11. september fylder MPS-SOLUTIONS 2 år. Jeg valgte datoen, da jeg 11. september 2001 befandt mig i i USA under WTC-angrebene sammen med min handelsskoleklasse. Så for at markere 20 års dagen for terroren, oprettede jeg altså mit CVR denne dag for to år siden. En dato, der den dag i dag stadig betyder en del for mig.
Jeg har det faktisk med at gå lidt i stå i løbet af dagen, hvor tankerne flyder tilbage.
We shall overcome
At jeg valgte 11. september for dagen, hvor jeg fik et CVR-nummer, var ingen tilfældighed.
For i dagene efter angrebet på World Trade Center, det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og en del andre bygninger i bl.a. New York, var vi i Washington og senere også New York – ja, helt inde på Ground Zero. Vi bevidnede, hvor meget amerikanerne stod sammen og kæmpede for at komme ovenpå.
Fremmede hjalp hinanden, og alle var imødekommende, venlige og hjælpsomme.
Noget der siden har sat sig i mig som en ledestjerne, jeg forsøger at forfølge i det daglige.
At vi kan så meget mere sammen, end hver for sig, og at selv når alt håb synes ude, så kan vi alligevel bevæge os fremad.
MPS-SOLUTIONS forsøger at bygge på viljen fra 11. september 2001
Når jeg i dag i det daglige arbejder for mine kunder, forsøger jeg at tage læringen fra den 11 september med mig.
At det ikke nødvendigvis er den hurtige løsning, der er den bedste, men at blive ved med at kæmpe, så vi bevæger os fremad.
Det ville være let at sælge visse ydelser til danske virksomheder, ligesom det ville være lettere for mig at kaste min integritet på bålet.
Men jeg har hele tiden villet noget andet med MPS-SOLUTIONS.
Fra at arbejde i større energiselskaber, hvor der blev snakket om “Kundekorstog” og hvor målet var at opnå samme budgetter som konkurrenter frem for at fokusere på at løse problemer hos kunderne. At forbedre de løsninger danske energiselskaber er i stand til at frembringe i forhold til fx klimaet, tog jeg derfor springet for nu 2 år siden.
Er verden blevet et bedre sted?
Om verden er blevet et bedre sted efter 9/11 er tvivlsomt.
Vi oplever år, hvor splittelse af samfund ses overalt. Hvor de superrige bliver rigere, og fattige det modsatte. Med rasende inflation oveni abnorme overskud hos banker og energiselskaber.
Det er ikke just noget, der samler befolkningen.
Og det er noget, der efter mit syn er med til at sænke Europa på verdenskortet.
For vi er i en eller anden form for hybrid krig med Rusland og andre om energipriser og den grønne transition. Og hvis vi ikke arbejder sammen om et af vores samfunds vigtigste grundpiller – energien vi alle er afhængige af – tror jeg desværre Europa kommer til at sejle agterud.
Det kræver noget af os alle. Vi bør overveje, om det er den billige vare fra Kina, vi lægger i indkøbsvognen eller den lidt mere bæredygtige version fra Klitmøller. Om vi egentlig har brug for at køre de 200 km for at komme til et møde eller kan klare den over en Teams-forbindelse. Og om næste års sommerferie skal tilbringes på Hawaii eller i Hanstholm.
Den brune pose
En samtale med en amerikansk mand på Ground Zero i 2001 har tydeligt sat sig i min hukommelse.
Som jeg husker det, havde han nogle uger forinden vundet en rejse på sit arbejde. Som han lige var kommet hjem fra.
Han kom dog hjem til et arbejde på et af de øverste etager i WTC, som nu ikke eksisterede mere. Både hans venner og kolleger samt mor havde arbejdet på nogle af de etager øverst, der var styrtet sammen med tårnene.
Jeg husker tydeligt den brune pose i hånden på manden.
Og jeg sætter stadig et lys i vinduet 11. september for ham og alle andre fra 9/11-2001.
Og så ser jeg heldigvis hvert år frem til 12. september, hvor min søn har fødselsdag.
Det bringer lyset tilbage hvert år.