Dette er et debatindlæg om mit syn på, at naturgaskunder risikerer konkurs og armod. Sendt til Politiken 20. september 2023. De har valgt ikke at bringe det.
Dette er mit håb om, at politikere vågner op og indse den nedslagtning, der meget snart indtræffer i forhold til de sidste naturgaskunder i Danmark.
For mens der gives støtte til varmepumper, så hr og fru Jensen kan komme væk fra naturgas som opvarmningskilde, vil der være en gruppe, der ikke har råd til denne investering.
Ja, man kan leje, lease eller lign – men fordele og ulemper ved forskellige former, er ikke målet med dette indlæg.
Denne gruppe kan fx indeholde ejere af huse i lavprisområder, hvor en investering i en varmepumpe ikke kan forsvares overfor husets værdi.
Gruppen indeholder fx også danskere, som slet og ret ikke har råd til omstillingen.
Husk FN’s Verdensmål
Og netop der er det sprængende punkt, for med FN’s Verdensmål står skrevet sort på hvidt i det andet princip, at grøn omstilling ikke skal efterlades nogen bag sig i form af fattigdom og lignende.
Men med færre og færre gaskunder (der har været fænomenale til at spare på energi de sidste år) til at betale de omkostningerne til gasrørledninger osv., får disse sidste gaskunder nu højere og højere omkostninger at dele mellem færre og færre husstande (link).
Dette ender selvsagt galt – og de sidste vil ende på gaden med usælgelige huse og økonomisk ruin til følge.
Det er torskedumt overfor naturgaskunder og andre
For det forværres af elkablet mellem Danmark og England, der vil sende strøm frem og tilbage fra 1.1.2024 – for England er et land med meget stor afhængighed af naturgassen. Og dermed vil danske elpriser også blive påvirket af naturgassen fremover, selvom vi vrister os ud af naturgasforbruget.
Danmark er langt med vindenergi – men betaler en høj pris. For vores elpriser vil fortsat være påvirket af kul, olie og naturgas
Derudover er vi også påvirket af tyske energipriser – og fordi Tyskland lukkede landets sidste atomkraftværker i april 2023, er landet gået fra at eksportere strøm til at importere. Og ikke nok med det – Tyskland har et stigende kulforbrug, så vi går ind i en vinter med potentiale til øget kulforbrug, mens de altså har lukket lavt-udledende kernekraft ned.
Lad os drømme – men også være smarte
Så I, kære politikere, laver en forhastet omstilling væk fra naturgas, mens I samtidig begraver en befolkningsgruppe i personlig ruin og kaos.
Naturgassen har nogle egenskaber, visse virksomhedstyper kan have gavn af længe, og naturgassen foretrækker jeg over kulkraftfyrede værker.
Så selvom I drømmer stort, vil vi lang tid fremover være påvirket af priserne på naturgas, kul og andet fossilt brændstof.
Lad os derfor kigge langsigtede løsninger – sammen – hvor kernekraft kan være ideen, der kan medbringe noget mere stabilitet i vores fremtidige elforsyning.
Og lad os finde en fælles løsning via debat og samarbejde for de sidste naturgaskunder – for går samtlige af disse imod økonomisk ruin, kommer samfundet til at betale alligevel i form af konkurser, ubetalte regninger og usælgelige huse.
Gasaftaler 2024: Gasmarkederne har været præget af høje gaslagre gennem 2023, hvor en mild vinter mellem 2022 og 2023 gav forbruget et dyk – udover samtlige europæere nok har sparet voldsomt på energi, siden energipriskrisen gennem 2022.
Putins krig om energien har altså endnu ikke båret frugt – hvor Europa har manglet den russiske gas, men altså har formået at styre udenom ved skifte til LNG, LPG og andre gasformer samt nedsætte forbruget gevaldigt.
Pris på naturgas inkl afgifter er helt klart ikke, hvad der var frygtet for et år siden, da vi stod midt i den værste energikrise i længere tid – som efter min mening dog mest handlede om pris og ikke helt så meget om mangel på energi – selvom frygt for brownouts var reel nok.
Der var også i starten af 2023 en frygt for mangel på naturgas, men industriens hurtige skifte til flydende gasarter, hvilket er noget lettere at håndtere i transporten, har hjulpet med til at sænke risiciene.
Dette har også bevirket at gaspriserne har været relativt lave i 2023 sammenlignet med 2022, om end vi endnu ikke har set priserne for kommende vinter. Derfor kan det altid være en god ide at overveje at få sikret gaspriser inden vinterens komme.
Et er dog sikkert – vi er langt fra samme situation som udspillede sig igennem 2022, hvormed vi har udsigt til mere overkommelige gasaftaler 2024.
Når I kigger på gasaftaler 2024, kan I med fordel følge med i forventningerne til naturgaspriserne her:
Gaspriserne for kommende vinter er kommet voldsomt ned fra toppen. Det kan være en mulighed for at afdække noget risiko. Kilde: EEX
Gasaftaler 2024 – Stadig risici omend de er lavere
Hvis I som virksomhed stadig benytter naturgas til jeres energiforbrug, kan det være en ide at få set på en gasaftale for 2024. Jo tættere vi kommer vinteren, jo større risiko er der for prisbevægelser.
Dette dog ikke 100% ensbetydende med priserne kun vil stige, for såfremt vi igen får en meget mild vinter, ser det på nuværende tidspunkt i juli 2023 også ud til, vi klarer os gennem vinterens komme relativt uskadte.
Omvendt kan et fuldt stop af den sidste andel gas fra Rusland sætte tingene på spidsen. For i øjeblikket foregår et højpolitisk spil, hvor den ukrainske korneksport er taget som gidsel imod russisk eksport af naturgas til Europa.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Hvor meget kan gasprisen stige?
Jeg tror ikke på gaspriserne kommer på niveau med 2022 – til det er Europa bedre forberedt nu, men samtidig er det også et resultat af et markant mindre energiforbrug i Europa. Et mindre energibehov, der måske skyldes besparelser, men reel måske også skyldes at meget store og energitunge virksomheder flytter forbruget til fx Asien, hvor kulkraft og atomkraft kan tilbyde mere stabile og lavere energipriser.
Få mit blik på jeres gasaftaler
Med MPS-SOLUTIONS på holdet, får jeres virksomhed konstant uvildig rådgivning omkring markedsinfo, prisdrivere og tilbud fra leverandører. I får min ærlige mening om jeres situation og indgår på jeres hold som en virtuel medarbejder – vi spiser ikke fredagskagen sammen hver uge – men jeg kigger altid gerne forbi til kaffe og en snak om jeres energiforbrug.
Book et uforpligtende intro-møde direkte i min kalender.
Som altid er det en fordel, såfremt I kender eget behov for energi, og måske har gjort jer overvejelser omkring fremtidig udvikling heri – samt om I planlægger at omlægge gasforbrug til fx strømforbrug eller andet. På den måde kan vi sammen gå stærkest ind til forhandlinger om jeres gasaftaler 2024.
3 norske naturgasfelter og dertilhørende gasproduktioner er ude længere end ventet, hvilket fik de europæiske gaspriser til at stige markant 13. juni 2023.
Efter længere tids større fald i selvsamme gaspriser, fik nyhederne omkring de norske gasfelter priserne over hele Europa til at stige en del tirsdag 13. juni.
Høje temperaturer og tørke i Europa skræmmer
De negative nyheder om naturgassen, kommer ovenpå mange nyheder om rekordhøje temperaturer i havoverfladen i Nordatlanten og prognoser der spår hedebølge gennem Europa denne sommer med store risici for naturskovbrande og enorm energiforbrug på nedkøling i form af aircondition og manglende nedbør.
Temperatur-anormaliteterne stikker helt af i øjeblikket ovenpå en kommende El Ninõ. Det tegner til “a bumpy ride” omkring elpriserne fremad. Kilde: ClimateReanalyzer
Er negative elpriser time for time fra solenergien snart fortid?
Negative elpriser time for time ud på eftermiddagen fra den megen opstillede solcelle- og vindmølle-kapacitet, har megen fokus, og det samme har reguleringspriserne, der til tider er meget negative.
Modsat tegner sig altså et billede af sværere tider fremad med meldingen fra de gasfelter i Norge.
Tørkesituationen og varmen i Europa er heller ikke blevet bedre de sidste 14 dage, og efterhånden bliver elmarkedet presset, da Europa vil benytte masser aircondition i heden. Selv i England er der allerede nu godt gang i aircondition, trods temperaturer der på “kun” 30 grader.
Resultaterne fra energiselskaberne er snart i hus, dog mangler et af de selskaber, jeg tænker kommer ud med gigantisk overskud – følg med i resultaterne herog læs mit debatindlæg som svar på InCommodities direktørs skriv dagen før.
Største risiko pt: Der handles ikke så meget dansk strøm som sidste år bare – fordi rigtig mange ikke låser prisen fast – det giver større risiko for de priser markedet viser ikke er helt på niveau med realiteterne.
De bugnende gaslagre fik tirsdag 13. juni selskab af forlængede perioder til vedligehold på 3 betydelige norske gasfelter. De danske gasfelter i Nordsøen – eller Tyra 2 – er fortsat ikke i drift, men det kommer senere på året.
Dette fik CO2-priserne til at stige kraftigt som følge heraf, da markedet regner med højere kulforbrug til at kompensere for den manglende gasproduktion – hvortil, der skal bruges yderligere CO2-kvoter for at klimekompensere.
Europa ser i øjeblikket den varmeste juni længe, og tørken samt ekstrem hede forude varsler dystert for både klima og energipriserne fremad. Airconditionforbrug vil accelerere og potentielt sende os i fornyede kniber omkring energisituationen.
For energi brugt nu, er ikke på lager til vinter.
Mindre ishylder på Antarktik
Også ishylden på Antarktis skræmmer i øjeblikket med anormalaiteter, der stikker voldsomt ud sammenligned med tidligere år. Igen er kilden Prof. Jacobsen på Twitter. Passer tallene, stikker det meget ud rent statistisk – så enhver må spørge sig selv, om det er faktiske tal bag, eller hvor det kommer fra. Noget der altid er svært at gennemskue.
Ét er dog sikkert – klimaet har brug for, vi snart indser, at vi ikke kan fortsætte som hidtil.
Forhøjet risiko fremad i 2023
Jeg tror vi har set bunden i energipriserne. For verden har ikke brug for lave gas- eller elpriser desværre. Kloden brænder i bogstaveligste forstand, så vi bør alle overveje, om det virkelig lige er i år, vi kører Sydpå for at feriere i et endnu varmere område end de 25-30 grader celcius vi har i øjeblikket herhjemme.
Hvad er et gasfelt?
Et gasfelt er områder med et eller flere reservoirs med naturgas.
Hvor mange gasfelter har Danmark?
Danmark har 21 gas- og oliefelter i Nordsøen
Hvornår producerer Tyra feltet gas igen?
Vinteren 2023/2024
Hvor meget gas kan Tyra feltet producere om året?
Det er forventet, at gasfeltet kan producere 2,8 mia. m3 om året – sammenlignet med de totale 450 mia. m3 årligt i Europæisk produktion. Tyra-feltet kommer altså ikke til at kunne rokke ved priserne, der er meget korrellerede med TTF-børsens priser i Holland.
Gaspriser falder fortsat flittigt her snart midt i 2023, hvor bugnende gaslagre og rigeligt adgang til flydende gas presser markederne oveni lavere forbrug. Noget der også smitter af indimellem på de lavere elpriser, der i pinsen bragte rekordlave negative elpriser.
Gaspriser falder – siden 2022
De europæiske gaspriser er faldet stødt siden toppen i august 2022, hvor vi dog så et nøk opad kort før jul, da de sidste mængder skulle handles på plads, og der var frygt for en kold vinter.
Vi kom dog gennem en meget mild vinter med store naturgaslagre og med rigelig adgang til LNG / LPG. Noget der fortsat sætter pres på markederne, og derfor er niveauet snart retur ved priserne set før krigen i Ukraine startede i februar 2022.
Gaspriser udvikling graf for vinteren 2023/24. Baseret på data fra den tyske gasbørs “THE”. Kilde: eex.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Are we there yet?
Det er nærliggende at tænke, at vi nu er fuldstændig på den anden side af energipriskrisen, der herskede gennem det meste af 2022, men det er værd at huske på, at vi endnu er i en periode med meget lavt forbrug af energi i Europa og meget af resten af verden.
Der har været tendens til recession, hvilket de økonomiske vismænd dog for nyligt har skudt ned, da de afblæser den helt store nedtur og i stedet løfter skønnet for dansk økonomi med 40 mia. kroner.
Noget, der ansporer dem til at kræve stram finanspolitik til og med 2025 med dertil hørende høje renter. Lad os se, hvad fremtiden bringer.
Efteråret bringer altid spænding
I efteråret kan verden dog se anderledes ud mht. energipriserne. For de norske naturgasfelter skal ud til vedligehold og samtidig peger tørkeindeks i Europa allerede i retningen af en gentagelse af sidste års meget varme og tørre sommer – noget, der igen kan anspore øget energiforbrug til køling gennem Europa og medhørende eventuelle stigninger i gaspriser mm.
Illustration af tørkeindeks juni 2023Illustration af tørkeindeks juni 2022
Hvad er prisen på 1 m3 gas 2022?
Priserne på gas og el svinger som vinden blæser. Derfor har jeg oprettet en side, hvor jeg løbende opdaterer prognose over gaspris 2023. Den kan tilgås her: Prognose gaspriser 2024. – 1 m3 gas endte i gennemsnit med en pris på ca 11,4 kroner/m3 i 2022 –
Hvordan udregnes gasregning?
Det er muligt at påvirke forskellige dele af den endelige gaspris, og gasmarkederne svinger dagligt. Der kan dog læses mere under ovenstående fakta-boks, hvor jeg har beskrevet selve udregningen af naturgasprisen.
Det er vanskeligt at vide præcis, hvad den endelige gaspris 2023 bliver. Men jeg opdaterer løbende en prognose over priserne 2023 her: naturgas forecast 2024.
Perioder med tørke har haft fat i Sydeuropa gennem vinteren 2022-23, hvor både Frankrig og Spanien har oplevet den tørreste vinter i årtier. Samtidig var 2022 rekordvarm, og tørken her i 2023 varsler skidt for sommerens komme.
Selvfølgelig bliver der plads til is og gode dage med familien, men spoler vi filmen tilbage til sommeren 2022, var det skræmmende billeder af udtørrede floder og massiv hedebølge der prægede nyhederne.
Energipriser også påvirket af tørke
Og det var ikke kun nyhederne, der sidste år var præget af tørke – også energipriser rundt i kontinentet har skabt en ekstrem sommer i 2022. Elpriserne toppede i august og september, hvor det var allerværst.
Situationen sidste år var dog også præget af de pludselige stop i russisk naturgas, mens vi i år har mere fyldte lagre på vej ind i sommeren, og altså ikke er presset på den front. Endnu.
Kigger man tilbage på 2022, var det netop tørke og hedebølge, der fik priserne til at tage de sidste voldsomme hop opad, før toppen blev nået i august måned.
Tørke og hedebølge kan også betyde problemer for kernekraftværker i Frankrig fx, der benytter floder mm til afkøling, hvilket altså bliver besværliggjort af entend udtørede floder eller for høje temperaturer i vandløbene. Og med tysklands slukning af deres sidste 3 atomkraftværker, er der bare mindre strenge at spille på – for man kan ikke bede solen skinne mere eller vinden blæse som man lige mangler strøm.
Kortet herunder viser tørke-index for Europa, som det så ud i maj 2023. Orange og rødt er tørke, mens blå områder det modsatte.
European Drought Observatory – tørkeindex over Europa 11. april 2023. Kilde: EDO
Tørke i Danmark er heller ikke utænkeligt – og der er brug for vi stopper med at fylde havepools med hundredvis liter vand hvert eneste år, og derudover benytter masser klor og andre former for rensende midler til at holde dem rene. Det er simpelthen spild at der ses så mange pools rundt i de danske haver. Vi bor i et skønt land, hvor der ikke er langt til strande, søer, friluftsbade eller svømmehaller.
Måske ikke helt så convenient som at hoppe ud i haven og blive kølet ned, men klimaet har brug for vi tænker mere på ressourcerne – også når det kommer til egen magelighed.
Derudover kan vi få nogle skønne oplevelser rundt i det danske sommerland, hvis vi bruger cyklen som transportmiddel og ungerne får lov at lege med nye børn på kryds og tværs – de er nemlig gode til at falde til.
Husk en plan for energien
Udover at tænke ressourcer i de danske hjem, kan det også være en fordel at tænke langsigtet i virksomhederne. For som vi så sidste år, kan energipriserne hurtigt piske opad, om end vi har bedre fyldningsgrader af naturgassen i år sammenlignet med sidste år.
Men en god forberedelse, så der er hurtigere adgang til at agere, når det trækker op til storm, kan være forskellen på en god og en skidt aftale på køb af energi. MPS-SOLUTIONS står selvfølgelig klar til at hjælpe – så vi sammen kan lægge en strategi og I ikke først får kigget på det efter sommeren – som faktisk er lige om hjørnet.
Herunder ses billeder af tørkeindex fra april 2022 sammenlignet med april 2023. Bedøm selv:
Tørkeindex april 2022Tørkeindex april 2023
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Tørkeindex april 2022 – der sås tørre pletter rundt i Europa, men kun få steder med krisiske niveauer, som er illustreret med røde mærker.
Tørkeindex for april 2023 – flere steder med røde kritiske niveauer allerede. Det varsler allerede til en svær sommer ovenpå El Niño 2023, der har været og er ekstra hård. DMI skriver følgende om El Niño 2023:
El Niño er et helt naturligt fænomen, der bl.a. ses som en periode med en ualmindelig opvarmning af overfladevandet i store dele af det østlige tropiske Stillehav. Når havvandet opvarmes, frigives en vanddamp til atmosfæren, hvilket giver et voldsomt ’spark’ til atmosfæren, der igangsætter en kraftig selvforstærkende effekt mellem atmosfære og ocean. Dvs. atmosfæren og oceanet spiller sammen, og vi får dermed en næsten global effekt på grund af en kortvarig – rent tidsmæssigt – stigende drivhuseffekt fra atmosfærisk vanddamp. Derfor udløses en række af vejrmæssige forandringer over store dele af kloden.
En ”normal” El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen.
KÆRE HAVEEJERE: HJÆLP TIL ALLEREDE NU, DER ER IKKE UDSIGT TIL REGN
Situationen kan meget vel blive krisisk de kommende uger, og allerede nu bør man virkelig være varsom med vandressourcerne pga. den manglende regn. Fx bør man undgå at vande græsplæner, da disse sagtens kan overleve perioder uden vand.
Ja, de bliver måske lidt gule og kedelige at se på – men klimaet har brug for det, og det samme har vi om kort tid, såfremt det ekstremt lune vejr anmeldt til at komme om en uges tid skal vare ved. Jeg har fx også før appeleret til man overvejer om ikke en tur i et friluftsbad er smartere end at vi alle ligger hjemme i havens havepools – det er meget dyrt i vandforbrug.
DEN NYE VIRKELIGHED I DANMARK
Også herhjemme er der nu flere varmepumper, som kan fungere som kølende aircondition, og dermed står vi faktisk i en ændret situation igen igen over sommeren, hvor dette kan få betydning for elforbruget og dermed direkte afledt elpriserne. Gaslagreer fortsat godt fyldte på nuværende tidspunkt, men sommerperioden er normalt også tid for vedligehold på diverse kraftværker, hvorfor tilgængeligheden af produktionskapacitet kan være svær at skabe overblik over.
Og om end meningen er, at Power 2 X skal suge den overskydende grønne strøm fra vindmøller og solceller, spår jeg at disse mastodonter vil gå ind og konkurrere med “almindelige” virksomheder og private husholdninger om strømmen i perioder. Og der kan disse have så mange penge bundet op, at de kan betale mere for strømmen, blot for at få lov at producere videre. Hvilket dermed lægger brænde på bålet og varsler ny energi-priskrise gennem sommeren 2023 eller i hvert fald indenfor overskuelig fremtid.
Viking Link der kommer ind i slutningen af 2023, vil blot gøre presset endnu større.
Opdatering start juni 2023: TØRKE I NORDEN ONGOING
Tørke i Norden med markvandstørke i Norge. Antallet af naturbrande stiger med hast og det samme gør hav- og landtemperaturerne rundt omkring.
Tørken i Norge; både landbrug, skovbrug, vandforsyningen og den norske energisektor er ramt.
Vejrudsigter tilsiger dog øget nedbør de kommende uger, men der skal også en del til for at gøre op med situationen, som bør følges nøje. Herhjemme oplevede mange at måtte undvære årets Skt. Hans bål, på grund af fare for for mange samtidige brande.
TØRKEN I NORDEN RAMMER ISÆR RUN-OF-RIVER KRAFTVÆRKER
Den manglende nedbør i Norden har givet problemer i de såkaldt run-of-river-kraftværker, der er afhængige af rindende vand på floder og elve, som altså skaber den kinetiske energi fordi vandet er i bevægelse.
Når der så ikke er nedbør, løber vandet ikke, og kraftværkerne kan ikke producere som normal.
Der er allerede varslet i Norge omkring den verserende tørke, og befolkningen har fået besked på at spare vand – noget vi ikke helt har på samme niveau herhjemme, som vi så det sidste år, men det burde vi.
VAND SOM LUKSUSVARE I FREMTIDEN?
Tørkeindex fra start juni viste klare tegn på tørke, der altså nu også ses tydeligt i Norge. Hvis ikke de næste uger bringer den lovede regn, kan vi få begyndende problemer; da den manglende nedbør efterhånden udtørrer floder og så er der ikke nok til at kraftværkerne kan køre.
Situationen faktisk værre i øjeblikket i Norge, end vi så i 2022 på samme tid, og efterhånden kigger vi ind i en fremtid, hvor der simpelthen kommer mindre nedbør og varmen bliver mere ekstrem. Det har grafer over havtemperaturer og iskappen på Antarktis vist, og vi oplever det selv alle på egen krop. Der sker klimaforandringer lige foran øjnene for os, antallet af naturbrande sætter rekorder, temperaturer det samme – se fx graferne i artiklen her:
Situationen er anderledes end sidste år, men jeg tror vi kigger ind i en periode, hvor tørke kan komme til at sætte dagsordenen for både energiforsyningen men også for om der kommer restriktioner på vandforbruget.
Landbrug melder allerede om begyndende panderynker over kortet her, der viser situationen i Europa i juni 2023 (venstre) sammenlignet med 2022 (højre) – og ærlig talt burde danske politikere komme ud af busken og være på forkant for en gangs skyld. Vi har ikke brug for overforbrug af vand til samtlige havepools, overdreven vandforbrug til græsplænevanding mm.
Det er på tide vi tager klimaadvarslerne alvorligt, og agerer fremfor at reagere på bagkant, som vi så ske i 2022, hvor mange blev fanget på det forkerte ben. Sammenligner vi graferne her, er det faktisk svært at sige, om det er værre i år, hvor Norge ser hårdere ramt ud, sammen med Spanien – mens der sidste år var tørke over et større område af Sydeuropa.
SK Energi har fejlet og meldte sig med deres udmelding om at suspendere sk energi elpriser og gasaftaler om faste priser ind i klubben sammen med Blue Energy der i marts 2022 gjorde det samme – altså at kunder med faste priser ikke kunne forvente, at de bliver honoreret.
Men SK Energi gjorde det dog på et markant højere prisniveau, end Blue Energy, hvor kunderne trods alt stadig havde flere muligheder andetsteds. Men i begge tilfælde, kan det kun læses, som at de har spekuleret imod markederne og altså ikke selv har købt den strøm de har solgt videre.
Meget bekymrende for en branche, der i forvejen har været plaget af dårlige historier og at kun få selskaber siden februar faktisk har stillet disse faste priser.
Jeg håber kunderne er klar til at tage dette hele vejen, for det er jo netop aftaler indgået, og som skulle prissikre disse kunder mod de galopperende energipriser. Havde elselskabet blot købt samme mængde strøm i markedet samtidig med de sælger det videre, ville de ikke stå i denne situation.
Ovenstående viser dog også hvilke tider energimarkederne befinder sig i. Men spekulation er altså ikke en løsning i disse markeder, og slet ikke, hvis man som SK Energi (vil jeg stærkt formode) har handlet imod trenden. Som køber I markederne, er der god grund til at kende sælgeren, og ovenstående viser netop det.
SK ENERGI FEJLEde – KUNNE HAVE REAGERET MEGET TIDLIGERE
At SK Energi altså vælger at varsle at kundernes fastpris aftaler ikke vil gælde efter 15. november, kan simpelthen ikke være rigtigt. De skriver selv, at de i henhold til deres leveringsbestemmelser, skal varsle med 3 måneder, såfremt de ændrer i kontraktbetingelserne – derunder prisberegningen. Derfra vil kunderne så overgå til fleksible eller såkaldt spot-priser – altså variable priser, der følger markedet.
Men da priserne i det underliggende marked er steget markant den sidste lange tid, rammes disse kunder ufattelig hårdt. For når SK Energi efter eget udsagn ikke har solgt til faste priser siden februar, er disse fastprisaftaler, de nu ønsker at bryde, altså indgået før energikrisen blev sparket helt i gang.
Men det betyder jo også, at de må have siddet på hænderne lige siden og kigget på et tab på de solgte positioner, der blot voksede og voksede. Tab som de så nu må erkende de ikke kan honorere – hvilket må betyde at de reelt set er konkurs, såfremt de fastholdte at ville honorere kontrakterne. Men er det de ca 3.000 kunder, der skal betale en sådan konkurs, eller skal de ansvarlige rent faktisk stilles til regnskab for en yderst fejlslagen strategi?
2023-27 elpriser DK1 – set i starten af august 2022
HVOR ER DEN ANSVARLIGE BESTYRELSE?
SK Forsyning – netselskabet bag SK Energi – har i 2020 modtaget prisen som “Årets offentlige bestyrelse”. Det er der vist ikke meget der tyder på vil gentage sig. Men at selskabet blot forventer at de kan skride fra aftaler allerede indgået er da mildest talt usmageligt. Men viser igen, at det er utroligt vigtigt at kende sine modparter i energimarkedet – og altså det selskab, man indgår aftale med.
Det er dog under alle omstændigheder bekymrende, hvis ikke forbrugerombudsmanden eller andre instanser griber ind og standser dem i denne manøvre, som i mine øjne sagtens kunne have været undgået via. rettidig omhu. Og så er det spændende, hvordan energiselskabernes eget talerør “Green Power Denmark” forholder sig til det.
Mens den kritiske journalist åbenbart er på ferie, har flere medier åbenbart ikke tænkt sig at belyse denne sag mere, end at lytte til direktøren selv og så lige spørge energivirksomhedernes egen interesseorganisation ⁉️
Dette scenarie kunne være undgået, hvis SK Energi havde købt den strøm de har solgt. Det er sådan et marked normalt fungerer. Men de må alt andet lige have spekuleret i at priserne vil falde – og altså afventet med at købe – hvilket som mange ved ikke er sket. Det kan og skal dog aldrig være forbrugeren, der betaler for fejlslagen ledelse og risikostyring.
PÅ INGEN MÅDE MANGLENDE GRØN OMSTILLING, DER ER SKYLD I DET
Det er simpelthen for tamt, når Green Power Denmark nu peger på manglende grøn omstilling?
1: Indenfor elhandel, kan der handles strøm på elbørsen, der hedder Nasdaq Omx Commodities 2: På den kan energivirksomheder købe den el, de sælger til kunden. Det hedder at hedge. Omvendt kan producenter sælge deres producerede mængder frem i tid. 3: Dermed har en sælger solgt til en køber
Og at “priserne er blevet så høje, at forsyningsselskaberne ender med at tabe på det” er altså ingen undskyldning, selvom den kommer fra energiselskabernes egen lobby-afdeling i form af Green Power Denmark, der gar været ude og forsvare de historier, der har været fremme..
Priserne er høje ja, men man kunne stadig købe strøm og sælge det videre. Det er samme praksis som banker der sælger fastprislån. Sælgerne er der.
Manglen på grøn omstilling er ikke skyld i dette, men måske desværre mere, at den er gået for hurtig. At det politisk er udlagt som en ren gåtur. At vi har lagt alle æg i Putins gaskurv, for når vinden lægger sig eller solen forsvinder, skal anden produktion træde til. Og med Energinet, der kontinuerligt udbygger udlandskabler, bliver vi mere og mere forbundet med lande, hvor energimixet er sortere og endnu mere afhængig af gas bl.a.
FORBRUGERNE HAR DESVÆRRE FOR FÅ STEMMER I DANMARK
Jeg håber gevaldigt kunder i SK Energi finder sammen og får ansvaret placeret hos den fejlslagne ledelse. Dette er på ingen måde i orden.
Og det kan på heller ingen måde være i orden, at Green Power Denmark nu er ude og slå på tromme for, at det skulle være forbrugerens skyld, at SK Energi har spekuleret sig i graven.
De forbrugende virksomheder i Danmark er fanget i et energimarked, der er styret af energiselskaberne – det må død og pine være første prioritet hos disse at sikre kunderne – for enhver virksomhed i Danmark er afhængig af energi. Med galopperende priser, skylles konkurrenceevnen ud med badevandet.
Fastprisaftaler bør fastholdes
Fastpris-aftaler er også i vælten i Sverige, hvor det er kommet frem, at også elselskaber der forsøger at stikke af fra faste el-aftaler med kunderne trods underskrevne kontrakter. Og som jeg tidligere har skrevet, så bør det ikke være en mulighed. Men modsat i Danmark, hvor mange elselskaber var meget stille og lod Green Power Denmark stå og forsvare SK Energi, så har mange andre elselskaber i Sverige stillet sig op, og sagt det ikke kommer på tale at bryde fastpris-aftaler hos dem. Noget der ville klæde Green Power Denmark også at have sagt.
For det skal ikke være muligt at rende fra aftaler – for der er ikke tale om force majeure, det vil der nemlig kun være tale om, såfremt en el-leverandør ikke kan levere strømmen, men som de kommer ind på i artiklen hos expressen.se, så er høje priser ikke i nærheden af at være force majeure. Der er som jeg også nævnte tidligere allerhøjest tale om en fuldstændig fejlslagen ledelse, der har brugt kundernes indbetalinger til at drive spekulation – og det øjensynligt imod trenden i markedet, som vel over et år har været en lodret streg opad.
Fastpris-aftaler bør fastholdes
EN UNDERSKRIFT ER GÆLDENDE I FASTPRIS-AFTALER
Hvis vi ikke får taget tyren ved hornene, og sørger for den vej selskaberne forsøger at bevæge sig nedad, bliver lukket hurtigst muligt, så risikerer vi ragnarok i de finansielle markeder. For hvis en underskrift ikke er en underskrift, men blot kan tilsidesættes, fordi man har spekuleret i noget, der så ikke lige var verdens nye diamant, så står de finansielle markeder til at krakelere hurtigt.
Og det er jo ikke blot elmarkeder, der er på spil her – for hvad med rentemarkederne, handel med aktier og handlen med råvarer og massevis af andre eksempler?
Kan man blot rive en aftale over, eksisterer grundlaget for en aftale ikke længere – og så dør hele den finansielle tankegang, hvor det netop er muligt at handle med hinanden – efter man har indgået en pris.
Elmarkedet fungerer på den måde, at elselskabet blot kunne have købt samme mængde strøm, som de har solgt i markedet. Så havde de måske købt til 100, mens de har solgt til 105 – og de 5 består så af dækningsbidrag og en masse andre variabler. Det er der ingen hokus pokus i.
SK ENERGI-sagen
SK Energi, som i Danmark bryder fastpris-aftalerne på strøm med kunderne, har nedenstående skrevet i deres betingelser. Og netop dette udklip omkring de faste priser aftalt med kunderne, levner i mine øjne ikke den kattelem både Forbrugerrådet Tænk og Green Power Denmark ser.
For aftalen er “gældende inden for de til enhver tid gældende aftaleperioder” – altså er aftalen gældende i den periode, kunden har valgt. Ad 2.4.3 fremgår eventuelle prisreguleringer – men det er kutyme i elmarkedet netop at have ret til at ændre i fx balancegebyr til Energinet og andre variabler, som bredt i markedet viderefaktureres direkte til kunden.
Betingelser for fastprisaftale på el ved SK Energi
“Priser og eventuel prisregulering fremgår af SKE’s hjemmeside” bør på ingen måde være en metafor for selskabet kan gøre, som de har lyst til. De har spillet på rødt i elmarkeds-kasinoet, og alt blev sort. Enhver der har haft blot lidt statistik i skolen ved, at det rent faktisk ikke er verdens bedste strategi at fortsætte med fx at doble sin indsats hver runde på rouletten og satse på rød hver gang – for det vil man ikke have kapital til at kunne blive ved med i uendelig tid. Det har SK Energi forsøgt – det bør dog ikke være forbrugere og kunder, der betaler den regning.
Står I med en fastpris-aftale fra SK Energi eller andre elselskaber, som selskabet forsøger at stikke af fra, hører jeg og en advokat gerne fra jer. Vi er klar på at kæmpe jeres kamp – se mere under rådgivning her på siden.
Ny drejning i sagen marts 2023
SK Energi fik 1. marts 2023 underkendt deres udtræden af fastprisaftaler overfor en forbruger, der 5. januar 2022 havde tegnet en fastprisaftale på strøm over 24 måneder – Enkel El Fast24 Grøn Energi. Dermed er der sat et mikroskopisk punktum i sagen, der startede sidste sommer, da energipriskrisen eskalerede hver dag. SK Energi var tidligere under SK Forsyning – som siden har skiftet navn til Envafors.
Ankenævnet på Energiområdet med afgørelse i sagen om SK Energi
Som jeg beskrev i en artikel, havde SK Energi fejlet. Ved ikke at honorere faste aftaler. Det har Ankenævnet på Energiområdet nu givet forbrugeren ret i. Dermed åbnes der for endnu flere af disse sager – trods elpriserne nu er faldet gevaldigt i pris siden sommeren 2022.
Selskabet, SK Energi A/S, skal anerkende, at forbrugeren, XXXXXXXXXX, har ret til at få leveret el til den pris, som parterne aftalte den 5. januar 2022, det vil sige 159 øre pr. kWh ekskl. afgifter, frem til den 2. januar 2024.
Selskabet skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet tilbagebetale eventuelle indbetalinger fra forbrugeren vedrørende selskabets opkrævninger for perioden fra og med 15. november 2022, hvor prisændringen trådte i kraft, idet selskabet i stedet har mulighed for at opkræve forbrugeren i overensstemmelse med prisaftalen af 5. januar 2022.
Selskabet betaler senest 30 dage efter fakturadato sagsomkostninger på 8.500 kr. inkl. moms til nævnet. Klagegebyret på 160 kr. inkl. moms tilbagebetales af nævnet til forbrugeren.
ankenævnet på energiområdet carl jacobsens vej københavn
Ovenstående er en afgørelse, der altså falder til forbrugerens vej, og dermed åbnes der for endnu flere sager mod SK Energi – både i forhold til flere med faste priser på el, og potentielt også på naturgas, såfremt der har været aftaler der. Når SK Energi adlyder den ene, bør det også kunne opnås for andre.
SK Energi dømt til at betale sagsomkostninger mm i sag om fastpris elaftale
Klagemuligheder for forbrugere – hvad med virksomhederne?
Udover afgørelsen fra Ankenævnet på Energiområdet, er det interessant at følge sagen og se, om der kommer afgørelser på nogle af de fastpriskontrakter flere erhvervskunder havde med selskabet. For de blev ligeledes standset af SK Energi – og det er i mine øjne også en relativ let sag at afgøre til gunst for erhvervskunderne.
Det drejer sig potentielt om mange penge, da en kontrakt tegnet i 2020 fx vil kunne bestå af faste priser på 20-30 øre/kWh, mens den gennemsnitlige elpris i 2022 landede omkring 160 øre/kWh.
Så trods der har været tab for privatpersoner på at miste den faste pris i 2022, er der potentielt mere at hente for visse erhvervskunder. Regnestykkerne er dog vanskeliggjort af de markante prisfald, der bevirker at kunder bør være varsomme, før de lægger sag an. Det er nok ikke et mål for nogen at anlægge sag for at ende med at få en dyrere pris.
Fra velfungerende energimarked til et gedemarked med kortsigtet gevinster
At SK Energi lod kunderne i stikken i 2022 er desværre ikke et enestående tilfælde. Det samme gjorde sig gældende, da de fleste energiselskaber havde perioder, hvor de ikke ville sælge til faste priser. Altså kunne elforbrugere, naturgaskunder og andre ikke afdække risikoen, der var steget siden slutningen af 2021 og først rigtig tog fart omkring sommertid 2022.
At markedet faldt retur efter toppen i august, er et resultat af markant mindre elforbrugog generelt meget lavere end normalt energiforbrug, hvilket sammen med en ekstrem lun vinter har givet markederne et pusterum.
Tyra 2, Danmarks største naturgasfeltet er ude af drift indtil vinteren 2023/2024, og derfor var det en fin nyhed, at Baltic Pipe blev sat i fuld drift 30. november og dermed er gasnettet i Norge, Danmark og Polen altså forbundne.
Topmoderne naturgasfelt
Tyra boreplatform har været i operation siden 1984, og blev oprindeligt drevet af Mærsk Oil, efter det allerede blev fundet tilbage i 1968. Ifølge Wikipedia findes 22 gasproduktionsbrønde og 29 olieproduktionsbrønde samt 18 gasinjektionsbrønde, og produktionen herfra har sænket havbunden med 5 meter. Netop denne sænkning har forhøjet risikoen for skade på platformen, der især er udsat i stormvejr og altså skal kunne klare de værst tænkelige scenarier.
Derfor har festet nu været ude af drift siden 19. september 2019, og ingeniører fra hele verden har siden 2013 arbejdet på genopbyggelsen af anlægget, der når det står færdigt, bliver et af verdens mest moderne naturgasfelter, der samtidig med energiproduktion, reducerer CO2-udledningen fra naturgasproduktionen med op til 30 procent, hvis man stoler på tal fra TotalEnergies.
Fakta om TYRA II
Tyras operatør er TotalEnergies på vegne af ejeren DUC.
DUC (Dansk Undergrunds Consortium) er et partnerskab mellem TotalEnergies (43%), Noreco (37%) og Nordsøfonden (20%).
Der er investeret 21 milliarder kroner i genopbyggelsen af gasfeltet, hvilket gør det til den største danske olie- og gasinvestering nogensinde – tilmed med stor andel genanvendt materiale.
Tyra-feltet produktion indtil nu ifølge Wikipedia: 27,407 mio. m3 olie | 90,994 mia. Nm3 gas | 46,630 mio. m3 vand. Der er injiceret 36,514 mia. Nm3 gas.
Anlægget: Vægt: 35.000 tons | 54 meters højde | 7 etager | 225 km fra Vestkysten
Tyra 2 fortsat ude trods høje olie og gas og elpriser 2022
Tyra er Danmarks absolut største af tre store danske naturgasfelter i Nordsøen, og derfor er det også savnet. Men trods de galopperende energipriser i 2021 og 2022, har det altså ikke været muligt at tage feltet i produktion før tid af tekniske årsager – feltets genåbning er tilmed udskudt fra sommer 2023 til vinteren 2023/24.
TotalEnergies forventer at kunne genanvende 95% af materialerne fra de gamle platforme. Fx er de gamle ben til platformen forlænget med 13 meter frem for at skulle ud i at bygge helt nye.
Tyra 2 naturgasfeltet har været savnet i det danske energimarked
60.000 tønder olieækvivalent dagligt
Nordsøfonden skriver på sin hjemmeside, at feltets anlæg vil kunne producere omkring 60.000 tønder olieækvivalent om dagen, når produktionen topper, hvilket altså vil ske med produktion fra både Tyra 2 og omkringliggende felter som fx Harald, Svend, Valdemar og Roar. Tyra 2 vil fra vintersæsonen 2023/24 igen være knudepunkt i Nordsøen for det meste gas produceret i den danske del af Nordsøen og vil altså igen være med til at styrke den danske forsyningssikkerhed.
Gasforsyningen under genopbygningen af Tyra har altså været presset – sidst med sprængningerne fra Nord Stream – som dog i forvejen ikke var i drift grundet Ruslands krig i Ukraine, så feltet vil igen være vigtig for den danske økonomi, når det genoptages. Tyra kommer til at stå for ca 1% af Europas gasbehov.
Tal fra Nordsøfonden viser, at fondens gasproduktion i 2013-2018 har ligget omkring 700 Nm3, mens det altså i 2021+2022 “kun” har været omkring 150 Nm3 for at holde det op mod hinanden. Disse tal stammer dog fra, at fonden har haft olie- og gasproduktion ved andele i 13 aktivt producerende felter i den danske del af Nordsøen – og dette er altså ikke tal direkte fra Tyra.
En enhed energi i fx 1 ton olie = den energi, der frigives ved afbrænding af 1 ton råolie.
Energikaos: England som normalt er afhængig af import om vinteren kigger ind i et Frankrig med store kernekraftproblemer ovenpå en sommer med fuld knald på hedebølgerne og Norge der denne uge drøfter mulighed for eksportrestriktioner. I Sverige ulmer utilfredshed med, at de har lave priser og eksporterer til dem, mens vi og Norge som importører dermed får billigt ind og kan ofte sælge videre langt dyrere. Tyskland er i klemme mht russisk gas og generelt er Europa presset på energisystemerne.
De net-ansvarlige (Energinet i DK) har øjensynligt alle tænkt, at i værste tilfælde, vil man kunne importere – men når alle har tænkt det, ser vi pt ind i et scenarie, der åbenbart ikke er tænkt på i de høje instanser. Energikaos. Ikke at jeg ved dette med 100% sikkerhed – men Energinet ønsker eller kan ikke svare mig på, hvad der vil ske i en situation, hvor vi hverken selv har elproduktionskraft eller kan importere. Det samme høres fra Norge, England m.fl. fra uafhængige markedsobservatører.
Bekymringerne i markedet er kun blevet større. Som skrevet i tidligere kommentarer, Q4 er nu hævet godt op mod Tyskland og 2023 fortsætter en markant raketfart opad.
Danske strømpriser 8. august 2022
De længere har holdt sig noget lavere stadig – men ser ud til at overkomme tidligere højeste punkt disse dage sammen med øvrige Europæiske elmarkeder. Kigger man på spotpriserne, er det tydeligt at dage som 8. august, hvor der er lav vind – så er markederne pressede.
Forwardpriser på strøm august 2022
Gaskommentar
Vi er fortsat fuldstændig i lommen på Rusland, når vi snakker gas. Nord Stream 1 kom ind igen efter vedligehold – med 40% flow ift. normalen – MEN; det tog kun få dage, før Rusland benyttede NS1 til at lægge yderligere finansielt pres på Europa. Nu kører flowet med 20% af normalen – og for fx Tyskland der er dybt afhængig af gas, gør dette virkelig ondt.
Regeringen slukker al lys på bygninger, når det ikke er nødvendigt, og flere Europæiske lande har indført max over, hvor meget aircondition må køle (27°) blandt mange andre tiltag. I Danmark har politikerne i mine øjne hygget sig på ferien – for hvor jeg bor er der fuld knald på vejbelysning så snart solen nærmer sig horisonten mens skoler og børnehaver mm er badet i udebelysning, trods vi har haft sommerferie, hvor der ingen børn har været.
Naturgasprisen er steget kraftigt de seneste måneder på TTF – endnu mere i Tyskland og Danmark
“Bonus-info” – energikaos – sammenhold før sammenbrud
Norge har støttet private husholdninger med 90% af elregningen fra 1. september efter energikaos i Europa. Jeg tvivler dog på vi i DK har råd til det samme. Samtidig undersøger de muligheder for at støtte visse erhverv – men det er på tegnebordet/forhandlingsbordet endnu.
Om direkte støtte til private og små virksomheder er den rette løsning, er svær at gisne om. Jeg frygter dog, at det blot ender med det samme som før – forbrug uden tanke på miljø og klima og ensidig fokus på vækst. Vi har brug for den grønne omstilling og at rykke noget ved holdningen til det at forbruge energi – for vi har kun én planet. Energikaos er ikke at foretrække, men det lurer tæt på pt.
Stor skattepakke i Norge – 28. sep’22
tatskassen. For oppe i Norge er de bestemt også ramt af høje energipriser. Især når man kigger på elpriserne i Sydnorge, som historisk har ligget tæt på resten af Norge, men som er markant højere efter sidste år, hvor elkablet mellem Norge og England blev taget i brug – verdens længste undersøiske strømkabel, North Sea Link. 720 km elkabel forbinder nu de to lande med 1400 MW og er forbrundet fra Kvildal i Sydnorge til Northumberland i England.
Til sammenligning er elkablet mellem Norge og Danmark på 1700 MW – Skagerrak-kablet – der forbindes mellem Tjele i Danmark og Kristiansand i Norge.
Med skattepakken vedrørende elproduktion skal der efter forlydender betales 23% af elproduktionen, når priserne i markedet overstiger 70 norske øre. Langt størstedelen af Norges elproduktion sker dog med vand fremfor vind som er større i Danmark. Elproduktionen består i Norge af 90% vandkraft ca. Men det er måske en fornuftig ide for Norge at komme tingene lidt i forkøbet, når man tænker på et spirende marked i Norge for vindmøller.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Dobbeltbetaling til vindmølleejere
For som vi oplever det i Danmark i øjeblikket, kan vindmølleejere melde produktion ind til “Day Ahead-markedet” før kl. 12 hver dag, og tjene på dette, mens de så faktisk også kan tjene på at stoppe møllerne “intraday”, såfremt Tyskland fx har brug for det, fordi der er for meget strøm i kablerne.
Energipriskrisen har sparket yderligere til snakken i Norge om yderligere opstilling af vindmøller, hvilket historisk har været hæmmet af stor modstand fra befolkningen, der har håbet på at kunne bevare Norges kyster fri for “larmende giganter”.
Den norske finansminister, Trygve Slagsvold Vedum samt Norges statsminister Jonas Gahr Støre præsenterede udspillet onsdag formiddag 28. september 2022.
Den norske avis VG skriver en længere forklaring af skattepakken, og jeg henviser til link nederst i denne artikel, da de er gået i dybden med dette.
Skattepakken vil få stor betydning for landets mange vandkraftproducenter
Hvad gør Danmark?
Spørgsmålet er nu, om dette er en ide for Danmark. I mine øjne er det en balancegang, for det skal jo ikke gerne føre til yderligere prisstigninger hos forbrugerne, og det kan ske på sigt, idet investorer kun ønsker at indgå langtidsinvesteringer med udsigt til pænt afkast. Omvendt er den ekstraordinære situation energimarkedet står i her i 2022 noget, der sparker til frustrationerne rundt omkring i landet.
Virksomheder må lukke, hr og fru Danmark kan ikke betale regningerne, og imens sidder få mennesker og nærmest har det dårligt med at handle lokalt, da mange godt ved, hvor mange millioner de tjener på at være vindmølleproducent for tiden. Et kompromis vedrørende fx nettarifferne kunne være en mindelig hurtig løsning, for det er heller ikke nogen hemmelighed, at den øgede opstilling af sol- og vindenergi i Danmark vil fortsætte med at presse vores elnet.
Måske kunne en skat på elproduktionen – en danske skattepakke på el – bære endnu flere af net-omkostningerne, så man kunne løfte nettarifferne af forbrugerne. Forbrugerne vil nemlig i fremtiden blive en endnu større spiller i at få den “grønne omstilling” til at fortsætte – i hvert fald så længe der skeles til fornybar produktion som vindmøller og solceller fremfor mere stabile produktionsmuligheder som fx atomkraft / kernekraft. For forbruget kan gå ind og agere buffer med både øget forbrug og sænkning alt efter sol og vind.
Så en opfordring til landets politikere og så sandeligt også producenterne i markederne. Lad os forsøge at finde fælles fodslag. Jeg tror faktisk det er til alles fordel, da vi jo allerede nu ser vindmøller stå stille, fordi der ofte er for meget strøm i nettet – vi har brug for forbrugerne får mere glæde af at kunne flexe med forbruget. Men dermed ikke sagt, at det kan løses ved at sætte endnu højere nettariffer på forbrugssiden i markedet. Denne bør løftes af producenterne – i hvert fald lige i tiden, hvor indtjeningen er så høj.
Jeg stiller gerne op som mægler mellem den danske regering og vind-/solindustriens organisationer. Der skal andre til end Green Power Denmark i den forhandling, da de er på producenternes side, hvor jeg så kan komme med fra forbrugernes side for at finde en mindelig løsning. Jeg tror virkelig på et sådant samarbejde vil gavne hele samfundet, da vi har brug for en transformation af elmarkedet i Danmark – med mere skelen til forbrugere.
Norges regering satser på skattepakken indbringer 33 milliarder NOK
Indføre grundskat på havbrug: 3,7 milliarder kroner
Øge grundskat på vandkraft: 11 milliarder kroner
Oprindelsesgarantier på vandkraft: 1 milliard kroner
Grundskat på vindmølleproduktion: 2,5 milliarder kroner
Særskat på vind- og vandkraftproduktion ved høje elpriser: 16 milliarder kroner
Skat på fastprisaftaler på el: 1,2 milliarder kroner (denne er noget diffus efter min mening, men kan hentyde til, at der også kan tillægges skat på fastprisaftaler indgået før denne skattepakke, hvorfra der dog kan fraregnes omkostninger til prissikring i markedet mm.)
Gaslagre bugnende i Europa og toppet op med ekstremt lunt vejr hele vejen gennem oktober er der vendt op og ned på energiprisernenok engang. Lavere spotpriser på både gas og el er resultaterne. Faldene kommer dog også med afsæt i en drastisk ændring i forbruget, der kan aflæses direkte i gaslager statusserne. Både hos virksomheder og private er der gået folkespot i at spare på energien, hvilket er med til at presse priserne nedad. Der er simpelthen langt mindre efterspørgsel – og den “perfekte storm” er vendt på hovedet.
Dalende priser pga. lunt vejr for sæsonen
De længere priser er også dalet kraftigt pga lunt vejr – men dette kan også til dels skyldes flere kovendinger rundt i markederne. Blandt andet har Tyskland endelig indset, at de må holde kernekraftværker kørende også efter 31. december. Dette er i mine øjne især godt nyt for klimaet, for både i bl.a. Tyskland men også i Danmark har vi åbnet op for at fyre med kul i øjeblikket. Og det er på ingen måde den rigtige vej at gå i forhold til klimaet.
Figur 1 – Elpris graf 2023 og 2024-2027 (før profil, adm.omk. mm) Kilde: Nasdaq og egne beregninger
Figur 2 – Naturgaspris graf 2023 Danmark og naturgaspris 2024 (før profil, adm.omk. mm). Kilde: EEX og egne beregninger
Priser opdateret pr. 31. oktober 2022
Energistrategi kan lægges med lidt mere ro i maven
Derfor kommer det lune vejr også lidt som sendt fra oven, da det giver en gylden mulighed for at gennemgå energistrategienfor vinteren. Ikke blot på energiens vegne, men ligeledes for andre omkostninger, der indirekte vil være berørt af energiomkostninger her eller i andre lande (artikel). Det kan i hvert fald være en mulighed til at få lagt en strategi, så man som virksomhed ved, hvad der skal ske næste gang priserne futter af i opadgående retning.
Vandlagrene i Sydnorge er også forbedret på det sidste, hvilket har taget en del af presset her – dog er der fortsat mest vand i Nordnorge. Som helhed nærmer både Norge og Sverige sig normalniveauer for vandet.
På den lidt negative side, er det finske kernekraftværk Olkiluoto’s reaktor 3 ude af drift igen, efter den nærmest lige var blevet startet i test. Ikke just positivt for værket, der er over 12 år bagud planerne og desuden har overskredet budgetterne med en faktor rigtig meget.
Frygten for knaphed på energi mindskes med gaslagre bugnende
Summa summarum, er frygten for denne vinter noget mere behersket nu, end for blot en måned eller to siden. Markedet er nu kraftigt optaget af vinteren 2023/24, da man ikke forventer gaslagre bugnende kan vare ved, idet 2023 adskiller sig fra 2022 ved ikke at have den samme tilførsel af gas fra Rusland i starten af året, som vi havde i år. Derfor er priserne på de længere kontrakter heller ikke faldet så voldsomt. Forbruget har været meget lavere end forventet i oktober, og vi har i Danmark virkelig sat ind overfor energi(over)forbruget, hvilket også spiller ind på prisfaldene. Spørgsmålet der er dog, om det så bliver varige fald i forbruget, eller vi ser toppen af besparelserne i øjeblikket.
Konklusionen i denne update må derfor være, at der er lidt mere ro på. Samtidig er der udsigt til, at fremtiden byder på større udsving i priserne. Det hænger også godt sammen med den større andel af vedvarende energi i systemerne.
Samtidig er vi stadig i en tight situation rent udbudsmæssigt, kommer vi i en streng vinterperiode. I et sådant tilfælde, kan bugnende gaslagre tømmes hurtigt. Men som det tegner til pt, holder Kong Vinter igen med kulden. På det lidt længere sigte, kommer gasmarkedet til at få større indflydelse, såfremt der fortsat er lukket for russisk gas næste vinter.
Udmelding fra EU
Udover ovenstående, kom der også kommet udmelding fra EU, om en nødforordning, der vil gøre det lettere at opstille vedvarende energianlæg i 2023. Hvordan udformningen er præcis, vil tiden vise – men markedet reagerer i hvert fald med at sende især tyske elpriser lidt lavere for næste år. Spørgsmålet er så, om dette måske kommer til at træde i kraft fremfor en decideret max-pris, som før har været taget op på EU-niveau. For med de markante prisfald, vi har oplevet på det sidste, bliver der mindre tilslutning til en sådan aftale.
En interessant faktor i øjeblikket er, at korrelationen vi har set indtil nu med de tyske priser, er rykket nordpå, hvor vi altså nu – med det vejr og lunt vejr, vi har i øjeblikket – har priser, der er de samme som i Nordnorge. Både i Danmark og i Sydnorge. Så er presset på elpriserne kommet markant ned, og den store nedbørsmængde og vindproduktion giver altså udslag i lavere elpriser med større korrelation til de nordiske lande.
Elpriserne i Sydnorge og Danmark rasler ned mod de Nordnorske elpriser fremfor de tyske
Ingen kuldefront i sigte
Der er ikke udsigt til hård vinterfrost i Europa og det ser ud til lunt vejr varer ved lidt endnu, og dermed er energimarkederne ikke længere pressede. Naturgaslagrene og LNG-hubs er også bugnende, så den helt store risiko denne vinter for decideret energimangel, ser ud til at være drevet over. De lune temperaturer har fx bevirket, at Tyskland har forbrugt 29% mindre naturgas sammenlignet med samme måned i 2019-2021.
Det bliver spændende at følge elforbruget de næste måneder med dette vejr, og at se, om besparelserne rundt i hjemmene og virksomhederne vil blive vedvarende, eller de nu lavere priser pga gaslagre bugnende igen får forbruget til at eskalere.
