med de negative elpriser først på eftermiddagen grundet solenergien.

Læs tanker omkring fremtidens integrerede energisystem her.

Elpriser time for time i 2023 i historiske ryk

Elpriser time for time i 2023 ændrede sig markant i maj, juni og juli sammenlignet med samme måneder tidligere år – solceller og vind gav de negative elpriser.

Solcellekapacitet skudt i vejret i 2023

Det er især mange solcelleparker og solceller hos private, der giver negative elpriser først på eftermiddagen – i maj måned især omkring pinsen, hvor vi så rekordlave elpriser time for time i 2023 på det tidspunkt af døgnet. 28. maj var eftermiddagstimerne meget lave, hvor fx elbilsejere tjente en krone på at lade bilen, hvis man ikke regnede transportomkostningerne med.

Dette dog også kun fordi elafgiften er blevet midlertidigt suspenderet de første 6 måneder af 2023 ovenpå elpriskrisen i 2022.

Det er på grafen her også tydeligt at se forskel i elprisen på Sjælland sammenlignet med Jylland/Fyn – mere om det nederst i artiklen.

Elpriser time for time ændret markant

Ser man på priserne med de længere briller, er der sket et historisk dyk i eftermiddagspriserne. Timerne først på eftermiddagen giver nemlig noget lavere elpriser end historisk, omend 2022 gav en forsmag på det. Nu blot accelereret med al den solcellekapacitet, der blev stillet op i 2022 ovenpå energipriskrisen.

Solceller er en relativ billig investering, men produktionen er også ekstramt afhængig af at solen skinner, og derfor er det en meget ufleksibel produktionsform, der tilmed ikke producerer meget til vinter.

Lige nu er der dog penge at spare, såfremt man er på spotpriser og har mulighed for at ændre forbrugsmønster til at bruge strømmen, når de billige timer rammer – noget de fleste danskere fik øjnene op for igennem 2022, da priserne toppede.

Solcellekapaciteten steget med over 1 GW

Energistyrelsen er begyndt at udgive en Solcelleopgørelse, der har afløst den ældre Solcellestatistikken, og her viser styrelsens tal, at solcellekapaciteten i Danmark er udbygget med over 1 GW mellem 1. april 2022 og 1. april 2023.

For at sætte det i perspektiv, har vi nu i alt 3,2 GW kapacitet i Danmark – altså et stort spring på blot et år.

Tydeligt billede på forskellen mellem prisområderne i Danmark

Ser man opstillede solcelleanlæg i Danmark på et kort, er det ret tydeligt, hvorfor elprisen om eftermiddagen i øjeblikket er lavere i Jylland/Fyn end på Sjælland, idet der er opstillet langt flere solcelleanlæg her sammenlignet med Sjælland.

Dog vil tiden vise, om folk begyndet at trækket stikket fra solcellerne, når elprisen bliver negativ, hvilket allerede sker nogle steder – ikke mange gider betale for at producere strøm.

PtX – forsinket…

PtX-produktion er noget forsinket rundt omkring i forhold til planer, og jeg hører i øresneglen, at man ikke ligefrem just forventer de ramper op, som tiltænkt.
Dette er også en af forklaringerne på de meget lave priser, da der blev opstillet rigtig meget kapacitet fra især solceller sidste år, mens forbruget fra PtX altså endnu lader vente på sig.

Energiminister: send 100% af pengene retur til ejerne – MPS

31 jul, 2023 | Energipolitik

Energiministeren tror, han kan få afklaret forløbet omkring milliard-bonusser i de energikoncerner, han mødes med – send hellere pengene retur. Tilmed er hans tidligere arbejdsgiver Green Power Denmark (før: Dansk Energi) inviteret med – altså energiselskabernes egen interesseorganisation.

Man skal da ikke tænke længe, før det lyder som et setup, der kommer absolut intet af værdi ud af. Eller tror klima- og energiministeren, at disse selskaber gerne vil skyde sig selv i knæskallerne?

Hvem sender først et par hundrede millioner retur?

Det virker lidt lunkent, at energi og forsyningsminister i SVM-regeringen på den måde udtaler at;

“Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne“

siger ifølge Ritzau klima-, forsynings- og energiminister 2023 Lars Aagaard (fhv. direktør for Dansk Energi)

Dermed forventes det, at selskaberne selv tager hånd om bonusordninger, der potentielt har kostet almindelige danskere hjemmet eller at virksomheder måtte dreje nøglen sidste år. For de to andelsselskaber omtalt i artiklen fra Ritzau var sammen med de fleste andre energiselskaber ude og nægte kunderne at afdække risiko kort efter Ruslands invasion i Ukraine. Noget der højest sandsynligt kunne koste samfundet langt mere, end der er tjent i energiselskaberne.

Spørgsmålet er vel reelt, om der overhovedet skal udbetales bonus i et andelsselskab, hvor kunderne har tabt de samme penge?

Problemet er smarte AMBA-strukturer med aktieselskaber som døtre

Andelsselskaber i dag er ikke som meningen var, da andelstankegangen gjorde sit indtog. Dengang var man fælles om risiko og gevinst. Det er man langt fra i energimarkederne mere. For nok er de helt store energikoncerner herhjemme AMBA’er – men de har opfundet smarte aktieselskaber under sig, som kan drives “kommercielt” og altså dermed er disse datterselskaber sat i verden for at tjene penge.

Og 2022 bevidner om, at disse selskaber er pænt ligeglade med, om det er på bekostning af egne kunder og altså indirekte egne ejere.

Men det kan vel ikke passe ejerne af et selskab skal sende penge direkte i lommen på kvantitative excel-gymnaster, der ikke har den fjerneste tanke på risikoafdækning for koncernens kunder? Det hænger altså ikke sammen.

Pengene retur i samfundet tak

Det eneste rigtige at gøre, ville være at sende samtlige millioner retur til de andelsejende kunder. For de har tabt pengene i et vildt 2022, og dermed har selskabet på ingen måde tjent pengene reelt. For ejerne er vel selskaberne?

Eller betyder jakkesættene og de forgyldte energikøbmænd mere end hr og fru Jensen samt den lokale automekaniker?

Kort efter Putins invasion af Ukraine var det nemlig svært at udøve risikostyring for virksomheder i Danmark i forhold til køb af energi. Energiselskaberne, inkl. disse andelsselskaber, ville ikke stille priser til kunderne, der altså måtte sejle egen sø. Da de endelig lukkede op for muligheder igen, måtte mange kunder haste ud og tegne aftaler for overhovedet at kunne se virksomhederne overleve. Noget der ikke for alles vedkommende betød, at det blev på de niveauer, der faktisk eksisterede i fx elmarkeder allerede i marts 2022 igen.

Store overskrifter venter forude, som Energiministeren skal forholde sig til

Med de allerede verserende artikelserier omkring disse enorme bonusordninger, er der stadig lang vej at gå. For om få måneder begynder regnskaberne at trille ind – og der er rigtig mange danske spekulant-virksomheder, der har tjent styrtende på de vilde energimarkeder i 2022.

Det er dog ikke helt samme dilemma, da mange af disse ikke vil røre slutkunder med en ildtang. Men det er dog stadig problematisk, at få mennesker kan tjene så stygt på at resten af samfundet var ved at dreje nøglen – mange virksomheder og det offentlige vil mærke energipriskrisen fra 2022 lang tid fremover endnu.

HVOR ER AMBA-TANKEGANGEN? – MPS-SOLUTIONS

Jeg er nedslået over tilstanden på det nordiske elmarked. Hvor er det velfungerende elmarked i Danmark?

Det er gemt godt væk hos flere energiselskaber og AMBA’er. Kigger man årsrapporter, kan man dog samtidig fornemme gigantiske spekulationer, vild handelsaktivitet og medarbejdere, der fester om fredagen. Men hvad er et a.m.b.a. selskab nu?

For et AMBA har efter min mening en helt anden rolle end en spekulations-energivirksomhed som flere af ses i Århus, som er dannet med netop formålet at spekulere og handle med alle andre end slutkunder. Et AMBA derimod er omvendt ejet kunderne i området – og efter min mening er AMBA’ets højeste prioritet netop dem.

Og når et AMBA kan spekulere sig til et enormt resultat for første halvår 2022, må man klø sig i baghovedet hos kunder og andelshavere, der siden februar har fået at vide, de kunne vælge en variabel pris eller ikke så meget andet. At man tilmed kalder det et godt halvårsresultat bevidner, at selskabets øverste led ikke har gidet regne på, hvad dette halvår ser ud til at have kostet kunderne i biksen.

Hvis et AMBA så samtidig er vindmølleejer – hvorfor har man så ikke netop kunne sælge noget strøm til kunderne på fastpriskontrakter og dermed afhjælpe kundernes risiko i markeder, der er gået amok?

Jeg ved, jeg har haft muligheder ved flere andre energiselskaber hele tiden siden februar – nogle har skiftet lidt frem og tilbage – men det er forklarligt nok, når risikoen i markedet er så høj, men det mener jeg ikke er det samme, når man er medejer af det andet ben i en handel. Og hvor man gerne handler med sit producentben (deraf øjensynligt de gode spekulations-resultater) men ikke med kunderne (deraf enorme tab hos danske virksomheder og private kunder).

Samtidig er prisstigningerne sågar kaldt en “overreaktion” og at de troede på bedre tider. Har virksomheder og andre kunder lyttet hertil, må de være ved at være godt skuffede?

HVOR MON INTEGRITETEN RØG HEN?

Vores konkurrenceevne ligger i ruiner, hr og fru Jensen aner ikke, hvad rammer om lidt – og artiklen her, viser desværre ikke hele billedet for strøm til kunder. For det er mere end dobbelt op fra sidste år. Fx er resten af 2022 prissat til ca 450 øre, mens hele 2021 endte under 70 øre/kWh.

Når jeg så samtidig møder kunder, der lige siden februar har fået at vide, at variable priser er at foretrække, ja så bliver jeg en smule harm. For det er vel klart, det anbefales, når sælgeren ikke kan få lov at have andet med i tasken og ikke har haft det siden februar? Tilmed er kunder blevet fortalt, at der ikke er andre muligheder i markederne i øjeblikket. Men det passer ikke – det har der været hele tiden – det kan de kontrakter, jeg har forhandlet hjem bevidne. Flere energiselskaber har arbejdet på højtryk for at løse den gotiske knude omkring at komme på markedet igen med faste priser. Flere har været der i perioder heldigvis, og nogle er der stadig.

Det skal være op til den enkelte kunde at vurdere, om man kan leve med en fast pris i nogle år, med den risiko, at prisen selvfølgelig kan falde. Eller de som nogle energiselskaber blot vil håbe tingene falder til ro.

Og jeg har været vidne til kunder, der allerede har tabt mange millioner, fordi de ikke har turdet tage springet væk fra det “lokale” energiselskab – måske der man er andelshaver, og hvor man måske har været vant til at få 50.000 til klubkassen eller andre projekter fra puljeordninger eller andre tiltag fra energiselskabet (ikke at det er dårligt, men når kunderne tror de vil miste de penge, såfremt de skifter elselskab, er der noget der lugter).

VI KAN GODT – OGSÅ I VORES AMBA’ER!

Heldigvis kæmper mange af vores energiselskabet en kamp mod uret og mod de mørke tider vi befinder os i.

Så energiselskaberne og især medarbejderne rundt omkring kan godt. Det er nogle steder desværre en malplaceret ledelse, der styrer båden mod afgrunden. Måske er der et par hoveder der snart “må rulle”, da de efter min mening har efterladt kunderne i hård sø. Og det er ikke kun en en storm, men en gigantisk tornado der har få personer i centrum.

GREEN POWER DENMARK

Det er så samfundskritisk, det der er sket siden februar, at det vil ramme hårdt om få uger, at jeg frygter for de finansielle markeder som helhed. For hvis man som SK Energi og GNP Energy kan stikke af fra faste aftaler, man har indgået med kunder – ja, så fungerer markeder altså ikke mere. Og hvor stiller det så rentemarkederne? Hvor stiller det hushandler og hvor stiller det køb af aktier – hvis man blot kan vende på en tallerken og annullere aftalerne.

Green Power Denmark var sjovt nok den eneste TV2 Øst ville benytte som reference i artiklen om SK Energi – selvom jeg selv og en advokat leder efter kunder, der kunne tænke sig at tage sagen videre – for den holder ikke. Også selvom Forbrugerrådet Tænk taler samme retning som SK Energi. Men efter at have set deres betingelser, ligner de i mine og advokatens øjne betingelser, som på ingen måde giver anledning til at kunne springe fra.

Som jeg læser det er der tale om fastpriskontrakter, der skal honoreres. Og alternativt må SK Energi gå i graven – men bagved ligger SK Forsyning med 2 mia. i egenkapital og bag igen ligger Slagelse Kommune, så der kan være håb for kunderne.

Det kan dog desværre være en lidt anden historie for de private kunder, der er ramt af dette – men for virksomheder, der har tegnet disse aftaler, mener jeg stadig ikke, de kan løbe fra det.

Husk de kunder, der lå på faste priser i 2020, da vi så sammenbrud i prisen – de kunder fik ikke just lov at ophæve fastpris-kontrakter, blot fordi markedet var kollapset. De kunder betalte. Fejlen ligger hos SK Energi og GNP Energy, der mest tænkeligt har drevet spekulation imod trenden i markedet – som siden 2016 nærmest kun har kendt en vej, og det har været op.

“The trend is your friend” er et af de første gloser man lærer i jobbet som trader.“– MOGENS

At Green Power Denmark forsøger at hjælpe egne medlemmer med at vaske hænder er en fadæse. Man kan frygte de lige dypper tæerne for så at forsøge med et af de store og ellers velrenommerede selskaber bagefter. Og det er jo så smart, at AMBA’ere i dag kan lave løsninger med aktieselskaber under Andelsselskabet – for de kan jo “drives kommercielt” og skal altså tjene penge – og kan jo så også gå konkurs, hvis de ikke magter opgaven.

VIRKSOMHEDER ER PRESSET

Af artiklen på TV2 Lorry fremgår det, at flere og flere virksomheder får øjnene op for de gigantiske regninger der dumper ind ad døren. Men den sidste elregning var med en elpris på lidt over 200 øre/kWh – markedet spår de sidste 5 måneder af 2022 vil blive gennemsnitligt over 400 ører/kWh – det er en dans mod døden for mange selskaber, såfremt de ikke trækker i nødbremsen. Man skal have styr på fakta, og virkelig tage det alvorligt og gå gennem hele sit forbrug for at finde måder at skrue endnu mere ned, end man tidligere har lært gennem energirådgivere.

Presses af tårnhøje priser

Så at “gøre som man plejer” dur altså ikke. For intet er som det plejer. Markederne har aldrig været ramt på samme måde med gigantiske udlandskabler og en krig i Europa. Elpriser er samtidig bagudrettede og det vil sige, at priserne for i dag, ser man først som elforbruger på regningen i næste måned. Eller for nogle typer kontrakter endnu senere.

Dermed sidder man og saver sin egen gren yderligere over uden måske at være klar over det.

Markedet prissætter altså resten af året til det dobbelte af sidste måned. Med afgifter og moms og et estimat på transportomkostninger mm, giver det følgende forskel, som man bør tage helt op på øverste niveau i virksomheden og regne på.

Og som selvstændig energimægler, vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg gerne indgår samarbejde med jer om dette og om at holde fokus og styr på jeres fremtidige energiforbrug, omkostningerne dertil og at sikre fakta – for med dem kommer man længere end rendyrkede hån på det hele vender i morgen.

KOMMER KARMA?

Jeg frygter der er fare for et decideret kollaps i de finansielle markeder. For med tyske producent-priser stigende med 37% i juli 2022 og elpriser på snart det dobbelte af sidste måned, kan det kun fortsætte op. Det eneste, der ikke når de højder er lønnen, hvor mange er nødt til at spare og der derfor kun bliver 1.7% i lønstigning, selvom inflationen skulle nå de 37% eller mere.

Det kan selvsagt ikke gå i længden. Og så kan vi ende med stagflation, højere inflation eller endda hyperinflation, som er set flere steder gennem historien. Og kommer der hyperinflation bliver de superrige jo pludselig mennesker igen – der fløj for tæt på solen og fik vingerne brændt voldsomt. For så kan man ikke komme meget længere for 6,7 milliarder i papirpenge på en bankbog sammenlignet med en gammel 5-øre, der rent faktisk er lavet af noget, jeg tror er en slags metal.

STATSREVISORER REVSER FORSYNINGSSELSKABER I 2023

Statens revisorer har været ude i 2023 og revse danske forsyningsselskaber. Meget ofte er disse selskaber nemlig reelt set monopoler, så at de sikrer den rette pris er vigtig. Der foregår dog ofte ikke en konkurrenceudsættelse af fx nettab hos de danske elnetselskaber. (Artikel på Klimamonitor).

For mens nogle elnetselskaber sender eget nettab til udbud gennem de få energimæglere, der findes i Danmark, består landet fortsat af omkring 600 forsyningsselskaber, som altså med fordel kunne være mere opsøgende omkring konkurrence på forskellige produkter og priser. Der er altså tale om en del selskaber både i el, gas og varme-brancherne, som ikke altid udnytter, at de har frit valg på leverandørsiden ift. deres indkøb.

SKAL IKKE BESVÆRLIGGØRE FORSYNINGSSELSKABERS INDKØB

Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til de enkelte selskaber har valgt ikke at udbyde deres indkøb gennem fx en mægler, men fælles for alle må være, at en sådan løsning ikke skal besværliggøre indkøbet. Det mener jeg bestemt heller ikke en løsning behøver, da fx indkøb at strøm til nettab er en forholdsvis ukompliceret størrelse.

FORDELENE VED EN ENERGIMÆGLER / UVILDIG RÅDGIVER FOR FORSYNINGSSELSKABER:

UVILDIGHED: En vigtig egenskab hos energimægleren er uvildigheden
Jer som min kunde undgår altså at tænke på, om den enkelte medarbejder nu har personlige interesser, eller at forsyningsselskabet ender med eget elhandelsselskab pba. koncerninterne hensyn.

KONKURRENCE: Energimægleren sørger for at konkurrenceudsætte indkøbet. Enkelte mæglere spørger meget bredt i markedet, mens undertegnede spørger dem, der findes voksne til opgavens karakter.

RÅDGIVNING: Flere forsyningsselskaber består af bestyrelser med private Hr og Fru Jensen, og der kan være langt fra søndagsbingo til risikostyring i forbindelse med køb af strøm, naturgas og fx træpiller. Derfor kan det aflaste bestyrelserne, at de ved de har benyttet sig af rådgivning og dermed fået forklaret faldgruber og muligheder ved de enkelte løsninger.

EKSPERTISE: Benyttes MPS-SOLUTIONS som energimægler, sikres ekspertise indenfor køb af energi – med erfaring direkte fra handelsbordene.

HVAD MED DE STØRSTE FORSYNINGSSELSKABER I DANMARK

Selv mange af disse store selskaber i Danmark kunne drage nytte af ekstern uvildig rådgiver i forbindelse med indkøbene. For forsyningsselskab København behøver ikke nødvendigvis handle lokalt for at få de skarpeste priser og aftaler. Der er heldigvis fri konkurrence på de fleste markeder i dag – og derfor bør også de store forsyningsmastodonter i Danmark benytte deres muskler gennem en energimægler, der forhandler aftalerne på plads uden at risikere personlige interesser eller andet, der potentielt kan skade virksomheden eller den enkelte medarbejder.

Energihandlere giver brug for version 4.0

Energihandlere bevidner om, at der er brug for nye mekanismer bag energimarkederne rundt omkring i Europa med en version 4.0. For mens mange håbede på, at liberaliseringen af elmarkedet i 1999 herhjemme, ville bringe billigere energipriser med sig og ville øge konkurrencen på markedet – vil jeg vove at påstå, at det ikke er sket. Især ikke den seneste tids skriverier om energihandleres millionbonusser vækker tryghed ved situationen.

Godt med konkurrence, men…

Konkurrence er generelt fint for forbrugerne, det er der ikke så meget tvivl om, for så skærper kombattanterne deres fokus på opgaven, og den bedst egnede løber med ordren. Men sådan er det langt fra i energimarkederne efterhånden. For længe har fokus sevet fra kundefokus og fra at være ejet af kunderne til at fokusere på at spekulere sig til de milliardgevinster Finans.dk skriver om disse dage.

For bag overskrifter som “Forgyldte Energihandlere” ligger en forrådnelse af energisystemerne, som hele samfundet er bygget op omkring. Handelsselskaber, der popper op i en lind strøm vidner om den voldsomme gevinst, der kan hives hjem på ganske kort tid, blot ved at flytte energi fra et land til et andet – eller sågar fra én del af landet til et andet.

Det er simpelthen ikke længere korrekt, at disse algoritme-byggere udgør et gode for den generelle dansker og for energisytemerne, som Anders Plejdrup Houmøller ellers påstår i interview med netop Finans.

Aktieselskaber frem for andelsselskaber

Grunden til min påstand om, at det ikke rigtig gavner energiforbrugere, det vi vidner i øjeblikket er todelt;

• Rendyrkede spekulationshuse tjener styrtendes på udelukkende at flytte fx strøm rundt mellem områder og udnytte prisforskelle og adgang til kabelkapaciteterne mellem lande eller landsdele – som fx. kablerne mellem Jylland og Tyskland eller mellem Sjælland og Fyn. Her kan nævnes selskaber som InCommodities, PowerMart og MFT, der alle hører under denne kategori af spekulative selskaber. Disse har oftest meget lave opstartsomkostninger og en minimal risiko, da det er kortsigtet spekulation.
• Elmarkedet består dog også af energihandlere, der har gas- eller elkunder – ofte er disse ældre andelsselskaber, som altså står for den fysiske levering af el, gas, biogas mm. Normalt har andelsselskaber været i verden for at optimere værdien for andelshaverne, og at have et mere langsigtet perspektiv. Men disse selskabers ledelser har været smarte de sidste mange år, og har dannet aktieselskaber under sig, som så kan drive spekulationen. Derfor er Energi Danmark, Norlys Energy Trading og andre sådanne selskaber i verden – og det er specielt her, det kan være problematisk med gigantiske bonusser. For almindelige kunder har tabt stort i 2022; mens medarbejdere altså forgyldes – en mere ligelig fordeling der, kunne være at ønske. Læs mere om mit syn på andelstankegangen anno 2022.

Hvordan kommer det retur til samfundet?

Man kan argumentere for, at disse selskaber også betaler skat i Danmark, skaber arbejdspladser og at medarbejderne også spytter i statskassen. Men igen runger det lidt skingert, når man samtidig husker på, at der i 2022 skete konkurser ovenpå de vilde prisstigninger. Lokalsamfunds små købmænd lukkede ned og private måtte flytte fra hus og hjem.

Det kan også argumenteres, at de tjener den største del udenfor landets grænser – på handel mellem lande udenfor Danmark. Det er dog en fattig argumentation – som at sige, at blot man ikke springer foran i køen, hvis nogen ser det. For energipriserne har i høj grad drevet inflationen, hvilket også er en yderligere udgift for den almindelige kunde.

Så det er svært at se, hvordan pengene ender retur hos kunderne. Især såfremt disse bonusbeløb er både to og tre-cifrede millionbeløb til enkeltpersoner.

Version 4.0 – en ny måde at drive energimarkederne, tak

Der er behov for en ny måde at drive vores energimarkeder på. Det kan øjensynligt ikke lægges over på skuldrene af griske energihandlere, der ikke anser kunder som interessante men langt hellere vil bygge algoritmer i regneark, der kan handle titundevis af handler hver dag med det eneste mål at tjene penge.

Vores samfund står og falder på velfungerende energimarkeder, og samtlige almindelige virksomheder er afhængige i en eller anden grad af energien. Ramler det hele sammen i bonusfester, ryger endnu mere forbrug væk fra Europa og højest sandsynligt til områder, hvor der blot opstilles mere fossil-drevet elproduktion.

En måde kan være at tage energien tilbage – og være endnu længere ovre hos producenten i køb af fx strøm – her er PPA en løsning.

Kun få ville efterlades uden store summer

Finans beskrev i starten af året, hvordan et af selskaberne allerede havde vist enorme stigninger i indtjeningerne, da regnskabet for det selskab kom ud i sommeren 2021. Jeg spår dog, at det er toppen af isbjerget, og den kommende regnskabssæson fra disse spekulative selskaber, vil vise det hele – medmindre noget skjules i skattely.

Fælles for de fleste energihandlere har længe været, at kunne de ikke få den løn, de ønskede, startede de selv med spekulationen og med meget stor sikkerhed hev de gevinster hjem allerede efter få måneder. Det bevidner de første regnskaber fra disse energikøbmænd om. Samtidig kan hr og fru Jensen kigge på – og danske virksomheder har betalt kassen i 2022 for den første politik og energimarkedernes mekanismer krydret med de nylige granskninger af forsyningsselskabernes mangel på konkurrenceudsættelse.

Integreret energisystem til Fremtiden bygges i 2023

15 maj, 2023 | Energipolitik

Europa diskuterer bedste metoder mod energikriser, mangel på energi og bygning af fremtidens integreret energisystem – det bygges allerede nu.

En masse baseload-forbrug – altså forbrug, der stort set bruger strøm 24/7 – bygges i form af datacentre, og også vores elektrificering generelt af samfundene bidrager til øget elforbrug på alle timer af døgnet. I hvert fald såfremt, vi alle ønsker at opretholde nuværende måde at bruge el på, hvor der konstant er ligevægt i elnettet – og derfor ikke udfald, som man ellers møder på ferier i fjerne egne indimellem.

Viljen til en bæredygtig fremtid er her

Virksomheder forsøger konstant at skære ned i energiforbrug, at forbruge smartere og dermed være med til at skære i CO2-udledningen, hvilket initiativer som fx CO2Puljen nu skal hjælpe på vej. Energi er bare ikke et nulsumsspil – jeg tror ikke på net Zero sådan helt overordnet er muligt i en moderne verden.

Jeg tænker ikke alle vil være villigere til at stoppe dataforbrug, lægge smartphonen på hylden og flytte i en skov og leve af bær. I hvert fald de færreste. Net zero er et skridt i den rette retning – men vi bør hele tiden holde fokus på, hvad der rent faktisk kan gøres nu og her.

For en 2050-strategi bliver let udvandet af tiden, og så opnår vi ikke det, vi måske kan ved at samarbejde allerede nu. Netop derfor arbejder jeg i MPS-SOLUTIONS på PPA energifællesskaber, hvor en PuljePPA vil kunne give bæredygtigheden et boost hos kunder, der er klar.

Energisystemet lige nu fx energisystem til fremtiden

Mens virksomheder er klar til at arbejde for at mindske CO2-udledningen, flyver diskussionerne rundt i Europa. For hvordan skal fremtidens energisystemer bygges?

En del af svaret har vi allerede – for der bygges fortsat masser stabilt forbrug – som fx datacentre og PtX-anlæg som godtnok mest skal drives, når sol og vind er der – men som for fleres vedkommende meget ser ud til at kræve en vis form for el konstant. Så det stabile forbrug kommer, og vi har brug for stabil produktion for at kunne holde liv i elmarkedet, det behøver man ikke være civilingeniør i energisystemer for at regne ud.

Elnettet presses allerede nu af den megen vedvarende energi i form af sol og vind, og de former for energi kan også noget – men de bør og har sådan set altid været designet til at være et tilskud til den stabile baseload-produktion. Før i tiden var det kul mm. Nu er det kul, olie, atomkraft mm – hvoraf jeg 100% foretrækker atomkraft, som Anders Lund Madsen undersøger.

Lad os vælge det bedste for planeten – der er ingen Planet B

Vi bør altså sigte efter de bedste løsninger for planeten og fremtidens bæredygtige energisystemer og her spiller CO2-neutralt eller meget lidt CO2-udledende atomkraft givetvis en større rolle, end vi hidtil har villet indse. Der er om ikke andet brug for åbne dialoger omkring det, og ikke blot en affejning, som fx Brian Vad Mathiesen leverer gang på gang. Det er efterhånden trættende – for en meget stor del af befolkningen er ved at sande, at det bliver svært uden.

Vi bør samarbejde – energibranchen spiller en afgørende men forbrugerne har også meget at skulle have sagt omkring, hvad der kommer til at ske og kan ske for energisystemet og denne kolossale opgave kræver samarbejde. Hvorfor vi bør fokusere på de bedste løsninger og ikke udskamning af andre. Det bliver for politisk i så fald.

Blockchain: Energinets redningskrans til Concordium i 2022

10 jan, 2023 | Energipolitik

Blockchain-teknologien Concordim modtager stort sats fra det offentligt ejede Energinet, der står for distributionsnettene i Danmarks energisystemer, og kommer altså med redningskrans til Lars Seiers lettere kuldsejlede blockchain-teknologi.

Mystisk timing bag blockchain-sats

Udefra ligner det dog en yderst tilfældig spekulation fra myndighedernes side i en tvivlsom teknologi, der tilmed bruger enorme energiressourcer, hvis man ser generelt på kryptoindustrien og altså de bagvedliggende blockchain-teknologier. Selvfølgelig er Bitcoin ikke at sammenligne med Concordium, og Energinets sats er da også i retning af, at det skal hjælpe med at verificere grønne certifikater.

Men det ligner et sats med hovedet under armen, for forbrugerne i Danmark, de forbrugende virksomheder, er ved at få indsigt i, at certifikater alene ikke får os i mål med den grønne transition væk fra fossile brændsler.

Det gør derimod action – og i og med vi som land ensidet satser på sol- og vindenergi, er certifikaterne reelt set kun til for producenterne, der kan sælge dette ovenpå elprisen time for time.

Viljen fra forbrugende virksomheder er der

Virksomheder er dog mere og mere interesserede i at gøre en reel forskel, trods mange sager omkring greenwashing – og senest også eksempler på greenhushing.

Vi bør kunne tale om de projekter, der sættes i søen hos danske virksomheder i form af energibesparelser, smartere forbrug og energifællesskaber, så andre kan drage nytte af den viden. Men det kommer ikke over natten – og mens vi altså nu kan se en kæmpe sum penge sendt i retningen af Lars Seier, der holder til i udlandet, virker det til at være op til forbrugerne at løfte barren i energimarkederne.

Hvis du har gode forklaringer på, hvorfor Energinet investerer i Concordium, hører jeg gerne din synsvinkel.

Strømpyramiden – spareredskab fra Energistyrelsen

Det er dog ikke alt, der kommer fra de offentlige instanser, der ser mystiske ud. Energistyrelsen har nemlig lavet Strømpyramiden, som vi kendte det tilbage i tiden mht mad. Og den giver et hurtigt overblik, og kan let forstås af børn i familien, de enkelte medarbejdere mm.

Spareråd som at lægge strøm forbrug, når den er billig eller når net-tarifferne er lavest, er vi efterhånden alle bekendte med og Danmarks samlede strømforbrug og generelle energiforbrug tegner i retning af, at hele landet har sat voldsomt ind i forhold til at spare på energien.

Om end det henvender sig mest til private, skal man som virksomhed ikke undervurdere vigtigheden af at have medarbejderne med på vognen omkring energibesparelser. Der kan spares meget i hverdagen ved få tiltag.

Sparetiltag skal have mening

Der er stadig rigtig mange virksomheder, som har løbende konkurrencer omkring strømbesparende tiltag med en elforbrugsberegner eller udlodder præmier til kvartalets mest sparende afdeling eller andre tiltag. Alt sammen positivt, men det er i samme ombæring vigtigt at sige, at i og med energipriserne er faldet i pris, burde offentlige institutioner måske overveje at skrue en anelse op for temperaturerne hos medarbejderne.

Jeg sidder selv som eksamensvagt af og til, og det er med at have de tykke trøjer med for ikke at fryse – og det tror jeg altså ikke gavner på effektiviteten hos medarbejderne eller de studerende. Medmindre de selvfølgelig får lov at bruge løs fra toppen af Strømpyramiden og må sætte radioen på høj volumen og danse med.

Det spændende skal omsættes til vedholdenhed

De spændende konkurrencer og tiltag på arbejdspladserne skal nu omsættes til vedholdende ændringer i vaner, og energibesparelserne skal gerne være en naturlig del af hverdagen hos medarbejderne.

Derudover kan det være en ide at følge med i tendenser for elprisen – følg fx elpriser time for time, men måske ikke de enkelte dage, men over lidt længere tid. Det forsøger jeg selv at sætte spot på ved at holde øje med elpriserne over længere perioder.

Valg af aftale og selskab til dit elforbrug

Energistyrelsen laver en del materiale udover Strømpyramiden, og det kan måske være et kig værd for jeres virksomhed. Klik her.

Når det kommer til valg af elaftale og elselskab, når I står og skal indgå nye energiaftaler, kan det være en fordel at have en uvildig part med, da sælgeren oftest arbejder for energiselskabet og ofte aflønnes efter, hvor stor dækningsbidrag sælgeren kan få hevet i land. MPS-SOLUTIONS har heldigvis over 10 års erfaring direkte med udregning af salgspriser, købspriser og markedernes bevægelser i det hele taget.

Måske har I allerede fundet de største besparelser på selve energiforbruget – men 2022 var et eksempel på, at uden helt skarpe indkøbsaftaler på strøm til erhverv, kan det alligevel koste dyrt.

Viking Link bør udskydes

30 nov, 2022 | Energipolitik

Kulde over kontinentet og deraf vilde elpriser, bør få en kommende energiminister til at udskyde Viking Link fra december 2023 til ubestemt tid. Dette skal bestemt ikke ses som et nedfald mod Energinet udlandsforbindelser generelt, for der kan være god gang på jorden med interconnectors, der kan flytte strøm – og dermed især flytte vedvarende energi, når vinden blæser eller solen skinner.

Solen skinner ikke konstant og vind kan udeblive

Vejret i december har givet årets sidste måned elpriser markant over perioden oktober-november, hvor ekstremt lunt efterårsvejr med blæst over land fik elpriserne til at rasle ned fra tinderne set i sensommeren. Nu er det lune vejr aflyst af frostgrader, megen lidt sol og vindstille dage. Dermed produceres ikke nær nok el fra sol og vind til at dække behovene, og derfor er der i flere lande startet elproduktion fra både kul og olie. Elkablerne sydpå og snart til England koster kassen for den danske forbruger.

Nedenfor ses elpriserne time for time 13. december 2022. En skælsættende dag, hvor vi får en snigpremiere på en elprisprognose 2023 og fremad. Nemlig, hvor Danmark såvel som Sydnorge kan ende med det korteste strå, da vi kan komme til at se mange flere dage, hvor vi ender med højeste elpriser. (se i øvrigt mit skriv fra 2021)

El flyder mod højere priser – også på Viking Link

El flyder altid mod højere priser. Noget der kom som en overraskelse for en del i markedet, da Norge tog kablet til England i brug slut 2021. Men der er i markederne bred enighed om, at udlandforbindelserne er hævende for priserne. Det har Norge følt hårdt i 2022 og Danmark har følt det siden 2019, hvor vi fik kabel til Holland og fortsatte udbygningen af elkabler til Tyskland.

Før i tiden rådgav mange elkunder til blot at købe “systemprisen”, mens EPAD (Electricity Price Area Difference”) blev negligeret. Men netop denne EPAD er et tillæg til Systemprisen for at få strøm leveret i fx Jylland eller på Langeland for den sags skyld.

Det er altså en del af den endelige elpris, når strømmen hives ud af stikkontakten, og derfor noget man før eller siden kommer til at betale.

Energinet udlandsforbindelser – evt. det bør udskydes

England har i øjeblikket sat loft over befolkningens elregninger – og deres systemoperatør har beroliget befolkningen i den nuværende situation med skarp kulde ved at udtale at befolkningen bare kan “forbruge energi som de plejer”.

Det havde været nærliggende at skrive, at “the public is still urged to save energy” eller noget i den retning – noget som man i Sverige og mange andre lande allerede gør.

Nuværende Viking Link tidsplan kan altså med meget stor fordel ændres. Det er i hvert fald svært at kigge på, at vores virksomheder og husstande kæmper for at komme gennem regningerne, mens man i England øjensynligt ikke gider gå op i energibesparelser og i øjeblikket kompenserer befolkningen fra de hårde sandheder omkring elpriser 2022 og fremad.

Glem ikke konkurrenceevnen

31 aug, 2022 | Energipolitik

EU har afholdt ekstraordinært møde omkring energisituationen i Europe med sigte på at komme energiforbrugende virksomheder i hele EU til undsætning. Vi bør dog ikke glemme konkurrenceevnen og vi skal samtidig passe på med alt for spredte nationalistiske tiltag i den energikrise hele kontinentet står midt i. Desværre er det ikke mange indspil, de har fået og selv danske myndigheder, har ikke lavet meget larm omkring det.

Imens drejer mange bagerier, små købmandsforretninger og andre virksomheder nøglen og må give op overfor de eksploderende energipriser. Desværre er regeringens sidste tiltag hverken nok, eller i stand til at dæmme op for problemerne tids nok.

For danskerne og danske virksomheder bliver bedt om at tisse i bukserne, og udskyde energiregninger, der jo altså indeholder moms og afgifter. Hvad regnestykket bare ikke har taget højde for, er hvis energipriserne holder sig på nuværende niveau eller måske tilmed vil stige fremover. Så vil vi stå med tis i bukserne og være nødsaget til at blive i frostrummet med en konkurrenceevne der er totalt eroderet.

Vi skal passe på de nationalistisk tiltag

England har i mellemtiden indført loft over energiregningerne denne vinter for private, mindre virksomheder, offentlige instanser og velgørenhedsprojekter, og lækkede dokumenter viser ifølge finans.dk, at regeringen herhjemme barsler med yderligere tiltag (“vinterhjælp”) til at bekæmpe vinterens komme med dertil hørende høje energipriser.

Men at hvert land finder egne løsninger afhængig af statskontoen, er for mig at se en farlig rute – for hvorfor skal Norge fx fortsætte med at eksportere, når engelske eller andre forbrugere med tiltaget om loft over omkostningerne, dermed får lavere incitament til at spare på energien set i forhold til uden sådanne tiltag?

Hvorfor skal Sverige fortsætte eksport af billig vand- og kernekraft til Danmark, såfremt de danske forbrugere kompenseres mens svenskerne måske ikke gør? Og mens danskerne står og peger fingre ad atomkraften over sundet og i andre lande og regeringen 2022 fortsætter sin entydige fokusering på vind- og solenergi som løsningen på alle gordiske knuder?

For netop at det bliver lettere at være englænder og priserne for de private og virksomheder holdes i ave, betyder samtidig at Norge, der eksporterer til England må stå og undre sig over denne udvikling. For hvordan skal man fortælle sin befolkning, at den oplever de højeste elpriser af landene omkring, mens fx England substituerer deres virksomheder, som dermed indirekte opnår en form for øget konkurrenceevne overfor de norske virksomheder?

Og hvordan vil man som nordperson stille sig med udsigten til, at trods man nu sparer på energien, så har landet man eksporterer strøm til pludselig et mindre incitament til at spare på det samme?

Vi må holde sammen ift. danmarks konkurrenceevne 2023 sammen med EU

Europa bliver nødt til at se problemerne vi står i på en mere sammentømret måde. For vi har simpelthen ikke råd til at sub-optimere hvert land for sig, for det vil medføre interne stridigheder. Derimod må vi forsøge at holde fast i den konkurrenceevne vi trods alt stadig har. Vi må altså ikke glemme vores stærke position i at energioptimere og spare på energien. For vi er i mine øjne under et bombardement af økonomiske slag i øjeblikket. Vores virksomheder taber netop konkurrenceevne med den verserende energipriskrise, mens Asien står klar til at absorbere al efterspørgsel vi trods alt må have i hold endnu.

Samtidig meldes der om flere fragtskibe på vej ud fra forskellige skibsværfter rundt omkring, hvilket blot vil puste til ilden og gøre varer fra Asien endnu mere tillokkende.

Vi risikerer i mine øjne at stå med et Europa, der sejles agterud af konkurrencen fra Asien, hvor man er fløjtende ligeglad med hvor meget kul, der bliver benyttet i energiproduktionen. Det bevidner nedenstående graf ret tydeligt om.

Der bliver skovlet uanede mængder kul i ovnene i Asien, og med vores regerings ensidede satsning på vindmøller og solenergi, tror jeg desværre vi kan risikere at sætte mere end den nære konkurrenceevne på spil. Fremtiden kræver enorme mængder energi, der måske ikke udelukkende kan produceres gennem vindmøller og solceller.

Vinterhjælp på vej, der vil fjerne elafgiften?

Regeringens lækkede dokumenter omkring en såkaldt “vinterhjælp” vil bl.a. fjerne elafgiften i første halvår af 2023, og det virker jo som en kærkommen håndsrækning i en situation som den landet står i i efteråret 2022. Den kommende vinter ser unægteligt barsk ud, og der må tænkes ud af boksen. Elafgiften er en af måderne at skrue på. Men vil vi det grønne fremover, må det stadig gerne koste at forbruge energi. Det risikerer vi at kaste bort, såfremt priserne fx klapper fuldstændig sammen på baggrund af en potentiel astronomisk recession. Men i og med der kun tales om første halvår af 2023 giver det god mening.

Der kan altså være fin ræsonnement i at fjerne det meste af elafgiften, da man også fra centralt hold, gerne vil have de private husstande væk fra naturgas og over på el-baserede varmepumper og at vi ser en generel tendens til et mere og mere elektrificeret samfund.

Virksomheder får dog kun delvis gavn af dette, da mange allerede får refunderet elafgiften, men det er samtidig en håndsrækning til netop virksomhederne, fordi danskerne således får en anelse lettere ved at få enderne til at mødes. Og så vil de høje priser nok stadig sætte en stopper for et uhæmmet energiforbrug under alle omstændigheder. Så der er bestemt ide i at kigge i den retning en fjernelse af afgiften vil give.

Dette vil også kunne give en smule af den tabte konkurrenceevne retur, om end landet stadig står med mørke udsigter i et globalt spil om kundernes gunst med faldende fragtrater og et Asien, der potentielt opsnapper billige råvarer fra Rusland. Og netop her skal vi forsøge at holde sammen i hele Europa. For vi har brug for hinanden – og jeg spår at vi får endnu mere brug for hinanden i fremtiden.

EU’S FORSLAG TIL INDGREB I ENERGIMARKEDERNE

ENERGIMARKEDET KRAKELERER – RENTEMARKED FUNGERER

Energimarkedet krakelerer mens rentemarkedet fungerer. For banker udsteder lån med fast rente, og mange har brugt dem til at sove bedre i en økonomisk virkelighed, hvor inflationen raser, naturgassituationen er uoverskuelig og usikkerheden generelt er enorm. I energimarkederne plejer der ligeledes at være mulighed for at prissikre sig ud af ubekendte omkostninger på el, naturgas og andre energiformer. Ligesom de faste renter. Det frie energimarked har fungeret i mange år, men er noget vingeskudt i øjeblikket, hvor forbrugere styrtbløder mens der festes hos producenterne.

Men siden februar har de fleste energiselskaber haft lukket for mulighederne for at købe fx gas og el til faste priser. Det på trods af, at der heldigvis gennem hele perioden siden har været mindst et selskab, der faktisk har stillet faste priser. Så force majeure er der ikke tale om.

Der er voldsom volatilitet i energimarkederne ja, men det var vel en stor del af det, energiselskaberne kunne sikre kunder imod med netop faste priser? Og det er vel en del af baggrunden bag privatiseringen af fx elmarkedet tilbage i 1999? Hvor man via privatisering ville sikre større konkurrence på elmarkedet og altså noget, der sigtede mod bedre muligheder for private og virksomheder ved køb af energi.

Hvordan selskaber der er medejere af en producent af vindmøllestrøm kan forsvare overfor kunder og ejere at efterlade dem i uden muligheder for at købe noget af den strøm, de dermed selv er med til at producere, er for mig en gåde.

For mens flere producenter tjener godt på at være fx. vindmølleejer, taber kunderne konkurrenceevne og efterlades med enorme ekstraregninger på energi fremover.

Er det fair og en ordentlig måde at drive jeres selskaber på, der i mine øjne har et kæmpe ansvar i forbindelse med vores energi, hvilket verden er dybt afhængig af?

PRES PÅ SAMMENHOLDET I NORDENS ENERGIMARKEDER

I Norge er Norsk Industri disse dage på trapperne med forslag til, hvordan man kan dæmme op for energikrisen, for de mærker også hvordan kabel til England og Danmark hæver deres pris vildt disse tider. Knut E. Sunde er på Twitter og frygter disse prisstigninger forhindrer yderligere investeringer mm, hvilket igen vil ramme vores økonomier i det lange løb. Link til artikel på e24.no.

I Sverige undrer befolkningen sig over, at man sender svensk strøm ud af landet til en brøkdel af, hvad Norge og Danmark sender det videre i systemet til højere prisområder til. Se indlæg på LinkedIn her.

PRES PÅ NORMALT VELFUNGERENDE ENERGIMARKEDER

Vi står med energimarkeder, der mange år har fungeret i norden. Danmark, Norge, Finland og Sverige har været frontløbere på grøn energi, men med de udlandskabler Energinet og Statnett har stablet på benene, ser vi disse dage konsekvenserne. Rationering af vandmagasiner i Norge, ulmende utilfredshed i befolkningerne og begyndende konkurser og privatpersoner der bliver tvunget fra hjemmet, fordi pengene ikke er nok til at betale varmeregningerne eller elregningerne.

Vi bliver nødt til at sætte ord på krisen, for vi står på tærsklen til en krise, der kan afstedkomme skænderier mellem vores brødrelande fremad, og generelt gennem hele Europa, fordi energikrisen får lov at vokse sig så stor. Energinet og Statnett ønsker ikke den åbne debat omkring udlandskablerne, men fakta er, at vi siden 2019 har set stigende negative konsekvenser for forbrugerne i Norden. Se også mit skriv fra december:

ENERGIMARKEDET KRAKELERER OG FORDELINGEN SKÆVVRIDES

Producenterne eller ejere af fx vindmøller (og flere spekulanter) tjener for meget i øjeblikket, og forbrugerne er oftest efterladt til de variable priser, der i mine øjne sagtens kan bliver voldsomt meget højere. Samtidig benytter Rusland Nord Stream 1 til et kvælertag på Europa, mens de stadig tjener styrtende på den mængde naturgas, de trods alt stadig sender herned – blot mange flere penge for meget mindre mængde. Det er helt skørt. Og samtidig mister hele Europa konkurrenceevne til Asien, som mange steder nok deltager i brandudsalg af russisk gas, stål, olie og meget andet.

Det vil klæde danske politikere at stoppe deres smædekampagner mod hinanden og faktisk arbejde. De er sat i folketinget for at varetage landets interesser, og det kan i mine øjne aldrig være at køre landet mod amerikanske tilstande, hvor der bruges mere energi på at svine hinanden til fremfor selv at komme med løsningsforslag.

Ovenstående er svært at være uenig i, om man så er blå, rød, grøn eller lilla. For selvom man måske tænker markeder skal have frit løb, så er det altså ikke tilfældet i øjeblikket. For forbrugere, virksomheder og altså kunderne er lukket ude af butikken. Sælgerne som energiselskaber står med så stor magt, at de smadrer vores økonomi fuldstændig i øjeblikket. Mange større virksomheder er måske kommet ombord PPA-aftaler direkte med selskaberne, men hvor efterlader det hele samfundet, hvis mange snart ikke kan betale regningerne? De selskaber rammes også, når deres kunder mister mulighederne i energimarkedet.

KONKURRENCE PÅ ENERGIFORBRUG VIA UDBUD

Konkurrence via udbud ved mps-solutions eller via. en generel prisforespørgsel hos de skarpeste leverandører i markedet. mps-solutions analyserer de indkomne tilbud og rådgiver om fordele og ulemper ved de forskellige bud. Her lægges vægt på hele tilbuddet, så der også skeles til gebyrer og leverandørens fleksibilitet i volumen mm.

Jeg kender energiselskaberne i Danmark og følger løbende med i deres resultater. Så omend jeg ikke kan give en garanti – så holder jeg skarpt øje med de forskelige leverandører, I præsenteres for gennem mps-solutions. Jeg vil aldrig anbefale leverandører, som måske hænger i vandskorpen mht egen overlevelse.

Jeg er samtidig yderst omkostningsminimerende, og ved, at I ikke har brug for endnu et dyrt system eller tynde floskler om, at jeg er Danmarks førende osv. Her er ikke brug for et helt energiteam – jeg lader i stedet resultaterne tale for sig selv. For jeg ved, hvor min integritet er.

ERFARINGEN ER HALVDELEN AF JOBBET SOM ENERGIMÆGLER

Arbejdet som energimægler er egentlig ikke så kompliceret, som andre måske gerne vil have det til at lyde. Det er til gengæld ikke alle, der har den direkte erfaring med handlen med produkterne bag jeres aftaler. Det har jeg – og jeg ser det selv som en fordel, at jeg ikke stiller med et helt energiteam, der skal aflønnes og have bid af kagen – jeg er jeres medspiller.

ET TYPISK FORLØB KAN SE SÅDAN UD

TIDSPLAN

Sammen lægger vi en strategi for køb via udbud. Vi udgør dermed et energiteam, der sikrer forventningsafstemning og målsætninger. Samtidig holder vi et skarpt blik på markederne og forsøger i fællesskab at time det optimalt – alt i forhold til ønsker om sikkerhed, ricisi og muligheder hos netop jeres virksomhed.

FORHANDLINGER / UDBUD

Jeg gennemgår alle indkomne bud, og giver en klar anbefaling ud fra de kriterier vi i fællesskab har opstillet før hjemtagning af priser, hvorefter en samlet betragtning udgør beslutningsgrundlaget for jeres valg af leverandør

KONTRAKT

Jeres nye kontrakt kvalitetssikres og gennemgås af mps-solutions, der ligeledes er med jer i hele aftaleperioden ved tvivl eller administrative opgaver

I sparer tid og får samtidig et erfarent blik på aftaler og gennemlæsning af alt med småt

KONKURRENCE VIA UDBUD – OGSÅ OFFENTLIGE

Er ofte nogle større størrelser, og som indkøber i en offentlig stilling, kan det være rart at være forberedt på udbuddet, når det drejer sig om komplicerede markeder. Derfor tilbyder jeg også rådgivning direkte til indkøbere i det offentlige, der således kan oplæres i energimarkedernes mekanismer, så udbud bliver stillet på mere oplyst grundlag.

STYR PÅ UDBUDSMATERIALET

Jeg kan være med til udarbejdelse af materialet og data, og kan medvirke til, at udbuddet gennemføres med størst mulige gevinst for den offentlige udbudsstiller. Jeg kender energiselskaberne i Danmark og følger løbende med i deres resultater. Så omend jeg ikke kan give en garanti – så holder jeg skarpt øje med de forskelige leverandører, I præsenteres for gennem mps-solutions. Jeg vil aldrig anbefale leverandører, som måske hænger i vandskorpen mht egen overlevelse.

Jeg er 100% uafhængig, så INGEN af leverandørerne betaler penge til MPS-SOLUTIONS.

Jeg er samtidig yderst omkostningsminimerende, og ved, at I ikke har brug for endnu et dyrt system eller tynde floskler om, at jeg er danmarks førende osv. Jeg lader resultaterne tale for sig selv. For jeg ved, hvor min integritet er. Arbejdet som energimægler er egentlig ikke så kompliceret, som andre måske gerne vil have det til at lyde. Det er til gengæld ikke alle, der har den direkte erfaring med handlen med produkterne bag jeres aftaler. Det har jeg.

Jeg ved, hvordan priserne i markedet skrues sammen, og har siddet på den anden side af forhandlingsbordet og regnet priserne, som sælgerne havde med i marken.

TÆRSKELVÆRDIER

Tærskelværdierne er de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af. Det er dermed ikke alle offentlige indkøb, der skal underlægges stringent styring, men mindre indkøb kan også håndteres gennem mps-solutions, hvormed 100% uafhængighed sikres for den ansvarlige myndighed.

Kilde: https://www.kfst.dk/udbud/udbudsregler/taerskelvaerdier-2022-og-2023/

Brownouts lurer – hvordan prioriteres elkabler? – MPS-Solutions

10 aug, 2022 | Energipolitik

Den verserende kulde med lave temperaturer, der lurer over det meste af Europa, skaber risiko for lurende brownouts – strømafbrydelser – forudset eller ej. Ingen er sikrede her, hverken hospitaler, virksomheder eller private. Af den simple grund, at det simpelthen ville være for vanskeligt eller måske tilmed etisk umuligt at skulle træffe en sådan beslutning.

Brownout vs blackout

Strømafbrydelse Horsens koster millioner og mistede muligheder

Man virksomheder er på grund af faren for brownouts allerede i gang med nødplaner ved en eventuel strømafbrydelse. Enkelte selskaber har allerede følt konsekvenserne ved strømafbrydelser, som fx Danish Crown, der ifølge artiklen i Jyllands Posten mistede et stort millionbeløb på grund af 40 minutter strømafbrydelse i Horsens i midten af oktober 2022.

I tilfældet Danish Crown i oktober, var der tale om teknisk fejl, men skuer vi fremad i tiden og forestiller os afbrydelser på uforudsigelige steder i Danmark i en kommende udbudsklemme – fx i forbindelse med det meget kolde vejr vi har i vejrudsigterne for tiden – står man som virksomhed og gerne vil forberede sig. Det er ikke sikkert man kan gøre det store – men at forberede sig og have nødplaner virker som rettidig omhu i en tid med alverdens usikkerheder i verden.

Årsager til strømafbrydelser – presset forsyningssituation

Der kan være mange årsager til brownouts eller andre strømafbrydelser, men denne vinter i 2022, har vi oplevet en stærk kulde komme meget pludselig. Heldigvis har vi meget fyldte gaslagre, så udgangspunktet har været nogenlunde. Men strømafbrydelser kan stadig blive aktuelle denne vinter, eftersom også Sverige advarer mod dem, da atomkraftværker er ude til vedligehold.

Trods mere kabelkapacitet mellem Norge og Sverige, er myndighederne i Sverige ude og bede befolkningen om at mindske energiforbruget ved blandt andet at skrue ned for temperaturerne i de svenske hjem.

Den bagvedliggende årsag til risikoen for brownouts denne vinter stikker mange retninger. Men det kan ikke undgås, at man retter blikket på manglende baseload-produktion – altså produktionen fra kulkraftværker, atomkraftværker eller andre, der producerer 24 timer i døgnet. Vi er meget afhængige af sol og vind efter den grønne agenda er rykket helt op på den politiske dagsorden.

I øjeblikket er kul dog tilbage i Danmark alligevel. Og det er tydeligt, at der mangler lederskab i elmarkedet – og især Energinet mangler at fortælle alle informationer til de danske forbrugere om, hvad kan ske i tilfælde af brownouts.

Hvordan prioriteres elkabler?

Energinet – den danske elnetansvarlige – mangler at løfte sløret for, hvordan vores udlandskabler prioriteres i forbindelse med risiko for strømafbrydelser. For Danmark har udbygget kabelforbindelserne til højere prisområder i vildskab over de senere år, og derfor bør vi som elforbrugere kunne afkræve en prioritering af disse kontra indenlands forbrug i tilfælde af brownouts.

Altså vil strømmen kappes først fra danske virksomheder, eller vil eksporten til Tyskland fx blive nedskaleret?

Næste år får vi elkabel til England også – endnu et højprisområde sammenlignet med Norge og Sverige, som historisk har haft lavere elpriser. De er dog prisgivet for tiden og er i samme båd som Danmark.

Dog med den store forskel, at de sagtens kan klare sig uden udlandsforbindelserne – det kan Danmark bestemt ikke endnu, da vi fortsat er nettoimportør af el hvert år. Vind og sol slår altså ikke til endnu – og da det øjensynligt er eneste foretrukne produktionsformer fra myndigheder, forskere på Aalborg Universitet og andre kloge hoveder i markedet, kan det ikke passe forbrugerne skal spises af uden at kende sandheden omkring elmarkedet. Vi lever i 2022 – snart kigger vi elpriser 2023 og informationsniveauet er hævet meget det sidste år, da hele landet kigger på elprisen time for time.

Elkunder betaler kassen for udlandskabler fra 2021

10 jan, 2022 | Energipolitik

Elkunder betaler kassen fra 2021 og havde ondt i efteråret 2022. Måske er det værd at genoverveje vores elkabler til udlandet? Energipriskrisen var på sit højeste i august og september 2022, mens vi samtidig kunne se på, at der i nabolande blev indført loft over elpriser, støtteordninger til virksomheder og andre tiltag, der skulle afbøde de ekstremt stigende energipriser.

Genovervejelse af udlandskabler til strøm?

Måske det er på tide vi overvejer, om vi skal fortsætte udbygning af elkabler til Tyskland, Holland og snart også England (fra december 2023)?

Jeg er ikke fortaler for nationalisme og protektionisme, men når Tyskland overvejede at leje flydende oliekraftværker fremfor at holde liv i deres kernekraftværker, så begynder det altså at virke ulogisk. For Tyskland ringer fortsat og betaler vores vindmølleejere for at stoppe møllerne, når det blæser for meget – hvilket har den effekt, at elprisen i Danmark ikke bliver rigtig lav de timer.

England har gennem energipriskrisen i sensommeren 2022 haft en storstilet redningspakke til både virksomheder og især også private. Normalt er der loft over prisen private engelske elkunder betaler – men den er selvsagt hævet gevaldigt med priserne i energimarkederne i Europe gennem 2022. Dog blev der indført tiltag i netop England, der gjorde at knap halvdelen af elregningen til de engelske husstande blev betalt af regeringen i forhold til markedspriserne i efterårets begyndelse.

Ikke for evigt, men i en længere periode, såfremt priserne blev, hvor de var da energipriskrisen var på sit højeste.

Og selvom man jo kan føle med alle elkunder i Europa i sensommeren 2022, er der noget, der ikke hænger sammen. For når der laves nationalistiske støtteordninger, får de elforbrugere ikke samme incitamenter til at skære i forbruget, som vi har været så gode til i Danmark. Og samtidig får deres virksomheder indirekte statsstøtte til at fastholde konkurrenceevnen.

Norge indførte også på et tidspunkt i 2022 en støtteordning for elkunderne, men når landet så sender billig norsk vandkraft til England – og altså til forbrugere, der ikke har samme incitament til at spare på strømmen, som vi havde i Danmark, er markederne altså ikke efficiente mere.

Det samme som når Danmark slukker vindmøllerne, befolkningen og virksomheder selv har støttet for at få stillet op, samtidig med producenten er glad fordi de bliver betalt for netop det – mens altså forbrugerne efterlades med en lang næse og ikke 100% ser de gavnlige effekter af den vedvarende energi i de timer.

Vi har nemlig gennem rigtig mange år betalt PSO-afgift (støtteordning for at få rejst “vedvarende” energikilder) – nu støtter vi blot over Finansloven og ikke direkte på energiregningerne. Og når vindmøllerne stoppes, får vi altså ikke længere samme negative elpriser, som vi så for få år tilbage.

Elkunder kan frygte høje elpriser rum tid endnu

Et mere sammenhængende elmarked i Europa, kan føre til stabiliserede elpriser – men det modsatte kan også gøre sig gældende.

Stabile elpriser er i sig selv ikke en dårlig ting – men når vi er kablet op til højere prisområder, hvor omstillingen måske ikke er gået så hurtig, og man samtidig lukker stabil produktion i form af kernekraftværker, så er vi altså i helt samme båd. Med stigende usikkerhed og stigende risiko for høje elpriser som følge deraf.

Vi ser altså ind i at danske elkunder får priser på niveau med netop Tyskland, Holland, England osv. – og i fremtiden med de store kabelforbindelser, kan Danmark tilmed risikere at ende som det højeste af disse prisområder, da producenter slet og ret kan sælge til højestbydende – og at vi altid har kabelkapacitet til rådighed (ikke som Holland 19. april 2023, der havde negative priser midt på dagen).

Danske private elkunder og virksomheder ramtes af en forhammer i slutsommeren 2022.

Og det gjorde ondt, kunne man læse fra stort set samtlige medier, der skrev om købmænd, fattige familier og mørklagte kolde kontorer. Det ondt i samfund rundt omkring i landet, med konkurser, lukkede dagligvarebutikker og private, der flyttede i campingvogn for at få enderne til at mødes.

Derudover var konkurrencen på det danske elmarked ikke så stor som normalt i 2022, da mange elselskaber ikke ville stille priser til kunderne som normalt (på trods af næsten samtlige elhandlere i danmark endte med milliardoverskud i 2022).

Alt sammen noget, der bør få forbrugende virksomheder til at sætte indkøb af strøm og energi generelt højere på dagsordenen. Der er brug for langsigtet planlægning i forhold til energipriser, der stadig fremad kan komme til at svinge voldsomt.

Millioner elkunder kan se frem usikre vintre

Vi gik en usikker vinter i møde, men den helt store test af energisystemet udeblev, da ekstremt mildt vejr vinteren igennem skånede Europa for endnu mere energikaos. Samtidig har Europa fået fyldt gaslagrene op gennem vinteren og står i foråret 2023 med fornuftig fyldningsgrad, der har sendt energipriskrisen på pension for nu. Både gaspriserne og elpriser time for time er for nedadgående, og sommeren ser lys ud. For nu.

Tyskland lukkede nemlig de sidste 3 kernekraftværker 15. april, og dermed går vi elkunder altså en fremtid i møde, hvor der er mindre stabil elproduktion til stede i vinterhalvåret, hvor solceller fx ikke producerer tilnærmelsesvist så meget som i løbet af sommeren. Og samtidig kan solcellestrøm ikke gemmes fra sommer til vinter (endnu).

Tag energien og magten tilbage til elkunderne

Hvad er det billigste elselskab?

Spørgsmålet er ikke nødvendigvis det rigtige at stille som elkunde.

For selskaberne har alle forcer og begrænsninger – det er med at finde jeres virksomheds behov, og derfra se på, hvilke løsninger passer bedst.

Og der er dog noget at gøre i min optik som elkunde. Og det er, at man som virksomhed netop bruger den fokus alle har på strøm og energi generelt i øjeblikket til selv at tage affære og altså gå mere ind i, hvordan man som virksomhed ønsker at blive stillet i fx elmarkedet fremover.

Kan man tåle de tæsk, der sås i efteråret 2022, eller vil man have mere stabilitet og sikkerhed i nogle budgetter, der så omvendt kan gøre, man har lettere ved at styre egne salgspriser?

Netop der spiller jeg gerne ind som 100% uvildig energimægler og rådgiver omkring PPA og andre løsninger. For mine kompetencer og viden er ikke kommet over natten. Den er kommet med erfaring over to årtier direkte på handelsbordene i forskellige markeder – de 10 direkte i elmarkedet. Er man i tvivl, kan man bladre gennem mine artikler, og se helt tilbage i min start som selvstændig, at jeg råbte vagt i gevær og forsøgte at råbe myndigheder og andre op før krigen i Ukraine.

Så jeg har ideer til fremgangsmåder, men det er til syvende og sidst jeres valg – det er min opgave at sørge for I får alle mulighederne at se, og selv er med til at træffe beslutninger om det videre strategiske indkøb af el, naturgas og grøn investering. Et muligt samarbejde kan forløbe således:

OVERBLIK – STRØM, NATURGAS OG GRØN INVESTERING