Gaslagre bugnende i Europa og toppet op med ekstremt lunt vejr hele vejen gennem oktober er der vendt op og ned på energipriserne nok engang. Lavere spotpriser på både gas og el er resultaterne. Faldene kommer dog også med afsæt i en drastisk ændring i forbruget, der kan aflæses direkte i gaslager statusserne. Både hos virksomheder og private er der gået folkespot i at spare på energien, hvilket er med til at presse priserne nedad. Der er simpelthen langt mindre efterspørgsel – og den “perfekte storm” er vendt på hovedet.

Dalende priser pga. lunt vejr for sæsonen

De længere priser er også dalet kraftigt pga lunt vejr – men dette kan også til dels skyldes flere kovendinger rundt i markederne. Blandt andet har Tyskland endelig indset, at de må holde kernekraftværker kørende også efter 31. december. Dette er i mine øjne især godt nyt for klimaet, for både i bl.a. Tyskland men også i Danmark har vi åbnet op for at fyre med kul i øjeblikket. Og det er på ingen måde den rigtige vej at gå i forhold til klimaet.

Figur 1 – Elpris graf 2023 og 2024-2027 (før profil, adm.omk. mm) Kilde: Nasdaq og egne beregninger

Elprisen 2023 er under pres fra bugnende gaslagre og lunt vejr

Figur 2 – Naturgaspris graf 2023 Danmark og naturgaspris 2024 (før profil, adm.omk. mm). Kilde: EEX og egne beregninger

Gaslagre bugnende får priserne til at dratte nedad

Priser opdateret pr. 31. oktober 2022

Energistrategi kan lægges med lidt mere ro i maven

Derfor kommer det lune vejr også lidt som sendt fra oven, da det giver en gylden mulighed for at gennemgå energistrategien for vinteren. Ikke blot på energiens vegne, men ligeledes for andre omkostninger, der indirekte vil være berørt af energiomkostninger her eller i andre lande (artikel). Det kan i hvert fald være en mulighed til at få lagt en strategi, så man som virksomhed ved, hvad der skal ske næste gang priserne futter af i opadgående retning.

Vandlagrene i Sydnorge er også forbedret på det sidste, hvilket har taget en del af presset her – dog er der fortsat mest vand i Nordnorge. Som helhed nærmer både Norge og Sverige sig normalniveauer for vandet.

På den lidt negative side, er det finske kernekraftværk Olkiluoto’s reaktor 3 ude af drift igen, efter den nærmest lige var blevet startet i test. Ikke just positivt for værket, der er over 12 år bagud planerne og desuden har overskredet budgetterne med en faktor rigtig meget.

Frygten for knaphed på energi mindskes med gaslagre bugnende

Summa summarum, er frygten for denne vinter noget mere behersket nu, end for blot en måned eller to siden. Markedet er nu kraftigt optaget af vinteren 2023/24, da man ikke forventer gaslagre bugnende kan vare ved, idet 2023 adskiller sig fra 2022 ved ikke at have den samme tilførsel af gas fra Rusland i starten af året, som vi havde i år. Derfor er priserne på de længere kontrakter heller ikke faldet så voldsomt. Forbruget har været meget lavere end forventet i oktober, og vi har i Danmark virkelig sat ind overfor energi(over)forbruget, hvilket også spiller ind på prisfaldene. Spørgsmålet der er dog, om det så bliver varige fald i forbruget, eller vi ser toppen af besparelserne i øjeblikket.

Konklusionen i denne update må derfor være, at der er lidt mere ro på. Samtidig er der udsigt til, at fremtiden byder på større udsving i priserne. Det hænger også godt sammen med den større andel af vedvarende energi i systemerne.

Samtidig er vi stadig i en tight situation rent udbudsmæssigt, kommer vi i en streng vinterperiode. I et sådant tilfælde, kan bugnende gaslagre tømmes hurtigt. Men som det tegner til pt, holder Kong Vinter igen med kulden. På det lidt længere sigte, kommer gasmarkedet til at få større indflydelse, såfremt der fortsat er lukket for russisk gas næste vinter.

Udmelding fra EU

Udover ovenstående, kom der også kommet udmelding fra EU, om en nødforordning, der vil gøre det lettere at opstille vedvarende energianlæg i 2023. Hvordan udformningen er præcis, vil tiden vise – men markedet reagerer i hvert fald med at sende især tyske elpriser lidt lavere for næste år. Spørgsmålet er så, om dette måske kommer til at træde i kraft fremfor en decideret max-pris, som før har været taget op på EU-niveau. For med de markante prisfald, vi har oplevet på det sidste, bliver der mindre tilslutning til en sådan aftale.

Korrelation rykker nordpå

En interessant faktor i øjeblikket er, at korrelationen vi har set indtil nu med de tyske priser, er rykket nordpå, hvor vi altså nu – med det vejr og lunt vejr, vi har i øjeblikket – har priser, der er de samme som i Nordnorge. Både i Danmark og i Sydnorge. Så er presset på elpriserne kommet markant ned, og den store nedbørsmængde og vindproduktion giver altså udslag i lavere elpriser med større korrelation til de nordiske lande.

Lunt vejr får elpriserne til at rasle ned
Elpriserne i Sydnorge og Danmark rasler ned mod de Nordnorske elpriser fremfor de tyske

Ingen kuldefront i sigte

Der er ikke udsigt til hård vinterfrost i Europa og det ser ud til lunt vejr varer ved lidt endnu, og dermed er energimarkederne ikke længere pressede. Naturgaslagrene og LNG-hubs er også bugnende, så den helt store risiko denne vinter for decideret energimangel, ser ud til at være drevet over. De lune temperaturer har fx bevirket, at Tyskland har forbrugt 29% mindre naturgas sammenlignet med samme måned i 2019-2021.

Det bliver spændende at følge elforbruget de næste måneder med dette vejr, og at se, om besparelserne rundt i hjemmene og virksomhederne vil blive vedvarende, eller de nu lavere priser pga gaslagre bugnende igen får forbruget til at eskalere.

Del artiklen med kolleger og bekendte