Energi 2023 og risikostyring? Situationen omkring energi er historisk. 2022 gav rekordhøje priser, og nu ses rekordlave elpriser om eftermiddagen, når vi forbruger mindst.

Fra en yderlighed til en anden – fra Dollartegn hos producenterne til lettelse hos forbrugeren og de private husstande.

Men er det overhovedet en ønskværdig situation?

Jeg synes det ikke – for disse store sving frem og tilbage, risikerer at lukke den ene forbrugervirksomhed den ene dag, mens producenten risikerer det samme dagen efter. Selvfølgelig sat helt på spidsen.

Risikostyring og samarbejde om energi 2023 bringer os videre

I den historiske situation, energimarkederne befinder sig i ift. energi 2023, er det bedste vi kan gøre, at spørge – hvordan vi får mest ud af den læring de sidste år har bragt os. At vi lærer fra fejl og mangler, og tør rykke videre med netop dette mindset.

Besparelser hos forbrugere er utvivlsomt det grønneste vi kan begive os ud på. Hvilket Energistyrelsen gerne ser, vi fastholder. For hver MWh eller m3 vi ikke bruger spares og kan bruges på et senere tidspunkt eller af andre, der ikke kan spare i dag.

Det giver værdi for klimaet og det bringer os nærmere væredygtige forbrugende virksomheder, der ikke skal kastes frem og tilbage mellem guld og gulærter. Arbejder vi tættere sammen om fremtidens energi, tror jeg på vi kan løfte både den grønne omstilling endnu bedre og samtidig ligeledes fastholde de stærke virksomheder, vi i Danmark har opbygget gennem generationer.

Kigger man på priser for energi i Danmark, så vi toppen sidste efterår – mens priserne på det sidste har stabiliseret sig omkring nuværende niveau med lille pil op pt.

Energi prisprognose elpriser 2024-26 DK1
Prognose over elpriser for Jylland/Fyn for 2024-2026. Kilde: Nasdaq + egne omregninger
Energi prisprognose naturgaspriser 2024-26 DK1
Prognose over naturgaspriser for TTF for 2024-2026. Kilde: EEX + egne omregninger

SIKRE OG FAIR AFTALER PÅ KØB AF ENERGI 2023 OG FREM MED MIG SOM ENERGIMÆGLER

Få et uforpligtende møde

Klimastatus og -fremskrivning 2024

I min optik som energimægler og uvildig rådgiver, lægger jeg stor vægt på risikostyring af energien. For jeg håber vores danske virksomheder kan holdes kørende, så forbruget ikke flytter. Dette fordi vi i Danmark er klogere på en masse områder – blandt andet til at opfinde smartere løsninger og tænke anderledes. Være kreative.

Grafen herunder bevidner, at vi har lavere energi intensitet i forhold til, hvad vi som land producerer sammenlignet med Kina i forhold til en enhed GDP. Altså benytter vi mindre energi på at producere en enhed GDP sammenlignet med Kina.

Men det er jo ikke et mål i sig selv – målet bør konstant være at blive bedre til at udnytte energien – og til at spare på den. Vi bør ikke blot kigge ukritisk på klimafremskrivning 2023 fra Energistyrelsen, der i mine øjne tegner et forsimplet billede i deres årlige rapport omkring energi 2023.

Skræmmende temperaturændringer i vandoverfladen – El Ninõ-følger?

Ser man nogle af de mange florerende data og visualiseringer på sociale medier som fx LinkedIn, er det skræmmende, hvilken udvikling vi er vidner til i øjeblikket ift. klimadata og global afrapportering 2023. Tørken har ramt Europa, men mange spår vilde vinde, vildt vejr og varme så langt øjet rækker – klimaforandringerne er ved at løbe ud af kontrol.

El Ninõ kan forklare meget – men i mine øjne, stikker 2023 voldsomt ud i denne graf over gennemsnitlige overfladetemperaturer fra Nord-Atlanten, hvilket nærmest statistisk er umuligt at forklare – udover menneskeskabte klimaforandringer, der potentielt er ved at løbe løbsk med dertil stigende risiko for energi, råvarer og afgrøder.

Derfor er risikostyring nærmere en nødvendighed fremfor blot en forsikring.

Spørgsmålet er nærmere, om vi er for sent på den? Energi 2023 er halvvejs – med lave priser pt – men jeg spår vinterens komme byde på voldsomme udsving igen for energi i 2023.

Overfladetemperatur-anormaliteter i Nordatlanten ift. normalen. Kilde: Prof. Eliot Jacobsen
Gennemsnitlig overfladetemperatur anomalitet for Nordatlanten.
2023 (rød) sammenlignet med tidligere år (blå). Kilde: Prof. Eliot Jacobsen