Kommuner – det er nu, I skal være skarpe. Mens Europa står midt i et reelt energikaos, går det desværre nogle steder for langsomt herhjemme. For mens Energinet poster på LinkedIn om de energiøer, der er planlagt, så har de bare utrolig lange udsigter. Og vi står midt i orkanens øje – eller det vil sige, de næste måneder bliver endnu værre. For priserne peger kun en vej, og har peget op meget længe trods vi i Europa tænker vi står udenfor krigen i Ukraine. Det gør vi også rent militærmæssigt, men økonomisk er vi hårdt ramt af kun at modtage 20% gas via Nord Stream 1.

Estland, Letland og Litauen har den 17. august 2022 en time med max-pris. Altså en time med en elpris på over 29 kroner for 1 kWh – og der snakker vi uden afgifter, transportudgifter, moms og hele pivtøjet. Det er kun én time ja – men det kradser igennem.

Markederne er tilmed i overvejelser om at hæve max-grænsen til 5.000 EUR/MW – hvilket i runde tal svarer til at prisen for 1 kWh vil være omkring 37 kroner. Igen – FØR afgifter, transportomkostninger, profilomkostninger, elselskabernes indtjening og risikotillæg samt før moms.

Kaos i energisystemerne i Europa. Det er på kanten af sammenbrud.
Kaos i energisystemerne i Europa. Det er på kanten af sammenbrud.

Power Purchase Agreements – PPA’ere

Herhjemme kan PPA-aftaler mindske noget af trykket hos de enkelte virksomheder, om end det stadig kun er et marked forbeholdt for lidt større kunder. Samtidig kan jeg blot konstatere, at det er gået ret langsomt med disse projekter – og for ofte, fordi det henligger på skriveborde rundt omkring i noget tid. Her har I som kommune også et ansvar for at trykke mere på speederen.

En PPA-aftale er hurtigt fortalt en aftale mellem bygherren over en park med vedvarende energi, hvor den elforbrugende kunde (virksomhed) så har mulighed for at købe strøm på kontrakt direkte fra fx solcelleparken til en på forhånd aftalt pris i 10 eller flere år. Fordelen er der, at omkostningerne til at opstille en vindmøllepark ikke nærmer sig omkostningerne for strøm købt i elmarkedet i øjeblikket.

Så vi har brug for at træde op i det høje gear. Vi har simpelthen ikke tid til at jagte fatamorganaer, der ligger mange år ude i fremtiden. Der er brug for vi kigger på løsninger nu. Og her er solceller og vindmøller en mulighed.

For mens prisen for 1 kWh i Danmark i 2020 lå på gennemsnit omkring 17 øre for 1 kWh kigger vi ind i et 4. kvartal af 2022 som nærmer sig 400 øre. Før afgifter, transportomkostninger og moms. Så den samlede elregning er markant dyrere, og langt størstedelen skyldes nu den rene elpris. Læs mere om denne fordeling her.

Kommuner bør sætte mere fart på tilladelser til opstilling af VE-parker
Procentvis fordeling af elpris, transport og afgifter resten af 2022. (mere)

Kære kommuner, Energinet og andre myndigheder

Så kære kommuner og andre, vi har ikke tiden til at afvente mere. Vi skal gerne have jer til at prioritere disse sagsbehandlinger så meget, som jeres nu ellers sparsomme tid tillader det. Jo før jo bedre. Og det er egentlig ikke kun de virksomheder, som får held med at købe sig ind på en PPA-aftale, der vil få gavn af dette – det vil samtlige elforbrugere i Danmark (min påstand), da vi simpelthen får mere produktionskapacitet ind i et marked, der er yderst presset og som ser ud til at fortsat skulle blive mere og mere elektrificeret.

Læs også artiklen Energimarkedet krakelerer.

En balancegang

Selvom kommuner og alle andre instanser får kørt tingene igennem, går der også tid, før en solcellepark kan kobles på nettet. Hvilket bare sætter en tyk streg under, at det er nødvendigt at reagere nu.

Derudover er der mange faldgruber for de enkelte virksomheder, som man skal holde tungen lige i munden omkring, såfremt man går i nærmere forhandlinger om en PPA-aftale. For binder man sig i 10 år, er det træls bagefter at finde ud af, at det fx kun er certifikaterne fra solcellerne eller andet, der faktisk har en fast lav pris. For hvis så elprisen stadig er variabel, lander den største fordel hos selskabet bag parken.

Som jeg ser det skal en PPA eller CPPA som det også kaldes (Corporate Power Purchase Agreement) være et samarbejde mellem bygherrer, elselskaber og kunden. Og for lige at smide mig selv ind i den ligning uden at lægge skjul på det, håber jeg selvfølgelig at være med kunden som rådgiver og energimægler omkring netop aftalen. Der tror jeg nemlig, at min markedsindsigt og erfaring kommer til sin fulde ret.

Da der oftest er tale om 10-årige aftaler, kan det med småt være meget vigtigt.

Manden med energien - klar til også at give en hånd med hos kommunerne
Kommuner og andre: Lad os give råd til energien og den grønne omstilling

Stadig muligheder

Elmarkedet og nogle elselskaber tilbyder stadig muligheder i markedet, og man bør som kunde være skeptisk, hvis sælgeren kun har variable priser med i kufferten. Men omvendt bør man også overveje på nuværende tidspunkt og med de markedspriser vi kigger ind i, om det er at foretrække at indgå en PPA fra fx 2025 og køre på spotpriser indtil da eller det måske er bedre at købe strømmen til en allerede kendt pris, så man er afdækket ved eventuelle forsinkelse og dermed har større afklaring i forhold til budgetter.

Elpåriser 16. august 2022
Kære kommuner: Sådan ser elmarkedet ud – vi har brug for action.

Men her vender vi jo tilbage til kommuner og andre offentlige instanser, som virkelig kan rykke. Sætter I turbo på sagsbehandlingen af dette, kan det give et yderst tiltrængt pust til energipriserne – og så vi ikke blot alle må lægge æggene i fatamorganaet omkring energiøer klar i 2030 eller deromkring.

Få mere info om en ppa gennem mps-solutions her.

Eller læs om Go2Green-Energy her.

Se også min artikel omkring, hvad elprisen består af her: Beregning af elprisen.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere