Jeg har været i gang med et eftersyn af mps-solutions og altså mig selv som selvstændig virksomhedsejer (i mps-solutions) og direktør (i Go2Green Energy ApS).
Og nu skal det siges, at jeg har en del periodiseringer, da jeg ofte laver aftaler for kunder noget frem i tid – men jeg vil gerne dele dette med alle. Måske andre, evt. selvstændige har indspark?
Ingen guldkalv, men jeg er stolt over mine kunder
Nogle tror jeg er blevet rig på det sidste år. At jeg har tjent styrtende, fordi jeg har så stor viden om energimarkederne og at jeg er ekspert udi energiens verden.
Nogle synes dog jeg er for dyr. Og netop det, kan være med til at de måske ikke er kommet ud af starthullerne. Men spørgsmålet er, hvad det har kostet at spare de par tusinde, jeg måske har været for dyr?
Heldigvis skriver mine kunder fantastiske anbefalinger på Google osv, hvilket jo bare er helt fantastisk at modtage som selvstændig virksomhedsejer, der ellers normalt kun fortæller hunden om, hvor sej dens ejer er. Janteloven har været og er nok stadig en stor styrepind i mit liv. Men når man modtager et skriv fra en kunde, der trods at mene jeg snakker om noget, man har brug for en udvidet version af den danske ordbog for at forstå, føler jeg har gjort et godt stykke arbejde, så føles det fedt.

Jeg er ikke blevet rig ovenpå en ulykkelig energikrise – for jeg lykkes kun sammen med mine kunder, og de betaler ikke en procentsats af en besparelse eller andet, da jeg ikke synes det vil være fair.
I så fald havde jeg kunnet betale resten af vores husgæld af på baggrund af de stigende energipriser og de aftaler, jeg har forhandlet hjem. Til gengæld ville min integritet ikke være intakt.
Som selvstændig skal man dog også tjene til vejen og dagen. Jeg har selv valgt i år at investere hårdt i at få en skarpere hjemmeside, så jeg kan jagte “pull” i stedet for “push”-i min jagt på kunder og er i øjeblikket så heldig at have Ellen Elsnab som rådgiver til at lære mig at få endnu bedre styr på min virksomhed.

Jeg har forsøgt at dele alt jeg kan, men med et minus på bogen, er jeg stadig afhængig af kunder.
Jeg ser mange dele og sige man skal give, før man får. Den grundessens deler jeg til fulde – men til nye selvstændige, vil jeg blot sige, at du skal tænke på din virksomhed og dens overlevelse. Husk at du SKAL tjene penge. For ellers er man ikke selvstændig længe (i hvert fald hvis man mangler sølvskeen bagi som undertegnede…).
Energimarkederne har desværre ændret sig til det markant ringere i løbet af de 10 måneder, jeg har været selvstændig.
Trods det er jeg satans stolt over de resultater og kunder, jeg har været en del hos. Jeg er stolt over kundelisten, hvor mange har indvilliget i at have navnet stående på min hjemmeside.
Nyt håb som virksomhedsejer af to – nu med adgang til egen konto
Jeg har nu også efter 2½ måned fået adgang til min bankkonto i Go2Green Energy ApS, som jeg overtog fra Camilla Fenneberg og Anders Olsen tilbage i juni. Et alt for langt sejt træk med to banker, har sat min tålmodighed på prøve mere end en gang 🙂

Heldigvis kan jeg nu fokusere endnu mere fremadrettet.
For der er håb endnu i energimarkederne, selvom det er svært i øjeblikket og selvom min retorik overfor producenter og energiselskaberne er blevet skærpet gennem tiden, fordi det bare er blevet monstersvært at være energiforbruger i Danmark.
Det sagt, så jagter jeg egentlig bare samarbejder – at få to ender til at arbejde sammen og derfra lykkes sammen.
Nu vil jeg sætte dette skriv på min hjemmeside også og samtidig glæde mig over de billeder, jeg har været heldig at få selveste Drone Rune til at skyde af mig.
Vi kan skisme godt
Hav en tæskefed torsdag og lad mig høre, hvordan I angriber udgifter, der ofte måske stikker lidt af…?
Og tak til alle de interessante mennesker jeg møder rundt omkring. Det er dybt inspirerende.
Jeg er klar til at jagte aftaler for jer, der forhåbentlig kan bringe flere virksomheden gennem denne vinterns tårnhøje energipriser, trods lille hjælp fra regering og producenterne. Jeg er sågar klar til at jage ham Jante en smule på afstand – for jeg har nu flere gange hørt mig selv omtalt som ekspert – og måske er det på tide jeg stepper op og også ser mig selv som det.
Læs gerne mit skriv omkring regeringens udspil til at tackle energikrisen 14. september 2022 her.
SENESTE ARTIKLER
- Manglende regn vil presse energipriser igen i 2023Manglende regn begynder at lede tankerne mod 2018, hvor vi havde ekstrem tørke i Danmark og store dele af Europa. Og der er ikke udsigt til regn
- Nova Kakhovka-dæmningen bombet 6. juni 2023Nova Kakhovka Dam i Ukraine er blevet sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne
- Elpriser time for time i maj 2023 i historisk rykTime for time priser på strøm ændrede sig markant i maj 2023 sammenlignet med samme måned tidligere år – solceller og vind gav negative elpriser
- Gaspriser falder fortsat flittigt gennem 2023Gaspriser falder fortsat her snart midt i 2023, hvor bugnende gaslagre og rigeligt adgang til flydende gas presser markederne oveni lavere forbrug
- 7 dages el spotpriser i 2023El spotpriser i elmarkedet lyver ikke. Det er prisen på sidste kWh, der sætter prisen på el spotpriserne det kommende døgn
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er på minimum 9 GWDanmarkshistoriens største havvindsudbud er indgået. 9 GW havvind, der potentielt bliver til 14 GW er aftalt mellem Regeringen og øvrige partier