PtX-udbud: 1,25 mia til tvivlsomme virkningsgrader

PtX-udbud: Stor interesse for PtX-udbud. Trods kvaler for hr og fru Jensen i 2022 ift. de høje elpriser, er det afgjort: seks projekter vil tilsammen modtage 1,25 milliarder i et snuptag – til projekter med tvivlsomme virkningsgrader. I hvad man vist godt kan kalde støtte – eller såkaldt driftsstøtte. Læs pressemeddelelsen.

Vinderne af udbuddet blev Plug Power Idomlund, European Energy/Vindtestcenter Måde, European Energy/Padborg PtX, Electrochaea/Biocat Roslev, European Energy/Kassø PtX Expansion og HyProDenmark/Everfuel. Klima-, Forsynings- og Energiminister Lars Aagaard udtalte:

I dag er en stor dag, hvor vi får sat endnu mere gang i det danske brinteventyr. Vi investerer massivt i en teknologi, der omdanner grøn strøm til brint og til brændstoffer, som kan få fly på vingerne og hældes i tanken på et skib. Det er klimahandling, der kan hjælpe både Danmark og vore europæiske naboer af med fossile brændsler som kul, gas og olie og bringe os nærmere klimamålene. Jeg er glad for, at branchen har vist så stor interesse for at komme i gang.

Lars Aagaard

Delte meninger om PtX-Udbud

Det er ikke fordi ideerne bag PtX er ikke tossede ift. den grønne omstilling – for omdannelse af overskydende VE-produktion til flybrændsel eller til anden tung transport, giver jo god mening. PtX-projekter kan her være med til at puste til transitionen væk fra fossil brændstof, hvor det er svært at få ren el til at gøre værket.

Men når man zoomer ind på virkningsgraderne ved PtX, ser det imidlertid noget skidt ud. For der er jævn enighed om, at omdannelse fra el til fx metanol kun sker med en virkningsgrad på omkring 50% – altså tabes der 50% af den indledende energi i processen.

Herunder ses tabel fra det norske Miljødirektorat, hvor virkningsgraden fra forskellige omdannelser ses. Altså bruger man el direkte i 2050, spås det, at effektiviteten der kommer ud er 85% ift. den initiale el. Kigger man på syntetisk brændsstof til fly vil virkningsgraden derimod være noget lavere, og Miljødirektoratet spår det til at være 23% til sammenligning med de 85%.

Kilde: tu.no

ptxudbud afgjort seks projekter vil tilsammen få 1,25 mia

Kigger man nærmere på fx Energistyrelsens baggrundsnotat om PtX, hvor nedenstående figur ses. Her er det bekymrende, at der skrives at antagelserne er, at PtX skal køre med 5.000 fuldlasttimer om året. Og nu med seks projekter, der altså modtager 1,25 mia tilsammen.

Det vil betyde, at PtX-projekterne skal køre 24/7 i 5.000 timer, hvorimod fx både sol og vind ikke har mulighed for at levere samme konstante leverance i 5.000 timer om året. Specielt solcelleparker giver ikke stabil elproduktion.

Derudover er det håbløst, at EU har fritaget PtX-anlæg, der stilles op i løbet af 5 år (næste 4 år fra nu ca), fra udelukkende at bruge grøn strøm til forbruget. Det vil altså sige, at disse anlæg kan bruge strømmen som de lyster.

For får disse anlæg lov at bruge strøm, når de vil, er jeg overbevist om, at de kan betale mere end hr og fru Jensen og almindelige virksomheder, da deres anlægsomkostninger er meget høje og derfor gerne skal køre så meget muligt for at hente det investerede hjem.

NB: Netop dette udbud havde heldigvis nedskrevet regler om, at det udelukkende var PtX-projekter, der udelukkende benyttede grøn energi i produktionen. Så på den front er det altså bedre end ellers.

Men okay – når PtX-udbud fodres med støttekroner, kan det jo være det lykkes den vej rundt.

Dansk produktion af grøn brint

Det virker ikke til brintproduktionen i Danmark er kommet op i gear endnu i forhold til de jobs, der er skabt i branchen og de midler, der indtil videre er skudt ind i PtX-projekter rundt omkring.

Al begyndelse er selvfølgelig vanskelig, men der er meldt virkelig mange planer ind om PtX i Danmark, mens produktionen altså ikke kører som ventet endnu.

Se mere hos Brintbranchen.