Et samlingspunkt for havvindmølleparker, der også kan rumme PtX og øvrig lagringringskapaciteter. Der kan også opstilles solceller på selve øen, omend det er begrænset. Derudover kan bølgekraft potentielt være en mulighed for endnu mere produktion, Fra energiøerne, vil der være kabelforbindelser til lande omkring, hvormed strøm, brint eller andet kan komme i land.

Hvad er fordelene ved en energiø?

At samle havvindmølleparker, og derfra direkte udføre power to x, når der er strømoverskud, fremfor først at måtte føre strømmen over store afstande. Flere lande kan deles om energiøerne, og dermed kan der optimeres på det samlede energimarked i de omkringliggende lande. Muligheden for at benytte energiøerne som batterier, så vedvarende strøm fra vindmøllerne fx kan lagres til perioder med mindre vind.

Hvad er ulemperne ved energiøer

Nogle af ulemperne ved energiøer, er at strøm derfra skal transporteres over store afstande, før det rammer forbrugspunktet - hvormed der opstår nettab. Ustabil produktion fra vindmøller medfører visse begrænsninger og udfordringer. Projekterne er enormt dyre sammenlignet med opstilling af mere stabil elproduktion fra fx et atomkraftværk. Havene vil blive påvirkede, og det er svært at forestille sig, at man har overblik over samtlige konsekvenser - og så tager det jo noget fra udsigten ved Vesterhavet fx, der er kendt for sit store blå. I min optik ligner det mere en kreativ løsning for at kunne opstille flere havvindmølleparker og altså holde atomkraft stangen. For rent økonomisk giver det ingen mening at bruge over 200 mia. på noget uforudsigelig produktion sammenlignet med stabil produktion fra et atomkraftværk - hvilke ville kunne opstilles på samme eller kortere tid.

Hvor store bliver energiøerne?

Energiøen i Nordsøen forventes at blive mindst 120.000 m2 - det samme som knap 20 fodboldbaner. Derudover kommer så selve havvindmøllerne og Klime- Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) skriver, at de skal kunne udvides til 460.000 m2 - altså 64 fodboldbaner. I første omgang er der tale om ca 200 havvindmøller - og inden 2040 ca 650 havvindmøller. De samlede investeringer for øen, infrastruktur og tilknyttede havvindmølleparker bliver ca. 210 mia. kr. svarende til op til 5 Storebæltsbroer eller ca. 4 Femern-bælt-forbindelser.

Energiøer – fremtid eller fatamorgana?

Energiøer – i Nordsøen og ved Bornholm

Klimaaftalen af 22. juni 2020 besluttede, at Danmark skal opføre to energiøer i hhv. Nordsøen og ved Bornholm.

Energiøer er specificeret som et grønt kraftcenter på havet, der forbinder havvindmølleparker, hvor netop disse havvindmølleparker bliver forbundet og derfra føres ud til forskellige prisområder eller lande. Derudover er ambitionerne, at disse energiøer skal kunne huse strømlagringsanlæg samt kunne lagre brændstoffer – såsom brint, der vil kunne produceres af den vedvarende energi produceret på disse “kraftværker”.

Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside:

Projektet er begyndelsen på en helt ny æra for produktion af energi fra havvind og bliver startskuddet til en gennemgribende omstilling og sammentænkning af det europæiske energisystem. Øerne kommer som grønne kraftværker ude på havet til at spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder og vil levere grøn forsyning til både danske og udenlandske elforbrugere.

De foreløbigt to energiøer bliver ét af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og vil cementere Danmarks position som foregangsland inden for grøn energi.

– Energistyrelsens hjemmeside, link

Der er altså fra centralt hold i Danmark stor tiltro til, at energiøerne skal blive det helt store næste eksporteventyr og vækstmotor for landet indenfor grøn strøm og generelt energiproduktion og PtX. Dog bør man have fokus på, at der tales kapacitet – og kapaciteten på havvind svinger voldsomt men ligger vel i spændet mellem 40-60%. Altså bliver outputtet fra 10 GW kapacitet omkring 5 GW produceret strøm.

Holder man de estimerede omkostninger på ca 210 mia. kroner (svarende til 5 Storebæltsbroer) op mod omkostningerne til et atomkraftværk på 15-25 mia. (link), kan det undre meget, at der ikke tænkes anderledes. De vil kunne tilbyde noget stabilt produktion, der kan lægges tættere på forbruget, ikke har brug for enormt lange søkabler og altså har en markant mindre omkostning.

Et atomkraftværk til, lad os sige 25 mia. kr, vil have en kapacitet på, lad os sige 1,2 GW. Dermed skal der bruges 4 atomkraftværker for samme produktion som energiøernes samlede output – der altså bliver omkring 5 GW.

I min hovedregning bliver det 210 mia. kroner for energiøen i Østersøen og energiøen i Nordsøen – overfor 5 x 25 = 125 mia. kroner.

Derudover er sol- og vindmøller væsentligt sværere at balancere og har større omkostninger til elnettet, da der skal meget kapacitet i disse også for at kunne håndtere alt mellem 10 og 0 GW i princippet på hele energiø-projektets kapacitet, der altså produceres, som vinden blæser.

Undskyld mig – men det regnestykke giver ingen mening. Energiøerne er et Utopia, der måske giver milliarder i indtægt til partnere på projektet og de konglomerater, der skal opstille øerne – men som samfund, er det at skyde sig selv i foden, for derefter at sætte ild til skoen. Ovenstående er tilmed uden tanke for den verserende inflation, der øjensynligt hæver omkostningerne markant – selvfølgelig for både atomkraftværker og havvindmøller.

Vedvarende energi har brug for noget stabilitet

Der er brug for vedvarende energi. Der er brug for solenergi, hydroenergi og vindkraft – men der er så sandelig også brug for den mere stabile elproduktion til at udgøre basen under disse svingende energiformer.

Her er bedste bud atomkraftværker, der gennem de seneste årtier har udviklet sig markant siden 1950’erne, hvor udviklingen var i et vordende stadie. Men politikere og andre ønsker ikke atomkraft – det tegner desværre bare til, at vi ikke kan få nok energi uden – og om lidt er det for sent, som den gode Kim Larsen sang.

Uvildig rådgivning med MPS-SOLUTIONS ved fx PPA

Kort om energiøen i Nordsøen

Ifølge illustrationer fra både Energinet, Energistyrelsen og KEFM, bliver placeringen ca 80-100 km ud for Thorsminde i Vestjylland

Den er berammet til at stå færdig i senest 2033, hvor kapaciteten skal være mindst 3 GW.

Senest i 2040 skal kapaciteten være steget til 10 GW.

Forbindelser fra energiøen skal gå til Jyllands vestkyst samt potentielle andre lande (kan fx være England, Tyskland, Holland, Frankrig, Norge Belgien etc.)

NB: Illustrationerne er ikke målfaste. Kilde: Energinet