Kulde over kontinentet og deraf vilde elpriser, bør få en kommende energiminister til at udskyde Viking Link fra december 2023 til ubestemt tid. Dette skal bestemt ikke ses som et nedfald mod Energinet udlandsforbindelser generelt, for der kan være god gang på jorden med interconnectors, der kan flytte strøm – og dermed især flytte vedvarende energi, når vinden blæser eller solen skinner.
Solen skinner ikke konstant og vind kan udeblive
Vejret i december har givet årets sidste måned elpriser markant over perioden oktober-november, hvor ekstremt lunt efterårsvejr med blæst over land fik elpriserne til at rasle ned fra tinderne set i sensommeren. Nu er det lune vejr aflyst af frostgrader, megen lidt sol og vindstille dage. Dermed produceres ikke nær nok el fra sol og vind til at dække behovene, og derfor er der i flere lande startet elproduktion fra både kul og olie. Elkablerne sydpå og snart til England koster kassen for den danske forbruger.
Nedenfor ses elpriserne time for time 13. december 2022. En skælsættende dag, hvor vi får en snigpremiere på en elprisprognose 2023 og fremad. Nemlig, hvor Danmark såvel som Sydnorge kan ende med det korteste strå, da vi kan komme til at se mange flere dage, hvor vi ender med højeste elpriser. (se i øvrigt mit skriv fra 2021)

El flyder mod højere priser – også på Viking Link
El flyder altid mod højere priser. Noget der kom som en overraskelse for en del i markedet, da Norge tog kablet til England i brug slut 2021. Men der er i markederne bred enighed om, at udlandforbindelserne er hævende for priserne. Det har Norge følt hårdt i 2022 og Danmark har følt det siden 2019, hvor vi fik kabel til Holland og fortsatte udbygningen af elkabler til Tyskland.
Før i tiden rådgav mange elkunder til blot at købe “systemprisen”, mens EPAD (Electricity Price Area Difference”) blev negligeret. Men netop denne EPAD er et tillæg til Systemprisen for at få strøm leveret i fx Jylland eller på Langeland for den sags skyld.
Det er altså en del af den endelige elpris, når strømmen hives ud af stikkontakten, og derfor noget man før eller siden kommer til at betale.
Energinet udlandsforbindelser – evt. det bør udskydes
England har i øjeblikket sat loft over befolkningens elregninger – og deres systemoperatør har beroliget befolkningen i den nuværende situation med skarp kulde ved at udtale at befolkningen bare kan “forbruge energi som de plejer”.

Det havde været nærliggende at skrive, at “the public is still urged to save energy” eller noget i den retning – noget som man i Sverige og mange andre lande allerede gør.
Nuværende Viking Link tidsplan kan altså med meget stor fordel ændres. Det er i hvert fald svært at kigge på, at vores virksomheder og husstande kæmper for at komme gennem regningerne, mens man i England øjensynligt ikke gider gå op i energibesparelser og i øjeblikket kompenserer befolkningen fra de hårde sandheder omkring elpriser 2022 og fremad.