Vindenergi er en stor industri i Danmark, der blandt andet har fostret Vestas og nu oplever store landvindinger på havvindmølle-området med bl.a. Ørsted som et af de førende selskaber i verden.

Hvad er vindenergi?

Helt simpelt den energi, vi får ud ved at udnytte vindens egenskab til at flytte noget – eksempelvis vingerne på en vindmølle, der så omdannes til elektricitet via mekanikken i vindmøllens nacelle.

Vindens kraft er benyttet gennem årtusinder, og jeg husker også fra barns ben stadig den gamle mølle i Roslev stå som et monument over en svunden tid, hvor en sådan vindmølle benyttede vindstyrken til at få en kværn til at dreje rundt, som så malede korn til mel – det var før det blev Danmarks eksporteventyr. I dagens Danmark producerer stort set alle vindmøller elektricitet, der sendes ud i elnettet og den el balanceres herefter af balanceansvarlige i elmarkedet.

UDFORDRINGER VED VIND I ELNETTET

Udledning af CO2 i Danmark 1990-2021
Graf over co2-udledning – drivhusgasregnskab ’90-’21. Kilde: dst.dk

Vind er ligesom solenergi en fornybar ressource, i og med solens stråler og vindens fejen over land og vand ikke sådan lige slipper op i nærmeste fremtid.

Der er dog store forskelle i effektiviteten af de opstillede vindmøller, og netop derfor vinder havvindmøller frem, da der på havet er en mere stabil og kontinuerlig vind sammenlignet med over land. På vandet blæser vinden også mindre uhæmmet, hvilket giver en større udnyttelsesgrad af de opstillede vindmøller.

Trods den lidt bedre energiforsyning via havvindmøller, er der fortsat udfordringer med at udnytte strømmen, når den fødes ind i elnettet – for den er fluktuerende og uforudsigelig – om end mange er rigtig skarpe i at forudsige vindens mønstre.

Den megen svingende natur fra vinden medvirker svingende elpriser time for time, og dette er et område, hvor der skovles penge ind hos elspekulanter, der netop balancerer markederne i intraday-markedet. Altså der hvor vind, sol og forbrug balanceres mod de øvrige lidt mere stabile produktionsformer.

Trods vind er vedvarende, ses at vi ikke er CO2-neutrale på grafen.

HVORFOR STÅR VINDMØLLER STILLE I BLÆSEVEJR?

Som med samtlige teknologier, er der også visse begrænsninger og udfordringer, når det kommer til vind styrker. Måske burde det komme ned til vindstyrken i sig selv, ift. hvor meget vindenergi vi får ud – men det er ikke altid faktum, og det kan der være flere grunde til.

1. Først og fremmest kan det faktisk godt blæse så meget, at vindmøller standses for at sikre, at de ikke “løber løbsk”.

2. Et andet scenarie er, at der simpelthen ikke er efterspørgsel i markedet efter den vindmølle-producerede strøm.

3. Danske vindmøller står også ofte stille, fordi der er for meget vind i Tyskland. Det kan lyde grotesk, men Tyskland har interne politikker, der bevirker de ikke så let kan slukke tyske vindmøller. Derfor ringer de tyske producenter til de danske ditto og får vindmøller stoppet her i stedet. En smart manøvre, da de danske vindmølleejere har solgt strømmen i day-ahead markedet, hvorefter de så også modtager kompensation for at standse møllerne – en dobbeltsidet jackpot.

FAKTA – fordele og ulemper ved vindenergi

Hvordan virker en vindmølle?

Helt forsimpelt får vindens styrke vindmøllevingerne til at dreje rundt, og i nacellen (hovedet på vindmøllen) sidder en gearkasse, der omdanner denne bevægelse til elektricitet, der således kan sendes ud på elnettet.

Hvilke fordele er der ved vindenergi?

Vind er i sagens natur en relativ vedvarende energiform.
Vinden forsvinder ikke sådan lige om lidt.
Og vindmøllerne man være med til at sænke forbruget af fossile energiformer som fx olie og kul.

Efterhånden er mange elhandlere så skarpe i at gætte vinden, at balanceringen af markedet bliver mere håndterbart.

Hvad er ulemperne ved energi fra vindmøller?

Vinden er der så at sige, som vinden blæser. Netop det uforudsigelige og ubekendte i energiformen udgør en udfordring i forhold til elmarkedet.

For elnettet skal konstant være i ligevægt, for ikke at risikere strømudfald – som vi få gange herhjemme oplever ved blik i lyset eller nogle gange deciderede strømafbrydelser – noget, der er yderst bekosteligt for dansk erhvervsliv.

De store kvaler med balanceringen af vindenergien, er med til at holde liv i en hel branche af elhandlere, der kæmper om at lave de bedste algoritmer til handel med strømmen, for at lukrere på markedstilstanden.

Noget Energinet kunne varetage til gavn for hele samfundet.

Der er debatter omkring afskaffelsen af udtjente gamle vindmøllevinger, der ikke er så lette at genanvende. Nye generationer af vindmøller kan dog muligvis ændre dette fremad.

Hvor meget vindenergi producerer Danmark?

I grafen her ses andel energi fra vindenergi siden liberaliseringen af elmarkedet i 1999.

Vindenergi i gigajouleKilde: dst

Produktionskapacitet for landvindmøller
Kommunalt fordelt kapacitet for produktion fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021. Kilde: dst

Vindstyrke skala Beufortskalaen er en skala til at måle vindens påvirkning af ting på land eller over vand. Infogram.com har lavet en oversigt over skalaen, der benyttes endnu, men i dag bruges oftere instrumenter til at måle vindens styrke. Kilde: dmi

Beaufort vindskala