Systemydelser – Bliv elnettets Brandmænd

MPS-SOLUTIONS på Energimuseet ved Tange Sø

I en verden, der konstant forandres, står vi over for en unik udfordring med at holde trit med stigende elektrificering, datacenter-forbrug og mange flere elbiler.

Belastningen og omkostninger ved at drive elnettet forsvarligt stiger.

Er du med-ansvarlig for jeres ESG, kan I hjælpe elnettet gennem Systemydelser.

En løsning, der automatisk kan styre jeres elforbrug under spidsbelastninger eller tidspunkter med for meget elproduktion – I kompenseres for at stå til rådighed.

Bliv betalt som brandmænd for elnettet 

1   Kortlægning af potentialer

Du fortæller om jeres elforbrug og maskinpark og jeg laver en indledende beregning.

Herefter ser vi, om I har mulighed for at blive leverandør af stabilitetsydelser.

2   Opsætning og idrifttagning

Sammen med en partner, sætter vi jeres maskiner, generatorer etc. op til at håndtere automatisk regulering af strømforbruget fremad.

Som brandmænd for elnettet modtager I betaling for at stå til rådighed.

Samtidig kompenseres I, når I enten aktiveres med mer-forbrug eller når en maskine eller to standses i op til 15 minutter.

I har fuld styring af, hvilke maskiner, der er tilmeldt hvornår. Rådighedsbetalingen fra Energinet svinger selvfølgelig med dette.

3   Løbende indtjening og optimering

I tjener penge fra første dag, systemet er oppe at køre hos jer, og vi kan afholde løbende statusmøder.

Jeg laver gerne fakturatjek og sammen sikrer vi, at nye muligheder hos jer bliver tilføjet.

√   Resultater

Du bliver betalt for at hjælpe elnettet – en af de grønneste løsninger på markedet.

I sparer klimaet for CO2, da elnettet lettere balanceres med jeres smidighed fremfor via. fossile kraftværker.

Vi sikrer en grønnere fremtid uden greenwashing – for klimaet og din virksomheds økonomi.

Bliv betalt for ikke at bruge strøm - el-lagkagen

Bliv betalt for at bruge strøm eller slukke!

Spekulanter, Elbaroner, Gashandlere og Energikonger tjente milliarder i 2022.

Denne lagkage kan I få del i - tjen penge ved at stille jeres elforbrug til rådighed for vores fælles Energinet, der balancerer det danske elmarked.

I bestemmer selv, hvornår I er til rådighed - og kan sammenlignes med brandmænd - de får rådighedsbetaling for at være klar til udrykning.

I indgår i et virtuelt kraftværk sammen med øvrige danske selskaber i kampen om at få del i de milliarder, der flyder rundt i elmarkedet.

Har I fx solceller på taget, generatorer der ofte står stille, frysere eller andet elforbrugende maskineri, kan I højest sandsynligt være med.

Investeringen tjenes hjem hurtigere end en ny årsrapport lander hos CFO'en.

I støtter mindst 3 af de 17 Verdensmål

Fair elpriser 2024 - FN Verdensmål 7
Gaspriser 2024 - Ansvarligt forbrug
FN Verdensmål 17

ELSYSTEMETS KOMPLEKSITET DRIVER OMKOSTNINGERNE TIL SYSTEMYDELSER

Energinet har stigende omkostninger til Systemydelser, hvilket kan tilskrives højere andel vind- og sol-andel i det danske energimix. Forventningerne til kommende år ligger nogenlunde stabilt, men usikkerhederne er høje. Kilde: Fremskrivning af Energinets eltariffer 2024-26

Begrebsforklaring:
mFRR: manuel Frequency Restoration Reserve
aFRR: automatic Frequency Restoration Reserve
FCR: Frequency Containment Reserve
FFR: Fast Frequency Reserve

Udgifter til systemydelser stigende

Muligheder i Energinets Balanceunivers

Illustration af Systemydelser

Reserve Type Respons Tid Energi Mængde Beskrivelse
FFR Hurtig (maks. 1,3 sekunder) Lav

Fast Frequency Reserve (FFR) afbøder store frekvensdyk ved lynhurtigt at regulere anlæg.
Dets primære formål er at reducere store, momentane frekvensændringer.
FFR fungerer ved, at forbrugs- eller produktionsenheder overvåger frekvensen og reagerer, når frekvensen falder til 49,7 Hz eller derunder.
FFR er et asymmetrisk produkt.

Behovet for FFR opstår typisk i sommermånederne med lav inerti-perioder, hvor der er få termiske anlæg i drift. Turbinerne fra disse termiske anlæg tilfører ved drift elsystemet inerti vha. rotationsenergi, hvilket sikrer at elsystemet er modstandsdygtigt overfor frekvensudsving.
Men i perioder med meget vedvarende energi er elnettet dermed mere sårbart overfor pludselige ændringer. Noget vi ser som følge af meget vind- og solenergi i elnettet.

FCR Hurtig Lav Frequency Containment Reserve (FCR) stabiliserer frekvensen i elnettet i tilfælde af forskel mellem forbrug og produktion.
FCR er et symmetrisk produkt, hvilket betyder, at det både kan op- og nedregulere forbrug/produktion.
Dette produkt kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på signal modtaget fra Energinet.
FCR-D Hurtig Lav Frequency Containment Reserve – Disturbance (FCR-D) er designet til at stabilisere frekvensen i elnettet i tilfælde af frekvensudsving.
FCR-D er et asynkront produkt, hvor opregulering og nedregulering indkøbes separat.
FCR-D kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på et signal modtaget fra Energinet.
FCR-N 2,5 minutter Ikke angivet Frequency Containment Reserve – Normal operation (FCR-N) er designet til at stabilisere frekvensen i elnettet i tilfælde af frekvensudsving.
FCR-N er et symmetrisk produkt, hvilket betyder, at det både kan op- og nedregulere forbrug/produktion.
Dette produkt kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på et signal modtaget fra Energinet.
aFRR Mellem hurtig Moderat Automatic Frequency Restoration Reserve (aFRR) tjener til at afhjælpe større ubalancer og til at genoprette frekvensen tilbage til 50 Hz, efter at primær reserven, FCR, har stabiliseret frekvensen.
aFRR er også et symmetrisk produkt, hvilket betyder at man både skal kunne op- og nedregulere sit forbrug/produktion efter signal fra Energinet.
mFRR Indenfor 15 minutter Høj Manual Frequency Restoration Reserve (mFRR) afhjælper store ubalancer og sikrer opretholdelse af balancen i elsystemet over længere perioder med uforudsete udsving i produktion eller forbrug.
mFRR er et asynkront produkt, og kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der modtager signal fra Energinets Kontrolcenter.

Kilde: Energinet

Fordele ved forbrugsfleksibilitet for forbrugere

 

Der er flere klare fordele ved at kunne ændre elforbruget. Først og fremmest kan omkostningsbesparelser være betydelige. Ved at reducere forbruget i de dyre peak hours kan virksomheder drage fordel af rabatter, hvilket hjælper med at holde omkostningerne i skak. Yderligere kan forbrugerne drage fordel af lavere priser i perioder med lavere efterspørgsel, hvilket kan resultere i betydelige besparelser.

For i Danmark, er strøm-produktionsformerne og især den grønne strøm i form af solenergi og vindenergi faktisk medvirkende til at kræve en form for forbrugerfleksibilitet, da solen ikke skinner om natten og vindmøllerne ikke snurrer, når vinden lægger sig.

Derfor er Systemydelser og andre forbrugerstyrede teknikker en fordel for jer i fremtiden, da I som forbruger dermed netop tilbyder noget i retur til elmarkedet for til gengæld at få Rådighedsbetaling og kompensation, når I aktivt hjælper elnettet.

At blive leverandør til elnettet af disse ydelser, kan ske uden indblanding i selve jeres elaftaler. Så hvor I køber strøm til virksomheden har altså ikke en begrænsende virkning på jeres muligheder.

 

Fordele Beskrivelse
Omkostningsbesparelser Ved at skifte forbruget væk fra de dyre peak hours kan virksomheder drage fordel af rabatter.
Rådighedsbetaling Deltager I i Systemydelser, bliver I leverandør til Energinet. Dette får i en Rådighedsbetaling for – udover kompensation de timer I aktiveres..
Reducerede energiomkostninger Ved at flytte forbruget til perioder med lavere efterspørgsel, kan forbrugerne drage fordel af lavere energipriser.
Forbedret energieffektivitet Ved at optimere energiforbruget kan virksomheder forbedre deres generelle energieffektivitet.
Bæredygtighed Peak shaving reducerer behovet for at bygge flere kraftværker, hvilket fører til mindre miljøbelastning.

Overvejelser omkring at deltage som virksomhed

 

Potentielt set, bør alle virksomheder kunne deltage som systemydelses-leverandører, og gennem vores samarbejde sikres I, at I er fuldt ud med på det tekniske bag, samt at I får pengene for at stå til rådighed.

Store industrivirksomheder, kontorbygninger, detailhandler og landbrug kan være eksempler på brancher, der kan yde systemydelser. For at deltage effektivt skal I have en vis grad af forbrugerfleksibilitet – fx mulighed for at skifte energiforbrug til perioder med lav efterspørgsel eller høj elproduktion fra fx vindmøller og solceller, så elmarkedet undgår solcelleforstoppelse.

Udfordringer ved at tilbyde systemydelser

 

Selvom mange virksomheder teknisk set kan tilbyde systemydelser, er der en række udfordringer, der skal overvejes.

Tekniske udfordringer

Avancerede energistyringssystemer og dataanalyseværktøjer kan være nødvendige for at koordinere og optimere forbruget effektivt. Vurder, hvornår og hvor I bruger mest strøm, og om dette potentielt kan flyttes til andre tidspunkter med anden belastning i elnettet.

Energistyringssystemer og dataanalyseværktøjer kan være bekostelige, men er nødvendige for at optimere jeres forbrug maksimalt samt gøre jer i stand til at interagere med elmarkedet – den balanceansvarlige kan klare det – men måske er der mere økonomi i selv at stå for det.

Økonomiske udfordringer

Investeringer i nødvendig teknologi og udstyr kan være betydelige. Der skal også tages højde for omkostningerne ved eventuelle driftsforstyrrelser, der kan opstå ved ændringer i forbruget.

At navigere i elmarkedet har altid været komplekst, hvorfor en uvildig rådgiver kan hjælpe med at evaluere jeres muligheder og være med i strategiudarbejdelsen i forbindelse med eventuelt at indgå med systemydelser.

Dette sikrer jer også, at I ikke forblændes af mulige indtjeninger, men får indsigt i så meget up front som muligt, så I ikke ender i en træls situation over en længere periode.

Organisatoriske udfordringer

Skiftende forbrugsmønstre kan kræve ændringer i arbejdsgange og processer, hvilket kan medføre modstand internt i virksomheden. Det er vigtigt medarbejderne fx ikke sendes på nattearbejde i perioder, hvis det alligevel ikke rigtig batter i forhold til potentielle ekstra sygedage eller øget mistrivsel.

Derfor er det vigtigt at begynde implementeringen i mindre skala og optimere strategien løbende på baggrund af resultater og medarbejdernes tilbagemeldelser via. medarbejderinddragelse.

Hvis medarbejderne ejer eller får del i forandringerne, kan den interne modstand måske tilmed vendes til sund konkurrence og ansvarsfølelse og stolthed hos de enkelte.

Regulatoriske udfordringer

Regler og krav om deltagelse i elmarkedet kan være komplekse og ændre sig over tid.

Ulemper Uddybning
Operationelle begrænsninger Kræver nøje planlægning og kan være en udfordring for nogle virksomheder.
Teknologiske investeringer Implementering kan kræve indledende investeringer.
Ændringer i komfort og bekvemmelighed Ændringer i arbejdstider, produktionsplaner eller klimakontrolsystemer kan påvirke medarbejdernes komfort.
Aftalebegrænsninger Nogle Systemydelser kræver forpligtelse til at kunne ændre elforbruget i en periode, hvilket kan begrænse fleksibiliteten.

Hvorfor er systemydelser Nødvendig?

 

Fordi det bidrager til en mere pålidelig og effektiv drift af elnettet. I tider med høj efterspørgsel eller svingtende produktion fra solceller og vindmøller, er elnettene gennem hele Danmark under større pres, hvilket kan føre til strømsvigt, overophedning af maskiner og udstyr eller andre problemer.

Ved at mindske belastningen i disse “spidsbelastnings-perioder”, sikrer Systemydelser mere stabil strømforsyning. Dette kan gøres ved at ændre efterspørgslen på energi i de pressede situationer, mens det omvendt også kan gøres ved at udnytte energilagring i de perioder med al for meget vind eller sol eller simpelthen ved blot at udskyde noget forbrug.

For økonomiske faktorer spiller også en rolle. Elpriserne er højere under spidsbelastningsperioder, hvor nedsættelse af elforbruget så kan hjælpe spare penge ved at flytte forbruget til perioder med lavere efterspørgsel, hvor priserne er lavere.

Endelig er der bæredygtighedsaspekter. De forkellige systemydelser kan bidrage til at reducere CO2-emissionerne ved at mindske behovet for at generere mere strøm i perioder, hvor sol- og vindenergien ikke er tilstrækkelig – fx fra kul- eller gasfyrede værker.

Derudover kan det også reducere behovet for yderligere infrastruktur, som kraftværker og elkabler, der har miljømæssige omkostninger.

Illustrativ video af elnettet

Kilde: Energinet / Alfred Ørsted Damgaard

MPS-SOLUTIONS tilbyder uvildig rådgivning, i forbindelse med jeres overvejelser omkring deltagelse som leverandør af Systemydelser til elnettet eller andre forbrugsfleksible løsninger.

MPS-SOLUTIONS indgår i samarbejde med en aggregator for Systemydelser, der netop giver jer mulighed for at tjene penge på at være fleksible med jeres elforbrug – hvor jeg samtidig sørger for, I bliver korrekt afregnet.