Elpriserne for 2025 og frem stiger ovenpå de politiske uroligheder, men ligeledes efter CO2 har taget et hop opad i hvad der ligner shortcovering.

Højere elpriser kontra lave elpriser timemæssigt

Som beskrevet for nyligt, har spotpriserne på strøm omvendt været meget lave – tilmed i negativt territorie flere timer gennem den seneste weekend. Noget der også har indflydelse på prisen på oprindelsescertifikater, så hvordan dette hænger sammen med stigende elpriser for 2025, kommer herunder mit bud på.

Elprisen for 2025 er selvfølgelig kun steget marginalt i forhold til de prisstigninger vi så gennem 2022, men de kommer oven på en længere nedtrend i markedet.

Blandt andet forlyder det, at shortcovering i CO2-markedet og køligere vejr i prognoserne spiller ind. Men samtidig kan man skele i handelsaktiviteten på den nordiske elbørs for forwards og futures – Nasdaq OMX Commodities, som gennem de sidste mange år har set en nedsadgående trend i handlet volume.

Handel på Nasdaq
Store udsving mellem månederne i den handlede mængde på Nasdaq Commodities gennem de seneste år
– gennemsnittet er faldet, men er på vej op igen. Kilde: Nasdaq OMX Commodities

I handelsaktiviteten i grafen ses altså en tydelig vending på 12-måneders løbende gennemsnit, hvilket indikerer øget handlet volume, der derfra så igen kan indikere, at markedet måske er oversolgt.

At markedet har handlet så relativt lidt de senere år, virker for mig også som et tegn på, at mange forbrugere ikke afdækker som før i tiden.

PPA har snuppet en del af markedet

Power Purchase Agreements – lange elkontrakter direkte mellem aftager og producent af grøn strøm – har snuppet en del af markedet for strømhandel i Norden og kontinental-Europa, hvilket har indflydelse på grafen for handelsaktiviteten.

Uvildig rådgivning med MPS-SOLUTIONS ved fx PPA
Læs mere om PPA