En større erhvervskanon er nu også ude og lufte ideerne om atomkraft i Danmark. Og fremfor at afskære det med råb om farlige uranstave og affald, der aldrig forgår, må vi åbne sindene og i det mindste undersøge det nærmere.

Kigger man nærmere på PtX-projekterne, der flyver afsted med milliard-investeringer, er det faktisk en nødvendighed snart at oplyse og fordybe os i mulighederne omkring atomkraft. Set med en energimæglers øjne, hvor jeg især tænker prismæssigt for danske virksomheder og private, da disse gerne må beholde konkurrenceevnen sammen med hus og hjem.

Produktion af fremtidens grønne brændstoffer (PtX) kræver store mængder strøm.” (Energistyrelsen)

Atomkraft er på læberne i 2023
Atomkraft kan være en del af løsningen

Jeg er ikke fysiker, og skal ikke diskutere, om effekttabet fra el til PtX er 50% eller 30% (altså tabet ved konvertering fra strøm til brint, ammoniak eller andet) – men noget i dette stikker i en hjerne, der tænker matematisk. Jeg tror simpelthen vi er ved at save landets konkurrenceevne over, såfremt disse PtX-anlæg kommer til at lægge beslag på al ny vindenergi, samtidig med de skal benytte el, når vind og sol tager sig en slapper.

Er der ikke atomkraft til at dække base-forbruget, når “VE” er væk, er det jo altså ikke andet for end at tænde gasblusset – eller som flere gange i løbet af 2022 kul- eller sågar olie-elproduktionen.

PtX-anlæg planlægger nemlig ikke kun at producere ammoniak, brint etc. når vinden blæser og solen skinner. Der er tale om 24/7-forbrug. Hvilket sikkert er nødvendigt ift. økonomien i de enorme investeringer.

MEN; dette betyder, at PtX-anlæg tilfører mere “base-forbrug” – altså netop forbrug 24/7. Samtidig med politikere og andre udelukkende ønsker sol- og vind-produktion – altså elproduktion, der svinger med vejret.

Det hænger ikke sammen.

Hvad værre er – regningen ender hos private og forbrugende virksomheder, der ellers gerne skulle holde gang i Danmark.

Hvorfor?

Fordi et PtX-anlæg garanteret har flere midler til at betale højere elpriser, når sol og vind er væk, end hr. og fru Jensen og den bette lokale biks i lokalsamfundene.

De vil simpelthen have for store anlægsomkostninger / faste omkostninger til at stå stille, så hellere producere med lidt lavere gevinst ved høje elpriser. Man skal dog læse det med småt, når man analyserer på disse anlæg. Hos HØST PtX Esbjerg fra CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) står der således ét sted:

“Anlægget vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet” (Om)

Mens der andet sted på anlæggets hjemmeside står beskrevet, at det er planen at de skal køre i døgndrift;

“Det er planen, at anlægget skal køre på alle tider af døgnet. Da driften af anlægget er afhængig af el fra vedvarende energikilder som vind og sol, vil der være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus” (FAQ HØST PtX Esbjerg)

Der vil være vejrsituationer, hvor anlægget kører på lavere blus, er for mig at læse ikke ensbetydende med, det ikke skal køre, når sol og vind er væk. Og dermed er der lagt i kakkelovnen til forbrug, når vi ikke har meget “grøn strøm” i elnettet – hvilket vil kræve endnu mere sort elproduktion – hvilket igen vil øge priserne på strøm, ikke kun for PtX-anlægget, men også for hr og fru Danmark samt de danske virksomheder, der ikke lever af enten at flytte strøm eller omdanne dette til andet, men faktisk har en reel produktion.

Det virker som om atomkraft er en nærliggende fætter at ringe efter snart.

Megaton – eller mega fatamorgana?

Det sidste nye indenfor PtX er planer om et anlæg til 60 mia. danske kroner – endnu en gang ligner det, at vi er på vej til at save den tynde gren vi har bevæget os ud på over, på det store fatamorgana-træ, som lobbyen for PtX har forvildet os op i (link).

En kæmpe regning til danske energiforbrugere – og i mine øjne er atomkraft grøn energi og er tilmed attraktivt, hvis man sammenligner hvor mange er døde af atomkraft overfor andre energiformer, som fx kul, gas osv.

Sammenligner man med et kernekraftværk, vil disse ifølge Experimentarium koste mellem 15-25 mia, men selv hvis vi regner fra skrækscenariet Olkiluoto i Finland, der blev massivt forsinket og løber op i en pris over 80 mia, ligner det en bedre investering. Ifølge analysehuset Thema, forventes strømpriserne i Finland at sænkes til måske 45 EUR i 2024.

Tilføre gennem atomkraft fremfor forbrug, tak

For Olkiluoto og andre atomkraftværker tilfører strøm til systemerne, mens PtX skal bruge strøm – for at omdanne dette til andet “grøn energi” – men der tabes altså mere i den omdannelse end ved ren elproduktion.

Man vil dog tilføre Jylland en skamplet bestående af 4.000 hektar stort solcelleanlæg – midt i den jyske muld. Hvad er det for en skøn jysk naturplet, der skal smadres for at Megaton kan komme på banen?

PtX omdanner måske strøm til “grønne brændsler” – men konverteringstabet gør det u-attraktivt, og det endnu mere, hvis det skal koste så meget natur.

Der er ulemper ved atomkraft, som der er ulemper og fordele ved stort set alt her i livet – spørgsmålet er, om vi kan håndtere sådan en sandhed – eller vi vil fortsætte med skyklapper på og forbruge som hidtil.

PtX er godt for strømproducenterne, som sjovt nok også bliver ejere, medejere eller investorer i PtX.

Taberne er danske elforbrugere, energiforbrugere og den danske / europæiske konkurrenceevne. Vi kommer til at udøve vold på os selv, mens Asien og andre områder kan stå klar med langt billigere energi i form af kul og andet mørkere energimix. Men her også atomkraft, da fx Japan og mange andre lande har opfanget, at såfremt menneskeheden ønsker at blive ved med at benytte energi på en tilnærmelsesvis måde, som vi gør i dag – så er det simpelthen en nødvendighed.

Nye generationer af kernekraften

Zoomer vi ind på frygten for atomkraft, er det ofte affaldet, der fylder. Men overalt strømmer info om nye generationer af kernekraft frem, som kan benytte denne affald fra tidligere generationers kernekraftværker til den nye form for produktion. Altså fjernes én form affald, der således omdannes til fornybar grøn energi.

Det er svært at se, hvad der holder os tilbage – Megaton skal stå færdig i 2030, omtrent tidspunktet for vi kunne have nybygget kernekraft klart. Tilmed er der undersøgelser, der peger i retningen af, at man kan omdanne visse anlæg fra fx kulproduktion til atomkraft og “spare” lidt i processen.

Det virker ufatteligt, at vi hellere vil tilføre energiforbrugende anlæg, der kommer til at “tabe” energi i konverteringen, fremfor at få mere stabil produktion af strøm ind i nettet – og derudover kunne vi så satse endnu mere på energieffektivisering og nedbringelse af rent forbrug – så ville vi være kommet langt. Og nok længere.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere