FAQ: Basis viden til private gas- og elkunder

PuljeEl (fra norlys) eller Basis El med fast pris (fra Andel – det tidligere SEAS-NVE) er en elaftale, hvor prisen er låst 3 måneder ad gangen. Det har været en stor fordel i forhold til variable priser, mens priserne er steget med raketfart. Det glemmer Jyllands Posten fx at skrive om, når de fortæller mange private kan spare penge ved at skifte væk fra de faste priser.

Lidt det samme gjorde sig gældende da en energidirektør var i avisen hos mja.dk for at mane til ro i elmarkedet før sommerferien. Der blev nævnt at elmarkedet var overophedet og at selskabet troede på lavere elpriser. Men elpriserne er uforudsigelige for de fleste – og derfor er det smartere at tænke på, hvordan man styrer budgettet – både i virksomhederne men også som privatkunde og derfra træffer beslutning om fast eller variabel elpris.

Se link nederst på siden for artiklen på mja.dk –

For PuljeEl er ikke et decideret fastpris-produkt. Det indkøbes nemlig igennem de 3 forudgående måneder ift. leveringskvartalet. Så i princippet får man blot prissvingningerne lidt forskudt. Igen – en fordel, når priserne stiger, og en ulempe når de falder. Men ved at skrive som JP tillader sig, spår de altså at priserne ikke vil stige igen. Og det er farligt.

Derudover risikerer vi faktisk som samfund at nedlægge energiselskaberne, såfremt samtlige fx hoppede fra disse aftaler, når det går den ene vej og ind når elprisen time for time stiger. For så taber energiselskaberne på det, mens der ikke reelt vil være nogen vinder.

Forsyningspligtpris

Dette produkt opstod tilbage i tiden efter liberaliseringen af elmarkedet i 1999, og Forsyningstilsynet oprettede det, så elselskaber havde noget nogenlunde ens elprodukt at tilbyde private elkunder. Mark-up – eller det elselskaberne måtte tjene på produktet blev fastsat gennem Forsyningstilsynet, og dermed var det begrænset, hvor dårligt produktet kunne være.

Dette ændrede sig, da Forsyningstilsynet stoppede med at holde øje med produktet. Elselskaberne gik hurtigt væk fra at bruge lukkekurserne hver dag som benchmark til at benytte salgspriserne ved lukketid i markedet. Og derudover var det et let produkt at sætte prisen op på. For de kunder, der typisk lå i dette produkt, var folk der ikke havde flyttet sig i elmarkedet nogensinde. Og vupti – så var elselskabernes malkeko opfundet og derfra er det gået slag i slag med at sætte prisen op. Forsyningspligtpris er altså et outdated ord – desværre.

Konklusion

Et egentligt ok produkt er blevet skamredet og kunderne har betalt. Dog har disse fået lidt retur i 2021+2022, idet produktet ved markante prisstigninger har vist sit værd trods høj indtjening på produktet hos elselskaberne. Dog kan det undre, at prisen for fjerde kvartal 2022 kan være så markant højere hos EWII end de andre.

Se mit skriv her, omhandlende netop disse pulje-produkter.

Kært barn har mange navne. Men fælles for disse er, at det dækker over, at man som el- eller gaskunde betaler spotprisen – eltså elprisen time for time i markedet (for elmarkedet) og de enkelte dage (for gasmarkedet). Basis El med variabel timepris hos Andel (tidligere seas-nve basisenergi) er altså det samme som fx FlexEl hos Aura.

Der findes afarter af disse kontraktformer – men fælles er, at her bør man udelukkende som privatkunde se på tillægget til selve spotpriserne. Jo længere den kan forhandles ned jo bedre. Og så må man tage op og nedturene i priserne.

De faste priser er ligesom fastforrentede realkreditobligationer. Man ved, hvad man har at gøre med og hvad prisen er – til gengæld kan man ikke sådan lige springe fra. Her er det dog vigtigt at nævne, at man som privatperson faktisk kun er bundet af en kontrakt i op til 6 måneder. Produktet er altså en form for forsikring – måske lidt dyr, men brænder huset er man glad for den.

Rigtig mange selskaber tilbyder vedvarende energi eller såkaldt “Grøn Strøm”. Og rigtig mange selskaber har valgt at “give gratis grøn strøm” til private elkunder. Men fakta er desværre, at denne gratis omgang desværre virker stik modsat ift. den “grønne omstilling” vi gerne vil have i Danmark.

Dette skyldes, at det blot er certifikaterne fra allerede opstillede vindmøller (og oftest de ældste af slagsen), som elselskabet så at sige pryder sig med ift. at levere “grøn strøm” – eller fra vandkraft i Norge fx. Her er det dog vigtigt, som privat og erhvervsdrivende elkunde for den sags skyld, at huske vi selv har betalt for den selvsamme grønne strøm. Dette gennem PSO-afgiften som er en støtteordning rettet mod opstilling af vedvarende energi som solceller og vindmøller.

Så reelt set giver elselskabet blot jeres certifikater retur til jer. Men overfor klimaet, har det også en negativ slagside, når de påstår vi får gratis grøn energi – for når Tesla-ejeren så tænker, at han/hun kører på ren grøn strøm, er det altså et gevaldigt fatamorgana. For der kommer ikke mere grøn strøm i systemet af certifikater fra vindmøller stillet op i start 00’erne. Og derudover er det jo kulsort el, der i øjeblikket er i systemerne, når vind og sol er væk – og i øvrigt også det, der netop bliver genstartet med energipriskrisen – flere danske værker har købt godt med kul ind igen.

WHAT TO DO?

Ønsker I vitterligt at støtte klimaet gennem jeres køb af elektricitet, bør I nok pt gå efter at købe strøm, som støtter energiprojekter i 3. verdenslande. Det er ikke optimalt, men det der giver mest. Mange kørte shitstorm på Arla i forbindelse med dette – altså klimakompensering – men det er rent faktisk noget af det bedste nogle få elselskaber tilbyder kunderne i øjeblikket. For man kan ikke som privat elkunde få mere grøn strøm i systemet – udover selvfølgelig at investere i egen husvindmølle eller solceller – men mere om netop solceller herunder.

Nasdaq Commodities er en børs, hvor strøm for blandt andet Danmark, Finland, Norge og Sverige handles fremad i tid. Der kan både handles ugekontrakter, månedskontrakter, kvartals- og årskontrakter og der kan handles optioner udover såkaldte EPAD’s (EPAD = Electricity Price Area Difference).

Prisen der oftest handles er System, som er en fiktiv beregnet pris, som var der ikke kabelbegrænsninger mellem områderne i Norden. Men det er der som bekendt og derfor er der prisforskelle mellem områderne. Derfor skal man i Danmark købe en EPAD for at få strømmen leveret til enten DK1 (Jylland/Fyn) eller DK2 (Sjælland og øerne).

På Nasdaq Commodities handles altså finansielle kontrakter.

Derimod handles der fysisk strøm på Nord Pool, der som Nasdaq er en børs for elhandel – dækkende bl.a. men ikke kun Norden. Her melder forskellige markedsaktører ind kl 12.00 dagen før et driftsdøgn med, hvad de vil købe eller sælge og derfra beregnes en elpris pr time for det kommende døgns 24 timer – denne offentliggøres kl. 12.42 dagligt 24/7/365.

Nettarif er populært sagt “transportomkostningen for strøm”. Altså de omkostninger der nu må være for at drive elnettet i Danmark. Omkostningerne dækker altså de driftsomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger og andre poster for at drive elnettet. Netabonnement er derimod netselskabernes omkostninger, de indkræver for at have jer som kunde – altså administrationgebyr mv.

Der er ekstra omkostninger til nettarifferne fra 17-20 i hverdage i vinterhalvåret. Du bør tjekke med netselskabet i dit område for præcise priser på nettarif og netabonnement. Disse kan ikke forhandles, men kontrolleres centralt via. en principiel metode bag priserne.

Jeg og min familie har i øjeblikket lave fastpris-aftaler på både el og naturgas. Så vi behøver ikke følge elpriserne time for time, selvom jeg selvfølgelig qua min virksomhed lever af netop at vide dette.

Men fordi vi har faste priser, betyder ikke, vi undlader at tænke over forbruget. Her er nogle af de tiltag, vi sidst har indført herhjemme:

1 : Vi slukker alle stik på kontakterne om aftenen, når vi går i seng, og tænder ikke, før vi faktisk skal bruge det igen. Dette inkl. routeren, som oftest er tændt konstant i mange hjem.

2:  Jeg afholder altid møder med nye kunder over Teams eller andre platforme så ofte jeg kan. Selvfølgelig kigger jeg gerne forbi kunder, men det første møde foregår altid over nettet for at spare brændstof (og tid)

3: Vi har solceller, så i månederne de producerer er min pc altid i stikket i løbet af dagen – mens jeg kører på batteriet om aftenen/de sene nætter, jeg af og til som selvstændig har nogle af.

4: Vi tager ting op mindst 1 dag, før vi skal bruge det fra fryseren og dermed får køleskabet lidt gratis kulde.

5: Jeg køber altid genbrugt IT, når vi har været nødt til at skifte telefon eller andet. Dog er min arbejds PC en købt fra ny, da jeg før denne udelukkende har haft arbejdscomputere i de sidste 15 år.

6: Vi bruger vores viktualierum aktivt. Køber ekstra ind, når der er gode tilbud – men forsøger samtidig at købe mest i den lokale dagligvarebutik, da vi bor i et lille samfund, hvor livet uden en sådan butik ville blive meget forringet.

7: Når jeg arbejder i hverdagen plejede jeg altid at arbejde med to skærme og en dockingstation – nu har jeg kun én skærm tændt, og bruger så kun den anden ved fx møder eller når jeg har gang i de store regneark.

2022 har været et guld-år for sælgere af solcelleanlæg. Den “grønne strøm” er blevet plastret til i hver et hjørne af landet pga. galopperende energipriser. Som privatkunde får man også renere strøm ind, såfremt man kan benytte strømmen – for solceller producerer mest om sommeren og mest midt på dagen – se grafik herunder (1. graf er timeniveau, 2. graf er månedsniveau).

Det at der er stillet så mange solceller op i Danmark i løbet af 2022 gør faktisk investeringerne i netop solcelleanlæg til en mere usikker økonomisk investering fremover. Selvfølgelig kan man købe solceller, såfremt ens ønske er at stille såkaldt vedvarende energi op. Men rent økonomisk bliver 2023 et meget spændende år ift. solcelleproduktionen over sommeren sammenholdt med elpriserne i netop sommermånederne. Bliver priserne helt lave, vil besparelsen fra solcellerne være betydeligt lavere, end hos solceller stillet op før 2022.

Mange vil gerne væk fra russisk gas. Og det er forståeligt – men udregningerne af det rent økonomiske herved er virkelig en langhåret udregning – og en der skifter nærmest hurtigere end man kan nå at følge med. For er priserne på naturgassen meget høj, mens elpriserne holder sig lave, er der jo god mening i at gå til en varmepumpe, mens det modsatte kan være tilfældet, hvis investeringen i en varmepumpe medfører en begrænset energibesparelse samtidig med potentielt stigende elpriser.

Derfor råder jeg til at se på, hvor gammelt gasfyret er, hvor høje elpriserne er + hvad gaspriserne er. Derfra kan man udregne hvad forskellen er rent prismæssigt lige nu – og derfra bliver man nødt til at finde et standpunkt ift. hvad man tror kommer til at ske fremad.

Vil Nordsøproduktionen af naturgas fra Danmark næste år få en sænkende priseffekt, eller vil den manglende naturgas fra Rusland få priserne til at stige voldsomt igen, såfremt vi får isvinter?

Og hvad med elpriserne – for de styres endnu meget af naturgaspriserne, så her kan der potentielt også komme store prisstigninger. Har man solceller, en fast elpris (af 3 eller 5 års løbetid og ikke ift. PuljeEl) og hvordan ser ens økonomiske fundament ud ift. at klare de store prissving i markederne nu og fremad – for dem tror jeg ikke vi slipper af med foreløbig.