Integreret energisystem til Fremtiden bygges i 2023

Europa diskuterer bedste metoder mod energikriser, mangel på energi og bygning af fremtidens integreret energisystem – det bygges allerede nu.

En masse baseload-forbrug – altså forbrug, der stort set bruger strøm 24/7 – bygges i form af datacentre, og også vores elektrificering generelt af samfundene bidrager til øget elforbrug på alle timer af døgnet. I hvert fald såfremt, vi alle ønsker at opretholde nuværende måde at bruge el på, hvor der konstant er ligevægt i elnettet – og derfor ikke udfald, som man ellers møder på ferier i fjerne egne indimellem.

Viljen til en bæredygtig fremtid er her

Virksomheder forsøger konstant at skære ned i energiforbrug, at forbruge smartere og dermed være med til at skære i CO2-udledningen, hvilket initiativer som fx CO2Puljen nu skal hjælpe på vej. Energi er bare ikke et nulsumsspil – jeg tror ikke på net Zero sådan helt overordnet er muligt i en moderne verden.

Jeg tænker ikke alle vil være villigere til at stoppe dataforbrug, lægge smartphonen på hylden og flytte i en skov og leve af bær. I hvert fald de færreste. Net zero er et skridt i den rette retning – men vi bør hele tiden holde fokus på, hvad der rent faktisk kan gøres nu og her.

For en 2050-strategi bliver let udvandet af tiden, og så opnår vi ikke det, vi måske kan ved at samarbejde allerede nu. Netop derfor arbejder jeg i MPS-SOLUTIONS på PPA energifællesskaber, hvor en PuljePPA vil kunne give bæredygtigheden et boost hos kunder, der er klar.

Energisystemet lige nu fx energisystem til fremtiden

Mens virksomheder er klar til at arbejde for at mindske CO2-udledningen, flyver diskussionerne rundt i Europa. For hvordan skal fremtidens energisystemer bygges?

En del af svaret har vi allerede – for der bygges fortsat masser stabilt forbrug – som fx datacentre og PtX-anlæg som godtnok mest skal drives, når sol og vind er der – men som for fleres vedkommende meget ser ud til at kræve en vis form for el konstant. Så det stabile forbrug kommer, og vi har brug for stabil produktion for at kunne holde liv i elmarkedet, det behøver man ikke være civilingeniør i energisystemer for at regne ud.

Elnettet presses allerede nu af den megen vedvarende energi i form af sol og vind, og de former for energi kan også noget – men de bør og har sådan set altid været designet til at være et tilskud til den stabile baseload-produktion. Før i tiden var det kul mm. Nu er det kul, olie, atomkraft mm – hvoraf jeg 100% foretrækker atomkraft, som Anders Lund Madsen undersøger.

Lad os vælge det bedste for planeten – der er ingen Planet B

Vi bør altså sigte efter de bedste løsninger for planeten og fremtidens bæredygtige energisystemer og her spiller CO2-neutralt eller meget lidt CO2-udledende atomkraft givetvis en større rolle, end vi hidtil har villet indse. Der er om ikke andet brug for åbne dialoger omkring det, og ikke blot en affejning, som fx Brian Vad Mathiesen leverer gang på gang. Det er efterhånden trættende – for en meget stor del af befolkningen er ved at sande, at det bliver svært uden.

Vi bør samarbejde – energibranchen spiller en afgørende men forbrugerne har også meget at skulle have sagt omkring, hvad der kommer til at ske og kan ske for energisystemet og denne kolossale opgave kræver samarbejde. Hvorfor vi bør fokusere på de bedste løsninger og ikke udskamning af andre. Det bliver for politisk i så fald.