Prisen på strøm i Danmark time for time 25. sep 2023, svinger fra negativ elpris først på dagen til at toppe omkring aftentid med over 2,80 kroner per kWh. Før afgifter, moms osv.

Lave elpriser time for time per kWh efterfølges af høje

De lave elpriser først på dagen 25. september holder faktisk ved indtil ud på eftermiddagen. Der spås dog højere forbrug om aftenen, og derudover ser vinden ud til at lægge sig i løbet af mandagen i Tyskland blandt andet, hvilket trækker de danske elpriser højere sammenlignet med resten af det nordiske elmarked og giver altså det danske prissving op mod de tyske elpriser på dagen.

Run of river er fortsat til stede flere steder i Norge og Sverige, hvorfor producenterne har svært ved at løfte priserne – mens vi i Danmark er pakket ind i kabler til højere prisområder, så vi altså løftes med op. Selvom vi trods alt ikke har helt så høje elpriser i morgen som Tyskland først på dagen.

Per kWh danske elpriser
Elpriserne timemæssigt 25. september pr kWh. (Divider med 10 = øre pr kWh) Kilde: NP

Forsmag på problemerne med for ensformig produktion

Det er voldsomt, at elprisen i Danmark svinger så voldsomt indenfor en periode på 4-5 timer, hvor elprisen per kWh går fra omkring 0 kroner/kWh til de omkring 2,80 kroner per kWh, der indtræffer i timen mellem 19-20.

Dette er et resultat, jeg som energimægler har advaret mod flere gange, qua den meget ens produktionsform, vi har i Europa efterhånden. Især Tyskland, Danmark og Holland ligner hinanden mere og mere – og med høj vindproduktion, der pludselig efterfølges af mangel på samme, får vi altså et enormt hop i elpriser.

Det er heller ikke mere end et par uger siden, vi også en mandag så en elpris på 4 kroner per kWh.

Dette er forsmagen på fremtiden – for vi har flere vindmøller og flere solcelleparker, mens der således også er mindre elektricitet at producere for de værker, der agerer backup – og derfor skal de tjene mere per kWh sammenlignet med før – simpelthen fordi, de har færre timer til at tjene blandt andet de faste omkostninger hjem igen.

Få mit blik på jeres nuværende energi-aftaler

Book gratis intromøde