CO2 – håb om net zero

CO2 og vejen til Net Zero

 

Tradingselskaber tjener styrtende ovenpå klimakrise og krig i Ukraine

Mange virksomheder går storstilet ind i kampen mod co2-udledningen. Det er også nødvendigt, for ser man på de seneste årtiers temperaturstigninger, vandstande og generelt bare åbner en dør næsten hver sæson, vil man hurtigt opdage alt ikke er som før.

Der er ekstremt varmt om vinteren, og sommermånederne fyldes ofte også på vores bredegrader af hedebølger og tørke.

Vi skal dog passe på, at det hele ikke ender i 2070-planer eller 10-års-roadmaps eller man drukner i forskellige tilbud, hvor der kan sås tvivl ved løsningens reelle udbytte i form af mindre CO2 i atmosfæren.

Det bør ikke være en kamp mellem solcellefans, vindmølleentusiaster og atomkraft-fortalere – men et samarbejde om at finde den bedste løsning. For de forskellige teknologier kan bidrage med forskellige positive kvaliteter. Kigger man på ren kul- og olieforbrug holdt op mod det, er min holdning i hvert fald klar. Det skal ikke være pga. populisme og letteste løsning – det skal være med klimaet i fokus – der er ingen planet B.

Der er brug for vi tager GHG-protokollen i hånden, får kortlagt scope 1, scope 2 og scope 3 – men især også, at vi rent faktisk rykker os i forhold til netop denne GHG-opgørelse (altså drivhusgasopgørelse), når vi har etableret en form for baseline i forhold til vores udledning i den enkelte virksomhed.

Det danske klimaaftryk – Danmarks udledning af drivhusgasser

Udledning af CO2 i Danmark 1990-2021

Graf over co2-udledning – drivhusgasregnskab ’90-’21. Kilde: dst.dk

Modsat den gængse medieomtale af Danmarks CO2-udledning, er der i mine øjne ikke alt for meget at råbe hurra for. Jo – hvis man fraregner danske virksomheders udledning af drivhusgasser i udlandet.

Men fakta er jo bare, at vi har mange stærke danske virksomheder, der både sejler på verdenshavene, flyver land og rige rundt og både producerer og eksporterer/importerer hele verden rundt.

Det kan vi være stolte af – men vi bør stå på mål for den CO2-udledning vi står for. Klimaet er ligeglad med, om vores virksomheder udleder CO2 i Danmark, Irland, Sverige eller Chile.

Dette snakkes der ikke meget om – selvom CO2-udledningen måske er faldet i fx elmarkedet, så er det ikke ligefrem et bevis for vi er home safe – og heldigvis er mange danske virksomheder klar til at løfte ansvaret og arbejde videre.

Det starter dog med vi ikke luller os selv i søvn pga. statistikker.

Atomkraft og andet bør indgå i debatten

Det er sundt med debatter omkring vores udledning af drivhusgasser, om hvordan vi kommer skridtet videre på den grønne rejse mod mindre udledning og forhåbentlig imod mindre temperaturstigninger. Jeg skal ikke lave en større debat på siden her, om for og imod hverken det ene eller det andet. Jeg er af den holdning, at vi må gøre det bedste herfra, hvor vi står.

Jeg er dog ret overbevist om, at vi ikke kan fortsætte ufortrødent med ensidet satsning på vind og sol, da disse produktionsformer ikke er stabile og ikke tilfører elnettet noget baseload produktion – altså produktion 24/7 også når vejret svigter.

Atomkraft har også sine bagdele, men landvindinger de sidste 50 år har immervæk gjort store skridt fremad, og jeg tror på det er nødvendigt med en fornuftig afbalancering af den nuværende form for VE i Danmark ala vind og sol samt noget mere stabilt elproduktion – gerne i form af kernekraft, der virker til at være bedste alternativ. Om det så skal være molten salt reaktorer, små modulære reaktorer eller andre moderne teknologier, kan man diskutere længe.

Det er dog vigtigt, vi tør tage debatten – og rent faktisk kigge på fakta. Med mine øjne som energimægler skarpt rettet på elpriserne for de forbrugende virksomheder, ønsker jeg den stabile produktion hellere i morgen end om 20 år. Ellers bliver vi kørt videre over af områder i verden med “mørkere energimix”.

Se fx eldeklaration for 2021 via. Energinet: link

Læs også mere om kommunernes online værktøj “Energi- og CO2-regnskabet“, der kan benyttes til udregninger.

Der er også meget at læse om CO2-udledningen på globalt plan på IEA’s hjemmeside: her.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål / hvad er CO2

Hvad er CO2 / hvad er carbondioxid ?

CO2 eller Carbondioxid eller kultveilte, består af et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

CO2 er oftest i gas-form, men ved -78,5 grader er det et fast stof, der minder lidt om sne – ofte omtalt som tøris.

Kun på tryk ved over 5,1 atm = 5.167,575 hPa overgår CO2 til flydende form.

Hvad gør CO2?

CO2 er en drivhusgas, der desværre bidrager til den globale opvarmning.

Dens egenskab i form af at være en drivhusgas er, at den er i stand til at absorbere varmeenergi fra jordens overflade, og altså holder denne varme på jorden, fremfor at lukke den videre ud i atmosfæren.

CO2 benyttes i køleskabe, brandslukning, men frigives samtidig ved afbrænding af fx kul i forbindelse med elproduktion. Og netop derfor, har jagten på co2-fri energi verseret længe.

CO2-udledning graf pr region

Our World In Data leverer nedenstående data.

CO2-udledning pr. indbygger

Udledningen pr. indbygger leveret af Our World In Data

Hvad udleder mest co2?

Her et overblik over hvilke sektor, der udleder mest – ret klart energisektoren

ARTIKLER OM VEDVARENDE ENERGI OG GRØN OMSTILLING

Sur smiley i elpriserne 2023-24

Sur smiley i elpriserne 2023-24

Sur smiley i elpriserne? Trods elpriserne falder voldsomt i første kvartal sammenlignet med tidligere, anes uhensigtsmæssigheder i horisonten

CO2-kompensering og andre smarte ord

CO2-kompensering og andre smarte ord

CO2-kompensering – batter det egentlig noget, alle de smarte løsninger, der øjensynligt får problemerne med CO2-udledning til at forsvinde?