Regnskabskavalkaden for 2022 viste rekordregnskaber fra selskaber som OK A.M.B.A., IN Commodities og mange flere, mens kun få selskaber tabte penge – EWII og SEF.
(Oprindeligt udgivet primo 2023 – opdateret februar 2024)
Et billede, der springer i øjnene er, at ikke ét af de såkaldte trading houses har haft svært ved at skovle penge ind i et år, hvor hr og fru Danmark måtte spinke og spare ovenpå krig og uro i Europa.
Der er øjensynligt risiko ved at have energikunder – hvilket udelukkende positive resultater hos de rendyrkede trading-huse er bevis på. Og dette udgør et stigende problem for vores samfund.
En anden løsning er, at energiforbrugende virksomheder får del i Energilagkagen – hvilket faktisk er muligt. Se mere om Systemydelser og hvordan I kan tjene på at få skruet op eller ned på elforbruget her:
Privatiserede profitter og omkostnigner til samfundet
For profitterne på stribe er i energimarkederne privatiserede, mens størstedelen af omkostningerne er landet hos forbrugerne og efterhånden også producenterne.
De store udsving i elpriserne især er kommet for at blive, da Danmark fortsat udelukkende tænker sol- og vind-energi fremfor samtidig at satse på noget stabil elproduktion gennem atomkraft, omend atom-snakken heldigvis drejer væk fra “nej-tak” i retning af et måske.
I min optik kunne balanceringen håndteres centralt fra de forskellige systemoperatorer – TSO’ere – dermed vil pengene holdes i samfundene og selve energisystemerne og dermed komme os alle til gode.
Ikke let – der vil være brug for mange medarbejdere – men de gigantiske overskud viser i mine øjne, at vi har brug for at tænke lidt mere out of the box i vores energimarkeder. Vores elmarked fungerer ikke længere.
Se også mit debatindlæg, som modspil til InCommodities-direktøren i Finans: Energikøbmand glemmer hurtigt.
Der tegner sig et billede af profithøst i rekordregnskaberne hos de store trading-huse, fordi energimarkederne simpelthen kan høstes nærmest uden det kan gå galt.
Med milliard-overskuddene, hives der store summer ud af forbrugernes og samfundets lommer, mens der på den positive side betales skat og genereres arbejdspladser.
Så der er gode historier at finde – men vi har brug for mere og andet fremad, hvis ikke endnu mere forbrug skal flytte til energimix med mere kulforbrug, der ofte skaber mere stabile elpriser men desværre også mere forurening.
Se regnskab for virksomhedne herunder i forhold til resultat før skat per medarbejder. En overvægt af de mere traditionelle selskaber med slutkunder i den tunge ende af skalaen, mens rendyrkede trading-selskaber ser ud til at høste frugterne.
Der er mere risiko ved at have elkunder, end der er ved blot at handle frem og tilbage – jo flere handler jo bedre, og jo smartere algoritme jo bedre.
Men landet er ikke bygget i et excel-ark – men kan hurtigt rives ned, såfremt vi ikke får profitterne fra den grønne omstilling tilbage i systemet fremfor de private allerede bugnende lommer.
Handelsselskaber / trading-houses
| SELSKAB | Antal medarbejdere | Gns. personaleomkostning | Resultat før skat | Res. før skat pr. medarbejder |
|---|---|---|---|---|
| Fair El og Gas ApS (Energi Team ApS) | – | – | 74.000 | – |
| Reel ApS | 7 | 421.714 | -4.919.000 | -702.714 |
| Enzee Commodities | 5 | 533.000 | 14.512.000 | 2.902.000 |
| Mjølner Power ApS | 3 | 870.000 | 12.400.000 | 4.135.000 |
| Nordic Power Trading | 5 | 1.390.000 | 48.533.000 | 8.710.000 |
| Yggdrasil | 16 | 607.0000 | 147.572.000 | 9.223.000 |
| Twig Energy ApS | 6 | 830.000 | 60.073.000 | 10.012.000 |
| Centrica Energy Trading | 432 | 1.601.000 | 5.831.864.000 | 13.500.000 |
| Nova Energy Trading | 2 | 730.000 | 28.919.000 | 14.460.000 |
| Nordic Energy House | 7 | 651.000 | 107.914.000 | 15.416.286 |
| PowerMart* (NB: 2022-23) | 26 | 13.497.000 | 813.145.000 | 31.275.000 |
| MFT Energy A/S | 130 | 3.344.000 | 4.269.811.000 | 32.844.700 |
| Norlys Energy Trading | 121 | 2.853.620 | 4.197.819.000 | 34.692.719 |
| danske commodities | 374 | 1.480.000 | 13.988.157.000 | 37.400.000 |
| Energi Danmark** | 220 | 1.268.000 | 11.341.405.000 | 51.550.000 |
| In Commodities | 117 | 13.076.960 | 10.201.128.550 | 86.450.242 |
| Nitor Energy | 31 | 11.760.000 | 2.886.602.000 | 93.116.000 |
Regnskaber virksomheder med slutkundeforhold (private og erhvervskunder)
| SELSKAB | Antal medarbejdere | Gns. personaleomkostning | Resultat før skat | Res. før skat pr. medarbejder |
|---|---|---|---|---|
| SEF | 173 | 580.000 | -232.490.000 | -1.344.000 |
| EWII | 527 | 630.000 | -.331.229.000 | -629.000 |
| Aura | 289 | 555.000 | 1.975.000 | 7.000 |
| EnergiFyn | 324 | 600.000 | 75.815.000 | 234.000 |
| nef | 39 | 580.000 | 9.870.000 | 253.000 |
| Verdo | 530 | 603.000 | 250.420.000 | 472.000 |
| Kredsløb | 407 | 583.000 | 259.012.000 | 636.000 |
| OK | 1.017 | 460.000 | 1.026.436.000 | 1.009.000 |
| norlys | 3.482 | 700.000 | 4.181.697.000 | 1.289.000 |
| NRGi | 1.573 | 580.000 | 3.065.000.000 | 1.949.000 |
| Ørsted | 7.428 | 710.000 | 17.609.000.000 | 2.371.000 |
| Andel | 2.371 | 750.000 | 6.392.000.000 | 2.696.000 |
| Jysk Energi | 23 | 741.000 | 77.520.000 | 3.370.000 |
Vedvarende energiproducenter
| SELSKAB | Antal medarbejdere | Gns. personaleomkostning | Resultat før skat | Res. før skat pr. medarbejder |
|---|---|---|---|---|
| Better Energy | 163 | 579.000 | 55.574.000 | 340.000 |
| Obton | 263 | 861.000 | 246.962.000 | 939.000 |
| Nordic Solar | 51 | 1.113.000 | 83.835.000 | 1.643.000 |
| European Energy | 431 | 388.000 | 817.585.000 | 1.897.000 |
| Eurowind | 64 | 480.000 | 773.444.000 | 12.085.000 |
Energistrategi
Rådgivning – stor energiforbruger
- Produktionsvirksomheder
- Forbrug på flere mio. kWh strøm eller stort gasforbrug
- Skræddersyede forløb
Risikostyring
Råd til mellemstore virksomheder
- Mellemstort energiforbrug
- I ønsker styrkede forhandlingsmuligheder
- Sikring mod unfair vilkår
Energimægling
Rådgivning af mindre virksomheder
- Fx kontorer / landmænd
- Jeg står for forhandling og kontraktudfærdigelse
- Forbrug under 1 mio. kWh
Manipulation af kritisk infrastruktur i 2022?
Manipulation: Ikke kun i Danmark er der undersøgelser og anholdelser hos energiselskaber, elhandlere og spekulanter i netop disse markeder. Fristelserne ser ud til at have været for store, da energipriskrisen rasede i 2021-2022 og ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), blev otte medarbejdere anholdt i et århusiansk tradingselskab onsdag 19. april 2023.
Energipriskrisens efterspil ser ud til at være gået ind i næste, men nok langt fra sidste fase.
Og jeg er ikke enig i, at spekulation i disse markeder gør meget godt for slutforbrugerne.
Finans bringer artikel om navngivent selskab
Allerede dagen efter 20. april, var Finans til stede på en adresse i det indre Århus, hvor politiet var tilstede. Om det er ensbetydende med, at det netop var det handelsselskab, der lå bag de mange anholdelser, skal jeg ikke spå om.
Fakta er dog, at der kommer flere og flere sager frem om manipulation med energi, der har ledt til abnorme bonusser, politianmeldelser om kursmanipulationer, afskedigelser pga. strid om bonusaftaler uden loft og anholdelser i et omfang aldrig set før.
Danmark ikke eneste brodne kar
Danmark står dog ikke alene, og politi i Spanien, England og andre lande er ligeledes i undersøgelser af mange energiselskaber. Det spanske politi undersøger fx ca 30 selskaber for manipulation – og i alt dette står resten af samfundet som gidsler, der potentielt er frarøvet mange milliarder, måske er endt med konkurser eller private der har mistet hus og hjem.
Monopoler er ikke foretrukket – men der skal snart noget central styring til, for samfundet kan ikke holde til vores energi er genstand for skruppelløse spekulanter med smarte regneark, der synes de har ret til at lege med samfundets kritiske infrastruktur.
Læs i øvrigt også skriv om den sorte dag for energimarkederne.
Brug for “baseload”-produktion
Danmark, Europa og verden har brug for stabil såkaldt “baseload”-produktion. Produktion, der ikke er afhængig af vind og vejr, men som kan køre 24/7.
Og det især med blik på vores elforbrug, der konstant stiger, og at der hele tiden tilføjes forbrugspunkter, der kan suge uanede mængder strøm – såsom datacentre og PtX mm.
Jeg foretrækker personligt noget atomkraft, fremfor kul- og olieproduceret el, der så derefter kan omdannes til pink brint, i tilfælde af overskud af strøm – eller slet og ret bruges direkte i strømmarkedet.
Men denne holdning er ikke populær – for den vil fjerne store dele af den lette adgang til hurtige profitter, som den vedvarende strømproduktion fra sol- og vind medfører i øjeblikket. Og som vil blive endnu mere voldsom når der som i april 2023 blev lukket for de sidste 3 kernekraftværker i Tyskland.
Elbranchen er et stort tagselv-bord
Ved at tage et blik på alle de energihandlere, der går solo og stabler egne tradingselskaber på benene, der i løbet af få måneder giver enorme overskud, virker det åbenlyst, at noget er galt.
Ja, der er sågar startet en virksomhed, der nu tilbyder nøglefærdige tradingselskaber til nye spekulanter, der vil stå på egne ben og være herre over egne bonusbeløb.
For hele samfundet med virksomheder og private husholdninger er afhængig af strøm og anden energi. Når vi så samtidig er vidne til griskhed i en grad som tydeligt ses, er vi i færd med at køre os selv over.
For mens priserne steg i Europa gennem energipriskrisen, stillede Kina rekordmange kulkraftværker op, og der bygges atomkraftværker i massevis i Asien. Alt sammen peger i retning af tabt konkurrenceevne i Europa, mens der stadig købes stakkevis af produkter fra Asien – og klimaet er altså overordnet ligeglad med, om der udledes drivhusgasser i Beijing eller Bagsværd.
Og derfor ses også, at tradingselskaberne er koncentreret om handel i Europa, USA og andre lande med store svingninger i elpriserne.
Der tabes konkurrenceevne og vi sender elforbruget til sortere energimix i verdensdele, der er ligeglade med grøn, pink, eller sort energi.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Interview set med forbrugernes øjne
Jeg blev interviewet af Montel Group for at tale om de markante overskud, hvilket kan høres på diverse podcast-tjenester; “Montel Weekly – Danish consumer backlash”.
“In a follow-up to the episode on 5 May, we hear why Denmark’s energy consumers are up in arms over the profits made by the country’s trading houses. Details over bonuses – promised, then withdrawn – have only added to the uproar. Listen to a discussion on profits, bonuses and allegations of market abuse from the perspective of energy consumers. Is there, or should there be, a more equitable way of sharing the vast proceeds of these Danish firms?”
Host: Richard Sverrisson – Editor-in-Chief, Montel – Guest: Mogens Pilgaard Sørensen, MPS-SOLUTIONS
Spotify – Apple – Google Podcast – Buzzsprout