EU har afholdt ekstraordinært møde omkring energisituationen i Europe med sigte på at komme energiforbrugende virksomheder i hele EU til undsætning. Vi bør dog ikke glemme konkurrenceevnen og vi skal samtidig passe på med alt for spredte nationalistiske tiltag i den energikrise hele kontinentet står midt i. Desværre er det ikke mange indspil, de har fået og selv danske myndigheder, har ikke lavet meget larm omkring det.

Imens drejer mange bagerier, små købmandsforretninger og andre virksomheder nøglen og må give op overfor de eksploderende energipriser. Desværre er regeringens sidste tiltag hverken nok, eller i stand til at dæmme op for problemerne tids nok.

For danskerne og danske virksomheder bliver bedt om at tisse i bukserne, og udskyde energiregninger, der jo altså indeholder moms og afgifter. Hvad regnestykket bare ikke har taget højde for, er hvis energipriserne holder sig på nuværende niveau eller måske tilmed vil stige fremover. Så vil vi stå med tis i bukserne og være nødsaget til at blive i frostrummet med en konkurrenceevne der er totalt eroderet.

Vi skal passe på de nationalistisk tiltag

England har i mellemtiden indført loft over energiregningerne denne vinter for private, mindre virksomheder, offentlige instanser og velgørenhedsprojekter, og lækkede dokumenter viser ifølge finans.dk, at regeringen herhjemme barsler med yderligere tiltag (“vinterhjælp”) til at bekæmpe vinterens komme med dertil hørende høje energipriser.

Men at hvert land finder egne løsninger afhængig af statskontoen, er for mig at se en farlig rute – for hvorfor skal Norge fx fortsætte med at eksportere, når engelske eller andre forbrugere med tiltaget om loft over omkostningerne, dermed får lavere incitament til at spare på energien set i forhold til uden sådanne tiltag?

Hvorfor skal Sverige fortsætte eksport af billig vand- og kernekraft til Danmark, såfremt de danske forbrugere kompenseres mens svenskerne måske ikke gør? Og mens danskerne står og peger fingre ad atomkraften over sundet og i andre lande og regeringen 2022 fortsætter sin entydige fokusering på vind- og solenergi som løsningen på alle gordiske knuder?

England styrker sine virksomheders konkurrenceevne
Konkurrenceevnen styrkes mens englænderne får det lettere, fra Twitter

For netop at det bliver lettere at være englænder og priserne for de private og virksomheder holdes i ave, betyder samtidig at Norge, der eksporterer til England må stå og undre sig over denne udvikling. For hvordan skal man fortælle sin befolkning, at den oplever de højeste elpriser af landene omkring, mens fx England substituerer deres virksomheder, som dermed indirekte opnår en form for øget konkurrenceevne overfor de norske virksomheder?

Og hvordan vil man som nordperson stille sig med udsigten til, at trods man nu sparer på energien, så har landet man eksporterer strøm til pludselig et mindre incitament til at spare på det samme?

Vi må holde sammen som kontinent ift. konkurrenceevnen

Europa bliver nødt til at se problemerne vi står i på en mere sammentømret måde. For vi har simpelthen ikke råd til at sub-optimere hvert land for sig, for det vil medføre interne stridigheder. Derimod må vi forsøge at holde fast i den konkurrenceevne vi trods alt stadig har. Vi må altså ikke glemme vores stærke position i at energioptimere og spare på energien. For vi er i mine øjne under et bombardement af økonomiske slag i øjeblikket. Vores virksomheder taber netop konkurrenceevne med den verserende energipriskrise, mens Asien står klar til at absorbere al efterspørgsel vi trods alt må have i hold endnu.

Samtidig meldes der om flere fragtskibe på vej ud fra forskellige skibsværfter rundt omkring, hvilket blot vil puste til ilden og gøre varer fra Asien endnu mere tillokkende.

Vi risikerer i mine øjne at stå med et Europa, der sejles agterud af konkurrencen fra Asien, hvor man er fløjtende ligeglad med hvor meget kul, der bliver benyttet i energiproduktionen. Det bevidner nedenstående graf ret tydeligt om.

Elproduktion i Kina fra forskellige kilder

Der bliver skovlet uanede mængder kul i ovnene i Asien, og med vores regerings ensidede satsning på vindmøller og solenergi, tror jeg desværre vi kan risikere at sætte mere end den nære konkurrenceevne på spil. Fremtiden kræver enorme mængder energi, der måske ikke udelukkende kan produceres gennem vindmøller og solceller.

Vinterhjælp på vej, der vil fjerne elafgiften?

Regeringens lækkede dokumenter omkring en såkaldt “vinterhjælp” vil bl.a. fjerne elafgiften i første halvår af 2023, og det virker jo som en kærkommen håndsrækning i en situation som den landet står i i efteråret 2022. Den kommende vinter ser unægteligt barsk ud, og der må tænkes ud af boksen. Elafgiften er en af måderne at skrue på. Men vil vi det grønne fremover, må det stadig gerne koste at forbruge energi. Det risikerer vi at kaste bort, såfremt priserne fx klapper fuldstændig sammen på baggrund af en potentiel astronomisk recession. Men i og med der kun tales om første halvår af 2023 giver det god mening.

Der kan altså være fin ræsonnement i at fjerne det meste af elafgiften, da man også fra centralt hold, gerne vil have de private husstande væk fra naturgas og over på el-baserede varmepumper og at vi ser en generel tendens til et mere og mere elektrificeret samfund.

Virksomheder får dog kun delvis gavn af dette, da mange allerede får refunderet elafgiften, men det er samtidig en håndsrækning til netop virksomhederne, fordi danskerne således får en anelse lettere ved at få enderne til at mødes. Og så vil de høje priser nok stadig sætte en stopper for et uhæmmet energiforbrug under alle omstændigheder. Så der er bestemt ide i at kigge i den retning en fjernelse af afgiften vil give.

Dette vil også kunne give en smule af den tabte konkurrenceevne retur, om end landet stadig står med mørke udsigter i et globalt spil om kundernes gunst med faldende fragtrater og et Asien, der potentielt opsnapper billige råvarer fra Rusland. Og netop her skal vi forsøge at holde sammen i hele Europa. For vi har brug for hinanden – og jeg spår at vi får endnu mere brug for hinanden i fremtiden.

EU’s forslag til indgreb i energimarkederne

In this respect, Ministers duly noted the contribution provided by the Commission and invited the Commission by mid-September to:


a. Propose measures aimed at capping the revenues of inframarginal electricity producers with low costs of production and at introducing a solidarity contribution from fossil fuel companies to be used to mitigate the impact of high energy prices on customers.

b. Propose emergency and temporary intervention, including gas price cap. Specific measures in this regard should also help limiting the impact of high gas prices on EU electricity markets and energy prices for customers. Such measures should aim at benefiting European consumers to alleviate social and economic
consequences of the current high energy prices, and European companies in order not to endanger their competitiveness, while preserving the incentive to reduce gas and electricity consumption and the market signal for decarbonisation.

c. Present a proposal incentivising coordinated electricity demand-reduction across the EU in order to relieve pressure on electricity generation and address energy scarcity and high energy prices.

d. Design emergency liquidity instruments that would ensure that market participants have at their disposal a sufficient collateral to meet margin calls and that would address increased volatility in futures markets, and consider reviewing relevant guidelines to integrate the rules on safeguards.

kilde: europa.eu

Læs også mit skriv om, hvad vi som land kan sætte ind med, fremfor at bede befolkningen tisse i bukserne.

_____________________________________________________________________________________________________________

I kan altid gå på opdagelse i mit artikel-arkiv. Klik på en kategori eller søg efter bestemte emner. Har jeg ikke skrevet om det, er I velkomne til at kontakte mig omkring det. Så skriver jeg sikkert snart om netop det.