Regeringens energiudspil om prisloft er reelt set blot en afdragsordning, der fungerer på samme måde som at tisse i bukserne. Det er ikke nok. Jeg stoppede sidste år som trader i energimarkedet. Dels fordi jeg netop ville mere, end mine ledere ville. For jeg kunne sagtens tjene millioner gennem handler med strøm og andre råvarer, men en ild brænder i mig, der vil mere. For jeg tror helt grundlæggende ikke verden kan fortsætte med en elite sidder på så meget af verdens rigdom og ressourcer.

For på den anden side af hungrende unge, der hver dag går efter at handle mange tusinde gange og tjene mest i energimarkederne, står taberne – den almindelige husholdning og gode solide danske virksomheder. Private, der allerede er begyndt at gå fra hus og hjem, mens virksomheder lukkes af konkurser ovenpå eksplosion i energiregningerne med dertil hørende fyringer på vej.

En generel tendens i elmarkedet har i flere år været en bevægelse hen imod mere kortsigtet spekulation for egen vindings skyld, hvilket mange trading-virksomheder i Århus og Aalborg er et levende bevis på. Og der tjenes usandsynligt mange penge i disse enormt hurtigt vækstende virksomheder, der er blevet hyldet nær og fjern. Men som i de fleste markeder, er der kun to til at betale gildet – enten sælgerne (producenterne) eller køberne (forbrugerne). Og i energimarkederne, tror jeg ikke man skal være den skarpeste knallert på molen for at se, at forbrugerne i den grad lider i øjeblikket.

Det har ikke altid været sådan – men netop derfor bør vi også tilstræbe et fremtidigt energimarked, der gør vi bevæger os hen mod et mere ligevægtigt marked. For også i fremtiden er vores samfund uløseligt hængt op på energi. Og efter min mening, kan vi ikke som samfund acceptere nogle få milliardærer, der malker systemet, mens hr og fru Jensen mister arbejdspladser fordi danske virksomheder må lukke.

Algoritmer hiver milliarder ud af markederne

De kortsigtede spekulanter omtalt, er ikke roden til alt ondt i markederne. For de fleste af dem er meget åbne med, at de kun er til for at tjene penge til sig selv. De ønsker på ingen eller kun meget lille måde at have med slutkunderne at gøre – altså de danske private forbrugere eller energiforbrugende virksomheder. De er åbne med kun at være i markederne for at tjene store penge på at handle frem og tilbage med energi – og dét er de gode til.

De beskæftiger dog mange mennesker efterhånden, der betaler skat i Danmark og samtidig bestrider et job, fremfor at ende i ledighedskøen.

Men at excel-ark og algoritmer kan trække så mange milliarder ud af fx elmarkedet, viser med al synlighed, at noget er fuldstændig forfejlet i disse markeder. For det er fint, at de er i stand til at handle strømmen på plads i de enkelte timer og kvarterer gennem døgnet, og tjene en mønt derved – for elmarkedet skal være i ligevægt konstant for at undgå udfald – men at der skal kunne trækkes så mange penge ud af markedet, vidner mildest talt om et forældet system, der måske var ok, da det for år tilbage blev mere og mere svingende med produktionen i form af vindmølle- og solcellestrøm, men som nu trænger til et grundigt eftersyn.

Regeringens energiudspil om prisloft er langt fra nok - for traders skovler penge ind på at handle frem og tilbage. Og det samme gør vindmølleejerne

Misforstået ”omsorg” eller slet og ret misinformation?

24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og dette var starten på en energipriskrise. Især starten på en gasforsynings-krise, hvor Rusland hurtigt benyttede sig af finansielle våben mod Europa og gradvist stoppede gasleverancerne. Først var Nord Stream 1 på 40%, så 20%, så en tur til ”vedligehold” og derfra hurtigt på ingenting. Dermed var gasmarkedet i Europa i panik – for andre lande end Danmark er virkelig afhængige af gas – især i vinterhalvåret.

Kort efter invasionen lukkede langt de fleste danske energivirksomheder ned for handlen med naturgas og strøm til faste priser til både private og erhvervsvirksomheder. Dette har ellers været rygraden i både gas- og elmarkedet i Danmark i alle de år jeg har været med – at virksomheder især havde mulighed for at prissikre sig ud af stigninger i omkostninger på el og gas. Lidt ligesom rentemarkederne, hvor man stadig kan sikre sin økonomi så nogenlunde ved fastforrentede renter, mens andre gerne tager de mere usikre fleksible lån med renter, der kan falde og stige.

Flere energiselskaber meldte, at der var tale om en kort periode, hvorefter de faste priser ville være retur på hylderne. Hos mange er de dog forblevet fortid og er stadig ikke at finde på hylderne hos mange energiselskaber. Nogle af selskaberne har sågar på et tidspunkt bortforklaret det med, at kunderne ikke skulle købe til faste priser, da svingningerne i markedet var for voldsomme.

Nedenstående grafer viser dog med al tydelighed, at havde man købt til faste priser i foråret / tidlig sommer, havde man gjort det ret godt.

Elpriser 2023 og 2024 - før og efter krigen startede i Ukraine
Naturgaspriser 2023 og 2024 - før og efter krigen startede i Ukraine

Det er problematisk energi-direktører og handelschefer fra energivirksomheder udtaler sig så skråsikre som man på finans.dk 25. februar kunne læse;

»Priserne svinger så meget, og forsyningssituationen for den kommende vinter er så usikker, at det ikke kan lade sig gøre at stille en fastpris, og så ønsker vi at sikre kunderne mod de voldsomme opsving i priserne, vi ser nu. Vi vil ikke tilbyde løsninger, der binder kunderne til unødigt høje priser på den lange bane« – Energiselskab X

I samme artikel kunne man også læse;

»Vi valgte at gøre det (stop af fastpriskontrakter) som en direkte konsekvens af, at Ruslands invasion fik gaspriserne til at stige meget voldsomt. Vi ville sikre os, at der ikke var nogen af vores kunder, der landede med et trælst produkt. – Energiselskab Y

Ovenstående eksempler er problematiske, når store energiselskaber udtaler sig i dagspressen om ting, der har så stor betydning for private og virksomheder i hele landet. For måske har virksomhedsejeren lyttet og dermed ikke forberedt sig på de galopperende priser vi har nu, og de private har måske brugt lige en tand for meget i iskiosken sommeren over. Jeg har lige siden 24. februar oplevet kunder, der af egne energiselskaber har fået at vide, at det bedste var at forblive på variable priser, og at de faste priser var alt for høje. Og det samtidig fra et energiselskab, der ikke selv tilbyder faste priser endnu.

Så er det vel unægtelig svært at kalde det for rådgivning men mere et forsøg på at holde fast på kunden – fx med “lave” spottillæg?

Heldigvis har det dog været muligt at lande aftaler gennem mps-solutions hos flere forskellige energiselskaber lige siden februar. For der er flere stedet blevet kæmpet for at holde alle muligheder åbne. Nogle energiselskaber har i perioder været i stand til at stille faste priser, mens andre måske har forsøgt en periode, for så at forlade det igen. Flere er heldigvis ved at kæmpe sig tilbage i manegen – men de har brug for en hånd, og den er der faktisk allerede, såfremt den bruges korrekt og bedre, end regeringen lægger op til.

Det har været muligt at stille faste priser hele perioden

For lige der – hos energiselskaber, der rent faktisk arbejder på løsninger for kunderne, bør en potentiel statsgaranti sættes i værk fremfor regeringens udspil om et prisloft, som langt fra er en sikker vej frem.

Det er forfejlet, at det er de balanceansvarlige elselskaber, der har brug for denne garanti. Jo, nogle kan rammes af konkurser hos virksomhedskunder eller fra private, der slet og ret går fra hus og hjem – men det bør kunne løses ved en ændring i betalingsmåden. For det er klart, at energiselskaberne kan ikke fortsætte med at lægge ud for alle kunder og risikere ikke at få pengene ind igen.

Omvendt, vil det være let at løfte opkrævningen af elafgifter, transport mm væk fra elhandelsselskaberne og over i det offentlige / netselskaberne – som altså ikke ser ind i de samme problemer som handelsselskaberne.

Men selve garantien og regeringens energiudspil bør især sættes ind, så energivirksomhederne igen kan tilbyde længerevarende faste priser på strøm. For så har vi ikke længere en energipriskrise i mine øjne. Især ikke, hvis man booker en fast pris med et gennemsnit. Det sker allerede med PPA-aftaler, som jeg ser en spirende interesse for, men der burde stadig være mulighed for at handle til priser på Nasdaq-børsen.

Så garantien bør udstedes til de energivirksomheder, der stiller værktøjer til rådighed for kunder til at afdække deres risici. På den måde kan flere virksomheder nemlig få styr på budgetterne og komme gennem denne energipriskrise på fornuftig vis. Fremfor hele profitten lander hos producenten.

Energiselskaberne skal retur til et velfungerende marked

For jeg mener energiselskaberne selv efter 24. februar burde have stillet faste priser til kunderne. Jovist, priserne var indimellem ”høje”, men det var stadig langt under niveauerne vi ser nu. Dermed havde flere danske forbrugende virksomheder siddet med langt lavere omkostninger, hvormed inflationen kunne holdes mere i ave og danske arbejdspladser bibeholdes. Men et prisloft som regeringens udspil kommer med nu, er altså værre.

Måske betalte nogle af mine kunder en ekstra risikopræmie, men det er jo naturligt, når svingningerne er så voldsomme og netop risikoen derfor høj. Men jeg tvivler på de kunder, der i dag sidder med priser omkring 80 øre/kWh, er trætte af at have betalt en risikopræmie i forhold til de priser vi ser nu.

“Jeg må da indrømme Mogens, at de priser du kom med der tilbage i marts – de så godt nok utroligt høje ud. Men jeg må også bare sige, at du har haft ret i alt du har sagt lige siden. Og jeg er sateme glad for jeg lyttede til dig.”

– Gert Vester, Vester’s Grusgrav og Vesters Maskinstation
Gert Vester er tilfreds kunde hos mps-solutions
Vesters Grusgrav og mps-solutions i samarbejde

For at energiselskaberne afskar kunderne fra selv at tage stilling, er for mig et bevis for en fuldstændig forfejlet spekulation på kundernes vegne fra flere af de høje herrer i de selskaber.

Løsningerne findes – regeringens udspil med “prisloft” er bare ikke den rette. For mig at se, er den nuværende model omkring især elmarkedet forældet. Vi kan ikke fortsætte et marked, hvor få selskaber sidder og hiver milliarder ud af et system, mens hele samfundet krakelerer ved siden af. For hele intraday markedet (der handler strøm gennem dagen og konstant handler markedet i ligevægt) kunne erstattes af computere, der fra centralt hold samtidig kunne beslaglægge vindmølleejernes anormale profitter, såfremt Tyskland har brug for vi stopper nogle møller.

Det er simpelthen bidende nødvendigt at stække vindmølleejernes model ved at den ekstra gevinst de modtager for at stoppe møllerne tilfalder systemoperatøren, Energinet, til brug for hele systemet – for der er brug for ekstra penge til at håndtere den stigende andel af vedvarende energi i systemet. Simpelthen fordi produktionen er mere ustabil og svingende end konventionel olie-, kul-, kernekraft- eller gasproduktion. Indtjeningen på dette kunne også benyttes til at sænke prisen på strøm til fx private eller på anden måde sendes retur til alle danskere, der har været med til at stille de selvsamme vindmøller op via PSO. Dér kunne et prisloft måske være en ide – så der sættes låg over indtjeningerne.

Hr. og fru Danmark samt danske virksomheder er ramt i øjeblikket af ikke at have kernekraft-produktion eller anden mere stabil produktion i disse år. Det må og skal vi være bedre til at fordele mellem markedets aktører end i dag, hvor kunden betaler for festen hos producenten.

Statsgarantien på 100 milliarder, skal i mine øjne ud at arbejde de rigtige steder – og det vil især være ved at få markedet til at fungere igen. Altså ved at virksomheder kan købe strøm på terminskontrakter, for det vil kunne skabe mere stabilitet i budgetterne, der så igen kan komme den private forbruger til gode i form af mere sikre arbejdspladser og mindre galoperende priser på varer og ydelser.

Løsningerne for forbrugende virksomheder har været der hele tiden. Men 24. februar hoppede rigtig mange energiselskaber væk fra at stille faste priser på naturgas og strøm. Og DET er en del af roden til energipriskrisen vi ser i øjeblikket.

Regeringens energiudspil med afdragsordningen varmer kun kortsigtet

Det lignede et koordineret stop for faste priser i februar, hvor især de to største energiselskaber var ude og mene priserne svingede for voldsomt til de ville stille priser til kunderne. Fordi kunden risikerede at købe på en ”træls pris”. Begge selskaber er endnu ikke kommet i sving med at stille priser endnu, mens jeg møder kunder, der af i hvert fald det ene selskab er rådgivet gennem hele perioden til at fortsætte med at købe variable priser.

Der mangler simpelthen noget integritet i den såkaldte rådgivning.

“Selv om vores el og naturgasregninger har taget en himmelflugt, ville det have været meget værre, hvis ikke Mogens havde kæmpet for os og fået en fin aftale i stand. Tak for indsatsen og et fint samarbejde. Vi kan kun anbefale at indgå samarbejde med mps-solutions.”

– Lene Hviid, Danhostel Viborg
Danhostel Viborg blev kunde hos mps-solutions i februar 2022
Naturgas og elaftaler sikret gennem mps-solutions

Regeringens energiudspil 2022 med et “prisloft”, der reelt set blot er en afdragsordning på energien til betaling over de næste 5 år, er simpelthen bare ikke godt nok. Det vil da være langt at foretrække, rent faktisk at købe strøm frem i tiden. I hvert fald set i forhold til at spille på energi-lotteriet og potentielt gældsætte virksomheden for strøm, der allerede er brugt. Kan virksomheden ikke betale energiregningerne, må en midlertidig nedlukning af produktion eller som Genan i Viborg et skifte i arbejdsugen være at foretrække.

Har du ideer til regeringens energiudspil eller andre planer for energimarkederne, hører jeg gerne fra dig.

_____________________________________________________________________________________________________________

I kan altid gå på opdagelse i mit artikel-arkiv. Klik på en kategori eller søg efter bestemte emner. Har jeg ikke skrevet om det, er I velkomne til at kontakte mig omkring det. Så skriver jeg sikkert snart om netop det.