Hvad bliver elprisen i 2024? Fremtidige elpriser er altid spændende. Vi er nemlig afhængige af dem både privat og hos virksomhederne.

NB: Denne artikel er fra starten af 2024. Ønsker du at se seneste prognose over elpriser, er de tilgængelige her.

Hvad bliver elprisen i 2024 – eller hvad kan vi forvente?

Elprisen i 2024 og de fremtidige elpriser svinger som så meget andet lidt som vinden blæser. Priserne går op og ned – vi så fx de helt store hop i elpriserne i 2022, mens vi i 2023 har været forskånet fra lige så høje elpriser.

2023 har også budt på lavere elpriser frem i tid, hvilket har fået flere kunder til at tænke på den lange bane og overveje eller lave decideret prissikring. Og ovenpå 2022, er det forståeligt, at de nuværende niveauer begynder at blive meget spændende igen.

DK1 over DK2 fremad?

DK1 tegner til at blive dyrere end DK2 fremad, hvilket er modsat de historiske elpriser. Dette tyder på markedet også har lugtet lunten omkring prispåvirkningerne fra elkablet til England, hvormed vi har fået åbnet for en motorvej til et højere prisområde fra netop DK1.

Hvad bliver elprisen i 2024?
Hvad bliver elprisen i 2024? Prognose fra elmarkedet 29. december 2023 + historiske priser.
Kilde: Nasdaq og NP

NB: Ovenstående er udelukkende baseret på elmarkedets forventninger til de fremtidige elpriser per 29. december og er altså ikke udtryk for egne forventninger eller dybere analyser heraf.