Kul-forbruget i Europa er fortsat tilstede her i 2024, trods Tysklands Energiewende og storstilede planer om grøn transition. Noget der fik landet til at slukke for de sidste atomkraftværker for et år siden.

Kul til Asiens sommer

På dette tidspunkt af året, er det normalt, at Asien i form af Kina og Indien især, fylder kul-lagrene, før sommerens varme sætter ind. For der er stadig massivt kulforbrug der, hvilket også benyttes til at producer strøm, når der rigtig kommer sving i aircondition-anlæggene i heden.

Senest har der dog også været positive vibrationer fra den tyske industri, hvilket kan være forvarsel om et øget forbrug, såfremt der kommer mere gang i den tyske økonomi.

Prisen bestemmes af Asien og geopolitik

Prisen på kul, leveret 2025
Prognosen på kul leveret i Europa i 2025 har så småt bevæget sig væk fra bunden. Kilde: API2

Historisk er prisen nærmest altid bestemt af efterspørgslen fra Kina, da landet er langt den største forbruger i verden, på trods af at de efterhånden også har opstillet enormt meget sol- og vindproduktion.

Ser vi på verdens forbrug, hvor IEA har data til og med 2022, ses desværre, at verden nåede sit højeste forbrug af denne fossile brændsel nogensinde i 2022.

Så meget for den grønne omstilling.

Verdens kulforbrug 2000-2025 - iea
Svært at spotte det helt grønne i verdens energiforbrug. Kilde: IEA

Trods IEA tror på at toppen af forbruget sker disse år, mangler vi altså fortsat at se den endelige top af det fossile forbrug.

FAQ om kul

Hvad kommer kul fra?

Det er dannet over ufattelig lang tid og består mestensdels af planterester og andet biologisk materiale fra moser, vådområder og fx datidens regnskove mm.

Det bliver så komprimeret over lang tid under tryk og varme.

Indholdet er derfor blandt andet en stor del kulstof, der ved forbrændig altså bliver udledt og skader vores drivhuseffekt.

Læs evt. mere hos Experimentarium her.

Hvilke typer kul findes der?

Stenkul: Dannet for 300-350 millioner år siden. Her er de organiske rester omdannet i høj grad.

Brunkul: Dannet for 15-20 millioner år siden. Organiske rester omdannet i mindre grad.

Antracit: En form for stenkul med meget højt indhold af kulstof, der giver en høj brandværdi. Antracit er mere glintende ift. andre typer og i denne type er materialet altså omdannet i den højeste grad.

Tørv: Tørv er første stadie i dannelsen af kul, så en egentlig type er det måske ikke. Men interessant info for nogle måske?

Kilde: Se fx link her.

Hvad er forskellen på kul og koks?

Koks blev benyttet her i landet til opvarmning i det forrige århundrede – forskellen er, at koks er udvundet gennem en slags destilleringsproces, der fjernede de værste urenheder etc. fra kullet.

Dermed er koks altså en tand mindre sundhedsskadeligt, om end jeg da pænt foretrækker moderne opvarmningsformer.