Manglende regn begynder at lede tankerne mod 2018, hvor vi havde ekstrem tørke i Danmark og store dele af Europa. Og der er ikke udsigt til regn foreløbig desværre. Europakortet over tørkeindexet er endnu ikke helt malet i røde farver, men der begynder at være kritiske områder i Spanien og Portugal allerede nu. Områder, der som Sverige og Norge også har hydrologiske vandreservoirs, der altså er medbestemmende for elpriser i områderne.
Tørkeindex viser tydeligt manglende regn
Kortet viser store kritiske områder i Spanien, Nordafrika og mange spredte områder med advarsler (indikeret med orange). Tørke har en direkte effekt på energipriserne og især gas- og elpriser vil blive berørt grundet køling via. aircondition og anden brug af energi for opretholdelse af temperaturer, der er overkommelige.
EDO-tørke index over Europa – store dele med kritiske niveauer og advarsler andre steder. Kilde: EDO
Der er endnu ikke nyheder om dødsfald grundet hedebølger, men kigger man blot en uges tid frem hos DMI eller yr.no ses en tydelig fortsættende trend i vejret med tørt og meget varmt vejr. Noget der vil få situationen til at eskalere.
Kigger man tilbage på 2022, var det netop tørke og hedebølge, der fik priserne til at tage de sidste voldsomme hop opad, før toppen blev nået i august måned.
Tørke og hedebølge kan også betyde problemer for kernekraftværker i Frankrig fx, der benytter floder mm til afkøling, hvilket altså bliver besværliggjort af entend udtørede floder eller for høje temperaturer i vandløbene. Og med tysklands slukning af deres sidste 3 atomkraftværker, er der bare mindre strenge at spille på – for man kan ikke bede solen skinne mere eller vinden blæse som man lige mangler strøm.
Elpriser for Jylland/Fyn med levering i 2024. Opdateret 8. juni 2023. Kilde: Nasdaq OMX
Herhjemme er landmænd også begyndende bekymrede, da afgrøder måske har et par uger mere i sig uden de store mængder nedbør, men længere tid skal der heller ikke være med manglende regn – der er brug for et ordentligt skrald vand fra oven og gerne snart.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Kære haveejere: hjælp til allerede nu, der er ikke udsigt til regn
Situationen kan meget vel blive krisisk de kommende uger, og allerede nu bør man virkelig være varsom med vandressourcerne pga. den manglende regn. Fx bør man undgå at vande græsplæner, da disse sagtens kan overleve perioder uden vand.
Ja, de bliver måske lidt gule og kedelige at se på – men klimaet har brug for det, og det samme har vi om kort tid, såfremt det ekstremt lune vejr anmeldt til at komme om en uges tid skal vare ved. Jeg har fx også før appeleret til man overvejer om ikke en tur i et friluftsbad er smartere end at vi alle ligger hjemme i havens havepools – det er meget dyrt i vandforbrug.
Knastørt sommervejr så langt øjet – forhåbentlig ikke helt samme top i energipriserne
Ser man på elprisen for 2024, ses toppen fra august 2022 tydeligt. Jeg tror ikke, vi kommer til at se de helt samme høje niveauer, men jeg vil ikke være overrasket, såfremt vi på den anden side af sommerferien igen kommer til at se en befolkning, der følger elpriser time for time med øget fokus på økonomien generelt.
Perioder med tørke har haft fat i Sydeuropa gennem vinteren 2022-23, hvor både Frankrig og Spanien har oplevet den tørreste vinter i årtier. Samtidig var 2022 rekordvarm, og tørken her i 2023 varsler skidt for sommerens komme.
Selvfølgelig bliver der plads til is og gode dage med familien, men spoler vi filmen tilbage til sommeren 2022, var det skræmmende billeder af udtørrede floder og massiv hedebølge der prægede nyhederne.
Energipriser også påvirket af tørke
Og det var ikke kun nyhederne, der sidste år var præget af tørke – også energipriser rundt i kontinentet har skabt en ekstrem sommer i 2022. Elpriserne toppede i august og september, hvor det var allerværst.
Situationen sidste år var dog også præget af de pludselige stop i russisk naturgas, mens vi i år har mere fyldte lagre på vej ind i sommeren, og altså ikke er presset på den front. Endnu.
Kortet herunder viser tørke-index for Europa, som det ser ud lige i øjeblikket. Orange og rødt er tørke, mens blå områder det modsatte.
European Drought Observatory – tørkeindex over Europa 11. april 2023. Kilde: EDO
Gør dette i de danske sommerhaver
Tørke i Danmark er heller ikke utænkeligt – og der er brug for vi stopper med at fylde havepools med hundredvis liter vand hvert eneste år, og derudover benytter masser klor og andre former for rensende midler til at holde dem rene. Det er simpelthen spild at der ses så mange pools rundt i de danske haver. Vi bor i et skønt land, hvor der ikke er langt til strande, søer, friluftsbade eller svømmehaller.
Måske ikke helt så convenient som at hoppe ud i haven og blive kølet ned, men klimaet har brug for vi tænker mere på ressourcerne – også når det kommer til egen magelighed.
Derudover kan vi få nogle skønne oplevelser rundt i det danske sommerland, hvis vi bruger cyklen som transportmiddel og ungerne får lov at lege med nye børn på kryds og tværs – de er nemlig gode til at falde til.
Husk en plan for energien
Udover at tænke ressourcer i de danske hjem, kan det også være en fordel at tænke langsigtet i virksomhederne. For som vi så sidste år, kan energipriserne hurtigt piske opad, om end vi har bedre fyldningsgrader af naturgassen i år sammenlignet med sidste år.
Men en god forberedelse, så der er hurtigere adgang til at agere, når det trækker op til storm, kan være forskellen på en god og en skidt aftale på køb af energi. MPS-SOLUTIONS står selvfølgelig klar til at hjælpe – så vi sammen kan lægge en strategi og I ikke først får kigget på det efter sommeren – som faktisk er lige om hjørnet.
Herunder ses billeder af tørkeindex fra april 2022 sammenlignet med april 2023. Bedøm selv:
Tørkeindex april 2022Tørkeindex april 2023
Tørkeindex april 2022 – der sås tørre pletter rundt i Europa, men kun få steder med krisiske niveauer, som er illustreret med røde mærker.
Tørkeindex for april 2023 – flere steder med røde kritiske niveauer allerede. Det varsler allerede til en svær sommer ovenpå El Niño 2023, der har været og er ekstra hård. DMI skriver følgende om El Niño 2023:
El Niño er et helt naturligt fænomen, der bl.a. ses som en periode med en ualmindelig opvarmning af overfladevandet i store dele af det østlige tropiske Stillehav. Når havvandet opvarmes, frigives en vanddamp til atmosfæren, hvilket giver et voldsomt ’spark’ til atmosfæren, der igangsætter en kraftig selvforstærkende effekt mellem atmosfære og ocean. Dvs. atmosfæren og oceanet spiller sammen, og vi får dermed en næsten global effekt på grund af en kortvarig – rent tidsmæssigt – stigende drivhuseffekt fra atmosfærisk vanddamp. Derfor udløses en række af vejrmæssige forandringer over store dele af kloden.
En ”normal” El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen.
Tørkeindex får en ny priskrise til at lure i kulisserne, før priskrisen fra 2022 helt er overstået. Priserne er måske ikke helt retur til før 2021, men mildt vejr og bugnende gaslagre har sendt elpriserne nedad i følgeskab med kul- og gaspriser mm.
Mange private husstande har forladt energiselskabernes kvartalsprodukter såsom PuljeEl og BasisEnergi til fordel for variable priser på strøm, mens de private husholdninger ikke har haft mulighed for at låse gaspriserne fast over en længere periode.
Gaskontrakter og el til erhverv er også inde i en periode, hvor fordelen på de variable spotpriser begynder at vise sig. Men spørgsmålet er altid, hvad en virksomhed ønsker i forhold til risikostyring og dermed prissikring.
Forsikring mod priskrise eller fingeren i vejret
Ovenstående overskrift er selvfølgelig sat på spidsen.
For nok har en del erhvervskunder potentielt køb ind til højere fastpriser gennem 2022, men man køber heller ikke en husforsikring, når huset først står i flammer. Faktisk tegner flere ting til, at den næste energipriskrise lurer i kulissen af den nuværende nedadgående prisspiral.
Tørkeindex varsler fornyet priskrise for energien i sommeren 2023. Kilde: EDO
Ovenstående viser tørkeindex over Europa, hvor der allerede her over vinteren igen har været tegn på tørke. I start 2022 så kortet nogenlunde sådan ud – måske en anelse værre – og fælles er, at tørke tegner skidt for sommerens elpriser, da atomkraftværkerhar behov for vand i floderne til køling. Men jo også fordi Europa er plastret til med aircondition.
Den nye virkelighed i Danmark sætter ind
Også herhjemme er der nu flere varmepumper, som kan fungere som kølende aircondition, og dermed står vi faktisk i en ændret situation igen igen over sommeren, hvor dette kan få betydning for elforbruget og dermed direkte afledt elpriserne. Gaslagreer fortsat godt fyldte på nuværende tidspunkt, men sommerperioden er normalt også tid for vedligehold på diverse kraftværker, hvorfor tilgængeligheden af produktionskapacitet kan være svær at skabe overblik over.
Og om end meningen er, at Power 2 X skal suge den overskydende grønne strøm fra vindmøller og solceller, spår jeg at disse mastodonter vil gå ind og konkurrere med “almindelige” virksomheder og private husholdninger om strømmen i perioder. Og der kan disse have så mange penge bundet op, at de kan betale mere for strømmen, blot for at få lov at producere videre. Hvilket dermed lægger brænde på bålet og varsler ny energi-priskrise gennem sommeren 2023 eller i hvert fald indenfor overskuelig fremtid.
Viking Link, der kommer ind i slutningen af 2023, vil blot gøre presset endnu større.
Seneste markedsrapporter
Der er her ikke udgivet samme antal rapporter, som mine kunder modtager.
Der udgives kun markedsrapporter på hjemmesiden fra tid til anden.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
(Ansvarsfraskrivelse: Det er ikke alle tal, der er totalt sammenlignelige, når man ser på forskellige sider på nettet omkring dansk energi, energiforbrug og produktionen. Jeg har taget udgangspunkt i IEA’s statistikker)
Dansk energi med hhv. elpriserne og gaspriserne i front har været på en længere glidetur, siden priserne toppede i august 2022. 2023 er startet med store prisfald, der kommer ovenpå en meget lun vinter blandet med bugnende naturgaslagre og resten af året spås også til at være noget lavere end spået tidligere.
Kigger man nærmere på situationen over energien i Europa her i starten af det nye år, viser et klart billede sig af noget mindre pressede markeder. Det spås, at vi kommer frem til sommeren 2023 med 50% fyldte gaslagre, hvilket vil lægge godt op til at kunne genfylde lagrene ingen næste vinter. Der er dog tørke i Sydeuropa med meget lave hydrologiske balancer, og dermed er der reelt set mindre vedvarende energi til rådighed der.
Samtidig oplever fransk atomkraft gang på gang udsættelser i forbindelse med vedligehold og “Kraftsituasjonen” for uge 8 viste i Norge vandlagre omkring middelværdien på dette tidspunkt af året.
Ovenstående grafer viser med tydelighed, at stemningen er vendt på hovedet, siden købere stod med panik i øjnene omkring august 2022. Lige før EU fremkom med snak om loft over uforholdsmæssigt store indtægter i energimarkederne. Sjovt nok fik spekulationsselskaber lov at slippe – og det er spændende snart at tjekke årsregnskaber for disse, som jeg spår til at være blandt de helt store vindere af sidste års voldsomme svingninger i energimarkederne.
Dansk energi bør ikke styres af ren spekulation
Ovenstående sammenholdt med regnskabssæsonen for 2022, viser i mine øjne, at det er med rette at dansk energi står overfor nye muligheder og alternativer i fremtiden. Som at Statsrevisorerne revser elnetselskaber for at være vage i deres konkurrence-udsættelse af indkøb, der potentielt kanaliserer penge koncerninternt til mindre gunstige forretningsområder.
Der dukker også nye muligheder op, men det er vigtigt som købende selskab at være varsom med, om det man tilbydes er et reel produkt eller noget, der skal se godt ud på papiret. For det er bestemt ikke sikkert, at de store vindere ovenpå 2022 var selve elhandels-selskaberne med kundekontakten. Dertil har energimarkederne faktisk været svære i 2022.
Power Purchase Agreements står til den helt store optur i 2023, men her ser jeg også store faldgruber – som fx at lægge alle æg i dansk solkraft, hvilket altså ikke betyder ren grøn strøm i kontakterne i vinterhalvåret eller om natten. Her spiller kondensatorbatteriermåske snart ind med løsninger, men indtil videre bør man træde varsom med meget lange kontrakter.
Det er netop et af de fokuspunkter, jeg selv arbejder ud fra i forbindelse med min Pulje PPA.
Hvilke energikilder har vi i Danmark?
I Danmark har vi en del forskellige energikilder såsom (i størrelsesorden):
– Olie – Biomasse og affaldsenergi – Naturgas – Kul – Vind og sol – Hydro (forsvindende lidt…)
I ovenstående indgår også fx varme og træpiller mm. Kilde: IEA
Er Danmark selvforsynende med strøm?
Nej. Danmark importerer fortsat en del af vores strøm, hvor især Norge og Sverige er leverandører.
Til 2024 (i slutningen af 2023) får vi Viking Link elkablet ind i systemerne til England, hvorefter jeg tænker vi kommer til at eksportere mere strøm fra vedvarende energikilder, når sol og blæst er tilstede, mens det omvendt også gør os mere sårbare i perioder med mangel på eller meget lav VE andel.
Hvor får Danmark sin energi fra?
Dansk energi stammer fra alle ovenstående energikilder. Der er altså tale om energi fra både fossile og vedvarende energikilder.
Det er dog vigtigt at skelne mellem energi og elektricitet, for den vedvarende energi er fortrinsvis biomasse, sol og vind. Og der består vind og sol for kun omkring 10% af vores samlede energiforbrug.
Til sammenligning ligger forbruget af Olie omkring 40%.
Hvor meget energi producere Danmark?
Danmark producerede i 2021 385 TJ ifølge IEA.
Energiudbuddet i Danmark 1990-2021. Kilde: IEACO2-udledningen fra DK (inkl. udledning udenfor landet af danske selskaber). Kilde: dst.dk
Seneste markedsrapporter
Der er her ikke udgivet samme antal rapporter, som mine kunder modtager.
Der udgives kun markedsrapporter på hjemmesiden fra tid til anden.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
Danmarks samlede energiforbrug er sammen med hele Europas sendt til tælling her i starten af året. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til fortsat milde temperaturer, øget nedbør og altså mindre risiko for frost den kommende periode, hamrer til det danske energiforbrug lige nu.
Elforbruget lige nu i Danmark viser tegn på kraftige reduktioner. Det kan være besparelser i energiforbrug pr husstand, virksomheder osv, men ligeledes nok desværre konkurser mm ovenpå de senere års store prisstigninger – og den galopperende inflation. Kilde: Syspower
Der blev allerede observeret store fald i forbruget af både el og gas i løbet af efteråret, men også her var vejret ekstremt lunt – hvilket slører det sande billede en del. Som euronews skrev, faldt forbruget med 20% før jul – men en stor del kan nok tilskrives mildt efterårsvejr.
Se mere om, hvordan I kan benytte MPS-SOLUTIONS til at sikre jer skarpe energiaftaler.
God vind til eksport af el i starten af 2023
For Danmarks vedkommende har de første 16 dage af januar tilmed budt på en del vind, hvilket har resulteret i rekord-eksport af strøm her for starten af året. Sammenligner man de første 16 dage, er der ikke set større eksport siden 2015.
Danmarks energiforbrug pr. indbygger ligger lavt i 2023 og vi har kunnet eksportere en større mængde end normalt i de første 16 dage af året. Kilde: Syspower
Energiforbrugets dyk sender priser samme vej
Sammen med energiforbrugets fald i starten af året, men også i slutningen af 2022, har vi været vidne til et marked i store fald. Mest markant selvfølgelig for 2023, der var kommet voldsomt højt op – og nu altså bliver sendt i dørken igen, da sælgerne ryster mere i bukserne end køberne for tiden.
Men det er jo ikke meningen, at det skal ende i sådan en skyttegravskrig, hvor hverken sælger eller køber tør, vil eller kan reagere eller måske tilmed agere. Der skal bygges en bro mellem hver side, hvilket jeg forsøger. Der er vej endnu, men om ikke andet, tror jeg 2021-2023 vil stå i hukommelsen mange år fremover hos samtlige markedsaktører, da det er virkelig voldsomme udsving vi har oplevet. Både i energiforbrug, energipriser og mulighederne i markedet for både sælger og køber.
For at den grønne omstilling skal komme et skridt videre, skal vi lykkes sammen – for på den måde kan vi beholde produktionsvirksomheder under hjemlige himmelstrøg, og det foretrækker jeg, fremfor at få alt skibet hertil fra Asien eller produceret i Østen, hvor vilkårene ofte har flere mangler end plusser.
Elpriserne er kommet under pres igen – især 2023-priserne har taget et voldsomt dyk siden sommeren 2022, hvor køberne var i panik. Nu er det nok snarere sælgere i markedet, der ser store summer fordufte. Kilde: Nasdaq
Seneste markedsrapporter
Der er her ikke udgivet samme antal rapporter, som mine kunder modtager.
Der udgives kun markedsrapporter på hjemmesiden fra tid til anden.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
Handelsaktiviteten styrtdykkede i 2022 – mens værdien af handlen på Nasdaq var ny rekord. Det ligner et forward-marked, under pres for overlevelse – mange flyttede aktivitet til bilaterale aftaler, for at mindske margin-krav. Det skader gennemskueligheden og gør det vanskeligere at navigere i for køber.
Sell-off i december og start januar på Nasdaq – igen lav handelsaktivitet
Der er vendt op og ned på markederne – priserne er sat under pres af igen ekstremt lune temperaturer af årstiden og generelt voldsomt lavere energiforbrug sammenlignet med tidligere år. Oveni dette er Oskarshamns reaktor 3 (OKG3) online igen og Oilkulioto 3 (OL3) kernekraftværket i Finland er på vej retur.
Det har været interessant at følge priserne gennem disse lavpris-dage. For priserne i Sydnorge har nærmest kontinuerligt været de højeste i vores nabolande – holdt oppe af UK. Dermed fortsat risiko for priserne, når Viking Link kommer i drift ultimo 23. Der er ved at tegne sig et billede af backwardation i markederne (stigende priser senere på året…).
2022 var også året, hvor kul fik en revival med det trælse resultat, at CO2-udledningen steg pr. produceret enhed. Forbrugsmæssigt er 2020 og 2022 sammenlignelige på mængden, og 2020 havde en CO2-intensitet på 171 gCO₂eq/kWh mens 2022 bød på 198 gCO₂eq/kWh ifølge electricitymaps.
Kilde: Syspower
Laveste forbrug i Norden i 8 år
Forbruget af strøm faldt i 2022 til laveste niveau siden 2014 – og det i et år, hvor elektrificeringen kørte på skinner. Private stod for enorme besparelser, men også virksomheder fandt spareiveren. På den negative side er de virksomheder, som har delvist har måttet lukke forbrug ned eller de, der decideret er gået på røven. BASF har fx flyttet hele forbruget væk fra Europa – noget der ikke hjælper på klimaregnskabet, da det højest sandsynligt er til områder med en mere loose ageren omkring fx kulkraft. Handelsaktivitet trækkes samtidig væk fra Europa, og risikerer ikke at returnere.
Det markant lavere forbrug er også med til at presse handelsaktiviteten ned oveni de meget høje prisniveauer – det sprængende punkt bliver nok at se, om handelsaktiviteten så øges igen i løbet af 2023 med øjensynligt mere kontrollable elpriser, eller vi ser starten på helt nye energimarkeder.
Elpriser til at betale igen
Elpriserne er kommet voldsomt ned igen. Til niveauer til at betale efter min mening. Den meget lave handelsaktivitet ses dog stadig her i det nye år, hvor især de første handelsdage var præget af feriestemning.
Gasmarkedet ser samme billede og er præget af de meget fyldte lagre af årstiden, grundet det lave forbrug qua lune temperaturer i Europa. Det lune vejr har dog også de konsekvenser, at der ikke “gemmes” så meget sne i bjergene som i normal-år, hvilket kan få betydning for priserne senere på året.
Så. Er vi på vej mod totalt sammenbrud i forbrug og aktivitet eller ser vi en gylden mulighed for risikostyring?
Seneste markedsrapporter
Der er her ikke udgivet samme antal rapporter, som mine kunder modtager.
Der udgives kun markedsrapporter på hjemmesiden fra tid til anden.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
Lunt vejr og masser nedbør i Norden, har endnu engang lavet stor ravage i energimarkederne, hvor elpriserne overrasker igen. Både gas- og elpriserne er kommet gevaldigt ned i Danmark og resten af Europa henover juletiden.
Natten til 29. december 2022 så vi igen negative priser i Danmark – god vindproduktion og lavt forbrug, lægger en dæmper på priserne. Samtidig er de forhøjede smittetal i Kina med til at presse oliepriser og de generelle finansielle markeder rundt i verden, da man frygter endnu en større spredning og nye nedlukninger.
Stadig risiko fra julen 2023 og frem
Kigger man nærmere på elpriserne gennem juletiden, er der dog ting, der virkelig springer i mine øjne. Og der er elpriserne i Sydnorge, der har holdt sig noget højere end både Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig.
Elpriserne i Sydnorge har holdt sig højt trods lave elpriser i bl.a. Danmark. Kilde: Nordpool
Et bevis på, at det lave forbrug virkelig har sat sig i priserne på kontinental-Europa, og samtidig et tegn på, at Sydnorge er ved at udvikle sig til et område, der fremad kan blive et af de dyreste elpris-områder. Og jeg har nævnt det før – jeg tror fortsat på Danmark er på vej samme sted hen, når vi får kabel til England fra december 2023. Julen 2023 bliver en test, og såfremt gaslagrene er anderledes slunkne næste vinter, kan der ses høje elpriser igen samt panik i markederne.
Højere prisområder er stærkest
Da Norge fik kabel til England i efteråret 2021, var holdningen, at kablet kunne sænke elpriserne i England – derfor handlede NO2 EPAD’s ikke nævneværdigt højere end perioden inden. Jo, de var da steget lidt – men ikke nær til niveauerne set gennem 2022. Og med elpriserne i julen 2022, hvor Sydnorge altså er set noget over de danske og tyske elpriser, tegner der sig endnu et billede af, hvor dyrt nordmændene betaler for kablet til England. Viking Link – kablet mellem Jylland og England sættes i drift ultimo 2023.
EPAD NO2 – pris for levering i Sydnorge. Kilde: Nasdaq
Elpriserne har fået stryg
Ovenstående kan dog ikke tage noget fra, at elpriserne gennem juletiden har fået nogle gevaldige stryg. Det lune vejr og blæst over land og by har givet meget lave spotpriser med nætter omkring eller under 0 øre for en kWh. Dette har haft en afsmittende effekt på de længere kontrakter, og specielt januars elpriser, er kommet under voldsomt pres, sammenlignet med blot midt i december 2022.
Elpriserne er kommet under pres igen efter lunt vejr og godt fyldte gaslagre. Kilde: Nasdaq
Mulighed for vished omkring elpriserne på din elregning time for time
De store fald i elpriserne, giver igen igen en stor mulighed for at prissikre virksomhedens elforbrug i de kommende år. Det er klart, at mange vil sigte efter at ramme bunden af markederne, men din elregning afhænger af mere end elprisen time for time her i juletiden. Det er nemlig ofte en periode med lavt forbrug og godt gang i vinden.
Det er mest at se på den samlede energistrategi for virksomheden og overveje, om det nuværende niveau måske er attraktivt. Det er i hvert fald noget lavere, end da markedet var i vild panik omkring sommerperioden 2022. Har I tilmed afværget at handle i panik på toppen af markedet, lige før der kom snak om loft over energipriserne, kan I bryste jer af en effektiv håndtering af energikrisen i mine øjne. Spørgsmålet er så – om vi lige pludselig står i samme situation igen om få måneder.
En ting er sikkert – volatilitet i elpriserne vil fortsat være tilstede i fremtiden, da vi bare er voldsomt afhængige af vejret.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
Energinet skriver, at elforbrugtime for time i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten ift. dyre timer om dagen. Der er dog tale om data fra november måned i de to år. Ja, det er da rigtigt, at vi bruger en anelse mere strøm om natten, men desværre fordrejer deres grafiske opstilling sandheden bag tallene.
De viser nemlig den nominelle forskel, og altså forskellen i selve forbruget mellem de to år i november. Vi har sparet strøm i 2022 sammenlignet med 2021, og især husholdninger har været skarpe i at finde energibesparelser, da de helt høje priser ramte.
Hvis man ønsker at se det reelle billede, bør man kigge på det procentuelt. For nedgangen i elforbrug Danmark skyldes ikke kun, at vi har været gode til at spare strøm. Desværre skyldes det også, at virksomheder har drejet nøglen, produktion er flyttet ud af landet og private ikke har haft råd til at bruge energi, da energistrategien for landet viste svaghedstegn. Og det er en anelse bekymrende, at Energinet er så glade for at dele grafer, når det tilmed er så tydeligt, at de ønsker at fremstille alt i det skønneste lys.
Grafen viser altså lille forskydning mellem timerne, mens Energinets graf visuelt viser et andet billede. Den større forskel i grafen fra Energinet er dog et resultat af den generelle nedgang i elforbruget i Danmark i 2022 sammenlignet med 2021, men ikke generelt grundet forskydning i elforbruget time for time.
Den grønne fortælling
Det er ærlig talt en smule bekymrende, at vores Energinet – en fælles myndighed bag vores energisystemer i Danmark, vælger at publicere data med visualisering af det, de så ofte gerne vil vise – at det bare kører perfekt med den grønne omstilling.
I min optik er den store nedgang i forbruget i år dog også et tegn på, at vores grønne fortælling har et par mangler i øjeblikket – når vind og sol udebliver i længere perioder, har vi simpelthen ikke nok energi. Og da landene rundt om os bevæger sig i samme retning ift. den grønne historie, med mindre “sort strøm” i systemerne, bliver vi bare mere og mere sårbare.
Såfremt Tyskland lukker de sidste 3 kernekraftværker til april som bebudet, stør vi altså uden en stor del base-produktion. Altså stabil elproduktion. Det kan få store konsekvenser for stabiliteten i vores elnet, og da vi i Danmark har politikere, der samtidig kun arbejder i retning af mere sol og vind, ser det ikke ud til, vi har lært af 2022 endnu desværre.
I min optik er der brug for, vi kigger mere nøgternt på det. Vi skal simpelthen have vores danske virksomheder – og europæiske for den sags skyld – til at overleve. Så produktion ikke fortsætter med at flytte ud af kontinentet og mest sandsynligt altså til “sortere energimix”. Vi har brug for stabilitet i energisystemerne.
Seneste markedsrapporter
Der er her ikke udgivet samme antal rapporter, som mine kunder modtager.
Der udgives kun markedsrapporter på hjemmesiden fra tid til anden.
Danmarks samlede energiforbrug er sendt til tælling. Ekstremt lunt vintervejr med udsigt til milde temperaturer, øget nedbør og mindre risiko for frost
Energinet skriver på LinkedIn, at elforbruget gennem et døgn i 2022 har flyttet sig i forhold til 2021. At vi bruger mere strøm om natten end de dyre timer midt på dagen
Den sidste uge har budt på højere elpriser time for time. Icing på svenske vindmøller og uventet vedligehold på atomkraft ved Oskarshamn leder an. Den noget koldere periode, vi er kommet ind i byder også på højere priser generelt i Europa, men vi har faktisk været forskånet fra de helt store spikes i naturgaspriserne – hvilket især skyldes de meget fyldte lagre. Uden dem, havde prisstigningerne på hele energimarkedet været meget voldsommere, efter min mening.
Kulde, lav vind og kommende vedligehold på atomkraft, tvinger elpris op. Kilde: Nord Pool
I grafen er især den grønne interessant – elpriser i Nordsverige, der er berørt af icing på vindmøllevinger. Og derfra systemprisen, der er skudt i vejret og hiver de danske elpriser med op.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Hoppet i priserne, har fået december-prisen på den såkaldte Systemkontrakt til at stige enormt – og faktisk har den handlet over de tyske priser for samme periode. En situation, der virker lidt ulogisk – men omvendt kan den frygtede kuldefront vejrudsigterne spår i december sammenkoblet med vedligehold på atomkraft i Oskarshamn sætte hele energisystemerne under pres. Netop uventede vedligehold er ulemper ved atomkraft, og også noget, der i øjeblikket presser franske atomkraftværker.
På webinar med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i går, berettede de om, at den kommende vinter er helt sikker vedrørende energisituationen. Det er jeg meget stærkt opponerende imod. I hvert fald, hvis jeg tænker priser med ind i det – og de sidste dages hop i de svenske elpriser, der har ansporet elpriser i hele Norden til at hoppe op, gør ikke situationen mindre betryggende.
Gasmarkedet støtter elpriserne
I øjeblikket bliver energimarkedet hjulpet fra at stikke helt af fra de fyldte gaslagre. Men en meget hård frostperiode, kan hurtigt fortære en stor del af lagrene, og så kan vi altså igen opleve energipriser på de helt høje nagler.
Gaspriser 2023 og 2024 er steget med kulden også – men fyldte lagre har afskåret markedet fra at stikke helt af. Spørgsmålet er, hvor længe det holder
Vindmøller leverer lavere produktion
Oveni hele situationen med 9 dages vedligehold omkring atomkraft i Oskarshamn, har der været problemer med vindmøller i Nordsverige, som pga. icing på vingerne har oplevet problemer med produktionen. Så det er igen noget, der vedrører vejret. På mødet med ministeriet i går, nævnte de således også, at vi blot skulle håbe på en meget varm vinter.
Igen der, er jeg meget lidt enig med dem – altså jeg tror ikke klimaet har brug for det bliver endnu mere ramt, end det allerede er. Så lidt kulde til de nordlige egne, tror jeg ikke er helt tosset for klimaet. Om energimarkederne kan stå imod det, er bestemt en anden sag.
Elpriser stiger igen efter et par måneder med massive fald pga. de ekstraordinært lune temperaturer i oktober og november
Prisloft over indtjening – 180 EUR = 135 øre/kWh ca
Danmark indfører pr. 1. december et prisloft over indtjeningen på elproduktion. Noget EU har arbejdet på her i efteråret, hvor målet er en maks på 180 EUR/MW eller hvad der nogenlunde svarer til 135 øre per kilowatt-time. Foreløbig gældende til og med 30. juni 2023. Hvordan det helt praktisk skal håndhæves, har jeg ærlig talt svært ved at finde ud af – på trods af at anse mig selv som en gammel rotte i faget, der kan gennemskue det meste.
For selve grundideen er jo fin – men der mangler ufattelig mange detaljer. Jeg tænker fx ikke man i Danmark kan gøre stor forskel på forskellige producenter med de demokratiske processer vi ellers har – og hvordan man skal få pengene retur til kunderne, kan jeg ikke rigtig få øje på.
101 løsning i hvert fald ikke ligefor
Det ligger i hvert fald ikke i kortene, at man kan gå ned på enkeltkunde-niveau og sørge for den enkelte ikke betaler mere, end de producenter, der rent faktisk har leveret strømmen har haft af omkostninger og indtjening.
Derudover tænker jeg mange nok vil være hurtige til at være kreative med omkostningsstrukturen, nu vi har mange integrerede selskaber i Danmark, hvor et energiselskab fx godt kan betale en høj pris for noget produktion, så det producerende ben altså ender med højere omkostninger. Og så er det svært at se kunderne vinde i det lidt længere løb.
Ikke sagt, at jeg tror der vil forekomme svindel – men det er en øvelse, der virkelig vil kræve meget af myndigheder og andre. En frygt i markedet er også, at der simpelthen vil komme færre investeringer, og så kan det ende med at give bagslag i det lidt længere løb.
Høje elpriser i noget tid endnu
Summa summarum, er der lagt op til endnu en periode med høje elpriser time for time. Det tegner specielt kritisk fra 9. – 18. december, hvor atomkraft i Oskarshamn kobles fra nettet for at udbedre generatorfejlen. Vi kigger ind i en periode med koldt vejr, og det vil også presse priserne opad.
Måske kommer julen lidt tidligere til nogle medarbejdere, der kunne sendes hjem i uge 50+51 såfremt årets donts er ovre der 🙂
Følg med i prognoser over elpriser 2023 samt naturgaspriserne for samme periode her. Og få indsigt i muligheder her.
Inflationen – en af de vigtigste økonomiske nøgletal, og noget samtlige traders i verden holder øje med, nemlig den amerikanske inflation taber fart. Core CPI (Consumer Price Index) steg i oktober “kun” 7,7% mod forventet 8,0% – og mod forrige tal for september, der lå på 8,2%.
Dette har fået aktiemarkederne til at hoppe op af ren eufori over, at rentehævningerne snart kan tage en puster, og markedet spår øjensynligt ovenpå dagens offentliggørelse, at FED (den Amerikanske Centralbank) ikke vil fortsætte med at hæve renten på kommende møder.
Har betydning for Danmark
At inflationen aftager sit vilde ridt i USA, har også stor indvirkning på Danmark. For mens Finans.dk i dag skriver om dansk inflation 2022, som er steget 10,1% i oktober sammenlignet med samme måned sidste år, så har den amerikanske inflation altså mere at sige for den danske økonomi. For det er en stærk indikator for verdensøkonomien, når den amerikanske inflation ser ud til at flade ud og måske tilmed snart kan falde til niveauer, der er til at overkomme for private og virksomheder.
Aktierne stiger derfor også voldsomt ovenpå nyheden fra den anden side af Atlanten, og de danske realkreditobligationskurser hopper også i vejret – med tilsvarende rentefald.
US500 – de 500 største amerikanske aktier – tydeligt hop op efter offentliggørelse af inflation. Kilde: investing.com (kl. 17:40 – 10. nov. 2022)
Er alt bare godt?
Selvom markederne ser det som yderst positivt, at inflationen aftager, er der stadig lang vej til en mere stabil økonomi. Måske er skrækscenarierne for en alt for stram pengepolitik på vej til at drive over – men svingninger og usikkerhederne om fremtiden består i bedste velgående. For der er stadig krig, der er stadig Covid og verdens klima har det stadig rigtig skidt.
Der er fortsat brug for mere vedvarende energi, at vi kæmper for mere bæredygtighed og går i mere cirkulære tanker omkring vores forbrug.
Europæisk naturgas steg ovenpå nyhederne, men faldt sidst på dagen lidt retur. Samme mønster, kunne jeg umiddelbart se på de tyske elpriser, mens det nordiske elmarked var lukket, da tallene blev offentliggjort. Derfor vil de kommende dage nok bringe mere klarhed, om gas- og elmarkederne mere vil kigge på situationen i Europa med fyldte gaslagre eller spejde mere mod det amerikanske marked, inflationen der og måske øjne en lysere fremtid for Europa også snart – om ikke andet så rent økonomisk og regnskabsmæssigt.
Opdatering kl. 21
Aktiemarkederne er fortsat stærke gennem det meste af dagen i USA, og den ti-årige amerikanske rente styrtdykker – hvilket tegner til yderligere fald i de danske renter i morgen. Det er interessant energimæssigt også, da det letter presset på økonomierne betragteligt, da folk populært sagt får flere penge mellem hænderne, når renten er lavere.
Det kan få effekt i Danmark også den kommende tid, hvor fleksrenterne kan komme ned igen fra tårnhøje niveauer – og flere penge vil alt andet lige kunne betyde mere vækst og gang i hjulene igen. Og deraf den afledte effekt af stigende energiforbrug også.
Det bliver interessant at følge, om det så er et vedvarende skifte i den økonomiske situation i verden, vi her har været vidne til. Historisk er der flere beviser for, at efter perioder med galopperende inflation kommer vækstperioder igen.
10-årig amerikansk rente er toneangivende for lån i det meste af verden
Gaslagre bugnende i Europa og toppet op med ekstremt lunt vejr hele vejen gennem oktober er der vendt op og ned på energipriserne nok engang. Lavere spotpriser på både gas og el er resultaterne. Faldene kommer dog også med afsæt i en drastisk ændring i forbruget. Både hos virksomheder og private er der gået folkespot i at spare på energien, hvilket er med til at presse priserne nedad. Der er simpelthen langt mindre efterspørgsel – og den “perfekte storm” er vendt på hovedet.
Dalende priser pga. lunt vejr
De længere priser er også dalet kraftigt – men dette kan også til dels skyldes flere kovendinger rundt i markederne. Blandt andet har Tyskland endelig indset, at de må holde kernekraftværker kørende også efter 31. december. Dette er i mine øjne især godt nyt for klimaet, for både i bl.a. Tyskland men også i Danmark har vi åbnet op for at fyre med kul i øjeblikket. Og det er på ingen måde den rigtige vej at gå i forhold til klimaet.
Figur 1 – ren elpris 2023 og 2024-2027 (før profil, adm.omk. mm) Kilde: Nasdaq og egne beregninger
Figur 2 – Naturgaspris 2023 Danmark og naturgaspris 2024 (før profil, adm.omk. mm). Kilde: EEX og egne beregninger
Priser opdateret pr. 31. oktober 2022
Energistrategi kan lægges med lidt mere ro i maven
Derfor kommer det lune vejr også lidt som sendt fra oven, da det giver en gylden mulighed for at gennemgå strategien for vinteren. Ikke blot på energiens vegne, men ligeledes for andre omkostninger, der indirekte vil være berørt af energiomkostninger her eller i andre lande (artikel). Det kan i hvert fald være en mulighed til at få lagt en strategi, så man som virksomhed ved, hvad der skal ske næste gang priserne futter af i opadgående retning.
Vandlagrene i Sydnorge er også forbedret på det sidste, hvilket har taget en del af presset her – dog er der fortsat mest vand i Nordnorge. Som helhed nærmer både Norge og Sverige sig normalniveauer for vandet.
På den lidt negative side, er det finske kernekraftværk Olkiluoto’s reaktor 3 ude af drift igen, efter den nærmest lige var blevet startet i test. Ikke just positivt for værket, der er over 12 år bagud planerne og desuden har overskredet budgetterne med en faktor rigtig meget.
Frygten for knaphed på energi i vinteren mindskes med gaslagre bugnende
Summa summarum, er frygten for denne vinter noget mere behersket nu, end for blot en måned eller to siden. Markedet er nu kraftigt optaget af vinteren 2023/24, da man ikke forventer de bugnende gaslagre kan vare ved, idet 2023 adskiller sig fra 2022 ved ikke at have den samme tilførsel af gas fra Rusland i starten af året, som vi havde i år. Derfor er priserne på de længere kontrakter heller ikke faldet så voldsomt. Forbruget har været meget lavere end forventet i oktober, og vi har i Danmark virkelig sat ind overfor energi(over)forbruget, hvilket også spiller ind på prisfaldene. Spørgsmålet der er dog, om det så bliver varige fald i forbruget, eller vi ser toppen af besparelserne i øjeblikket.
Konklusionen i denne update må derfor være, at der er lidt mere ro på. Samtidig er der udsigt til, at fremtiden byder på større udsving i priserne. Det hænger også godt sammen med den større andel af vedvarende energi i systemerne.
Samtidig er vi stadig i en tight situation rent udbudsmæssigt, kommer vi i en streng vinterperiode. I et sådant tilfælde, kan bugnende gaslagre tømmes hurtigt. Men som det tegner til pt, holder Kong Vinter igen med kulden. På det lidt længere sigte, kommer gasmarkedet til at få større indflydelse, såfremt der fortsat er lukket for russisk gas næste vinter.
Fortsatte forhandlinger i EU-regi
PS: Der bliver fortsat forhandlet i EU-regi omkring maks-priser. Men det nuværende prisfald har besværliggjort forhandlingerne, der trækker ud hele tiden. Lunt vejr og dermed mindre træk på Europæiske gaslagre er også med til at besværliggøre disse beslutninger. Hvad dette ender ud med, er stadig meget usikkert – såfremt der overhovedet bliver en aftale.
Vil I høre, hvordan mps kan give en hånd, når I køber energi også uden lunt vejr? Så se evt. mere her: Ydelser.
El pris og naturgaspriserne sværmer rundt ved bundniveauerne set efter priserne toppede i slutningen af august. De sidste uger har givet gevaldigt mange nye ting at forholde sig til. Lige fra eksplosioner ved Nord Stream 1+2, omslag i vejret og en efterspørgselsændring der er markant. Dermed har der været lukket op for lavere priser, hvor især vejret har indflydelse på efterspørgslen disse uger. I Finland har deres TSO skåret i forventningerne til vinterens forbrug med 5%, og også herhjemme fortsætter energipriskrisen med at vise tegn i forbruget – udover at forbrugsmønstre også er ændrede for især private.
Store skvulp i el priserne og andre energimarkeder
Der er samtidig sket markante skift hos myndighederne over hele Europa, hvor også den danske stat har valgt at holde flere kraftværker kørende på kul med forventning om at kunne holde hånden lidt mere under de danske husstande og virksomheder ift. prisstigningerne med ok el priser. Desværre skyldes nedgangen i forbruget samtidig en større bølge af konkurser, hvor vi næsten dagligt læser nyheder om ejere, der må kaste håndklædet i ringen og give op overfor de stigende omkostninger.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Paradoksalt nok, er dette så omvendt med til at lette det overordnede pres i markederne, så den enes død er den andens brød lige i tiden. Jeg ser lidt en udmagringskamp om, hvem der kan holde længst. Det kan være et farligt spil – for nogle brancher vil måske stå tilbage med kun få spillere, der så efterfølgende får mindre konkurrence. Det kan selvfølgelig være fint, når man er producent eller forhandler, men set fra et samfundsmæssigt og markedsmæssigt syn, er mindre konkurrence ikke altid lykken.
Jeg ser det som positivt, at myndigheder forsøger at finde en optimal måde til effektiv håndtering af energikrisen.
En skam der ikke handles længere kontrakter i el- og gasmarkedet pt
Naturgasmarkedet er stadig en lukket bog hos energiselskaberne trods de seneste ugers markante fald i naturgaspriserne. Men presset på likviditeten i selskaberne er fortsat så høj og den politiske risiko ditto, hvorfor selskaberne fortsat ikke vil bindes op på længere aftaler. Så mangler man naturgas, foreslår jeg at man melder ind – for måske kan der findes andre virksomheder med overskud af naturgas, som kan være villig til at handle direkte. Det er ikke en umulig opgave i hvert fald.
Naturgaspriserne 3. oktober 2022 – før afgifter, transport mm. Kilde: eex
I elmarkedet findes fortsat muligheder, men de sidste prisfald har fået lidt af panikken til at lægge sig fra forbrugssiden – der ligeledes rammes af nedgang i aktiviteten. Efter min mening ligger elpriserne på de længere år fortsat attraktive, selvom kun få el-handelsselskaber ønsker at lave længerevarende aftaler.
Elpriserne 3. oktober 2022 – Elpriser udvikling før profil, afgifter mm. Kilde: Nasdaq
Power Purchase Agreements – en mulighed for jer også?
PPA-aftaler om køb mere eller mindre direkte fra producenterne kan her være en mulighed, men aftalerne er typisk på 10 år eller deromkring, så det kræver nogle langhårede beslutninger. Dog er el priserne også markant anderledes, end hvad vi ser nu – men risikoen derved er heller ikke helt at overse.
Andre energimarkeder
Der rapporteres om stærkt stigende køb af LNG – altså flydende gas, og flere i branchen ser risiko for at markeder der kan rammes af knaphed på kapacitet den næste 5 års tid, simpelthen fordi udbygning af LNG-terminaler osv. kræver tid.
OPEC overvejer at stække produktionen, hvilket har fået oliepriserne opad igen, mens aktierne har fået godyle prygl den sidste tid. Mandag 3. oktober ser dog ud til at byde på en vending, da renterne er kommet under pres – et særsyn over den sidste lange periode, som næsten kun har budt på stigende renter og dertil hørende obligationskursfald. Sidstnævnte udvikling på især aktie- og obligationsmarkederne er især foranlediget af stigende risiko for recession.
Du er velkommen til at trykke del og sende mine artikler videre, eller måske dele på LinkedIn – måske nogle af dine kontakter kunne tænke sig en snak om elpriserne, markeder og deres muligheder – eller blot ønsker at vide, hvordan el prisen fastsættes?
MARKEDSRAPPORT. Korrektionen kommer. “Endelig” fristes man til at sige. For det var næsten ikke til at blive ved med at bære, at se de store gevinster hos en del producenter. Men en udmelding fra EU’s side, den østrigske kansler og undertegnede på TV2-nyhederne, kan have fået producenterne til at komme en smule nærmere en virkelighed, hvor faktisk også forbrugerne måske kan komme gennem vinteren.
For priserne var steget absurd meget, og lignede på et tidspunkt “Tulip Mania” – hvor sælgerne måske kom til at flyve for tæt på solen, for at få vingerne brændt. Derfor har priserne i el- og gasmarkedet også sat sig markant de sidste par dage.
En større korrektion i gas- og her elmarkedet
Korrektioner er sundt
En korrektion som den vi er vidner til i ovenstående graf, sker heldigvis i de fleste markeder af og til. Især når det har løbet for stærkt for længe. Markedet har brug for at finde sig selv, og producenterne har nok travlt med at sikre nogle gevinster på disse allerede høje niveauer.
Men det sagt, så skal det ikke blive en sovepude hos køberne – for det kan også ende med at være den mulighed, markedet har spejdet efter de sidste mange måneder. Om ikke andet, bør man tage et kig på mulighederne nu efter denne korrektion og holde det op mod de bekymringer og frygten, man som virksomhedsejer eller indkøber havde for blot en uge siden.
Korrektionen kan altså både skyldes producenternes overmod, en reaktion fra efterspørgselssiden eller måske en større korrektion i de finansielle markeder rundt om i verden, efter flere centralbanker som FED og ECB er ude og lufte tankerne om endnu mere drastisk hævelse af renterne, end vi allerede har set.
Det vil naturligt sætte en stopper for investeringslysten rundt omkring, hvilket vil påvirke dampen i mange markeder og det vil sætte en stopper for vores overforbrug af nærmest alt. Godt for klimaet, men måske heller ikke noget, vi skal tilstræbe i al fremtid.
The perfect storm is on the lips of every trader all around the globe. In Europe the energy markets are in a perfect tornado and once in a while it’s the stock markets, bonds or whatever.
But as I see it at the moment, the energy markets might even be in a perfect tornado in Europe. Especially on the electricity grids. I have had no clearcut answers from TSO’s what will happen in a shortage sitiation – and have thus not been answered where the interconnectors are in the priority. They state that in effect we shall see “brown outs” where a company can get cut off the grid for 2 hours – but is that before or after electricity on the interconnectors have been filled?
Energy markets in Europe in a massive tornado
Oil to electricity
The importance of answers to this question is enormous as we face a battle on capacity in the coming months. And what we need the least is a quarrel between countries that for so long have been good old neighbours with a well-functioning electricity market.
The transition towards a greener future is dependent on the collaboration, but the interconnectors have simply gone ahead of the reality of where the “environmently friendlier” production capacity is at. Wind and sun cannot bear the full of nuclear and coal-plants just yet.
The sad results are that it can be necessary to fire up even darker production than needed – latest the oil-plant in Karlshamn were on the grid due to lack of production capacity.
The oil consumption when producing electricity is 70.000 liters per hour
Smarter consumption is needed in a perfect tornado
So we are all working for a greener future as there are no PlanetB – but we simply have gone ahead of ourself. Denmark, Norway and the Nordics in general have a very high percentage share of “green power” – but the interconnectors have been overdimensioned for long due to TSO’s calling them “security meassures” to secure capacity.
The thruth is that only the lobby of producers are happy at the moment. And who knows if they can keep it that way if inflation keeps this pace. Because then their pile of cash will also deminish very fast.
On a positive note – if we have not all learned to consume more wisely on the electricity grid or for the use of natural gas we most certainly will be preassured to do so this winter. And even though a local energy company as an example are in the news with big half year results – the fact is those results come from the pockets of companies not able to book a firm price through their own energy company since February. And if that very same energi firm has a portfolio containing wind-power-producers. Well – I think it got smelly in the bakery? But I do not believe it is me, who has to leave the bakery.
We can only get through this together
Coal plants in Denmark might be needed
I was interview for Finans.dk where I commented on three coal plants on DK2 which are to close late Q1 2023. But in the current light of the circumstances this should really be considered postponed. We simply need the productioncapacity and the risk is black outs.
Path of the Danish electricity prices during the last two years – the blue line indicates the start of the war in Ukraine
Put some speed on the green transition
In Denmark we need more speed on the projects currently sitting at authorities waiting to approve them. Maybe because they are affraid to approve them – but as our country already have all the eggs in the basket with the whole of Europe as the interconnectors are there – and Viking Link starting next year – we simply need more production capacity rather now than tomorrow.
And is the choise between keeping coal plants running or putting up nuclear, wind, solar or other less polluting capacity, I know what I would choose. There are actually also energy companies in Denmark working on working together with the consumers on this matter. Adding opportunities of Power Purchase Agreements (PPA). Those are most often 10-year contracts though and I have seen many which are not actually PPA’s but some hybrid to put the most of the benefit in the pockets of the energy company.
We need to work together to fix the Planet. There are no PlanetB and the time for greed has run out long ago.
Energikaos? Nedenstående er min markedsrapport som sendes til kunder og interesserede, så snart den er skrevet færdig – den udkommer senere på min hjemmeside, så skriv jer op, såfremt I vil i dialog omkring løsninger til netop jeres virksomhed.
Anbefaling
Jeg ser kæmpe risici den kommende vinter, og især i Q1, når kulden normalt virkelig sætter ind. Lange år fortsat alt for billige, mens prisstigningerne desværre kun er fortsat gennem sommeren. Europa på kanten af energikaos.
Generel kommentar
England som normalt er afhængig af import om vinteren kigger ind i et Frankrig med store kernekraftproblemer ovenpå en sommer med fuld knald på hedebølgerne og Norge der denne uge drøfter mulighed for eksportrestriktioner. I Sverige ulmer utilfredshed med, at de har lave priser og eksporterer til dem, mens vi og Norge som importører dermed får billigt ind og kan ofte sælge videre langt dyrere. Tyskland er i klemme mht russisk gas og generelt er Europa presset på energisystemerne.
De net-ansvarlige (Energinet i DK) har øjensynligt alle tænkt, at i værste tilfælde, vil man kunne importere – men når alle har tænkt det, ser vi pt ind i et scenarie, der åbenbart ikke er tænkt på i de høje instanser. Energikaos. Ikke at jeg ved dette med 100% sikkerhed – men Energinet ønsker eller kan ikke svare mig på, hvad der vil ske i en situation, hvor vi hverken selv har elproduktionskraft eller kan importere. Det samme høres fra Norge, England m.fl. fra uafhængige markedsobservatører.
Det tyske og engelske elmarked kan følges på eex’ hjemmeside her.
El
Bekymringerne i markedet er kun blevet større. Som skrevet i tidligere kommentarer, Q4 er nu hævet godt op mod Tyskland og 2023 fortsætter en markant raketfart opad.
Danske strømpriser 8. august 2022
De længere har holdt sig noget lavere stadig – men ser ud til at overkomme tidligere højeste punkt disse dage sammen med øvrige Europæiske elmarkeder. Kigger man på spotpriserne, er det tydeligt at dage som 8. august, hvor der er lav vind – så er markederne pressede.
Forwardpriser på strøm august 2022
Gas
Vi er fortsat fuldstændig i lommen på Rusland, når vi snakker gas. Nord Stream 1 kom ind igen efter vedligehold – med 40% flow ift. normalen – MEN; det tog kun få dage, før Rusland benyttede NS1 til at lægge yderligere finansielt pres på Europa. Nu kører flowet med 20% af normalen – og for fx Tyskland der er dybt afhængig af gas, gør dette virkelig ondt.
Regeringen slukker al lys på bygninger, når det ikke er nødvendigt, og flere Europæiske lande har indført max over, hvor meget aircondition må køle (27°) blandt mange andre tiltag. I Danmark har politikerne i mine øjne hygget sig på ferien – for hvor jeg bor er der fuld knald på vejbelysning så snart solen nærmer sig horisonten mens skoler og børnehaver mm er badet i udebelysning, trods vi har haft sommerferie, hvor der ingen børn har været.
Naturgasprisen er steget kraftigt de seneste måneder på TTF – endnu mere i Tyskland og Danmark
“Bonus-info” – Energikaos på vej ?
Norge har støttet private husholdninger med 90% af elregningen fra 1. september. Jeg tvivler dog på vi i DK har råd til det samme. Samtidig undersøger de muligheder for at støtte visse erhverv – men det er på tegnebordet/forhandlingsbordet endnu. Kontakt mig gerne.
Om direkte støtte til private og små virksomheder er den rette løsning, er svær at gisne om. Jeg frygter dog, at det blot ender med det samme som før – hjernedødt forbrug og ensidig fokus på vækst. Vi har brug for den grønne omstilling og at rykke noget ved holdningen til det at forbruge energi – for vi har kun én planet. Energikaos er ikke at foretrække, men det lurer tæt på pt.
MARKEDSRAPPORT. Vilde prisstigninger fortsætter siden sidste skriv for en lille måneds tid siden. Rusland lukker mere og mere ned for gas-flowet til Europa og Norge har haft problemer med et gasfelt. Elmarkedet ligger på toppen igen – men jeg spår stadig, at vi ikke har set det værste. Så jeg fortsætter mine anbefalinger om at afdække strøm – jo flere år = jo lavere gennemsnit.
Vil du skrives op til at modtage disse nyheder? Så kontakt mig gerne.
Inflationen er over 8% denne måned, men renterne har måske set toppen – der er i hvert fald faldet en anelse ro på den front, hvilket vil være en kærkommen håndsrækning i disse tider. Oliemarkederne har være ret svingende, og frygt for nedgang i aktivitet mm skærer toppen af det marked. CO2 har handlet ret stabilt på det sidste, mens kul ligger omkring toppen som el- og gasmarkederne.
EL
Det er virkelig en bekymrende situation elmarkedet er i. Vi har i den sidste periode set strøm flyde fra Norge til Frankrig, der ligger på vippen mht om de får decideret mangel på energi. De længere år har dog holdt sig nogenlunde i ro – hvilket virkelig er en mulighed for afdækning, for de Tyske priser stiger lidt mere kontinuerligt på hele kurven. Dette nok afledt af, at mange elselskaber i Danmark stadig ikke stiller faste priser.
Vi har set store forskelle i spotpriser, hvor weekenden bragte priser nær 0 mens vi i dag har en timepris på 376 øre/kWh for den rene el. Det er voldsomt og jeg spår desværre, at dette er fremtiden – og der skal man huske, at de fleste virksomheder altså har et lavt forbrug i weekenden.
De helt lave priser er fortsat en sjældenhed, og når vi får kabel til England næste år, tror jeg stadig der bliver noget længere mellem dem. Der spås hedebølger i vejrudsigterne, hvilket vil sparke endnu mere til markederne.
Figur 1 – ren elpris (før profil, adm.omk. mm) Figur 2 – Markedspriser – og mulig afdækning for 3-5 år den 12. juli
GAS
Planlagt vedligehold af Nord Stream 1 har skåret flow fra Rusland med 60% og imens har vi som nævnt haft udfald af norske gasfelter, hvilket presser markederne opad. Lagrene i Europa er 10% mere fyldte end samme tidspunkt for et år siden – men den vigtige forskel der er dog, at flowet fra Rusland jo er markant anderledes og måske på et minimum jo tættere vi kommer på vinteren. Gaspriserne er allerede steget voldsomt, men jeg frygter det ender værre, når vinteren melder sin ankomst. I Tyskland påbegynder de nødplaner omkring forbruget denne uge, hvilket pålægger reservekraft at blive tilbudt i markedet igen – dog mestendels kulkraftværker – men det er altså helt derude vi er.
Figur 3 – gas på TTF-børsen i Holland for 2023 – EEX
”Bonus”-info – Vilde prisstigninger fortsætter
Efteråret er højsæson for vedligehold på kernekraft, og især Frankrig plejer at være en joker. Jeg frygter der findes uhensigtsmæssigheder eller andet, der kan forlænge sådanne planlagte vedligehold – hvilket vil være næsten ubærligt i dette marked i øjeblikket, hvor der køres så tæt på kapacitetsgrænserne.
Tyskland genåbner kulkraftværker efter Rusland har lukket ned for endnu mere gas-flow via. Nord Stream 1 – et drastisk men måske nødvendigt middel. Kulværkerne skal afhjælpe en decideret energiknaphed. Især når temperaturerne begynder at dale igen, vil Europa blive presset, og allerede nu er de fleste lande i gang med nødberedskaber og handleplaner for, hvad der sker, såfremt der opstår mangel på energi.
Kina holder udsalg mens Tyskland genåbner kulkraftværker
Alt imens Europa bløder økonomisk og Ukraine bløder i bogstavelig forstand, så kan Kina holde udsalg på mange produkter. Det kan de fordi billig gas, olie, kul, stål mm strømmer ind fra Rusland. Så spørgsmålet er efterhånden, om ikke europæiske købere bør se sig for fornuftige til at deltage i det udsalg. For pengene strømmer retur til Rusland, og Europa bliver sejlet agterud i verdensøkonomien.
Skridtet væk fra fokus på grøn omstilling med Tysklands genåbning af gaskraftværkerne er blot seneste bevis på dette. Og virkeligheden er her altså nu – for mens Ukraine stadig kæmper en reel kamp, så må man snart erkende, at Europa måske ikke er i kampen fysisk, men vi er der i hvert fald økonomisk. Og vi bliver angrebet på en yderst sofistikeret måde, da vi så at sige, har købere i Europa, der langsomt dræber os selv ved at købe billigere i Asien.
mps-solutions kender markedet og de forskellige priselementer
Nok har vi favnet globaliseringen længe, og det er jo en virkelig ærgerlig ting, at verden er et sted, hvor man må overveje, om det at købe lokalt giver større mening. Men det tror jeg ærlig talt det gør i øjeblikket. For europæiske producenter har brug for ordrerne, og med mere liv til produktionsvirksomhederne her, får flere lov at beholde jobbet. Jo flere vi kan beholde i job, jo mindre grelt vil denne krises resultater blive. Men det bliver hårdt, det er jeg ret sikker på.
Pas på den private køretur
Private bør også nøje overveje, om turen sydpå virkelig skal falde i år. Det er et mindre issue for den enkelte, hvis rejsen er betalt for længe siden – så er det kun inflationen på mad osv., der hvor I rejser hen – men består turen sydpå af en bilkøretur, bør man finde den store lommeregner frem og regne lidt på omkostningerne.
Omkostningerne er ikke blot, hvad det koster på tanken at fylde den. Det er også afskrivning på bilen mm – her ganger jeg antal kørte kilometer med 4-5 kroner for at få den samlede omkostning for en køretur. Og med 1.500 km den ene vej, 1.500 km den anden vej og måske 500 til svinkeærinder, så er omkostningerne til Gardasøens varme altså ved at runde 14-18.000 kroner. Også virksomheder med fri bil til medarbejderne må erkende dette, og altså overveje, hvordan det skal håndteres. For ja, medarbejderen har måske fri bil – men omkostningerne dertil er hamret i vejret sammen med jeres øvrige omkostninger.
Måske I kan få medarbejderne til at deltage i en konkurrence om at køre længst pr liter gennem sommerferien. Måske I kan overtale nogle til at tage en tur til Fur i stedet for Frankrig. Måske kan vi faktisk alle lette speederen lidt i sommerferien og polstre os til efterårets mareridt i forhold til energipriser, inflation og usikkerheder.
MARKEDSRAPPORT. Lidt slag til markederne den seneste uges tid omend det fortsat er voldsomt svingende markeder – indenfor dagene svinger det også op og ned, mens politik omkring CO2-kvoter stjæler billedet der. Samtidig har markedet krigen i Ukraine i tankerne og den galopperende inflation sætter nye rekorder for hver måned der går. Renterne tæsker i vejret, og det hele ligner en farlig cocktail.
Elmarkedet får “endelig” lidt slag
Elmarkedet har haft et lille dyk i de korte kontrakter, da der spås mere nedbør i den kommende periode. Derudover har kul været presset af ok lagre for sæsonen og samtidig nedstemte EU-parlamentet et forslag omhandlende CO2. De helt lange kontrakter har fået et tryk i sidste uge, ledt an af Tyskland og ligner et resultat af et lidt mindre presset gasmarked. Historisk set, sker der også oftest en ”kalibrering” af positionerne inden sommerferien hos traders, og da mange nok har købt strøm det seneste års tid, kan flere være i markedet for at sælge dette og ligge lidt mindre neutralt positioneret gennem sommeren.
Gasmarkedet
Inflationen begynder virkelig at vise sit grimme ansigt. Men vi har set faldende gaspriser på det sidste, på trods af flere udfald af produktion og lukning af gas fra Rusland til fx Danmark. Jeg tænker efterspørgselssiden kan være begyndende ramt, hvilket også rygtes rundt i krogene herhjemme – at tempoet daler en smule. Det er nok meget sundt, når alt kommer til alt, da vi har kørt i overhalingssporet længe. Samtidig er lagrene mere fyldte end dette tidspunkt normalt – men det er for at polstre dem til kommende vinterperiode, så det er lidt overraskende at det har så stor betydning her kortsigtet.
Gas i Holland – der er dog det seneste halve år opstået spænd til Tyskland og Danmark derfra. Kilde: eex.com
Lidt slag til markederne – Bonusinfo
England har realiseret under Tyskland i maj, og bliver faktisk også prissat omkring eller en smule under Tyskland efter stop af russisk gas til Europa. Tænker i hvert fald det kan have haft en negativ indvirkning på de tyske priser. Lad os krydse fingre for inflationen ikke ender som Tyrkiet med over 70% inflation. Det er skisme svært at agere i.
MARKEDSRAPPORT. Tysk el handler på rekord-niveau og markederne hopper videre på eskalerede spændinger mellem Europa og Rusland. Renten er nået til 4,5%, så spørgsmålet er, om vi ikke snart ser en større korrektion på boligmarkeder herhjemme. Også inflationen når nye højder, og i april var den ca 6.5% fra april sidste år – vist nok et tempo ikke set de sidste 40 år…
Rusland har sanktioneret Tyskland mht gas i dag. De har stoppet leverancer til tidligere Gazprom-selskaber, hvilket fik markederne til at være rødglødende i løbet af dagen. Gas i Holland, som er mest handlet, ligger her sidst på dagen oppe med 10% for resten af 2022 mens fx 2023 er oppe med 5%.
De danske strømpriser stiger kraftigt sammen med tysk el
Øvrige korte nyheder
Indien og Europa har hævet efterspørgslen på kul fra Asien, hvilket fik priserne til at stige kraftigt. På den ene side virker det til økonomierne rundt omkring tæsker derudaf, mens man ser aktiemarkeder bløde, og hele Rusland-Ukraine-situationen være en mere og mere trist fortælling. Vejret har budt på lidt mere regn i en periode, hvor vi også har haft god vindproduktion.
“Bonus-info” – tysk el handler på rekord-niveau
Men danske strømpriser mangler en del at indhente i forhold til de tyske strømpriser – det er muligt at komme ombord på toget endnu. Kontakt mig gerne.
MARKEDSRAPPORT. Lynlåseffekten ses tydeligt i elmarkedet især, hvor priserne nærmer sig det højere prisområde i Tyskland jo tættere på levering vi er. Den geopolitiske usikkerhed er ikke ligefrem blevet mindre i løbet af den sidste måned. Flere lande er decideret gået så langt, at de helt har droppet import af russisk gas. Derudover sker store afsøgninger i markederne af kul fra andre destinationer end Rusland, hvorfor kul i Asien stiger stødt.
Elmarkedet
Jeg er kendt for at stå ved mine holdninger. Og det bliver jeg ved med på el. De længere kontrakter er begyndt at bevæge sig, og en del er kommet med på de helt lange år (frem til ’27).
Lynlåseffekten ses ret tydeligt pt, hvor de længere år nærmer sig realiteterne med de højere priser. Dog er der fortsat store muligheder i de rigtig lange kontrakter efter min mening. 2025-27 ligger på stort set samme niveauer, og det virker ikke logisk, når man tager alt i betragtning. Der har været ”revner” i 8 franske kernekraftværker den seneste periode. Flere atomværker har normalt vedligehold i løbet af sommeren, men lettere bekymrende er det – ikke kun rent skadeligt, men ligeledes når vi kigger frem mod en vinter, hvor Europa potentielt kan stå uden gas fra Rusland.
Lynlåseffekt – Danske priser nærmer sig de tyske, jo tættere på levering kontrakterne er
Naturgasmarkedet
Gasmarkedet er utroligt meget svingende og hopper fra dage med store stigninger til dage med store fald. Især diskussioner om import-restriktioner på Russisk gas, er højt på dagsordenen – samtidig med et ”outtage” af et norsk gasfelt, der satte yderligere pres på markedet.
Selvom der er meget snak om bevægelse væk fra Russisk gas, har der været højere nomineringer af leverancer fra Rusland de seneste dage. Hvilket lagde en dæmper på markedet før påsken. Logisk? Nej…
Øvrige finansielle nyheder
Renterne hamrer opad sammen med inflationsfrygten, hvilket er med til at holde hånden under samtlige råvarer, som jeg ser det. Kina oplever en nedgang i aktivitet, blandt andet efter nye nedlukninger grundet Covid-udbrud. Risiko for russisk statsbankerot stiger og udsigt til lavere vækst i Europa ovenpå et mix af krig, usikkerhed og stigende renter.
Bonusinfo – Lynlåseffekten ses tydeligt
NO-5 området i Norge (ved Bergen) er stort set på minimumsniveau for vandreservoirs – nær bundniveauet fra 2003. Hele Norge ligger omkring 10% under normalen for perioden, hvilket er med til at holde en hånd under spotpriserne. Systemoperatorerne har tilmed vendt begge kabler, så strøm nu fortrinsvist vil flyde fra Danmark til Norge – tidligere har de to opererende kabler vendt hver sin vej. Så lave priser fra Norge er ikke i sigtekornet…
Manglende regn begynder at lede tankerne mod 2018, hvor vi havde ekstrem tørke i Danmark og store dele af Europa. Og der er ikke udsigt til regn
