Klimakrav kan fraviges mod al logik og formål med PtX. PtX-projekter opført indenfor 5 år behøver ikke udelukkende bruge vedvarende energi. Kompensationen kommer direkte fra EU-kommissionen. Noget der virkelig vækker bekymring på klimaets vegne, da PtX jo netop var udset som den geniale løsning, der skulle absorbere den overskydende vedvarende energi fra solceller og vindmøller, når vi ikke har nok forbrug til at sluge strømmen.
Nu åbnes der for, at disse anlæg kan aftage strøm som alt andet forbrug (link).
Så mens hr og fru Jensen og mange andre forbrugere i energimarkederne må sætte ind for at opfylde de nye klimakrav 2023, ser det altså ud til at mastodonter som det påtænkte Megaton i Sønderjylland kan forbruge strøm på alle tider af døgnet.
Det er der også mange andre forbrugende virksomheder, der kan – men hovedformålet med PtX er at udnytte den vedvarende overskudsstrøm i en form for lagring. Dette kan så være i form af hydrogen eller ammoniak eller lignende – men det kan og skal ikke være meningen, at der skal omdannes elektricitet fra kulproduceret elektricitet til PtX. Det giver simpelthen rent fysisk og matematisk ikke megen mening.
Tab i konverteringen for stor
Det tabte ved konvertering fra el til PtX er simpelthen for stor ved nuværende kendskab til teknikkerne bag PtX – så er det meget bedre at bruge strømmen direkte fremfor at lagre den.
Mange energiforbrugende virksomheder arbejder med lca-beregninger og arbejder altså for at nedbringe udledningen af drivhusgasser i form af CO2. Dette arbejde skal ikke latterliggøres af at store anlægsprojekter gør strømmen endnu dyrere, fordi et PtX-anlæg har så store faste omkostninger, at de kan betale langt mere for strømmen blot for at holde gang i produktionen i forhold til en producent af tæpper, møbler eller den lokale hal.
Fokus må være at overholde klimakravene
Det giver altså ingen mening, såfremt det er økonomien, der pludselig skal drive investeringerne i PtX. Så taber vi alle. Det må og skal være med tanke på klimaet og altså lagring af den overskydende vedvarende energi, at vi investerer i PtX. Det er vel netop derfor vi opstiller vindmøller, solceller, atomkraftværker og andet – for netop at nedbringe CO2-udledningen fra fossile brændsler.
“Green Hydrogen” eller grøn brint kaldes det, når vedvarende energi omdannes til brint. Men det kan vel næppe kaldes grønt, såfremt det i perioder er produceret på kul eller sågar olie.
Så foretrækker jeg i hvert fald pink brint (pink hydrogen), der er brint produceret på atomkraft.
Ledte du efter hvornår BR 23 træder i kraft eller hvor meget CO2 et nybyggeri udleder? -> Se linket her: byggeriogklima
