Gasaftaler 2024: Gasmarkederne har været præget af høje gaslagre gennem 2023, hvor en mild vinter mellem 2022 og 2023 gav forbruget et dyk – udover samtlige europæere nok har sparet voldsomt på energi, siden energipriskrisen gennem 2022.

Putins krig om energien har altså endnu ikke båret frugt – hvor Europa har manglet den russiske gas, men altså har formået at styre udenom ved skifte til LNG, LPG og andre gasformer samt nedsætte forbruget gevaldigt.

Pris på naturgas inkl afgifter er helt klart ikke, hvad der var frygtet for et år siden, da vi stod midt i den værste energikrise i længere tid – som efter min mening dog mest handlede om pris og ikke helt så meget om mangel på energi – selvom frygt for brownouts var reel nok.

Gaspriser udvikling gennem 2023 – godt nyt for gasaftaler 2024

Der var også i starten af 2023 en frygt for mangel på naturgas, men industriens hurtige skifte til flydende gasarter, hvilket er noget lettere at håndtere i transporten, har hjulpet med til at sænke risiciene.

Dette har også bevirket at gaspriserne har været relativt lave i 2023 sammenlignet med 2022, om end vi endnu ikke har set priserne for kommende vinter. Derfor kan det altid være en god ide at overveje at få sikret gaspriser inden vinterens komme.

Et er dog sikkert – vi er langt fra samme situation som udspillede sig igennem 2022, hvormed vi har udsigt til mere overkommelige gasaftaler 2024.

Når I kigger på gasaftaler 2024, kan I med fordel følge med i forventningerne til naturgaspriserne her:

Gas priser graf – kommende vinter

Gasaftaler 2024 - gaspris vinter 2023/2024
Gaspriserne for kommende vinter er kommet voldsomt ned fra toppen. Det kan være en mulighed for at afdække noget risiko. Kilde: EEX

Gasaftaler 2024 – Stadig risici omend de er lavere

Hvis I som virksomhed stadig benytter naturgas til jeres energiforbrug, kan det være en ide at se på jeres gasaftale for 2024. Jo tættere vi kommer vinteren, jo større risiko er der for prisbevægelser. 2024 er dog startet ret fornuftigt ud med de stadig fyldte gaslagre, så ingen panik lige nu.

Dette dog ikke 100% ensbetydende med priserne kun vil falde, for såfremt vi fortsætter med den hårde frost, kan lagrenes status ændres. Meget tyder dog på en vinter uden stress.

Omvendt kan et fuldt stop af den sidste andel gas fra Rusland sætte tingene på spidsen. For i øjeblikket foregår et højpolitisk spil, hvor den ukrainske korneksport er taget som gidsel imod russisk eksport af naturgas til Europa.

Hvor meget kan gasprisen stige?

Jeg tror ikke på gaspriserne kommer på niveau med 2022 – til det er Europa bedre forberedt nu, men samtidig er det også et resultat af et markant mindre energiforbrug i Europa. Et mindre energibehov, der måske skyldes besparelser, men reel måske også skyldes at meget store og energitunge virksomheder flytter forbruget til fx Asien, hvor kulkraft og atomkraft kan tilbyde mere stabile og lavere energipriser.

Få mit blik på jeres gasaftaler

Med MPS-SOLUTIONS på holdet, får jeres virksomhed konstant uvildig rådgivning omkring markedsinfo, prisdrivere og tilbud fra leverandører. I får min ærlige mening om jeres situation og indgår på jeres hold som en virtuel medarbejder – vi spiser ikke fredagskagen sammen hver uge – men jeg kigger altid gerne forbi til kaffe og en snak om jeres energiforbrug.

Book et uforpligtende intro-møde direkte i min kalender.

Som altid er det en fordel, såfremt I kender eget behov for energi, og måske har gjort jer overvejelser omkring fremtidig udvikling heri – samt om I planlægger at omlægge gasforbrug til fx strømforbrug eller andet. På den måde kan vi sammen gå stærkest ind til forhandlinger om jeres gasaftaler 2024.