Elforbrug, netselskaber og tarif i 2024 mm

Hvad er elnettariffen?

En afgift i elmarkedet for samtlige forbrugere, producenter og balanceansvarlige betaler mere eller mindre af hvert år i forbindelse med disses udnyttelse af elnettet. Det dækker de faste omkostninger, Energinet har ved at drive vores fælles elnet og altså sikre, at vores net altid er i balance - og at sikre vi ikke oplever udfald eller blackouts.

Simpelt sagt, dækket tarifferne omkostningerne forbundet med at drive elnettet.

Størrelsen på den nettarif den enkelte forbruger eller andre markedsdeltagere betaler, varierer dog meget - fx er der stor forskel mellem hvad en privatkunde og en meget stor elforbrugende produktionsvirksomhed betaler pr kWh. Info på denne side findes også direkte hos Energinet.

Planer for fremtidens model

Udover de priser vist her, findes yderligere tilslutningsafgifter mm. Få hele overblikket hos Energinet, så du også kan følge det både historisk og fremad: Aktuelle nettariffer.

Indtil videre har elnettets omkostninger været delt ud, så omkostningen har været ens for alle. Men idet fremtidens elektrificering og den større andel energi, der kommer fra vedvarende kilder i elnettet giver forskellige måder at udnytte nettet på. Derfor har Energinet længe planlagt at omkostningerne skal fordeles efter, hvorledes man udnyttter elnettet.

Samtidig er det planen, at de fremtidige elnettariffer skal belønne fleksibelt elforbrug, så forbrugeren dermed får mere ud af at lægge forbrug, når strømmen er billigst eller grønnest i nettet.

Der vil også ske en differentiering ud fra hvor producenterne placerer anlæg, idet der i dag er områder med meget høj vedvarende produktion, mens andre er mindre belastede - dette skal sikre, at produktion foregår så tæt på forbrug som muligt.

NB: I 2023 har nettariffen for private været skruet helt ned til minimum, da politikerne ville dæmpe energipriskrise-effekterne da de før årsskiftet forsøgte at skærme de hårdest ramte forbrugere.

Derudover bør nævnes, at den hedengangne PSO-afgift nu er skrinlagt - men vi betaler noget over Finansloven nu og andre dele kan indgå i tarifferne generelt.

Producentbetaling fra 2023 - i omstillingens tegn

Energinet indfører i 2023 en ny model for producentbetaling, der skal sikre større bidrag fra producenterne til at dække omkostninger ved elnettet, indeholdende fx incitamenter til at placere solceller eller vindmøller i områder med plads til yderligere "grøn" elproduktion.

Trods Green Power Denmark råber højt med "det må ikke ramme klimaindsats", er de nye Energinet tariffer 2023 dog et vigtigt skridt i den grønnere retning for Danmark. For det er sværere at balancere et elmarked bestående nærmest udelukkende af sol og vind.

Tretrinsraket i producentbetalingen fra 2023

Den nye omkostningsstruktur er altså et nødvendigt onde, når vi ønsker at være et forgangsland for stort set udelukkende solcelleanlæg og vindmølleparker.

I "gamle dage", betalte vi PSO-afgift, der var med til at dække elnettets omkostninger, samtidig med den støttede den "grønne omstilling" og altså opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Så langt så godt - men den gamle ordning var lavet på et tidspunkt, hvor elnettet var særlig drevet af kraftvarmeværker og andre store elproducenter. Nu har vi et elnet, der i høj grad er afhængig af sol og vind, og derfor kommer produktionen også i klumper - hvilket giver øget brug for at kunne transportere strømmen over distancer, men ligeledes til tider større mængder end andre.

Så udover differentiering i elproduktionsanlægs tilslutingsafgift, vil nye produktionsanlæg fremad skulle betale:

• Stations-tilslutningsbidrag - denne vil dække gennemsnitlige tilslutningsomkostninger i Energinets stationer
• Standard-tilslutningsbidrag - denne vil afhænge af antal MW og altså tilslutningens størrelse og vil dække gennemsnitlige omkostninger til netforstærkninger i de "nære elnet".
• Løbende indfødningstarif - vil være geografisk differentieret og dække løbende omkostninger i elnettet, såsom fx nettab, der opstår når strømmen transporteres fra sted til sted.

Som energimægler og med erfaring fra risikostyring gennem to årtier, har jeg dybtgående forståelse for det danske elmarked og dets konstante udvikling. Jeg startede som elhandler i 2007 og lige siden har jeg fulgt markederne tæt. Selv, da jeg en overgang handlede vegetabilske olier.

Og især transformationen fra et monopoliseret marked (før 1999) til et liberaliseret marked (efter 1999) har haft betydelige indvirkninger på, hvordan energi produceres, distribueres og købes i Danmark.

De seneste år er fokus nu kommet på intraday-markederne, qua de milliardstore profitter mange trading-selskaber hiver i land på baggrund af de kortsigtede markeders altid svingende priser, produktionskapacitet og tilgængelige mængder tilgængelig på kabler mellem prisområder.

Hvornår blev elmarkedet liberaliseret?

Liberaliseringen skete i 1999.

Så vidt jeg er bekendt med, var strøm-markedet i Danmark før 1999 domineret af offentligt ejede monopoler, der styrede alle aspekter af elektricitetsproduktion over -transmission, -distribution og -salg.

Dette vertikalt integrerede system var tæt reguleret af staten for at sikre, at disse monopolvirksomheder ikke udnyttede deres position til at hæve priserne urimeligt. Strukturen var simpel, og sikkerheden i strømforsyningen var høj, men der var begrænset innovation, og forbrugerne måtte sætte deres lid til, at staten kunne kontrollere selskaberne fornuftigt.

Liberaliseringen i 1999 blev udført for at fremme konkurrence, innovation og forbrugerrettigheder. Dette førte til en opdeling af de forskellige faser i energiproduktion og -distribution. Nu skulle produktion, transmission, distribution og salg af elektricitet håndteres af separate virksomheder. Dette skabte en mulighed for nye aktører at træde ind på markedet og begynde at konkurrere på pris, kundeservice og innovative løsninger.

Fordele og ulemper ved markedets transformation

Liberaliseringen havde altså til hensigt at skabe et mere dynamisk og konkurrencepræget elmarked. Der er imidlertid både pros and cons aspekter ved denne ændring. Nedenfor opstilles de væsentlige forskelle ml monopoliseret marked før 1999 og liberaliseret marked efter 1999.

Om det har været godt med prisfastsættelse ud fra markedets sving? Ville vi have været bedre tjent med statsligt styrede priser? Det lader jeg stå hen i det uvisse for nu – en ting er dog sikkert – den større usikkerhed i produktionsformerne såsom solenergi og vindenergi har ikke en dæmpende effekt på priserne, hvis man sammenligner med mere stabile former.

Det er dog svært at sætte to streger under noget. For der er altid tilfælde, hvor budgetoverskridelser på atomkraftværker, såsom Olkiluoto 3 i Finland, stak fuldstændig af, hvor sol og vind ikke har kunnet dække vores energibehov mv.