Tradingselskaber får på puklen i artikel på Finans i forhold til de bonusordninger, der eksisterer i energibranchen. Noget jeg har skrevet om i længere tid, så det er jeg meget enig i. Og jeg kan sige, at jeg da holder øje med energiselskabernes indtjening og ageren – for jeg er netop 100% uvildig og helt ovre på forbrugernes side.

Se fx denne artikel fra marts, eller denne hvor jeg taler for at lade penge ryge retur til ejerne.

En professor udtaler i artiklen til finans.dk:

En stor del af debatten lige nu er forargelse. Men om de har tjent penge eller ej er i og for sig ligegyldigt. Risikoen har været den samme. Tilsvarende bør man regulere bonusserne, uanset om de fik dem, fordi de tjente en masse penge. Det er risikoen, vi skal fokusere på, herunder den skruppelløse risikotagning

Per Nikolaj Bukh, prof. økonomistyring ved Aalborg Universitet

Tradingselskaber lukrerer bl.a. på ustabil elproduktion

Vi bør dog tage et helikopterblik på branchen. For det er ikke nødvendigt med ”skruppelløs risikotagning”.

Med meget ustabil elproduktion i systemerne, svinger priserne simpelthen mere, end da elnettene rundt i Europa var mere afhængige af stabil elproduktion. Tyskland lukker tilmed de sidste 3 kernekraftværker denne uge, der ellers udgør netop stabil og CO2-udledningsminimal elproduktion.

”Et kæmpe tab for klimaet – og for de europæiske energiforbrugere, at de tyske atomkraftværker lukkes – det åbner for endnu mere profit hos tradingselskaberne”

Et tab for klimaet – og for de europæiske energiforbrugere, at tyske atomkraftværker lukkes – det åbner for endnu mere profit hos tradingselskaberne, såfremt der ikke reageres fra regeringer

Mogens Pilgaard Sørensen, uvildig rådgiver og energimægler

For med lukning af endnu mere stabil produktion, lægges der endnu flere muligheder over på disse såkaldte ”spekulanter” i elmarkederne. For elnettene har behov for hele tiden at blive balanceret, da der altid skal være samme spænding i nettet – ellers får vi udfald i form af strømafbrydelser med store negative økonomiske følger for mange elforbrugende virksomheder.

Tradingselskaber tjener enorme summer på elprisernes vilde dans
Det er netop svingninger som dem vi ser i grafen her, der bevirker at tradingselskaber kan tjene enorme summer i fx det kortsigtede elmarked. I 2022 var prisen høj – og det samme var udsvingene. Dette er en følgevirkning af meget mindre stabil produktion i elnettet – og en omkostning, der burde indregnes i tal bag sol- og vind-produktion.

Elbranchen er et stort tagselv-bord

Ved at tage et blik på alle de energi-spekulanter, der går solo og stabler egne tradingselskaber på benene, der i løbet af få måneder giver enorme overskud, virker det åbenlyst, at noget er galt. Ja, der er sågar startet en virksomhed, der nu tilbyder nøglefærdige tradingselskaber til nye spekulanter, der vil stå på egne ben og være herre over egne bonusbeløb.

For hele samfundet med virksomheder og private husholdninger er afhængig af strøm og anden energi. Når vi så samtidig er vidne til griskhed i en grad som tydeligt ses, er vi i færd med at køre os selv over.

For mens priserne steg i Europa sidste år, klaskede Kina massevis af kulkraftværker op, der bygges atomkraftværker i massevis i Asien og det hele peger i retning af tabt konkurrenceevne i Europa, mens der stadig købes stakkevis af produkter fra Asien – og klimaet er altså overordnet ligeglad med, om der udledes drivhusgasser i Beijing eller Bagsværd.

Og derfor ses også, at tradingselskaberne er koncentreret om handel i Europa, USA og andre lande med store svingninger i elpriserne. Der taber konkurrenceevne og sender elforbruget til sortere energimix i andre verdensdele, der er mere ligeglade med grøn, pink, eller sort energi.

SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER

Få et uforpligtende møde

Brug for central styring

Energimarkederne har brug for mere central styring – fra folk der forstår mekanismerne. For vi saver i egen gren pt, hvilket forbrugerne mærker.

Tradingselskaberne har en fest med champagne, nye fancy kontordomiciler og dyre biler – mens mange af dem ikke skænker klimaet en tanke. Men det kan man ikke klandre dem, da de har været feteret i medierne i årevis på grund af de enorme profitter.

Men når hele samfundet er afhængig af energisystemerne, er der brug for det køres mere fair. For det er ikke det samme, som når der spekuleres i en aktie. Stiger den enormt i værdi (eller falder for den sags skyld), tjenes der penge et sted, mens der tabes et andet – men i energimarkederne er det en ret ensidet fest i øjeblikket.

Forbrugerne taber og der føres enorme summer ud til få meget velhavende spekulanter.

Helt i skoven, når det sker i andelsselskaber

Når det så tilmed sker i datterselskaber til andelsselskaberne i Danmark, der er lavet netop med øje på profitter, begynder det hele af lugte. For lur mig om ikke AMBA-delen af de helt store selskaber kommer ud med røde tal fra energihandlen, mens altså datterselskaberne tjener enorme summer.

Og det kan ejerne jo altså ikke være tjent med. For at regne resultaterne ud, bør der kigges på ejernes samlede resultater, der godt kan være positive, men helt sikkert ikke så positive.

Har andelsselskabernes energi-divisioner holdt skindet på næsen, har forbrugerne stadig tabt på svingningerne i energipriserne. Og det er disse forbrugere og ejere af disse selskaber, der har risikoen, hvis det går galt – mens bonusordningerne jo ikke betales retur, såfremt der skulle komme år med negative tal på bundlinjen.

Andre artikler om energipolitik