Elpriser stiger. Gaspriser tordner op. Energikrise og energiknaphed. Overskifterne har været mange siden 2024, og nu benytter TV2 vejr-vært som energi-eksperter.

Energiekspert eller vejr-vært?

I en artikel fra 28. april 2024, lovpriser TV2 landene Albanien, Bhutan, Nepal, Paraguay, Island, Etiopien eller Den Demokratiske Republik Congo for at køre på 100% grøn strøm. Kilden hertil er The Independent, som TV2 News ser ud til at være meget inspireret af i forhold til artiklen.

Men er det helt korrekt, at den grønne strøm fra sol og vind uden videre er billigst?

Hvis man ser kilder rundt på det store internet, findes mange artikler om LCOE – levelised costs of energy – hvor man altså både skal tage kapacitetsfaktorer ind samt behovet for back-up power bag hver energikilde.

Her kan nævnes at et atomkraftværk fx ifølge de fleste kilder har +90% udnyttelse af kapaciteten, mens havvind ligger under 40% udnyttelse. Dertil kræver sol og vind bare mere backup – og batterierne til dette er ikke 100% emissionsfri heller.

Energiekspert eller meteorolog

Nuvel, landenes grønne andel af deres strøm-mix er grønt, men er det rette medie og ikke mindst energiekspert til at udtale sig?

Ikke sagt, at der ikke er viden at finde hos meteorologerne, men det virker som et skråplan, at man sådan blander titlerne sammen. Især i en branche, der er eksploderet med informationer og artikler siden 2022, og hvor vi netop har brug for korrekt viden.

Ser man på verdens samlede elproduktion, er en del efterhånden “grøn” – men kul står fortsat for over 35% af elproduktionen på verdensplan. Og det er immervæk stadig kun elproduktionen – hvortil al brændselsforbrug til anden side skal regnes oveni.

Læs mere i mit LinkedIn-indlæg, hvor jeg også forsøger at få TV2 i tale.

For godt nok kan man nikke genkendende til meteorologens udtalelser om, at elektrificeringen kører på skinner, men jeg mener ikke nødvendigvis en lovprisning af batterier på den måde, man læser i artiklen, er udelukkende positiv.

For kan man benytte stabiliseringsydelser, før batterier, vil det være at foretrække. Fakta er dog, at batterier stormer frem, og det kan selvfølgelig give positive efterdønninger i elmarkedet – men der er mange facetter i den snak. Bliv klogere på stabilitetsydelser her:

Også artikel i 2023 fra energieksperten

Det er dog ikke første gang vejr-værterne udtaler sig om energimarkedet. Læs mere om dette i en artikel fra oktober 2023. Her udtaler meteorolog Andreas Nyholm sig igen om vedvarende energi;

Det er en milepæl, at vi nu ser CO₂-udledningen toppe – selvom det kun er fra strømproduktionen

Andreas Nyholm, meteorolog på TV 2

I artiklen kommer han ind på, at CO2-udledningen måske ville være toppet, hvis der altså ikke lige havde været for en tørke i flere lande i starten af 2023. Men netop deri ligger problemet vel?

For man skal ikke være meteorolog for at se, at vores klima skifter kraftigt disse år.

Og hvis en tørke sender CO2-udledningerne op, ja så ser fremtiden måske ud til fortsat at ville indeholde en masse strømproduktion fra sorte energiformer.

Brug for hjælp kontakt mig her: