Danmarkshistoriens største havvindsudbud er indgået. 9 GW havvind, der potentielt bliver til 14 GW ved overbeplantning er aftalt mellem Regeringen og øvrige partier. De store kunstige øer i Danmark ønskes at bidrage med grøn strøm til produktion af blandt andet grøn brint via. fx vindmøller i Nordsøen. Det skriver Klima-, Energi og Forsyningsministeriet her.
Det sprængende i den nye aftale, der landede 30. maj 2023, er, at den danske stat skal eje 20% af de kommende vindmølleparker. Dermed går den danske stat ind og tager aktiv ejerskab af dansk vindeventyr, hvor drømmene er et PtX-eventyr oveni hatten.
Grønt Erhvervsforum skal rådgive om Danmarkshistoriens største havvindsudbud
Regeringen havde i 2019 lanceret et Grønt Erhvervsforum, der skulle bidrage med input til den grønne omstilling. Det forum relanceres altså nu, og skal give input til at få implementeret det store havvindudbud, hvor staten altså selv skal indgå som medejer.
Forummet bestod, da det blev lanceret, af Erhvervsministeren, Klima-, energi- og forsyningsministeren, Udenrigsministeren og en lang række andre ministre samt direktører for fx Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Energi og Concito samt Klimarådet.
Umiddelbart ser det jo ud til, at der vil komme fornuftige input i et sådant Grønt Erhvervsforum – faren er dog, at det drukner, i meget få møder med mange mødedeltagere, og det så blot bliver for syns skyld.
Klimaministeren udtaler:
Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 GW havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden. Vi indfører nogle nye krav til bæredygtighed og etablerer en havnaturfond, så naturen også tænkes med. Det næste kapitel skal vi nu skrive i samarbejde med markedsaktørerne, for det er dem, der skal tage bolden videre.
klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard – om Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Aftaleteksten kan læses her
Investeringer i el- og gasnettet og medejerskab ift. havvindsudbud
Forummet skal dog udover at give input til implementeringen af Danmarkshistoriens største havvindsudbud ligeledes overse investeringer for over 3,7 milliarder kroner i el- og gasnettet samt fremtidens brintinfrastruktur.
Medejerskabet af havvindmølleparkerne skal ses i det lys, at markedet for havvind har været gunstigt de sidste år – noget der dog efter min mening er noget under pres i en forsommer i 2023, hvor vi netop har overstået en pinse med negative priser. Omvendt vil havvind kunne levere strøm til PtX, hvis det hele gøres rigtigt.
Ministeriet skriver i materialet udsendt, at barren for social ansvarlighed og bæredygtighedskrav skal hæves med nye krav i forbindelse med havvindudbuddet. Krav, der skal opfyldes for at være med i konkurrencen om at opstille de mange havvindmøller og andet i udbuddet.
Udover en række krav, har partierne bag afsat 500 mio. kr. i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, der skal bidrage til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet.
Det skurrer dog i ørerne, når Klimamonitor samtidig kan berette, at “Grønne partier turde ikke stille konkrete klimakrav i havvindsaftale“, da det kunne forsinkel opstillingen af de mange vindmøller. Læs Klimamonitors artikel her. Og dette er yderst bekymrende og lyder mest af alt som om, en kæmpe lobby får kørt havvind igennem, mens klimakrav og anden tænkning tilsidesættes.
Det vækker opsigt, at SF har fået det indtryk, at “stålindustrien ikke er klar” – for i en vurdering fra NIRAS omkring netop bæredygtigheden ved havvindmølleparker, ses det at det primære materiale i offshore vindmøller er stål – ca 73%, som bruges i fundering og tårn, læs rapporten her. Og samlet set udgør stål 57% af klimaaftrykket – som altså nu ser ud til at blive lettere tilsidesat, da tingene muligvis bliver hastet igennem. Måske før stålindustrien er klar med grønnere stål – hvis sådan noget findes…
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Negative elpriser fylder i nyhederne disse dage. For solcelleproduktion fra sidste års boom i solcelleparker, viser sig nu i de faldende elpriser. Stor nedgang i forbruget gennem en meget mild vinter og tilgang af den megen nye solcellekapacitet, vindmøller og atomkraft i Finland samt atomkraften i Sverige hjælper til. Senest har der være behov for at drosle ned i atomkraftproduktionen, da strømmen er blevet for billig med de negative elpriser.
Meget lave elpriser er selvfølgelig et fint tegn for private og virksomheder, der fortsat er på de variable priskontrakter, men samtidig udgør det et begyndende problem for producenterne. For ikke mange ønsker at betale penge for at producere.
Og samtidig presset elnettet af den megen vedvarende energi, der fluktuerer som vinden blæser og solen skinner.
Dermed kan der blive åbnet op for at visse producenter simpelthen må trække stikket fra solcellerne på tidspunkter med al for megen strøm i elnettet. Noget der ikke er helt let for alle.
Altså vil værdien af ny solcellekapacitet være noget mindre end for blot et par år siden. Det bør man huske, når man overvejer solceller på taget eller ved investering i solcellestrøm fra en solcellepark.
Solcelleprofilen er den gennemsnitlige spotpris holdt op mod elpriser beregnet på baggrund af produktionen fra solceller. Kilde: Egne beregninger.
Grøn strøm fra solceller – medvirker til negative elpriser
Grunden til det kan blive problematisk at slukke for solcelleproduktionen er, at flere elkunder – såsom LEGO – har bundet deres indkøb af “grøn strøm” op på netop solcelleparker. For siger et selskab i sit grønne regnskab, at de køber strøm fra solcelleparker, der svarer til årsforbruget, så er det problematisk på flere fronter.
Først og fremmest kan virksomheden så ikke slukke for produktionen fra solcellerne, uden det går ud over deres grønne profil.
Derudover tilføjer virksomheden strøm til markedet på tidspunkter, hvor der ikke er brug for den, og markedet potentielt snart ikke kan kapere den store andel solcellestrøm.
For det tredje lukrerer virksomheder, der blindt tilføjer solceller til nettet på resten af samfundet. For virksomheden skal højest sandsynligt bruge strøm resten af året også – og der vil man så også belaste elnettet.
LAD OS STARTE MED AT TJEKKE JERES ELREGNINGER FOR FEJL
Et spørgsmål, jeg finder mere og mere interessant. For når man kun tilføjer grøn strøm i sommerhalvåret, kan man jo ikke påberåbe sig vedvarende strøm i vinterhalvåret. Det giver ikke mening – specielt ikke, når man fremhæver, at solcelleparkerne tilføjer det samme som eget årlige forbrug. Det bliver for let.
Derudover har danskere betalt PSO – bl.a. støtteordning for opstilling af vedvarende energi før i tiden – og dette burde jo så være hr og fru Jensens grønne strøm?
Der kommer altså flere dilemmaer med de negative elpriser først på eftermiddagen grundet solenergien.
Seneste artikler omkring grøn omstilling og vedvarende energi
Trilemma indenfor energi henviser til, at man ønsker energisystemer, der er både omkostningseffektive, sikre og bæredygtige. Den fjerde dimension synes dog at mangle. Nemlig om det overhovedet er muligt at danne det energisystem mange drømmer om.
Og netop drømmer om kan bekymre. For der satset temmelig ensidet på vindenergi og skeles altså ikke til kernekraft, termisk energi eller andet, der sikkert stadig vil udvikle sig – om ikke andet så igennem de næste 27 år, som der altså lægges planer for på Europæisk plan med 9 landes planer om 300 GW havvind-kapacitet inden 2050.
Trilemma, der blev til 4-dobbelt dilemma
I energiens verden, tales ofte om et trilemma – altså et tredimensionelt dilemma, hvor energimarkederne både skal være sikre, til at betale og bæredygtige. Alle mål, der ikke altid er helt lette til at få til at gå hånd i hånd. For mens det måske er til at finde billige energiformer, betyder det ikke nødvendigvis, at disse former er de billigste og ej heller de mest bæredygtige.
Så trilemmaet består ofte i, at det virker umuligt at højne alle 3 dimensioner. Dermed bliver det et dilemma at løse, og altså finde den mest optimale kombination heraf.
Med planer om 300 GW havvind, ser det dog ud til, vi har fået en dimension mere, så vi nu fremfor et trilemma sidder med et 4-dobbelt dilemma – nemlig at det også gerne skal være muligt. Og der begynder det så småt at halte, hvis man realistisk ser på tallene.
4-dobbelt dilemma
4-dobbelt dilemma omkring energimarkedet. Download rapport omkring Trilemma of Energy – “Trilemma Index 2022” fra World Energy Council her
20.000 vindmøller – eller 2 hver eneste dag
Den fjerde dimension, som jeg ser det er, om det overhovedet er muligt at opstille al den vedvarende energi i form af havvindmøller, som 9 lande for nyligt indgik aftale om. Se link. For med ønsket om 300 GW havvind-kapacitet inden 2050, betyder det følgende;
For at forstå størrelsesordenen omkring de 300 GW, fokuserer vi her på Vestas’s største havvindmølle pt, der er på 15 MW-kapacitet. Nemlig deres V236-15.0 MW. Regner man derfra over til de 300 GW-kapacitet, får vi altså, at der skal bruges 20.000 af disse havvindmøller, og regner vi med 26 år til at opstille dette, bliver det knap 9.500 dage hertil. Og dermed svarende til, at der fra nytår og frem til 2050 skal opstilles 2 af disse havvindmøller hver eneste dag.
Måske ikke umuligt – men vi har da travlt i så fald. Jeg ved ikke præcis, hvad der kan produceres på fabrikkerne rundt omkring hos verdens vindmølleproducenter, men det virker rimelig vildt, hvis man samtidig holder de 300 GW kapacitet op mod Danmarks vel lidt over 2 GW allerede installerede kapacitet – som jo altså har taget en del år at opbygge.
LAD OS STARTE MED AT TJEKKE JERES ELREGNINGER FOR FEJL
Regeringen har 24. april 2023 i Oostende i Belgien sammen med en række europæiske lande indgået aftale om flere energiforbindelser til Europa i form af Nordsøaftalen, der skal “bidrage til at sikre, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed”.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har igen været i vælten for vindenergibranchen og har sammen med en række lande indgået aftale om at udbygge havvindmølleparkerne i Nordsøen, der med flere energiforbindelser til og fra Europa skal danne ramme om et enormt projekt om 300 GW samlet kapacitet i Nordsøen fra 2050.
Sidste år i maj 2022 blev “Esbjerg-aftalen” underskrevet af 5 lande – Belgien, Tyskland, Holland og Danmark – bedre kendt som Nordsøaftalen. Nu er denne aftale altså i Oostende, Belgien blevet kraftigt udbygget, og Frankrig, England, Norge, Luxembourg og Irland træder ind i aftalen, der altså hermed gøres endnu større.
Skal al anden forskning udelukkes pga. disse energiforbindelser?
Flotte mål, og det er ikke fordi jeg er vind-kritisk, men når en regering med en minister i spidsen, der kommer fra Green Power Denmark, og er notorisk kendt som fortaler for netop vind- og til dels solceller, så bekymrer det, at den efterhånden noget store kernekraftdebat i Danmark helt efterlades på perronen.
Det svarer til at sige, at man ikke regner med mere forskning og udvikling indenfor teknologier i de næste 27 år – frem til 2050.
I øjeblikket har Danmark rundt regnet 2 GW havvindkapacitet samlet set over alle havvindmølleparker rundt omkring landet. Det er altså enorme mængder, man ønsker at opføre. Link.
Kernekraft virker ikke så uoverskueligt mere, når man ser dette projekt
Skepsisen omkring fx kernekraft har længe været, at det er for dyrt, og det tager for lang tid at bygge. Begge argumenter, der må falde til jorden med disse projekter, som altså måske/måske ikke skal være færdigt i 2050.
Jeg mener ikke det ene kan erstatte det andet – men jeg mener det er en fejl at satse så massivt på én teknologi, der tilmed består af en masse ekstra konverteringer først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng – vupti, så er der nemlig i det tilfælde forsvundet en stor del effekt, da omdannelse til fx brint, ammoniak eller andet medfører et energitab.
Samtidig vil enormt lange søkabler betyde nettab på overførslen af produktionen fra havvindparkerne.
Oostende – Nordsøaftalen fra maj 2022 (the Esbjerg Declaration) udbygges med flere energiforbindelser til flere lande – til en Green Power Hub
Ifølge aftalen, skal 134 GW stå klar i 2030 og altså 300 GW i 2050. Det vil helt sikkert skabe enormt mange jobs og der er sikkert en del klappen i hænderne rundt omkring. Jeg tænker dog klimaet helst så, at der blev kigget mest på løsninger fremfor noget, der mest af alt ligner et Utopia.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Landsforeningen af solcelleejere saves igen i af ny prismekanisme. Finans bringer artikler om de nye tariffer på vindmøller og solceller – en ny prismetode, der igen rammer fx de solcelleejere, der gennem tiden har sat solceller på tagene med løfte om, at deres ordning ikke ville ændres før 2032 ifølge den daværende energipolitik på området.
I denne artikel, udtaler jeg mig om den evigt pågående solcelle debat – om at de virksomheder og private, der netop har haft egenproduktion længe, bliver savet i igen nu, idet de blev lovet ét, har fået noget andet. Og nu tilmed bliver pålagt ekstra netomkostninger.
Øgede netomkostninger er ikke nuværende solcelleejeres skyld
Som Finans skriver, beløber det sig måske til omkring 500 kroner for private solcelleejere – men her er vigtigt at huske, at de solcelleejere, der stillede solceller op i 2011-12 altså er blevet ramt af flere ændringer med deres ordninger. Som oprindeligt var sat til at vare til 2032.
For nettoafregningsgruppe 6, som den famøse ordning hed, betød at de solcelleejere kunne producere om sommeren og bruge overskudsproduktionen fra solcellerne om sommeren om vinteren – og altså blive nettoafregnet én gang årligt. En særlig lukrativ aftale, da elpriserne normalt er højest i vinterhalvåret.
Den ordning blev for få år siden fjernet, og nu står solcelleejerne altså til en ekstraregning, da de overgår fra nettoafregning til timeafregning af solcelleproduktionen også på nettarifferne. Gældende fra 1. januar 2024.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Landsforeningen af solcelleejere er også klar til potentielt at tage sagen videre til retten. Og der er noget om snakken – for selvom det er logisk, at man skal betale de omkostninger, der nu engang er til at drive elnettet – også som producent, så kan det være svært at acceptere at man som borger og virksomhed loves ét, men får noget helt andet og meget dyrere.
Men det er i bund og grund myndighederne, der sover i timen. For der er kommet enorme mængder solcelleproduktion ind i nettet de seneste år, og nettet kan snart ikke absorbere mere – mens der mangler stabil 24/7 – såkaldt baseload – produktion. Det vil afhjælpe meget i elnettet og overflødiggøre mange af de batterier, der satses på rundt omkring.
Problemet er, at der er for mange penge i de svingende løsninger til der er nogen, der tør åbne munden om andet. Eller det er der – men de får sjældent taletid overfor politikere. Og jeg foretrækker i hvert fald atomkraft over olie- og kulfyrede værker – for de har rigtig lav udledning af drivhusgasser og kan spille ind sammen med PtX på en god måde.
Hollands skræmme-eksempel venter Danmark lige om lidt
At der er stillet utrolig meget solcellekapacitet op i løbet af det seneste år, gav det hollandske elmarked et eksempel på denne uge – 19. april 2023. Her var priserne negative, så det kostede knap 1,50 krone at producere strøm midt på dagen.
Elprisen i Holland nåede næsten minus 150 øre/kWh den 19. april 2023 midt på eftermiddagen. Megen vedvarende energiproduktion, der ikke kunne benyttes bevirkede, at prisen blev negativ
Simpelthen fordi der var overskudsproduktion, og landet ikke havde kabelforbindelser nok til at eksportere den overskydende strøm på. Dermed risikerer solcelleejere også, at de fremad kan rammes af negative priser. For vi kan ikke bruge så meget strøm om sommeren, og altså se til at der ikke er nok produktionskapacitet om vinteren – det vil alt andet lige give en voldsom økonomisk slagside.
Og sælgerne / producenterne af solceller er altså i meget høj grad Kina.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Arrogance klæder sjældent folk (https://t.ly/E8ya1). At udtale sig nedladende er endnu sjældnere en god ide, især som energiminister.
Til Energiministeren: Det har konsekvenser for nogle
Sol- og vindmøller har konsekvenser – især for direkte naboer. Vindmøller er ikke fuldstændig støjfri og solceller kan give genskær etc. Solceller og vindmøller er omvendt nødvendige efterhånden, da du og andre politikere ikke ønsker mere stabil produktion i form af fx atomkraft. Men det er ikke hr og fru Jensens skyld, at vi har smidt alt stabil produktion overbord snart, så hop venligst ned fra din piedestal inde i kefm (klima- energi og forsyningsminister i SVMregeringen).
Tyskland lukkede 3 værker 15. april, der producerede 33 TWh i 2022 – mere udledningsminimal strøm end den samlede danske vind- og solcelleproduktion i 2022. Der i rekordåret producerede 21 TWh (1 , 2 , 3)
Vi har brug for sammenhold fremfor splittelse fra en energiminister 2023!
Green Power Denmark med på at plastre samtlige havarealer til med vindmøller
For mens din tidligere kollega i Green Power Denmark; Kristian Rune Poulsen (https://t.ly/F7sq) mener at vi kan: “…blive det nye grønne kraftværk i Europa med alle vores havarealer, hvor vi kan stille havvindmøller op…” Er vi andre realister – og i øvrigt er vi flere, der også gerne vil bevare blot noget af det Danmark er kendt for – vores skønne natur og kystområder.
Der er brug for vi kigger med de realistiske briller på vores energimarkeder, for i øjeblikket smadres vores konkurrenceevne fuldstændig. Det bevirker at virksomheder har det svært i konkurrencen med Asien, der ikke er bleg for at sætte kulkraftværker og atomkraft op.
Så kære Energiminister Lars Aagaard – lad os snakke problemerne igennem. Lad os arbejde sammen – men lad os først og fremmest snakke ordentlig til hinanden. Flere virksomheder og private husholdninger fik stryg da energipriserne rasede sidste år; så måske det er fair, der skal lidt flere penge den anden retning. Det bevidner de afsindige bonusbeløb ret kraftigt om.
Svært at trænge igennem
Jeg har forsøgt at trænge igennem en del de sidste mange måneder.
Det er og bliver dog et nærmest lukket debatforum, hvor der sprøjtes kommentarer ud fra Green Power Denmark. Men vi er flere og flere, der ikke lader os spise af med stilhed. For når man som jeg ser det hele fra forbrugernes side, så er der død og pine nødt til at ske et eller andet. Det haster – og kan måske tilmed være rimelig sent.
Det er voldsomt at læse nyheder om, hvor meget kul- og kernekraft der tilføjes energisystemerne i andre verdensdele – og med det kan man stadig have betænkelighed omkring vores konkurrenceevne desværre.
Og klimaet – giver ikke ret meget for penge, afgifter eller andre måder at kontrollere vores forbrug på her – når udledningen blot flytter til mere ligeglade områder.
Danmark er måske grønligt – men vi skal gerne beholde energiforbruget her; for ellers nytter det ikke at vores VE-andel stiger eller andre tal, som der styres efter 😏
Jeg har håb endnu, for jeg tror vi kan være endnu bedre til at udnytte vores vedvarende energiformer, så Tyskland fx ikke slukker vores møller så ofte – men der er dæleme lang vej til at erstatte 33 TWh.
Jeg forsøger selv at være fortaler for Energifællesskaber, hvor der kommer noget styrke retur til energiforbrugerne, da vi ikke som samfund kan overleve i længden på, at vi som pt. kører energimarkederne på baggrund af spekulation og en kortsigtet tankegang. Vi taber simpelthen det virkelige væddeløb med det. Europe taber den hybridkrig, vi befinder os i på energien.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Elkunder betaler kassen fra 2021 og havde ondt i efteråret 2022. Måske er det værd at genoverveje vores elkabler til udlandet? Energipriskrisen var på sit højeste i august og september 2022, mens vi samtidig kunne se på, at der i nabolande blev indført loft over elpriser, støtteordninger til virksomheder og andre tiltag, der skulle afbøde de ekstremt stigende energipriser.
Genovervejelse af elkabler til udlandet?
Måske det er på tide vi overvejer, om vi skal fortsætte udbygning af elkabler til Tyskland, Holland og snart også England (fra december 2023)?
Jeg er ikke fortaler for nationalisme og protektionisme, men når Tyskland overvejede at leje flydende oliekraftværker fremfor at holde liv i deres kernekraftværker, så begynder det altså at virke ulogisk. For Tyskland ringer fortsat og betaler vores vindmølleejere for at stoppe møllerne, når det blæser for meget – hvilket har den effekt, at elprisen i Danmark ikke bliver rigtig lav de timer.
Tyskland overvejede at leje skibe med oliekraftværker. Billed-kilde: Karadeniz Holding
England har gennem energipriskrisen i sensommeren 2022 haft en storstilet redningspakke til både virksomheder og især også private. Normalt er der loft over prisen private engelske elkunder betaler – men den er selvsagt hævet gevaldigt med priserne i energimarkederne i Europe gennem 2022. Dog blev der indført tiltag i netop England, der gjorde at knap halvdelen af elregningen til de engelske husstande blev betalt af regeringen i forhold til markedspriserne i efterårets begyndelse.
Ikke for evigt, men i en længere periode, såfremt priserne blev, hvor de var da energipriskrisen var på sit højeste.
Og selvom man jo kan føle med alle elkunder i Europa i sensommeren 2022, er der noget, der ikke hænger sammen. For når der laves nationalistiske støtteordninger, får de elforbrugere ikke samme incitamenter til at skære i forbruget, som vi har været så gode til i Danmark. Og samtidig får deres virksomheder indirekte statsstøtte til at fastholde konkurrenceevnen.
Norge indførte også på et tidspunkt i 2022 en støtteordning for elkunderne, men når landet så sender billig norsk vandkraft til England – og altså til forbrugere, der ikke har samme incitament til at spare på strømmen, som vi havde i Danmark, er markederne altså ikke efficiente mere.
Det samme som når Danmark slukker vindmøllerne, befolkningen og virksomheder selv har støttet for at få stillet op, samtidig med producenten er glad fordi de bliver betalt for netop det – mens altså forbrugerne efterlades med en lang næse og ikke 100% ser de gavnlige effekter af den vedvarende energi i de timer.
Vi har nemlig gennem rigtig mange år betalt PSO-afgift (støtteordning for at få rejst “vedvarende” energikilder) – nu støtter vi blot over Finansloven og ikke direkte på energiregningerne. Og når vindmøllerne stoppes, får vi altså ikke længere samme negative elpriser, som vi så for få år tilbage.
Elkunder kan frygte høje elpriser rum tid endnu
Et mere sammenhængende elmarked i Europa, kan føre til stabiliserede elpriser – men det modsatte kan også gøre sig gældende.
Stabile elpriser er i sig selv ikke en dårlig ting – men når vi er kablet op til højere prisområder, hvor omstillingen måske ikke er gået så hurtig, og man samtidig lukker stabil produktion i form af kernekraftværker, så er vi altså i helt samme båd. Med stigende usikkerhed og stigende risiko for høje elpriser som følge deraf.
Vi ser altså ind i at danske elkunder får priser på niveau med netop Tyskland, Holland, England osv. – og i fremtiden med de store kabelforbindelser, kan Danmark tilmed risikere at ende som det højeste af disse prisområder, da producenter slet og ret kan sælge til højestbydende – og at vi altid har kabelkapacitet til rådighed (ikke som Holland 19. april 2023, der havde negative priser midt på dagen).
Vi støtter indirekte forbrugere i bl.a. England, når der laves nationalistiske støtteordninger, uden vi selv er omfattet af det samme – så kunder betaler kassen i Danmark.
Danske private elkunder og virksomheder ramtes af en forhammer i slutsommeren 2022.
Og det gjorde ondt, kunne man læse fra stort set samtlige medier, der skrev om købmænd, fattige familier og mørklagte kolde kontorer. Det ondt i samfund rundt omkring i landet, med konkurser, lukkede dagligvarebutikker og private, der flyttede i campingvogn for at få enderne til at mødes.
Derudover var konkurrencen på det danske elmarked ikke så stor som normalt i 2022, da mange elselskaber ikke ville stille priser til kunderne som normalt (på trods af næsten samtlige elhandlere i danmark endte med milliardoverskud i 2022).
Alt sammen noget, der bør få forbrugende virksomheder til at sætte indkøb af strøm og energi generelt højere på dagsordenen. Der er brug for langsigtet planlægning i forhold til energipriser, der stadig fremad kan komme til at svinge voldsomt.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Vi gik en usikker vinter i møde, men den helt store test af energisystemet udeblev, da ekstremt mildt vejr vinteren igennem skånede Europa for endnu mere energikaos. Samtidig har Europa fået fyldt gaslagrene op gennem vinteren og står i foråret 2023 med fornuftig fyldningsgrad, der har sendt energipriskrisen på pension for nu. Både naturgaspriserneog elprisen time for time er for nedadgående, og sommeren ser lys ud. For nu.
Tyskland lukkede nemlig de sidste 3 kernekraftværker 15. april, og dermed går vi elkunder altså en fremtid i møde, hvor der er mindre stabil elproduktion til stede i vinterhalvåret, hvor solceller fx ikke producerer tilnærmelsesvist så meget som i løbet af sommeren. Og samtidig kan solcellestrøm ikke gemmes fra sommer til vinter (endnu).
Tag energien og magten tilbage til elkunderne
Hvad er det billigste elselskab?
Spørgsmålet er ikke nødvendigvis det rigtige at stille som elkunde.
For selskaberne har alle forcer og begrænsninger – det er med at finde jeres virksomheds behov, og derfra se på, hvilke løsninger passer bedst.
Og der er dog noget at gøre i min optik som elkunde. Og det er, at man som virksomhed netop bruger den fokus alle har på strøm og energi generelt i øjeblikket til selv at tage affære og altså gå mere ind i, hvordan man som virksomhed ønsker at blive stillet i fx elmarkedet fremover.
Kan man tåle de tæsk, der sås i efteråret 2022, eller vil man have mere stabilitet og sikkerhed i nogle budgetter, der så omvendt kan gøre, man har lettere ved at styre egne salgspriser?
Netop der spiller jeg gerne ind som 100% uvildig energimægler og rådgiver omkring PPA og andre løsninger. For mine kompetencer og viden er ikke kommet over natten. Den er kommet med erfaring over to årtier direkte på handelsbordene i forskellige markeder – de 10 direkte i elmarkedet. Er man i tvivl, kan man bladre gennem mine artikler, og se helt tilbage i min start som selvstændig, at jeg råbte vagt i gevær og forsøgte at råbe myndigheder og andre op før krigen i Ukraine.
Så jeg har ideer til fremgangsmåder, men det er til syvende og sidst jeres valg – det er min opgave at sørge for I får alle mulighederne at se, og selv er med til at træffe beslutninger om det videre strategiske indkøb af el, naturgas og grøn investering. Et muligt samarbejde kan forløbe således:
OVERBLIK – STRØM, NATURGAS OG GRØN INVESTERING
Jeg undersøger jeres forbrug, nuværende aftaler og markedet
Jeg forbereder hjemtagning af tilbud
Afholder møde med jer om en plan for indkøbet og det lidt længere sigte
Eksekvering
Min force er mit overblik og evne til at absorbere information
Dermed sikres I skarp forhandling og sikker leverandørvalg
Jeg finder vi en skræddersyet løsning, der passer jeres risikoappetit
Opfølgning
Om I tegner Spot- Fastpris- eller PPA-aftaler er jeg med hele vejen
I får resultatopfølgning, løbende rådgivning og en ”virtuel medarbejder”, der måske ikke spiser frokost med jer hver dag, men som konstant er med jer og holder øje med markeder og muligheder, mens I lykkes med det I er gode til
Tradingselskaber får på puklen i artikel på Finans i forhold til de bonusordninger, der eksisterer i energibranchen. Noget jeg har skrevet om i længere tid, så det er jeg meget enig i. Og jeg kan sige, at jeg da holder øje med energiselskabernes indtjening og ageren – for jeg er netop 100% uvildig og helt ovre på forbrugernes side.
En stor del af debatten lige nu er forargelse. Men om de har tjent penge eller ej er i og for sig ligegyldigt. Risikoen har været den samme. Tilsvarende bør man regulere bonusserne, uanset om de fik dem, fordi de tjente en masse penge. Det er risikoen, vi skal fokusere på, herunder den skruppelløse risikotagning
Per Nikolaj Bukh, prof. økonomistyring ved Aalborg Universitet
Tradingselskaber lukrerer bl.a. på ustabil elproduktion
Vi bør dog tage et helikopterblik på branchen. For det er ikke nødvendigt med ”skruppelløs risikotagning”.
Med meget ustabil elproduktion i systemerne, svinger priserne simpelthen mere, end da elnettene rundt i Europa var mere afhængige af stabil elproduktion. Tyskland lukker tilmed de sidste 3 kernekraftværker denne uge, der ellers udgør netop stabil og CO2-udledningsminimal elproduktion.
”Et kæmpe tab for klimaet – og for de europæiske energiforbrugere, at de tyske atomkraftværker lukkes – det åbner for endnu mere profit hos tradingselskaberne”
Et tab for klimaet – og for de europæiske energiforbrugere, at tyske atomkraftværker lukkes – det åbner for endnu mere profit hos tradingselskaberne, såfremt der ikke reageres fra regeringer
For med lukning af endnu mere stabil produktion, lægges der endnu flere muligheder over på disse såkaldte ”spekulanter” i elmarkederne. For elnettene har behov for hele tiden at blive balanceret, da der altid skal være samme spænding i nettet – ellers får vi udfald i form af strømafbrydelser med store negative økonomiske følger for mange elforbrugende virksomheder.
Det er netop svingninger som dem vi ser i grafen her, der bevirker at tradingselskaber kan tjene enorme summer i fx det kortsigtede elmarked. I 2022 var prisen høj – og det samme var udsvingene. Dette er en følgevirkning af meget mindre stabil produktion i elnettet – og en omkostning, der burde indregnes i tal bag sol- og vind-produktion.
Elbranchen er et stort tagselv-bord
Ved at tage et blik på alle de energi-spekulanter, der går solo og stabler egne tradingselskaber på benene, der i løbet af få måneder giver enorme overskud, virker det åbenlyst, at noget er galt. Ja, der er sågar startet en virksomhed, der nu tilbyder nøglefærdige tradingselskaber til nye spekulanter, der vil stå på egne ben og være herre over egne bonusbeløb.
For hele samfundet med virksomheder og private husholdninger er afhængig af strøm og anden energi. Når vi så samtidig er vidne til griskhed i en grad som tydeligt ses, er vi i færd med at køre os selv over.
For mens priserne steg i Europa sidste år, klaskede Kina massevis af kulkraftværker op, der bygges atomkraftværker i massevis i Asien og det hele peger i retning af tabt konkurrenceevne i Europa, mens der stadig købes stakkevis af produkter fra Asien – og klimaet er altså overordnet ligeglad med, om der udledes drivhusgasser i Beijing eller Bagsværd.
Og derfor ses også, at tradingselskaberne er koncentreret om handel i Europa, USA og andre lande med store svingninger i elpriserne. Der taber konkurrenceevne og sender elforbruget til sortere energimix i andre verdensdele, der er mere ligeglade med grøn, pink, eller sort energi.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Energimarkederne har brug for mere central styring – fra folk der forstår mekanismerne. For vi saver i egen gren pt, hvilket forbrugerne mærker.
Tradingselskaberne har en fest med champagne, nye fancy kontordomiciler og dyre biler – mens mange af dem ikke skænker klimaet en tanke. Men det kan man ikke klandre dem, da de har været feteret i medierne i årevis på grund af de enorme profitter.
Men når hele samfundet er afhængig af energisystemerne, er der brug for det køres mere fair. For det er ikke det samme, som når der spekuleres i en aktie. Stiger den enormt i værdi (eller falder for den sags skyld), tjenes der penge et sted, mens der tabes et andet – men i energimarkederne er det en ret ensidet fest i øjeblikket.
Forbrugerne taber og der føres enorme summer ud til få meget velhavende spekulanter.
Helt i skoven, når det sker i andelsselskaber
Når det så tilmed sker i datterselskaber til andelsselskaberne i Danmark, der er lavet netop med øje på profitter, begynder det hele af lugte. For lur mig om ikke AMBA-delen af de helt store selskaber kommer ud med røde tal fra energihandlen, mens altså datterselskaberne tjener enorme summer.
Og det kan ejerne jo altså ikke være tjent med. For at regne resultaterne ud, bør der kigges på ejernes samlede resultater, der godt kan være positive, men helt sikkert ikke så positive.
Har andelsselskabernes energi-divisioner holdt skindet på næsen, har forbrugerne stadig tabt på svingningerne i energipriserne. Og det er disse forbrugere og ejere af disse selskaber, der har risikoen, hvis det går galt – mens bonusordningerne jo ikke betales retur, såfremt der skulle komme år med negative tal på bundlinjen.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske atomkraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid. Noget der vil kunne mærkes i elpriserne fremad.
For atomkraft tilbyder noget stabilitet til elmarkedet, hvilket har en stor værdi – så, hvordan dette vil påvirke elpriserne fremad, er i mine øjne ret tydeligt – med stigende tendens. Tysk atomkraft producerede i 2022 hvad der svarer til ca 1.5 X det samlede output fra både solceller og samtlige vindmøller i Danmark. Det virker utopisk at tro, vi blot kan erstatte denne rene energi over natten. For det er hvad der er sket – det bliver lukket ned på én gang desværre.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Den tyske regering begynder at eksperimentere med atomkraft
1960
Det første kommercielle atomkraftværk i Tyskland åbnes
1975
Der er 19 atomkraftværker i drift i Tyskland
1986
Atomkraftulykken i Tjernobyl får Tyskland til at genoverveje sin atomkraftpolitik
2000
Atomkraft står for 30% af Tysklands samlede energiproduktion
2011
Tyskland beslutter at afvikle atomkraften efter Fukushima-katastrofen
2023
Det sidste atomkraftværk i Tyskland lukkes ned 15. april
Atomkraft er nemlig en af de mere stabile elproduktionsformer, der tilmed har en meget lav udledning af drivhusgasser. Dermed er det en sort dag for miljøet, at der slukkes for denne elproduktion – mens der stadig laves kulkraftproduceret strøm.
Atomkraft har spillet en vigtig rolle i Tysklands energimix i mere end et halvt århundrede. Den tyske regering begyndte at eksperimentere med atomkraft i midten af 1950’erne, og i 60’erne blev de første kommercielle reaktorer bygget.
Kerneenergianlæg
I løbet af de næste årtier blev Tyskland en af verdens førende producenter af atomkraft og nåede på sit højdepunkt at have 17 atomkraftværker i drift. Men i 2011 besluttede den tyske regering at afvikle atomkraften efter Fukushima-katastrofen i Japan, og nu slukkes der altså for det sidste a-kraftværk i Tyskland.
Tysklands energimix rammes af en sort dag 15. april 2023, hvor de sidste a-kraftværker slukkes. Risikoen er mørkere energimix med større udledning af co2. Kilde: iea.
Sort dag – forbrug af kul og naturgas kan stige
Som det fremgår, har andelen af atomkraft i Tysklands samlede energimix været faldende i løbet af de sidste år som følge af regeringens beslutning om at afvikle atomkraften. 15. april 2023 lukker de sidste værker så ned ned, og Tyskland er nu afhængig af andre energikilder som vind, sol, naturgasog kul til at dække sit energibehov.
Det bliver en gyser at følge med i kulforbruget fremad – for sol og vind kan meget, men jeg vil alligevel spå, at der kommer en stigning i kulforbruget og/eller naturgasforbruget, hvormed klimaet taber – og det gør vi jo sådan set alle sammen.
R.I.P.
Noget jeg faktisk ikke forstår er, hvordan man overhovedet kan slukke disse værker. De står der jo. De producerer enormt stabil, da teknologien i netop disse værker er meget effektiv og sikker. De har meget lav udledning. Og så vælger man at lukke ned, før de reelt set har udtjent deres muligheder. Disse typer atomkraftværker har vel en levetid på 60-80 år, og så vidt jeg husker, er disse værker omkring 30 år gamle. Man skyder så at sige sig selv i foden på utroligt mange måder.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Energiministeren tror, han kan få afklaret forløbet omkring milliard-bonusser i de energikoncerner, han mødes med – send hellere pengene retur. Tilmed er hans tidligere arbejdsgiver Green Power Denmark (før: Dansk Energi) inviteret med – altså energiselskabernes egen interesseorganisation.
Man skal da ikke tænke længe, før det lyder som et setup, der kommer absolut intet af værdi ud af. Eller tror klima- og energiministeren, at disse selskaber gerne vil skyde sig selv i knæskallerne?
Hvem sender først et par hundrede millioner retur?
Det virker lidt lunkent, at energi og forsyningsminister i SVM-regeringen på den måde udtaler at;
“Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne“
siger ifølge Ritzau klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (tidligere direktør for Dansk Energi)
Dermed forventes det, at selskaberne selv tager hånd om bonusordninger, der potentielt har kostet almindelige danskere hjemmet eller at virksomheder måtte dreje nøglen sidste år. For de to andelsselskaber omtalt i artiklen fra Ritzau var sammen med de fleste andre energiselskaber ude og nægte kunderne at afdække risiko kort efter Ruslands invasion i Ukraine. Noget der højest sandsynligt kunne koste samfundet langt mere, end der er tjent i energiselskaberne.
Spørgsmålet er vel reelt, om der overhovedet skal udbetales bonus i et andelsselskab, hvor kunderne har tabt de samme penge?
Energiminister Lars Aagaard (ex Dansk Energi) vil få AMBA’ere til selv at tjekke milliardbonusser – altså skal selskaberne selv vurdere, om de tjener pengene etisk korrekt
Problemet er smarte AMBA-strukturer med aktieselskaber som døtre
Andelsselskaber i dag er ikke som meningen var, da andelstankegangen gjorde sit indtog. Dengang var man fælles om risiko og gevinst. Det er man langt fra i energimarkederne mere. For nok er de helt store energikoncerner herhjemme AMBA’er – men de har opfundet smarte aktieselskaber under sig, som kan drives “kommercielt” og altså dermed er disse datterselskaber sat i verden for at tjene penge.
Og 2022 bevidner om, at disse selskaber er pænt ligeglade med, om det er på bekostning af egne kunder og altså indirekte egne ejere.
Men det kan vel ikke passe ejerne af et selskab skal sende penge direkte i lommen på kvantitative excel-gymnaster, der ikke har den fjerneste tanke på risikoafdækning for koncernens kunder? Det hænger altså ikke sammen.
Pengene retur i samfundet tak
Det eneste rigtige at gøre, ville være at sende samtlige millioner retur til de andelsejende kunder. For de har tabt pengene i et vildt 2022, og dermed har selskabet på ingen måde tjent pengene reelt. For ejerne er vel selskaberne?
Eller betyder jakkesættene og de forgyldte energikøbmænd mere end hr og fru Jensen samt den lokale automekaniker?
Kort efter Putins invasion af Ukraine var det nemlig svært at udøve risikostyring for virksomheder i Danmark i forhold til køb af energi. Energiselskaberne, inkl. disse andelsselskaber, ville ikke stille priser til kunderne, der altså måtte sejle egen sø. Da de endelig lukkede op for muligheder igen, måtte mange kunder haste ud og tegne aftaler for overhovedet at kunne se virksomhederne overleve. Noget der ikke for alles vedkommende betød, at det blev på de niveauer, der faktisk eksisterede i fx elmarkeder allerede i marts 2022 igen.
Store overskrifter venter forude
Med de allerede verserende artikelserier omkring disse enorme bonusordninger, er der stadig lang vej at gå. For om få måneder begynder regnskaberne at trille ind – og der er rigtig mange danske spekulant-virksomheder, der har tjent styrtende på de vilde energimarkeder i 2022.
Det er dog ikke helt samme dilemma, da mange af disse ikke vil røre slutkunder med en ildtang. Men det er dog stadig problematisk, at få mennesker kan tjene så stygt på at resten af samfundet var ved at dreje nøglen – mange virksomheder og det offentlige vil mærke energipriskrisen fra 2022 lang tid fremover endnu.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Finans.dk beskriver igen, hvordan ledende medarbejdere i Energi Danmark står til op mod 250 til 300 millioner i bonus per snude for to chefer i den århusiansk baserede energihandelsvirksomhed.
Energi Danmark blev i tidernes morgen dannet af flere af de danske forsyningsselskaber og skulle stå for handlen med el og naturgas til disse selskabers kunder. Dermed blev de største kunder sendt i retning af Energi Danmark, der dermed havde en lind strøm af kundetilgang uden den store indsats.
Nødlidende biks vendt på en tallerken
Mens Energi Danmark har kørt nogenlunde stabilt de senere år, var det en overraskelse, at koncernens direktør gennem mange år, Jørgen Holm Westergaard, pludselig fratrådte sin stilling i februar 2022. Det kan være, virksomheden var så tæt på afgrunden, at det var sidste udvej – en anden tanke kan gå på, at direktøren efterhånden havde fået malket så mange millioner ud af danske selskaber og privatkunder, at tiden var kommet til flere jagtture til savannerne i Afrika.
Også han kan selvfølgelig stadig stå til millioner i bonus for de første måneder af 2022.
Må undre at kunder må sejle egen sø, mens medarbejdere forgyldes
At medarbejdere i andelsejede selskaber får millioner i bonus og enkelte sågar tocifrede millionbeløb, går ud over hvad der rettelig burde være muligt. For hvordan kan man sige et elhandelsselskab fx tjener penge nok til at udbetale bonusser i milliardstørrelser, når det selskabs moderselskab – A.M.B.A.’et – måske ikke tjener penge?
Samtidig er det faktum, at rigtig mange private kunder oplevede gevaldige prisstigninger i 2022 ligesom strøm til erhverv fik voldsomme hop opad i priser gennem året. Når kunderne således i AMBA-selskabet tabte betydelige summer – kan det vel ikke være fair, at få ledende medarbejdere skal forgyldes af millioner i bonus?
I elmarkedet har AMBA’er dog over en længere periode opbygget disse aktieselskaber under AMBA-strukturen, og da et AS er og kan agere mere kommercielt end et AMBA, har det været ledelsernes måde at opbygge en struktur, så kundeplejen og kundetilhørsforholdene kunne blive i AMBA’erne, mens de mere lukrative forretninger blev lagt over i aktieselskaberne. Dermed måtte kunderne og altså ejerne af AMBA’et til lommerne for at finde de store investeringssummer mens de ligeledes blev efterladt på perronen i foråret af 2022 uden store muligheder for at prissikre sig mod den netop udbrudte krig i Ukraine.
At kunderne ikke kunne afdække, har muligvis forstærket den effekt vi så efter sommerferien, da flere selskaber åbnede for mulighederne der igen – hvormed køberne kan have handlet i panik i stærkt stigende markeder.
Først lige begyndt med historier om grotesk udnyttelse af krig og ødelæggelser
Jeg vil vove at påstå, at vi blot har set toppen af isbjerget med de millioner i bonus, der allerede skrives historier omkring nu. For den store regnskabssæson for de rendyrkede spekulanter, som altså på ingen måde har noget med slutkunderne at gøre, er først på trapperne omkring 1. juli.
Selskaberne plejer normalt at trække offentliggørelsen af årsregnskaberne så langt muligt – og i år spår jeg, de vil forsøge at forhale det, til de fleste danskere er på ferie. For der bliver tale om milliard-regnskaber og store millionregnskaber for selv nystiftede energihandlere. Energimarkederne er nemlig en ren hæveautomat, hvis man blot ønsker at tjene penge. Der er helt simpelt for mange kunder, der kan malkes uden den store masse mærker det helt vildt. Undtager er dog nok 2022 nu.
Og jeg vil igen slå fast, at jeg er meget uenig med Anders Houmøller, der mener spekulanterne bringer energimarkederne i ligevægt og gør markederne bedre for forbrugerne. Det tror jeg ikke en disse på – for de milliarder, vi læser om i øjeblikket kommer et sted fra – og det er måske fra producenterne, men det er så sandeligt også fra forbrugerne.
Millioner i bonus – hvor fantastisk måde at udnytte systemer på. Desværre.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Energihandlere bevidner om, at der er brug for nye mekanismer bag energimarkederne rundt omkring i Europa med en version 4.0. For mens mange håbede på, at liberaliseringen af elmarkedet i 1999 herhjemme, ville bringe billigere energipriser med sig og ville øge konkurrencen på markedet – vil jeg vove at påstå, at det ikke er sket. Især ikke den seneste tids skriverier om energihandleres millionbonusser vækker tryghed ved situationen.
Godt med konkurrence, men…
Konkurrence er generelt fint for forbrugerne, det er der ikke så meget tvivl om, for så skærper kombattanterne deres fokus på opgaven, og den bedst egnede løber med ordren. Men sådan er det langt fra i energimarkederne efterhånden. For længe har fokus sevet fra kundefokus og fra at være ejet af kunderne til at fokusere på at spekulere sig til de milliardgevinster Finans.dk skriver om disse dage.
For bag overskrifter som “Forgyldte Energihandlere” ligger en forrådnelse af energisystemerne, som hele samfundet er bygget op omkring. Handelsselskaber, der popper op i en lind strøm vidner om den voldsomme gevinst, der kan hives hjem på ganske kort tid, blot ved at flytte energi fra et land til et andet – eller sågar fra én del af landet til et andet.
Det er simpelthen ikke længere korrekt, at disse algoritme-byggere udgør et gode for den generelle dansker og for energisytemerne, som Anders Plejdrup Houmøller ellers påstår i interview med netop Finans.
Energikøbmænd giver yderligere skub til behovet om en ny måde at drive markederne på
Aktieselskaber fremfor andelsselskaber
Grunden til min påstand om, at det ikke rigtig gavner energiforbrugere, det vi vidner i øjeblikket er todelt;
Rendyrkede spekulationshuse tjener styrtendes på udelukkende at flytte fx strøm rundt mellem områder og udnytte prisforskelle og adgang til kabelkapaciteterne mellem lande eller landsdele – som fx. kablerne mellem Jylland og Tyskland eller mellem Sjælland og Fyn. Her kan nævnes selskaber som InCommodities, PowerMart og MFT, der alle hører under denne kategori af spekulative selskaber. Disse har oftest meget lave opstartsomkostninger og en minimal risiko, da det er kortsigtet spekulation.
Elmarkedet består dog også af energihandlere, der har gas- eller elkunder – ofte er disse ældre andelsselskaber, som altså står for den fysiske levering af el, gas, biogas mm. Normalt har andelsselskaber været i verden for at optimere værdien for andelshaverne, og at have et mere langsigtet perspektiv. Men disse selskabers ledelser har været smarte de sidste mange år, og har dannet aktieselskaber under sig, som så kan drive spekulationen. Derfor er Energi Danmark, Norlys Energy Trading og andre sådanne selskaber i verden – og det er specielt her, det kan være problematisk med gigantiske bonusser. For almindelige kunder har tabt stort i 2022; mens medarbejdere altså forgyldes – en mere ligelig fordeling der, kunne være at ønske. Læs mere om mit syn på andelstankegangen anno 2022.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Man kan argumentere for, at disse selskaber også betaler skat i Danmark, skaber arbejdspladser og at medarbejderne også spytter i statskassen. Men igen runger det lidt skingert, når man samtidig husker på, at der i 2022 skete konkurser ovenpå de vilde prisstigninger. Lokalsamfunds små købmænd lukkede ned og private måtte flytte fra hus og hjem.
Det kan også argumenteres, at de tjener den største del udenfor landets grænser – på handel mellem lande udenfor Danmark. Det er dog en fattig argumentation – som at sige, at blot man ikke springer foran i køen, hvis nogen ser det. For energipriserne har i høj grad drevet inflationen, hvilket også er en yderligere udgift for den almindelige kunde.
Så det er svært at se, hvordan pengene ender retur hos kunderne. Især såfremt disse bonusbeløb er både to og tre-cifrede millionbeløb til enkeltpersoner.
Version 4.0 – en ny måde at drive energimarkederne, tak
Der er behov for en ny måde at drive vores energimarkeder på. Det kan øjensynligt ikke lægges over på skuldrene af griske energihandlere, der ikke anser kunder som interessante men langt hellere vil bygge algoritmer i regneark, der kan handle titundevis af handler hver dag med det eneste mål at tjene penge.
Vores samfund står og falder på velfungerende energimarkeder, og samtlige almindelige virksomheder er afhængige i en eller anden grad af energien. Ramler det hele sammen i bonusfester, ryger endnu mere forbrug væk fra Europa og højest sandsynligt til områder, hvor der blot opstilles mere fossil-drevet elproduktion.
En måde kan være at tage energien tilbage – og være endnu længere ovre hos producenten i køb af fx strøm – her er PPA en løsning.
Kun få ville efterlades uden store summer
Finans beskrev i starten af året, hvordan et af selskaberne allerede havde vist enorme stigninger i indtjeningerne, da regnskabet for det selskab kom ud i sommeren 2021. Jeg spår dog, at det er toppen af isbjerget, og den kommende regnskabssæson fra disse spekulative selskaber, vil vise det hele – medmindre noget skjules i skattely.
Fælles for de fleste energihandlere har længe været, at kunne de ikke få den løn, de ønskede, startede de selv med spekulationen og med meget stor sikkerhed hev de gevinster hjem allerede efter få måneder. Det bevidner de første regnskaber fra disse energikøbmænd om. Samtidig kan hr og fru Jensen kigge på – og danske virksomheder har betalt kassen i 2022 for den første politik og energimarkedernes mekanismer krydret med de nylige granskninger af forsyningsselskabernes mangel på konkurrenceudsættelse.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Finans.dk bringer artikler om bonusfest hos landets energispekulanter ovenpå et tumultarisk 2022, hvor krig og ødelæggelse er vekslet til cool cash hos mange af de fremadstormende unge spekulationshuse i blandt andet Århus. Netop Århus er arnestedet for mange energihandlere, der udspringer fra Henrik Linds Danske Commodities, der så et massivt hul i energimarkederne for år tilbage.
Det skal ikke misforstås – det er bestemt dygtige mennesker, men efterhånden må man spørge, om det er kørt for langt ud?
Algoritmer det nye guld
For det er velkendt, at excel-regneark og kvantitative regnemodeller handler mere end mennesker i markederne. Algoritmer er vigtigere end fundamentale analyser, da en stor del af spekulationen foregår i intra-day markedet. For især i elmarkedet svinger priserne gennem dagen, og vind- og solcelleproduktion udgør ustabile ressourcer, der hele tiden skal balanceres.
Det er disse spekulanter rigtig dygtige til – men regningen ender i sidste ende hos forbrugeren, der betaler ekstra for den opstillede vedvarende energi, fordi der hives penge ud af de ustabile input fra disse anlæg. Det er blot gemt væk i helt korte balanceringsmarkeder og Energinets køb af reservekraft osv.
Der er bonus og guld-fest hos landets energiselskaber
Bonus eller rabundus
Det hjælper dog ikke på samfundets dybere problemer, når Finans sender artikler på nettet, der lettere tandløst lader både energiselskabernes egen interesseorganisation Green Power Denmark samt en energiekspert, der har mange energiselskaber som kunder, tale frit om, hvor gavnlige disse spekulationer er for samfundet.
Ekspert: Energihandlernes lønfest er forbrugernes gode “Når de tjener så sindssyge beløb, er det fordi, at prissignalet var fuldstændig skævvredet i markedet. Den gode spekulant tjener penge i sådan et marked og bringer automatisk prisen ned”
Det fremstilles ifølge ovenstående citat, som at de gode spekulanter har bragt priserne ned.
Fakta er dog, at energiforbrugere over hele kontinentet har skåret voldsomt i energiforbrug, hvilket jeg anser som den største prisdriver. Derudover blev mange skræmt over EU’s snak om loft over energipriserne, tilbage i august 2022 – som de i øjeblikket overvejer at skrotte igen.
Klimaet taber igen
Den store taber ovenpå 2022 er igen igen klimaet. For mens vi ser forbruget rasle ned, er det desværre ikke udelukkende energibesparende tiltag, men også lukkede fabrikker og industrier rundt omkring i Europa, der er medvirkende til det dalende forbrug.
Et forbrug, der desværre kan ende med at genopstå i fx Kina, der i 2022 opstillede rekordmange kulkraftanlæg, og som tilmed er det land i verden, der kontrollerer mest af kulmarkedet, da de har langt det største forbrug heraf.
Så taber klimaet – og i princippet os alle, da jorden er ligeglad med, om der udledes CO2, metan eller andre drivhusgasser i Beijing eller Ballerup.
Brug for en smule mere skarphed overfor eksperter
Finans skriver endvidere:
Ifølge Anders Plejdrup Houmøller er energihandlernes ekstraordinært gode resultater og de dertilhørende store millionbonusser ikke sket på bekostning af forbrugerne.
»Kun dem, der i sommeren og efteråret 2022 har drevet priserne nedad, har tjent penge. Så os almindeligt dødelige ville ikke have sluppet billigere uden spekulanterne. Vi kunne tværtimod have risikeret at betale endnu mere uden dem, hvis priserne var blevet skævvredet endnu mere,« siger Anders Plejdrup Houmøller.
Det udlægges altså som om, vi skal være glade for spekulanterne i energimarkederne. Men måske man bør spørge, hvor disse penge så kommer fra, hvis de ikke kommer fra forbrugerne?
Som jeg husker 2022 var det et skrækkeligt år for energiforbrugere, og mange måtte skære ind til benet både på arbejdspladser og i de private husstande. Så at påstå at indtjeninger på milliarder i selskaber, der reelt set blot flytter energi rundt omkring i en konstant bevægelse, er mere tandløst, end jeg forventer af et så stærkt medie som Finans.dk.
Brug for andre markedsmodeller
I og med vi som land satser hårdt på vind- og solcelleproduktion, burde vi som samfund gå efter nye måder at drive vores elmarked på. For det er rene algoritmer efterhånden, der handler strømmen på plads i hver time, og spørgsmålet kunne derfor være nærliggende, om ikke den opgave kunne varetages af Energinet fremfor hos private selskaber, der ikke tilføjer megen værdi – men er gode til at hive værdi ud.
De helt kortsigtede markeder har i for mange år udgjort en ren guldgrube for elhandlere, og derfor ses langt de fleste skarpe handlere også starte egne selskaber – fordi der er meget lille risiko, lave opstartsomkostninger og absolut ingen modpartsrisiko overfor almindelige forbrugere. Det er så at sige en enarmet tyveknægt, der ikke rigtig lander på andet end 3 x 17 hver eneste gang, og derpå udbetaler ved kasse 1 kontinuerligt.
Vi har brug for nye måder at håndtere så kritisk infrastruktur som vores energimarkeder. For det er da federe at have industrier i landet, der kan lave skarpe løsninger til energiforbedringer, lave udtjente fiskegarn til ny genanvendelig plast eller vise vejen frem mod en renere og grønnere fremtid ved at producere bæredygtige løsninger. Det bliver blot for svært, såfremt vi skal lade spekulanternes bonusfester fortsætte.
Energihandlernes brancheorganisation, Green Power Denmark, oplyser, at den ikke har kendskab til konkrete bonusser, men organisationen afviser, at forbrugerne har finansieret branchens bonusfest.
»Energihandlernes handel med energi har til formål at flytte energien derhen, hvor den har størst værdi. Energihandlerne er altså ikke årsag til de høje energipriser, tværtimod bidrager de til et mere effektivt marked, hvor omkostningerne til at forsyne forbrugerne bliver lavere. Langt hovedparten af danske energihandelsvirksomheders omsætning finder sted i udlandet, og branchen er en dansk succesfuld erhvervshistorie, som skaber vækst, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark,« hedder det i et skriftligt svar fra afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Blockchain-teknologien Concordim modtager stort sats fra det offentligt ejede Energinet, der står for distributionsnettene i Danmarks energisystemer, og kommer altså med redningskrans til Lars Seiers lettere kuldsejlede blockchain-teknologi.
Mystisk timing bag blockchain-sats
Udefra ligner det dog en yderst tilfældig spekulation fra myndighedernes side i en tvivlsom teknologi, der tilmed bruger enorme energiressourcer, hvis man ser generelt på kryptoindustrien og altså de bagvedliggende blockchain-teknologier. Selvfølgelig er Bitcoin ikke at sammenligne med Concordium, og Energinets sats er da også i retning af, at det skal hjælpe med at verificere grønne certifikater.
Energinet skyder penge i Concordium – rigmanden Lars Seiers (medstifter af Saxo Bank) hidtil kuldsejlede projekt – link
Men det ligner et sats med hovedet under armen, for forbrugerne i Danmark, de forbrugende virksomheder, er ved at få indsigt i, at certifikater alene ikke får os i mål med den grønne transition væk fra fossile brændsler.
Det gør derimod action – og i og med vi som land ensidet satser på sol- og vindenergi, er certifikaterne reelt set kun til for producenterne, der kan sælge dette ovenpå elprisen time for time.
Viljen fra forbrugende virksomheder er der
Virksomheder er dog mere og mere interesserede i at gøre en reel forskel, trods mange sager omkring greenwashing – og senest også eksempler på greenhushing.
Vi bør kunne tale om de projekter, der sættes i søen hos danske virksomheder i form af energibesparelser, smartere forbrug og energifællesskaber, så andre kan drage nytte af den viden. Men det kommer ikke over natten – og mens vi altså nu kan se en kæmpe sum penge sendt i retningen af Lars Seier, der holder til i udlandet, virker det til at være op til forbrugerne at løfte barren i energimarkederne.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Statens revisorer har været ude i 2023 og revse danske forsyningsselskaber. Meget ofte er disse selskaber nemlig reelt set monopoler, så at de sikrer den rette pris er vigtig. Der foregår dog ofte ikke en konkurrenceudsættelse af fx nettab hos de danske elnetselskaber. (Artikel på Klimamonitor).
Sidder du i bestyrelsen hos et af disse selskaber, kan du besøge min side om bestyrelsesrådgivning.
For mens nogle elnetselskaber sender eget nettab til udbud gennem de få energimæglere, der findes i Danmark, består landet fortsat af omkring 600 forsyningsselskaber, som altså med fordel kunne være mere opsøgende omkring konkurrence på forskellige produkter og priser. Der er altså tale om en del selskaber både i el, gas og varme-brancherne, som ikke altid udnytter, at de har frit valg på leverandørsiden ift. deres indkøb.
Skal ikke besværliggøre forsyningsselskabers indkøb
Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til de enkelte selskaber har valgt ikke at udbyde deres indkøb gennem fx en mægler, men fælles for alle må være, at en sådan løsning ikke skal besværliggøre indkøbet. Det mener jeg bestemt heller ikke en løsning behøver, da fx indkøb at strøm til nettab er en forholdsvis ukompliceret størrelse – brug af en uvildig rådgiver kan dog sikre flere ting i processen.
Fordelene ved en energimægler / uvildig rådgiver for forsyningsselskaber:
UVILDIGHED: En vigtig egenskab hos energimægleren er uvildigheden Jer som min kunde undgår altså at tænke på, om den enkelte medarbejder nu har personlige interesser, eller at forsyningsselskabet ender med eget elhandelsselskab pba. koncerninterne hensyn. KONKURRENCE: Energimægleren sørger for at konkurrenceudsætte indkøbet. Enkelte mæglere spørger meget bredt i markedet, mens undertegnede spørger dem, der findes voksne til opgavens karakter.
RÅDGIVNING: Flere forsyningsselskaber består af bestyrelser med private Hr og Fru Jensen, og der kan være langt fra søndagsbingo til risikostyring i forbindelse med køb af strøm, naturgas og fx træpiller. Derfor kan det aflaste bestyrelserne, at de ved de har benyttet sig af rådgivning og dermed fået forklaret faldgruber og muligheder ved de enkelte løsninger.
EKSPERTISE: Benyttes MPS-SOLUTIONS som energimægler, sikres ekspertise indenfor køb af energi – med erfaring direkte fra handelsbordene.
Indkøb i forsyningsselskaberne med strategisk rådgiver MPS-SOLUTIONS som energimægler
Hvad med de største forsyningsselskaber i Danmark
Selv mange af disse store selskaber i Danmark kunne drage nytte af ekstern uvildig rådgiver i forbindelse med indkøbene. For forsyningsselskab København behøver ikke nødvendigvis handle lokalt for at få de skarpeste priser og aftaler. Der er heldigvis fri konkurrence på de fleste markeder i dag – og derfor bør også de store forsyningsmastodonter i Danmark benytte deres muskler gennem en energimægler, der forhandler aftalerne på plads uden at risikere personlige interesser eller andet, der potentielt kan skade virksomheden eller den enkelte medarbejder.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Europa diskuterer bedste metoder mod energikriser, mangel på energi og bygning af fremtidens integreret energisystem – det bygges allerede nu.
En masse baseload-forbrug – altså forbrug, der stort set bruger strøm 24/7 – bygges i form af datacentre, og også vores elektrificering generelt af samfundene bidrager til øget elforbrug på alle timer af døgnet. I hvert fald såfremt, vi alle ønsker at opretholde nuværende måde at bruge el på, hvor der konstant er ligevægt i elnettet – og derfor ikke udfald, som man ellers møder på ferier i fjerne egne indimellem.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Virksomheder forsøger konstant at skære ned i energiforbrug, at forbruge smartere og dermed være med til at skære i CO2-udledningen, hvilket initiativer som fx CO2Puljen nu skal hjælpe på vej. Energi er bare ikke et nulsumsspil – jeg tror ikke på net Zero sådan helt overordnet er muligt i en moderne verden.
Jeg tænker ikke alle vil være villigere til at stoppe dataforbrug, lægge smartphonen på hylden og flytte i en skov og leve af bær. I hvert fald de færreste. Net zero er et skridt i den rette retning – men vi bør hele tiden holde fokus på, hvad der rent faktisk kan gøres nu og her.
For en 2050-strategi bliver let udvandet af tiden, og så opnår vi ikke det, vi måske kan ved at samarbejde allerede nu. Netop derfor arbejder jeg i MPS-SOLUTIONS på energifællesskaber, hvor en PuljePPA vil kunne give bæredygtigheden et boost hos kunder, der er klar.
Energisystemet lige nu fx energisystem til fremtiden
Mens virksomheder er klar til at arbejde for at mindske CO2-udledningen, flyver diskussionerne rundt i Europa. For hvordan skal fremtidens energisystemer bygges?
En del af svaret har vi allerede – for der bygges fortsat masser stabilt forbrug – som fx datacentre og PtX-anlæg som godtnok mest skal drives, når sol og vind er der – men som for fleres vedkommende meget ser ud til at kræve en vis form for el konstant. Så det stabile forbrug kommer, og vi har brug for stabil produktion for at kunne holde liv i elmarkedet, det behøver man ikke være civilingeniør i energisystemer for at regne ud.
Elnettet presses allerede nu af den megen vedvarende energi i form af sol og vind, og de former for energi kan også noget – men de bør og har sådan set altid været designet til at være et tilskud til den stabile baseload-produktion. Før i tiden var det kul mm. Nu er det kul, olie, atomkraft mm – hvoraf jeg 100% foretrækker atomkraft, som Anders Lund Madsen undersøger disse dage på DR.
Denne artikel beskriver et 100.000 kvadratmeter stort datacenter, der flytter ind i Nordjylland. Spændende projekt, hvor der heldigvis er tænkt løsning omkring overskudsvarme ind fra starten. Link.
Lad os vælge det bedste for planeten – der er ingen Planet B
Vi bør altså sigte efter de bedste løsninger for planeten og fremtidens bæredygtige energisystemer og her spiller CO2-neutralt eller meget lidt CO2-udledende atomkraft givetvis en større rolle, end vi hidtil har villet indse. Der er om ikke andet brug for åbne dialoger omkring det, og ikke blot en affejning, som fx Brian Vad Mathiesen leverer gang på gang. Det er efterhånden trættende – for en meget stor del af befolkningen er ved at sande, at det bliver svært uden.
Vi bør samarbejde – energibranchen spiller en afgørende men forbrugerne har også meget at skulle have sagt omkring, hvad der kommer til at ske og kan ske for energisystemet og denne kolossale opgave kræver samarbejde. Hvorfor vi bør fokusere på de bedste løsninger og ikke udskamning af andre. Det bliver for politisk i så fald.
Jeg er 100% uafhængig – altid. Og arbejder for energifællesskaber og samarbejde
Discussions are flowing in most of Europe. How we build the energy climate for future decades…
One thing is for sure, that a lot of baseload-consumption is tied to the living standards most people want these days. That being able to use your smartphone 24/7, hvac’s and no blackouts in our electricity.
At the same time most want to reduce carbon emissions, help our climate and save Mother Earth. However, it is not a zero sum game – we can’tt have it all. Although we can do better than now. But we need more baseload electricity production to keep up with rising demands in living standards and our endless internet connectiviness.
𝗠𝗢𝗩𝗘 𝗧𝗢 𝗧𝗛𝗘 𝗪𝗢𝗢𝗗𝗦 𝗢𝗥 𝗕𝗨𝗜𝗟𝗗 𝗔 𝗦𝗧𝗥𝗢𝗡𝗚𝗘𝗥 𝗙𝗨𝗧𝗨𝗥𝗘?
For sure – the best thing is to shut it all off. And perhaps spend some time in the cold winter baths that are winning in on people – like myself. If we want 24/7 electricity we need to open up to discuss nuclear power along our green alternatives of wind and solar. And luckily enough most places the debate have been moved up a notch – from mud-throwing from each side till more understanding, including and real discussions.
We need the best options for the planet, and I believe a mix is to be preffered. Below article (in Danish) states a hure datacentre from the US is on its way to Denmark. If we do acknowledge we need baseload production along, we will loose out on future possibilities.
(Article in Danish about Prime from California building a 100.000 sqm 3-4 store high datacentre in the Nothern of Jutland in Denmark – https://lnkd.in/e9W2xEic )
I have been working on a way to make better use of PPA’s and these days work on bringing consumers together to highten the pros of the contracts. The project with Prime in Sæby, is aiming at being one of the most sustainable projects within the field and plans are to use the heat from the center for the local heating company. Thumbs up from here.
Energinet indfører i 2023 en ny model for producentbetaling, der skal sikre større bidrag fra producenterne til at dække omkostninger ved elnettet, indeholdende fx incitamenter til at placere solceller eller vindmøller i områder med plads til yderligere “grøn” elproduktion.
Trods Green Power Denmark råber højt med “det må ikke ramme klimaindsats“, er de nye Energinet tariffer 2023 dog et vigtigt skridt i den grønnere retning for Danmark. For det er sværere at balancere et elmarked bestående nærmest udelukkende af sol og vind.
Tretrinsraket i producentbetalingen fra 2023
Den nye omkostningsstruktur er altså et nødvendigt onde, når vi ønsker at være et forgangsland for stort set udelukkende solcelleanlæg og vindmølleparker.
I “gamle dage”, betalte vi PSO-afgift, der var med til at dække elnettets omkostninger, samtidig med den støttede den “grønne omstilling” og altså opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Så langt så godt – men den gamle ordning var lavet på et tidspunkt, hvor elnettet var særlig drevet af kraftvarmeværker og andre store elproducenter. Nu har vi et elnet, der i høj grad er afhængig af sol og vind, og derfor kommer produktionen også i klumper – hvilket giver øget brug for at kunne transportere strømmen over distancer, men ligeledes til tider større mængder end andre.
Så udover differentiering i elproduktionsanlægs tilslutingsafgift, vil nye produktionsanlæg fremad skulle betale:
Stations-tilslutningsbidrag – denne vil dække gennemsnitlige tilslutningsomkostninger i Energinets stationer
Standard-tilslutningsbidrag – denne vil afhænge af antal MW og altså tilslutningens størrelse og vil dække gennemsnitlige omkostninger til netforstærkninger i de “nære elnet”.
Løbende indfødningstarif – vil være geografisk differentieret og dække løbende omkostninger i elnettet, såsom fx nettab, der opstår når strømmen transporteres fra sted til sted.
Energinets eltariffer for 2023:
Følgende er publiceret på Energinets hjemmeside, og de aktuelle tariffer kan følges her. Læs også Pressemeddelelse.
Eltariffer 2023
FORBRUGSTARIFFER Transmissionsnettarif* – 5,8 Systemtarif – 5,4 I alt – net- og systemtarif – 11,2
BALANCETARIF FOR FORBRUG** – 0,0 I alt – Forbrugstariffer – 11,2
PRODUCENTBETALING ENERGINET Indfødningstarif 2023 (forbrugsdominerede områder / produktionsdominerede områder) – 0,30 / 0,90 Balancetarif for produktion – 0,16 I alt – produktionstariffer – 0,46 / 1,06
*Kunder med egne 132/150 kV-transformere, afregnes til reduceret tarif på 0,8 øre/kWh i 2023 ** Balancetarif for forbrug lægges fra 2023 og frem ind under systemtarif
Energinet indfører ny model for producentbetaling fra 2023
Satser for tilslutningsbidrag for elproducenter 2023
Transformerbidrag I røde geozoner – 0,17 mio. DKK/MW
Tilslutningsbidrag til nært net Produktionsoverskudsområde – 0,328 mio. DKK/MW (21 km std. afstand) Forbrugsdomineret område – 0,101 mio. DKK/MW (13 km std. afstand)
Geozonekort for standardtilslutningsbidrag produktion
Fordeling af forbrugsdominerede (lyse) områder og produktionsoverskuds- (blå) områder.
Er altså Energinets omkostninger ved tilslutning til den enkelte Energinet station. Skal dog ikke betale for anlæg tilsluttet på distributionsniveau.
Hvad er tilslutningsbidrag
Tilslutningsbidraget afhænger af, om ny produktion tilføjes i produktionsoverskudsområder eller forbrugsoverskudsområder – og vil altså være billigere for ny energiproduktion i områder, hvor der traditionelt har været overskud af forbrug.
Hvad er indfødningstarif
Er betaling for selve strømmen produceret – og igen her vil det afhænge af, om området er forbrugs- eller produktionsdomineret. Det er altså en tarif, der rammer al produktionskapacitet med faste bidrag pr produceret kWh.
15. april 2023 er en sort dag for klimaet, da der slukkes for de sidste tyske kernekraftværker, hvormed landets 60 årige historie med a-kraft er fortid
Kulde over kontinentet og deraf vilde elpriser, bør få en kommende energiminister til at udskyde Viking Link fra december 2023 til ubestemt tid. Dette skal bestemt ikke ses som et nedfald mod Energinet udlandsforbindelser generelt, for der kan være god gang på jorden med interconnectors, der kan flytte strøm – og dermed især flytte vedvarende energi, når vinden blæser eller solen skinner.
Solen skinner ikke konstant og vind kan udeblive
Vejret i december har givet årets sidste måned elpriser markant over perioden oktober-november, hvor ekstremt lunt efterårsvejr med blæst over land fik elpriserne til at rasle ned fra tinderne set i sensommeren. Nu er det lune vejr aflyst af frostgrader, megen lidt sol og vindstille dage. Dermed produceres ikke nær nok el fra sol og vind til at dække behovene, og derfor er der i flere lande startet elproduktion fra både kul og olie. Elkablerne sydpå og snart til England koster kassen for den danske forbruger.
Nedenfor ses elpriserne time for time 13. december 2022. En skælsættende dag, hvor vi får en snigpremiere på en elprisprognose 2023 og fremad. Nemlig, hvor Danmark såvel som Sydnorge kan ende med det korteste strå, da vi kan komme til at se mange flere dage, hvor vi ender med højeste elpriser. (se i øvrigt mit skriv fra 2021)
13. december 2022 – Norge og Danmark har højere elpriser end England. Kilde: NordPool
El flyder mod højere priser – også på Viking Link
El flyder altid mod højere priser. Noget der kom som en overraskelse for en del i markedet, da Norge tog kablet til England i brug slut 2021. Men der er i markederne bred enighed om, at udlandforbindelserne er hævende for priserne. Det har Norge følt hårdt i 2022 og Danmark har følt det siden 2019, hvor vi fik kabel til Holland og fortsatte udbygningen af elkabler til Tyskland.
Før i tiden rådgav mange elkunder til blot at købe “systemprisen”, mens EPAD (Electricity Price Area Difference”) blev negligeret. Men netop denne EPAD er et tillæg til Systemprisen for at få strøm leveret i fx Jylland eller på Langeland for den sags skyld.
Det er altså en del af den endelige elpris, når strømmen hives ud af stikkontakten, og derfor noget man før eller siden kommer til at betale.
Energinet udlandsforbindelser – gentænk det gerne
England har i øjeblikket sat loft over befolkningens elregninger – og deres systemoperatør har beroliget befolkningen i den nuværende situation med skarp kulde ved at udtale at befolkningen bare kan “forbruge energi som de plejer”.
Screenshot fra National Grid ESO’s Twitter-konto. Link.
Det havde været nærliggende at skrive, at “the public is still urged to save energy” eller noget i den retning – noget som man i Sverige og mange andre lande allerede gør.
Nuværende Viking Link tidsplan kan altså med meget stor fordel ændres. Det er i hvert fald svært at kigge på, at vores virksomheder og husstande kæmper for at komme gennem regningerne, mens man i England øjensynligt ikke gider gå op i energibesparelser og i øjeblikket kompenserer befolkningen fra de hårde sandheder omkring elpriser 2022 og fremad.
Skrækscenariet for elprisernes fremtidige prognose ses 12. december 2022 i dagens day-ahead market. En dag, hvor kulden bider i Europa, og hvor et højtryk har elimineret næsten alt vind på kontinentet, sagt med træskolængder. Elpriserne er kravlet højere i forhold til oktober og november, hvor ekstremt lunt efterårsvejr fik priserne til at rasle ned fra tinderne set sidst på sommeren 2022.
Overalt i Europa er energisystemerne pressede – Sverige har fra centralt hold bedt befolkningen om at skrue ned for varmen indendørs og også i flere andre lande har myndighederne varslet pressede systemer og appelleret til befolkningernes vilje til at sænke energiforbruget trods kulden.
Frankrig er presset af mange atomkraftværker ude til vedligehold og England er presset af naturgaspriserne, der hopper højere med det kolde vejr.
Er det fremtidens day-ahead elpriserne vi ser?
Netop England har enormt høje elpriser 12. december 2022, faktisk hele 53% højere elpriser over døgnets 24 timer sammenlignet med Danmark – både DK1 og DK2. Vi har samme priser som Tyskland og de danske elpriser holder sig over Norske og Svenske ditto.
Selv i Nordnorge og Nord-Sverige, er der ikke de helt lave elpriser for tiden, og det bevidner også om det pressede elsystem over det meste af Europa. Finland har ligeledes måttet se starten af deres atomkraft sat lidt tilbage i løbet af de seneste måneder, så der er ikke megen hjælp at hente fra den kant. Ja, samme situation ses med atomkraft i Sverige.
Flow af strøm mellem Norge og England, december 2022. Kilde: Elbørsen Nord Pool
Grafen herover viser det flow, der vil være af srøm mellem Norge og England 12. december 2022. Og netop denne dag samt en del af de øvrige her i december har budt på høj eksport ud af Norge og derfor import i England – og dette er specielt relevant for de danske elforbrugere at bide mærke i.
Viking Link på trapperne
Viking Link er et 1.400 MW søkabel, der forbinder Danmark med England, og som efter planen skal stå klar ultimo 2023. Ifølge ejerne af kablet (Energinet og nationalgrid), spiller kablet en afgørende rolle i EU’s strategi for en sikker europæisk energiforsyning og vil øge forsyningssikkerheden i både England og Danmark.
Efter min mening, har myndighederne dog fuldstændig glemt de danske elforbrugere i denne ligning. For med de spotpriser, der ses 12. december 2022, er det fuldstændig tydeligt, at dette kabel også vil hæve vores elpriser fra december 2023. Norge så det ske, efter de fik kabel til England i slut 2021.
De engelske elpriser vil muligvis påvirkes minimalt i nedadgående retning, men vores værdi af fx vindenergi vil altså hæves med priserne – og igen taber forbrugerne, der selv har været med til at opstille vindmøller og elkablerne. Det er skandaløst, efter England lavede Brexit, at vi nu kommer til at agere støttepude for dem, når de i bund og grund ikke vil fællesskabet.
Den verserende kulde med lave temperaturer over det meste af Europa, skaber risiko for brownouts – strømafbrydelser – forudset eller ej. Ingen er sikrede her, hverken hospitaler, virksomheder eller private. Af den simple grund, at det simpelthen ville være for vanskeligt eller måske tilmed etisk umuligt at skulle træffe en sådan beslutning.
Brownout vs blackout
Hvad er brownout?
Brownouts er tilsigtede strømafbrydelser, hvor Energinet afbryder strømmen for en gruppe elkunder i en periode op til 2 timer.
Herefter har myndighederne mulighed for at tage strømmen fra en anden gruppe og altså fortsætte sådan. Så én bestemt gruppe ikke lammes mere end alle andre.
Hvad er blackout?
Blackout er en utilsigtet strømafbrydelse. Disse sker altså uden myndighederne har planlagt eller forudset strømafbrydelsen.
Denne form for strømafbrydelse har ofte større konsekvenser end et brownout, da man ved brownout har en anelse mere hånd i hanke med tingenes gang.
Strømafbrydelse Horsens koster millioner og mistede muligheder
Man virksomheder er på grund af faren for brownouts allerede i gang med nødplaner ved en eventuel strømafbrydelse. Enkelte selskaber har allerede følt konsekvenserne ved strømafbrydelser, som fx Danish Crown, der ifølge artiklen i Jyllands Posten mistede et stort millionbeløb på grund af 40 minutter strømafbrydelse i Horsens i midten af oktober 2022.
I tilfældet Danish Crown i oktober, var der tale om teknisk fejl, men skuer vi fremad i tiden og forestiller os afbrydelser på uforudsigelige steder i Danmark i en kommende udbudsklemme – fx i forbindelse med det meget kolde vejr vi har i vejrudsigterne for tiden – står man som virksomhed og gerne vil forberede sig. Det er ikke sikkert man kan gøre det store – men at forberede sig og have nødplaner virker som rettidig omhu i en tid med alverdens usikkerheder i verden.
Årsager til strømafbrydelser – presset forsyningssituation
Der kan være mange årsager til brownouts eller andre strømafbrydelser, men denne vinter i 2022, har vi oplevet en stærk kulde komme meget pludselig. Heldigvis har vi meget fyldte gaslagre, så udgangspunktet har været nogenlunde. Men strømafbrydelser kan stadig blive aktuelle denne vinter, eftersom også Sverige advarer mod dem, da atomkraftværker er ude til vedligehold.
Trods mere kabelkapacitet mellem Norge og Sverige, er myndighederne i Sverige ude og bede befolkningen om at mindske energiforbruget ved blandt andet at skrue ned for temperaturerne i de svenske hjem.
Den bagvedliggende årsag til risikoen for brownouts denne vinter stikker mange retninger. Men det kan ikke undgås, at man retter blikket på manglende baseload-produktion – altså produktionen fra kulkraftværker, atomkraftværker eller andre, der producerer 24 timer i døgnet. Vi er meget afhængige af sol og vind efter den grønne agenda er rykket helt op på den politiske dagsorden.
I øjeblikket er kul dog tilbage i Danmark alligevel. Og det er tydeligt, at der mangler lederskab i elmarkedet – og især Energinet mangler at fortælle alle informationer til de danske forbrugere om, hvad kan ske i tilfælde af brownouts.
Hvordan er prioriteringen?
Lederskab i elmarkedet efterlyses. Vi bør kende prioriteringen ved et brownout
Energinet – den danske elnetansvarlige – mangler at løfte sløret for, hvordan vores udlandskabler prioriteres i forbindelse med risiko for strømafbrydelser. For Danmark har udbygget kabelforbindelserne til højere prisområder i vildskab over de senere år, og derfor bør vi som elforbrugere kunne afkræve en prioritering af disse kontra indenlands forbrug i tilfælde af brownouts.
Altså vil strømmen kappes først fra danske virksomheder, eller vil eksporten til Tyskland fx blive nedskaleret?
Næste år får vi elkabel til England også – endnu et højprisområde sammenlignet med Norge og Sverige, som historisk har haft lavere elpriser. De er dog prisgivet for tiden og er i samme båd som Danmark.
Dog med den store forskel, at de sagtens kan klare sig uden udlandsforbindelserne – det kan Danmark bestemt ikke endnu, da vi fortsat er nettoimportør af el hvert år. Vind og sol slår altså ikke til endnu – og da det øjensynligt er eneste foretrukne produktionsformer fra myndigheder, forskere på Aalborg Universitet og andre kloge hoveder i markedet, kan det ikke passe forbrugerne skal spises af uden at kende sandheden omkring elmarkedet. Vi lever i 2022 – snart kigger vi elpriser 2023 og informationsniveauet er hævet meget det sidste år, da hele landet kigger på elprisen time for time.
1. Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.
2. Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netselskaber har planer for dette liggende klar. Det er alene netselskaberne der afgør, hvilke områder der mister forsyningen.
3. Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, således at ingen mister strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes rullende brown-out.
4. Det rullende brown-out vil teoretisk køre, indtil elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud er indgået. 9 GW havvind, der potentielt bliver til 14 GW er aftalt mellem Regeringen og øvrige partier
