En bred skare af politiske partier fra Folketinget har indgået hjælpepakke – eller såkaldt “vinterpakke” i det ekstremt svære energimarked i øjeblikket.
En bred solid aftale, der tilmed forlyder til at være fuldt finansieret. Dog bør man virkelig have øje på energipriserne i den kommende vinter. For de er høje nu, men i min optik tegner det til at blive værre i især første kvartal af 2023. På DR, blev en bager i Århus interviewet i forbindelse med præsentationen af hjælpepakken – men virksomhedsejeren lød til at have større sikkerhed for hendes omkostninger vinteren igennem.
Men aftalen i dag er ikke en fast prisaftale, men en lettelse af afgifter med mere. Det er enormt vigtigt for virksomhederne at kigge på de priser, vi kigger ind i, så man ikke styrter ud og skruer op for forventningerne.

Positivt med så bred en vinterhjælp
Det er enormt positivt, at en så bred skare af politikere og politiske partier står sammen. For det er der brug for i den virkelighed vi står i i øjeblikket. Aftalens hele ordlyd, kan ses her.
Jeg tror og håber på vi stadig kommer til at se husstande og virksomheder have fokus på energibesparelser, så de grønne visioner ikke ryger ud med badevandet. For det bliver bidende nødvendigt i den kommende periode, hvor jeg spår elpriserne vil stikke af fra tid til anden. Elafgiften udgør kun en del af elregningen og da elprisen står for langt det meste af elregning i øjeblikket, er det ikke sådan man bare kan ånde lettet op uden at kigge samtlige energiforbrugende apparater igennem og finde besparelser.
Det er også en virkelig god ide at få tjekket energiaftalerne igennem, for det er langt at foretrække at købe sin strøm, fremfor at ende i gæld omkring den selvsamme strøm, og det mener jeg stadig er muligt, hvis man ved, hvilke løsninger man kan kigge efter.
Hjælpepakkens (vinterpakke/vinterhjælp) hovedelementer og kommentarer
Indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder
En indefrysning af energiregningerne, er stadig lidt at tisse i bukserne. Men der er ikke tvivl om, at det kan være stærkt nødvendigt med drastiske tiltag lige nu. Og det er aftalen faktisk et godt bud på overordnet set. Det er nemlig ikke nok at snakke vindmøller i 2030 længere – energipriskrisen er her lige nu.
Det er dog enormt vigtigt at skele til renteomkostningerne ved at udskyde energiregningen. Derudover er det vigtigt at tænke over, at ingen kan love el- og gaspriserne falder i fremtiden. Igen foreslår jeg et nærmere kig på sine aftaler, og som især virksomhed overveje, om man kan købe strømmen, fremfor at låne til den.

Jeg kan selvfølgelig altid kontaktes til en snak om jeres situation.
Jeg er dog ikke enig med Michael Svarer, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidl. overvismand, når denne overfor TV2 mener politikerne risikerer at sparke et øget forbrug i gang – af den simple grund, at en lempelse af elafgifterne og de øvrige tiltag langt fra er nok denne vinter. Det bliver altafgørende for den enkelte familie og virksomhed, at de tager energipriserne langt mere alvorlige end hidtil.
Mine kommentarer til de forskellige punkter herunder – kan blive opdateret løbende:
Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift inkl. elafgiften for varmepumper
Dette vil lette regningen mærkbart hos mange danskere. Derudover rammer energipriskrisen alle lag i samfundet, hvilket en sænkelse af elafgiften afbøder. Ja, de velhavende får også i denne aftale, men så må de mørkeblå partier jo også være tilfredse, hvilket den brede opbakning til aftalen også oser af. Elafgiften er hermed banket helt i bund i første halvår 2023.
Dette vil ydermere lette presset en del fra elhandelsselskaberne, der i nuværende system skal opkræve og i flere tilfælde lægge ud for kunderne i forhold til elafgiften. Der er selvsagt en kæmpe risiko i at have så store udestående fra tid til anden, og dette kan forhåbentligt hjælpe markedet hen til et sted, der ligner markedet før februar. For vi har egentlig et nogenlunde fungerende elmarked, såfremt elselskaberne sælger til faste priser til virksomheder. Så mangler vi at løse den gordiske knude omkring få milliardærer, der tjener styrtende på at resten af samfundet bløder – men det kan også løses. Måske med en vinterpakke 2.0.
Bedre forsyning af træpiller og udvidelse af skrotningsordningen til også at omfavne træpillefyr
Det er enormt vigtigt, at også folk med træpiller ser ind i en fremtid, der er til at komme gennem. At der også her kan komme skifte til varmepumper virker som en fornuftig løsning, om end det så bliver endnu mere vigtigt, at vi holder hånd i hanke med elpriserne og altså forhåbentligt får kig på elmarkedet tilstand i øjeblikket, hvor for mange milliarder ender på for få hænder.
Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
Børnefamilier er hårdt ramt, for det er ikke let at skrue ned på 19 grader, hvis man står med nyfødte. Samtidig kan vi håbe at dette tiltag vil gøre det lidt lettere for børnene, så der ikke er så mange, der ender i fattiggården.
Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
Først of fremmest stiger tarifferne ikke,, og det er vigtigt, idet virksomheder står i en situation, der allerede får flere til at dreje nøglen. Dette er klart en håndsrækning til dem også og jeg tror der er brug for at denne indsats bliver kraftigt intensiveret. Og jeg ser gerne, at man fx kontrollerer fra centralt hold, såfremt Tyskland betaler os for at stoppe møller, så den indtægt lander i den fælles pulje fremfor hos den enkelte mølleejer, der selvfølgelig skal kompenseres de omkostninger, der måtte være derved.
Men netop at vindmøller standses er et kæmpe tab for vores elmarked – for det sænker ikke priserne og ejerne står derudover med en indtægt fra day-ahead-markedet og kan så samtidig score en gevinst i intraday-markedet. Dette er simpelthen en forældet model, og et bredere fokus er nødvendigt.
Det vil også snart være på sin plads at kigge på de milliardindtægter, der tjenes i de hastigt voksende energiselskaber, der på få måneder kan lande milliardoverskud på baggrund af at de er dygtige til at skrue excel-regneark sammen til kraftige algoritmer og derfra handle tusindvis af handler gennem dagen. Der er simpelthen ikke råd til vi som samfund sender så mange penge over til så få hænder. Det kan næste hjælpepakke måske bearbejde.
Derudover indeholder hjælpepakken / vinterhjælpen også nedenstående
• Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
• Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
• Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
Læs også mine skriv fra de sidste dage her:
Regeringens energiudspil om “prisloft” er ikke nok
SENESTE ARTIKLER
- Manglende regn vil presse energipriser igen i 2023Manglende regn begynder at lede tankerne mod 2018, hvor vi havde ekstrem tørke i Danmark og store dele af Europa. Og der er ikke udsigt til regn
- Nova Kakhovka-dæmningen bombet 6. juni 2023Nova Kakhovka Dam i Ukraine er blevet sprængt af russiske bomber, hvilket dog er ubekræftet. Ukraines præsident Zelensky har fordømt russerne
- Elpriser time for time i maj 2023 i historisk rykTime for time priser på strøm ændrede sig markant i maj 2023 sammenlignet med samme måned tidligere år – solceller og vind gav negative elpriser
- Gaspriser falder fortsat flittigt gennem 2023Gaspriser falder fortsat her snart midt i 2023, hvor bugnende gaslagre og rigeligt adgang til flydende gas presser markederne oveni lavere forbrug
- 7 dages el spotpriser i 2023El spotpriser i elmarkedet lyver ikke. Det er prisen på sidste kWh, der sætter prisen på el spotpriserne det kommende døgn
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er på minimum 9 GWDanmarkshistoriens største havvindsudbud er indgået. 9 GW havvind, der potentielt bliver til 14 GW er aftalt mellem Regeringen og øvrige partier