Gaslagre i Danmark og Verden plus gasforbrug

Historisk gaslager status + månedlig % af kapacitet

Tegning over gaslager/gaslagre i Danmark

De danske naturgaslagre svinger voldsomt i fyldningsgrad, hvilket er en naturlig konsekvens af forskelle i temperaturerne, da en stor del naturgas benyttes til opvarmning. Dermed er der størst træk på lagrene i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret benyttes til at genopfylde disse lagre, så der igen er gjort klar til den kølige periode.

2022 og 2023 var specielle, da der ikke længere er adgang til den samme russiske gasmængde som tidligere – men til manges overraskelse havde vi i foråret 2023 godt fyldte naturgaslagre, da vinteren var meget mild. Dermed har Europa været bedre rustet til vinteren 2023/24 end frygtet uden tilgang af russisk naturgas på grund af krigen i Ukraine.

Danmark er dog langt fra den største forbruger i Europa, og lande som Tyskland og England er markant mere eksponeret overfor lave gaslagerfyldninger, de en stor del også benyttes i industrierne. Så det er nok tidligt at proklamere, at energipriskrisen er bag os - men det har lysnet gevaldigt siden krisen toppede i sommeren 2022.

Naturgasmåler hos MPS-SOLUTIONS

MPS-SOLUTIONS er selv naturgaskunde

Jeg er selv naturgasforbruger i hjemmet i Sorring, hvilket giver endnu en dimension til min viden om energi og selve det at være forbruger. Derudover har jeg været energimægler i forbindelse med køb af gas og konvertering fra naturgas til LPG.

I er altid velkomne til en snak om jeres forbrug - og måske snak om et muligt forestående ryk væk fra naturgas og over på andre energiformer.

Danmarks naturgaslagre - håndteres af Gas Storage Denmark

Gas Storage Denmark, der hører under Energinet, ejer og forvalter de 2 underjordiske gaslagringsanlæg i Danmark (kilde: gsd):

  • Akviferlageret i Stenlille i den centrale del af Sjælland
  • Kavernelageret i Lille Torup i Nordjylland

Definitioner:

Et akviferlager benytter termisk energilagring og genvinding af termisk energi ved hjælp af underjordiske magasiner, hvor udnyttelsen sker ved hhv. indpumpning (såkaldt injektion) og træk fra lagrene.

Et kavarnelager er et stort hulrum i et underjordisk geologisk lag - i Danmark ligger disse kaverner (altså lommerne med luft) i en salthorst nogle kilometer under jordens overflade og disse benyttes altså som gaslagre.

Overblik over de to naturgaslagre i Danmark:

Kilde: Gas Storage Denmark

Stenlille Gasbehandlingsanlæg

    • Toppen af lommen er omkring 1 km under jorden
    • Lommen er omkring 300 m høj
    • Der er plads til omkring 513 millioner normalkubikmeter naturgas
    • Lagerets kapacitet svarer til omkring 5.855 GWh

Lille Torup Gasbehandlingsanlæg

    • Cylindriske saltlagre (7 kaverner i alt)
    • Toppen er hver kaverne er ca 950-1400 meter under jorden
    • Kavernerne er hver omkring 300 m høje
    • Lille Torup gaslager kapacitet ca 435 millioner normalkubikmeter
    • Lagerets kapacitet svarer til omkring 4.965 GWh
Stenlille gaslager, Danmark
Tegning over gaslager/gaslagre i Lille Torup, Danmark

Danmarks naturgasreserver i Nordsøen

Udover de to danske underjordiske naturgaslagre på Sjælland og i Jylland, er Danmark også i besiddelse af flere naturgasfelter i Nordsøen, som ifølge seneste rapport fra Energistyrelsen indeholder 28 milliarder normalkubikmeter naturgas samlet set i felterne Halfdan, Roar, Syd Arne, Tyra-feltet og Valdemar samt 2 mia. i "sandsynliggjort udbygning".

Energinet skriver følgende i deres prognose over Nordsøfelterne

Graf over salgsgas fra Danmarks naturgasfelter

Prognosen frem mod 2050 er for salgsgas revideret som følge af (revideret 31. august 2022):

• Gasprognosen topper med en årlig produktion på godt 3,3 mia. Nm3 i 2027, hvorefter den gradvist falder

• Gasprognosen forventes at dykke i '26, sammenhængende med flere projekter er skudt i tid, og at de forventede producerede mængder er revurderede

• For årene 2027, hvor prognosen for salgsgas topper, og frem er det forventede forløb for salgsgas ikke væsentligt forskelligt fra prognosen i 2021

• Prognosen for salgsgas er jævnt faldende efter 2027

• En forudsætning for produktion af salgsgas er, at der er indgået kontrakter om levering. Kontrakterne kan være langtidskontrakter eller ”spot”-kontrakter til levering i en meget kort periode. Prognosen for salgsgas angiver de mængder, som styrelsen forventer, at det er teknisk muligt at producere. Den faktiske produktion afhænger imidlertid af salget på grundlag af de nuværende og fremtidige gassalgskontrakter

Overblik over gaslagre i verden

Herunder et overblik over gaslagre i Europa og størrelsesforholdene. Mere info på forskellige hjemmesider såsom Gas Infrastructure Europe.

Har landet ikke en blå cirkel (symboliserende gaslagre, har landene oftest samhandelsaftaler med andre lande).

Kort over gas lagre Europe

Tager vi verdens brillerne på, viser en opgørelse fra worldometers.info, per juli 2023, at følgende lande topper listen af lande i verden med største naturgasreserver.

Disse 10 lande har ifølge opgørelsen over 78% af verdens naturgasreserver, hvilket også belyser, hvorfor fx eksporten af russisk gas har så meget at sige for energipriserne rundt i verden:

 

# Land Andel af verdens naturgasreserver
1 Rusland 24.3%
2 Iran 17.3%
3 Quatar 12.5%
4 USA 5.3%
5 Saudi Arabien 4.2%
6 Turkmenistan 3.8%
7 De Forenede Arabiske Emirater 3.1%
8 Venezuela 2.8%
9 Nigeria 2.6%
10 Kina 2.4%

​​TYRA 2 – ET MODERNE GENANVENDT NATURGASFELT

Tyra 2, Danmarks største naturgasfeltet er ude af drift indtil vinteren 2023/2024, og derfor var det en fin nyhed, at Baltic Pipe blev sat i fuld drift 30. november og dermed er gasnettet i Norge, Danmark og Polen altså forbundne.

Moderne naturgasfelt

Tyra boreplatform har været i operation siden 1984, og blev oprindeligt drevet af Mærsk Oil, efter det allerede blev fundet tilbage i 1968. Ifølge Wikipedia findes 22 gasproduktionsbrønde og 29 olieproduktionsbrønde samt 18 gasinjektionsbrønde, og produktionen herfra har sænket havbunden med 5 meter. Netop denne sænkning har forhøjet risikoen for skade på platformen, der især er udsat i stormvejr og altså skal kunne klare de værst tænkelige scenarier.

Derfor har festet nu været ude af drift siden 19. september 2019, og ingeniører fra hele verden har siden 2013 arbejdet på genopbyggelsen af anlægget, der når det står færdigt, bliver et af verdens mest moderne naturgasfelter, der samtidig med energiproduktion, reducerer CO2-udledningen fra naturgasproduktionen med op til 30 procent, hvis man stoler på tal fra TotalEnergies.

60.000 TØNDER OLIEÆKVIVALENT DAGLIGT

Nordsøfonden skriver på sin hjemmeside, at feltets anlæg vil kunne producere omkring 60.000 tønder olieækvivalent om dagen, når produktionen topper, hvilket altså vil ske med produktion fra både Tyra 2 og omkringliggende felter som fx Harald, Svend, Valdemar og Roar. Tyra 2 vil fra vintersæsonen 2023/24 igen være knudepunkt i Nordsøen for det meste gas produceret i den danske del af Nordsøen og vil altså igen være med til at styrke den danske forsyningssikkerhed.

Gasforsyningen under genopbygningen af Tyra har altså været presset – sidst med sprængningerne fra Nord Stream – som dog i forvejen ikke var i drift grundet Ruslands krig i Ukraine, så feltet vil igen være vigtig for den danske økonomi, når det genoptages. Tyra kommer til at stå for ca 1% af Europas gasbehov.

Tal fra Nordsøfonden viser, at fondens gasproduktion i 2013-2018 har ligget omkring 700 Nm3, mens det altså i 2021+2022 “kun” har været omkring 150 Nm3 for at holde det op mod hinanden. Disse tal stammer dog fra, at fonden har haft olie- og gasproduktion ved andele i 13 aktivt producerende felter i den danske del af Nordsøen – og dette er altså ikke tal direkte fra Tyra.

En enhed energi i fx 1 ton olie = den energi, der frigives ved afbrænding af 1 ton råolie.

FAKTA OM TYRA II

Tyras operatør er TotalEnergies på vegne af ejeren DUC.

DUC (Dansk Undergrunds Consortium) er et partnerskab mellem
TotalEnergies (43%), Noreco (37%) og Nordsøfonden (20%).

Der er investeret 21 milliarder kroner i genopbyggelsen af gasfeltet,
hvilket gør det til den største danske olie- og gasinvestering nogensinde – tilmed med stor andel genanvendt materiale.

Tyra-feltet produktion indtil nu ifølge Wikipedia:
27,407 mio. m3 olie | 90,994 mia. Nm3 gas | 46,630 mio. m3 vand.
Der er injiceret 36,514 mia. Nm3 gas.

Anlægget: Vægt: 35.000 tons | 54 meters højde | 7 etager | 225 km fra Vestkysten

Kilder: Wikipedia og TotalEnergies

Naturgasforbrug og eksport i Danmark på årsniveau

Der ses tydelig tendens til mindre naturgasforbrug i Danmark, hvilket flugter med politikken omkring reduktioner i fossil energi. Dog bør man holde i mente, at 2022 gav et lille comeback rundt omkring til kul- og olieforbrug i forbindelse med elproduktion. Og målet må vel alt andet lige være at benytte de energiformer, der har mindste CO2-udledning?

Bor virksomheden i et gasområde, er der mange ting at overveje ved skift fra naturgas til fx varmepumpe. Heriblandt hvilken løsning, der er mest økonomisk og ikke mindst bæredygtigt over en længere tidshorisont. For en investering i ny varmeløsning, bør bero på nøjsommelige beregninger over effektiviteter og faktiske tal - ikke blot for at sælgeren kan booke endnu en varmepumpesag i regnestykket.

 

Naturgasforbrug - naturgasflamme

Nettoforbrug faldende i Danmark

Netto har naturgasforbruget været faldende gennem de sidste mange år, mens 2022 gav et tick opad igen i gasforbruget. For med energipriskrise og knaphed på vandkraft og anden vedvarende energi gennem perioder af året, var vi nødsaget til at vende os mod den fossile produktion. Men her vil jeg dog foretrække, at vi anvender naturgas frem for fx kulkraft eller oliekraftværker, hvilke faktiks var i drift gennem 2022 forskellige steder af Europa - som fx i Tyskland.

At der sker tilbagefald mod helt sorte energiformer, mens Tyskland fortsatte med at lukke de sidste atomkraftværker vækker i den grad undren i markederne og hos eksperter - for den nærmest co2-neutrale atomkraftproduktion, er nærmest umulig at erstatte med noget tilnærmelsesvist så udledningslavt. Klimaet taber voldsomt på dette. Igen igen.

Procentuelt er vi langt fra så vedvarende

 

Kigger man på ovenstående graf over energiforbruget i Danmark eller kigger på samme graf procentuelt som herunder, ses et tydeligt billede af, at Danmark ikke er så grønne som vi maler vores fjer med.

Langt størstedelen af vores energiforbrug bruges fortsat på olierelaterede produkter. Og med disse tal er ikke engang talt al vores import af billigt skrammel fra Kina og andre lande med mørkere energimix. Så spørgsmålet er, om vi ikke snart skal væk fra den massive greenwashing polititikere og andre i samfundet ynder at hælde ud af posen. Klimaet bevæges ikke helt så let af smarte rapporter, men mere af realiteterne - der desværre viser, vi har lang vej endnu. Også naturgasforbruget fylders stadig - men målet i sig selv, skal heller ikke være at slippe af med det hurtigst - det skal vi gøre smartest og på en måde, der gavner klimaet mest. Ellers ender vi med Molbo-arbejde.

Skift væk fra naturgas til andre gasformer

Udfasningen af naturgasforbrug er i gang, og gennem 2022 skete er stort skift væk fra naturgas hos en del virksomheder - fra naturgas til LPG/LNG - altså flydende gas - da dette er lettere at anskaffe, såfremt rørene til Rusland ikke fyldes med naturgas igen foreløbig.

Derudover er der gang i den store udskiftning af naturgasfyr hos private, der tvinges over på fx varmepumper eller andet. Her bør regeringen snarest lave en plan for de sidste naturgaskunder i landet, da de faste omkostninger til gasrørene i Danmark skal oppebæres af et stadigt faldende antal kunder. Og FN's Verdensmål tilsiger, at ingen skal efterlades bagude i forhold til den grønne omstilling.

Naturgaskunderne efterlades i øjeblikket på et trinbræt - og ofte er det de økonomisk svage i samfundet, der ikke har råd til at skifte et naturgasfyr ud, før det gamle er helt stået af, der rammes.

Der kan trækkes en del statistik fra Energistyrelsen her.