Naturgas til erhverv

Historiske gaspriser – Naturgaspriser udvikling

Forventning til elpris og gaspris i kikkerten

De historiske gaspriser i Danmark var ligesom elpriserne vidne til store prisstigninger gennem 2022. Men faktisk var slutningen af 2021 allerede kritisk, og på det tidspunkt var fx en del fjernvarmeselskaber i store vanskeligheder, da de ikke havde foretaget afdækning af naturgaspriserne. Og det trods mange af disse ofte Andelsselskaber har været og måske stadig er utrolig afhængig af naturgas i varmeproduktionen.

Disse A.M.B.A.’er er ofte forbrugerdrevne, så det er også virkelig hårde odds lokale ildsjæle stilles overfor, da afdækning kan være en labyrint at frinde rundt i, såfremt man ikke har en klar strategi eller er skarp i, hvordan naturgassen prissættes eller hvilke muligheder der rent faktisk er for at lave en form for prissikring. Det endte da også i en større sag blandt 49 selskaber, der undersøges for karteldannelse.

Data på denne side opdateres løbende, men ikke altid i fast interval – det sker i prioriteret rækkefølge, men mangler I helt opdaterede tal, er I altid velkomne til at række ud – så finder vi en løsning.

Daglige gaspriser graf - Værd at holde øje med

Der er en tendens til relativt ens gaspriser over ugens løb, om end lørdag tenderer til at være lidt dyrere. Jeg undersøger nærmere, hvad grunden er - og om data er korrekt fra min kilde.

Men i forhold til energiplanlægning i forbindelse med en energistrategi, kan der måske være noget optimering at hente ved at kigge på fordelingen af energitunge processer eller andet - kan det flyttes til mindre belastede dage, kan der potentielt være besparelser at hente - samtidig med, I hjælper den grønne omstilling ved at forbruge smartere. Men i og med naturgasprocesser er ret tunge energimæssigt og forbrugsmæssigt, vil det nok være lettere at optimere på anden vis ved evt. konvertering til andre energiformer eller ved at tilpasse indkøbsaftalerne jeres forbrugsmønstre og behov.

Naturgasforbrug og eksport i Danmark på årsniveau

Der ses tydelig tendens til mindre naturgasforbrug i Danmark, hvilket flugter med politikken omkring reduktioner i fossil energi. Dog bør man holde i mente, at 2022 gav et lille comeback rundt omkring til kul- og olieforbrug i forbindelse med elproduktion. Og målet må vel alt andet lige være at benytte de energiformer, der har mindste CO2-udledning?

Der kan trækkes en del statistik fra Energistyrelsen her. Nye data tilføjes siden her løbende.

Bor du eller virksomheden i et gasområde, er der mange ting at overveje ved skift fra naturgas til fx varmepumpe. Heriblandt hvilken løsning, der er mest økonomisk og ikke mindst bæredygtigt over en længere tidshorisont. For en investering i ny varmeløsning, bør bero på nøjsommelige beregninger over effektiviteter og faktiske tal - ikke blot for at sælgeren kan booke endnu en varmepumpesag i regnestykket.



Seneste artikler

Manglende regn giver tørke

Manglende regn vil presse energipriser igen i 2023

Manglende regn begynder at lede tankerne mod 2018, hvor vi havde ekstrem tørke i Danmark og store dele af Europa. Og der er ikke udsigt til regn

Nova Kakhovka holder vand tilbage fra det ukrainske atomkraftærk

Nova Kakhovka-dæmningen bombet 6. juni 2023

Nova Kakhovka Dam i Ukraine er blevet sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne

Elprisen time for time 2023 i fokus

Elpriser time for time i maj 2023 i historisk ryk

Time for time priser på strøm ændrede sig markant i maj 2023 sammenlignet med samme måned tidligere år – solceller og vind gav negative elpriser

Billede af gasgrills knap - gaspriser falder

Gaspriser falder fortsat flittigt gennem 2023

Gaspriser falder fortsat her snart midt i 2023, hvor bugnende gaslagre og rigeligt adgang til flydende gas presser markederne oveni lavere forbrug