CO2 – håb om net zero
CO2 og vejen til Net Zero / netto nul
Mange virksomheder går storstilet ind i kampen mod co2-udledningen. Det er også nødvendigt, for ser man på de seneste årtiers temperaturstigninger, vandstande og generelt bare åbner en dør næsten hver sæson, vil man hurtigt opdage alt ikke er som før.
Der er ekstremt varmt om vinteren, og sommermånederne fyldes ofte også på vores bredegrader af hedebølger og tørke.
Vi skal dog passe på, at det hele ikke ender i 2070-planer eller 10-års-roadmaps eller man drukner i forskellige tilbud, hvor der kan sås tvivl ved løsningens reelle udbytte i form af mindre drivhusgasser i atmosfæren.
Det bør ikke være en kamp mellem solcellefans, vindmølleentusiaster og atomkraft-fortalere – men et samarbejde om at finde den bedste løsning. For de forskellige teknologier kan bidrage med forskellige positive kvaliteter. Kigger man på ren kul- og olieforbrug holdt op mod det, er min holdning i hvert fald klar. Det skal ikke være pga. populisme og letteste løsning – det skal være med klimaet i fokus – der er ingen planet B.
Der er brug for vi tager GHG-protokollen i hånden, får kortlagt scope 1, scope 2 og scope 3 – men især også, at vi rent faktisk rykker os i forhold til netop denne GHG-opgørelse (altså drivhusgasopgørelse), når vi har etableret en form for baseline i forhold til vores udledning i den enkelte virksomhed.
Det danske klimaaftryk – Danmarks udledning af drivhusgasser
Graf over DKs udledning – “Drivhusgasregnskab 1990-21”. Kilde: dst.dk
Modsat den gængse medieomtale af Danmarks CO2-udledning, er der i mine øjne ikke alt for meget at råbe hurra for. Jo – hvis man fraregner danske virksomheders udledning af drivhusgasser i udlandet.
Men fakta er jo bare, at vi har mange stærke danske virksomheder, der både sejler på verdenshavene, flyver land og rige rundt og både producerer og eksporterer/importerer hele verden rundt.
Det kan vi være stolte af – men vi bør stå på mål for den udledning vi står for. Klimaet er ligeglad med, om vores virksomheder udleder i Danmark, Irland, Sverige eller Chile.
Dette snakkes der ikke meget om – for selvom udledningen måske er faldet i fx elmarkedet, er det ikke ligefrem et bevis for vi er home safe – og heldigvis er mange danske virksomheder klar til at løfte ansvaret og arbejde videre.
Det starter dog med vi ikke luller os selv i søvn pga. statistikker.
Atomkraft og andet bør indgå i debatten
Det er sundt med debatter omkring vores udledning af drivhusgasser, om hvordan vi kommer skridtet videre på den grønne rejse mod mindre udledning og forhåbentlig imod mindre temperaturstigninger. Jeg skal ikke lave en større debat på siden her, om for og imod hverken det ene eller det andet. Jeg er af den holdning, at vi må gøre det bedste herfra, hvor vi står.
Jeg er dog ret overbevist om, at vi ikke kan fortsætte ufortrødent med ensidet satsning på vind og sol, da disse produktionsformer ikke er stabile og ikke tilfører elnettet noget baseload produktion – altså produktion 24/7 også når vejret svigter.
Atomkraft har også sine bagdele, men landvindinger de sidste 50 år har immervæk gjort store skridt fremad, og jeg tror på det er nødvendigt med en fornuftig afbalancering af den nuværende form for VE i Danmark ala vind og sol samt noget mere stabilt elproduktion – gerne i form af kernekraft, der virker til at være bedste alternativ. Om det så skal være molten salt reaktorer, små modulære reaktorer eller andre moderne teknologier, kan man diskutere længe.
Det er dog vigtigt, vi tør tage debatten – og rent faktisk kigge på fakta. Med mine øjne som energimægler skarpt rettet på elpriserne for de forbrugende virksomheder, ønsker jeg den stabile produktion hellere i morgen end om 20 år. Ellers bliver vi kørt videre over af områder i verden med “mørkere energimix”.
Se fx eldeklaration for 2021 via. Energinet: link
Læs også mere om kommunernes online værktøj “Energi- og CO2-regnskabet“, der kan benyttes til udregninger.
Der er også meget at læse om udledningen på globalt plan på IEA’s hjemmeside: her.
Hvad er CO2 / hvad er carbondioxid ?
CO2 eller Carbondioxid eller kultveilte, består af et kulstofatom og 2 oxygenatomer. Det er en drivhusgas, der desværre bidrager til den globale opvarmning.
CO2 er oftest i gas-form, men ved -78,5 grader er det et fast stof, der minder lidt om sne – ofte omtalt som tøris.
Kun på tryk ved over 5,1 atm = 5.167,575 hPa overgår det til flydende form.
Kilde: Wikipedia
Hvad gør CO2?
Dens egenskab i form af at være en drivhusgas er, at den er i stand til at absorbere varmeenergi fra jordens overflade, og altså holder denne varme på jorden, fremfor at lukke den videre ud i atmosfæren.
CO2 benyttes i køleskabe, brandslukning, men frigives samtidig ved afbrænding af fx kul i forbindelse med elproduktion. Og netop derfor, har jagten på co2-fri energi verseret længe.
Kilde: Britannica
Årlig udledning per region på verdensplan
Udledning per indbygger i udvalgte lande
Hvorfra stammer udledningen på globalt plan?
Hvad er Carbon Capture, Utilization & Storage (CCUS)?
Disse teknologier skal indfange og lagre drivhusgasser fra forskellige kilder såsom kraftværker og industrielle processer, før det stryger ud i atmosfæren.
CCUS vs. forbrugsændringer
Mens CCUS-teknologier kan hjælpe med at reducere udledningen fra eksisterende kilder, bør der stadig være fokus på at sænke energiforbruget og udvikle bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer. Dette kan omfatte ændrede i forbrugsvaner og investering i bæredygtig teknologi ala atomkraft og vindenergi.
Fordele og ulemper ved CO2-fangst
På den anden side er der ulemper ved CCUS, som omfatter høje omkostninger og behovet for stor mængde energi til at drive teknologien. Der er også risici ved at lagre drivhusgasserne under jorden, som skal håndteres forsvarligt.
Globale teknologitrends og hotspots
Post-combustion carbon capture
Denne teknologi anvender en kemisk proces til at fange udledningerne efter forbrænding af fossile brændstoffer i kraftværker, fabrikker og andre industrier. CO2 fjernes fra røggasstrømmen og opsamles i en væske, der derefter behandles for at konvertere drivhusgassen til fast form for lagring under jorden eller til andre nyttige produkter. Denne teknologi er relativt moden og er allerede i brug i nogle kraftværker.
Oxy-fuel carbon capture
Denne teknologi bruger ren ilt i stedet for luft til at forbrænde fossile brændstoffer. Dette resulterer i en renere røggasstrøm, der er lettere at fange CO2 fra. Teknologien er stadig i udviklingsfasen, men det forventes at den kan have en højere effektivitet end post-combustion carbon capture.
Pre-combustion carbon capture
Denne teknologi anvender en kemisk proces til at fjerne CO2 før forbrænding af fossile brændstoffer. Brændstofferne omdannes til en gas, der frigiver CO2, som fanges og behandles. Teknologien er stadig under udvikling, men har potentiale til at have en højere effektivitet end post-combustion carbon capture.
Direct air capture
Denne teknologi er designet til at fange drivhusgasser direkte fra atmosfæren ved hjælp af kemiske processer. Teknologien er stadig i udviklingsfasen, men det forventes at den kan have potentiale til at fjerne betydelige mængder fra atmosfæren i fremtiden.
—
Blandt disse teknologier er post-combustion carbon capture og oxy-fuel carbon capture de mest modne og lovende løsninger i øjeblikket. Disse teknologier kan reducere CO2-emissioner fra kraftværker og industrier betydeligt og er allerede i brug på nogle steder i verden. Pre-combustion carbon capture og direct air capture er stadig under udvikling, men har potentiale til at blive effektive løsninger på længere sigt. Læs mere om emnet hos IEA.
Det er vigtigt at bemærke, at CCUS-teknologier ikke kan betragtes som en endelig løsning på klimaudfordringerne. Disse teknologier kan spille en rolle i overgangen til en mere bæredygtig fremtid, især i industrier, hvor det er vanskeligt at udlede mindre. Men først og fremmest skal vi være bedre til at forbruge mindre og mere klimavenligt.
Finansieringsprogrammet (CO2 Puljen) kan føre arbejdet videre
Som det er muligt med SMV:Grøn og andre programforløb gennem Erhvervshusene, skal CO2-Puljen tilføre midler til virksomheder, der arbejder med bæredygtighed og dokumentation heraf.
Energioptimering, ESG-rapportering, sænkning af drivhusgas-udledning og cirkulær økonomi er eksempler på områder, hvor der kan være eller tidligere har været hjælp at hente i form af EU-midler. For større virksomheder kan der også være interesse for fangst af drivhusgasserne i Danmark eller om der kommer CCUS-puljer til fx lagring i Nordsøen.
CO2-Puljen – få dokumenteret jeres udledning
Puljen er omfattet af en tilskudsramme på 50.000-150.000 kr. for et projektbudget.
Som virksomhed kan I søge om tilskud (såkaldte vouchers) på 25.000-75.000 kr., svarende til halvdelen af virksomhedens budget. Tilskuddet skal medfinansieres i timer, kontant eller en kombination.
For at søge Puljen skal virksomheden:
– Have max. 249 ansatte
– Have et dansk CVR-nummer
– Have årlig omsætning på max 50 mio EUR / eller samlet årlig balance på maks 43 mio EUR
CO2Puljen er åben for ansøgninger i efteråret 2023 samt i 2024 og 2025.
Hvem er Erhvervshusene?
Erhvervshusene er i bund og grund et energi team af konsulenter, der kan hjælpe virksomheder med at udvikle, drifte og søge rådgivning til forskellige virksomhedsprogrammer eller støtteordninger i form af fx denne CO2Pulje.
“Erhvervshusene er et gratis tilbud til virksomheder, der gerne vil udvikle sig”
– Erhvervshus Midtjylland
Ej egne beregninger
Hvadenten I allerede samarbejder med andre konsulenter omkring afdækning af udledning af CO2 hos jeres virksomhed, kan I benytte MPS-SOLUTIONS og få så meget “hands on” muligt, da ejerskab over dataindsamling, beregninger og det videre arbejde, medfører større effekt hos jer – og altså større fokus på det der batter.
Billigst for jer i det lange løb – og bedst for klimaet. Min hånd er selvfølgelig stadig på kogepladen og jeg rådgiver ud fra min viden og indsigt – skræddersyet til jeres behov. Book uforpligtende møde.
Klimaregnskabet er ét sted at starte
Når man som virksomhed skal i gang med dokumentation af arbejdet med energieffektivisering og andre bæredygtige tiltag, kan et klimaregnskab være et fornuftigt sted at starte. Det er egentlig det, der også foregår ved energisyn, hvor virksomheden får klarlagt udledningspåvirkningerne fra flere niveauer:
Scope 1: direkte udledninger, som virksomheden selv er herre over som fx produktionsudledning eller varmeforbrug
Scope 2: indirekte udledninger fra virksomhedens energiindkøb – hvor et grønnere indkøb af fx strøm kan hjælpe
Scope 3: øvrige udledninger; såsom udledning hos kunden ved afhentning af varen el. udledning i forbindelse med afskaffelsen
Dokumentation af arbejdet i en grønnere retning
Jeg tog i foråret 2022 et enkeltfag hos Erhvervsakademiet Århus, hvor jeg fulgte undervisningen omkring livscyklusanalyse – LCA. Formålet var at snuse til det, virksomheder mødes af – nemlig større og større krav fra omverdenen til dokumentation af arbejdet med bæredygtighed og omstilling til højere effektivitet og besparelser.
Med udgangspunkt i min viden og erfaring indenfor energimarkederne, er det naturligt, at MPS-SOLUTIONS også spiller ind på dette område. Og det er selvfølgelig som i andre grene af virksomheden 100% uvildigt – og her især også vigtigt, at I får svesken på desken.
Jeg giver jer et skarpt blik på jeres virksomheds arbejde med den grønne omstilling og holder det op mod fx fakta omkring energimarkederne. Det skal batte, før det bør tælles med i en LCA, selvom man har fået støtte fra denne CO2-Pulje.
FN’s 17 verdensmål
Bæredygtighed, energioptimering, energibesparelser og sikre og skarpe energiaftaler, skal gerne være med til at sikre en fremtid med håb for klimaet. Alt arbejde med at mindske vores ressourceforbrug og altså bevæge os i en mere cirkulær retning, tilfører momentum til FN’s arbejde med de 17 Verdensmål. 4 af dem ses herunder, og ligger i tråd med at benytte MPS-SOLUTIONS som rådgiver omkring grøn omstilling.
Jeg giver også gerne gode råd til, om I måske kan drage nytte af CO2Puljen.
