Ritzau ringede Lillejuleaftens morgen og ville høre hvordan elpriserne har udviklet sig. Jeg spår lav pris på el til jul og nytårsaften samt gav et par fifs. Trods et presset elmarked i starten af julemåneden, er det op mod jul markant anderledes. Elmarkedet og energimarkederne er generelt langt mindre pressede end for blot få uger siden.
Endnu et markens skifte i vejret mod lunt vejr har sat en stopper for det helt høje energiforbrug, og ligeledes har vi set mere vind – og netop vinden kommer igen i den kommende uges tid og kan give lav pris på strøm både i juledagene og rundt omkring nytår, der tilmed er weekend.

Hjælp elnettet i juledagene og Nytårsaften
Elnettet er specielt presset omkring aftensmadstid både juleaften og nytårsaften. Juleaften er normalt lidt før kl 18, hvor de fleste går i gang med maden, mens nytårsaften normalt er ekstremt koncentreret med forbruget liggende omkring Dronningens nytårstale kl. 18.00. Det kan altså være en ide at lægge forbrug lidt væk fra 17-20 begge disse dage.
Har man varmepumper, kan man med fordel slukke disse i de timer – hvilket jeg faktisk selv gør hver eneste dag. Jeg har dog kun en luft-luft, så har man luft-vand bør man dobbelttjekke, at det er ok at slukke den i nogle timer i døgnet.
Men at benytte færre varmepumper og især også elbiler på samme tid lige omkring aftensmadstid, kan afhjælpe elnettet og gøre, at vi ikke ender med situationer som sidste år, hvor et område faktisk fik udfald, fordi der kom gang i for mange ovne, komfurer, varmepumper og elbiler på samme tidspunkt på et lille område.
SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI MED MPS-SOLUTIONS SOM ENERGIMÆGLER
Få et uforpligtende møde
Hvornår er el billigst
Jeg tror elpriserne kommer helt i bund nytårsaften godt ud på aftenen og den 1. januar 2023 – højere vind i Danmark samt lunt vejr i Europe, giver mindre pres på systemerne, og med udsigt til normalt lavt forbrug omkring nytåret – udover den obligatoriske skihop på tv, lægges der op til lave priser.
Om el priser time for time går helt i minus er dog svært at sige. Jeg tror det faktisk ikke mere, fordi vi er så tæt forbundet med lande omkring os – men vi får nogle gode dage at oplade elbilerne i til at slutte el priser 2022 af med.
Mange medier med på en lytter – gn Ritzau
Det var første gang, jeg blev ringet op af Ritzau, og det har været spændende at følge artiklens færd på diverse netaviser og andre nyhedssites, da denne er kommet vidt omkring. Det er ikke hver dag, der ringer aviser, så det kommer altid lige fra hjertet, når jeg laver interviews, selvom man måske med fordel kunne have brugt lidt mere forberedelsestid fra tid til anden.
Læs også seneste prognose over energipriserne.
Alt tæller som selvstændig – også snak om pris på el midt i juletiden
Ikke tosset, når man som selvstændig forsøger at komme ud med sit navn. For selvom det måske ikke er strømpriser time for time, der skal udgøre min levevej, så betyder det stadig noget at kunne opdages på det store internet for en virksomhed. Og en snak om pris på el er jeg altid klar på, selvom det er midt i julehyggen.
Følgende medier bragte historien, hvor I også kan læse hele artiklen:
Andre ældre blogindlæg om energi og andet
- Manipulation af kritisk infrastruktur i 2022?
- Regnskaber fra energiselskaber 2022
- 2 millioner i gennemsnitsløn hos spekulanter
- Strømpyramiden – Et godt spareredskab fra Energistyrelsen
- Montel: Energimægler forsvarer langtidskontrakter
- Ritzau: Pris på el lav i juletiden 2022
- Morningscore Hall of Fame sep’22
- Iværksætterens pris på fakturaen via beregninger
- El – bare i stikket, bedst eller den billigste el?
- Selvstændig virksomhedsejer på 10. måned
- Vi kan godt – kom så!
- TV2 Nyhederne var på besøg – elpriser 2022