0-missionen mod CO2-udledning er ikke let

Som rådgiver udi elaftaler, er det vildt, at der er så mange om buddet vedrørende PPA. Jagten på 0-missionen kan gå for hurtig.

For PPA betyder langvarige elkontrakter, der altså dermed binder jer som kunde til et specifikt elproducerende vedvarende anlæg. Intet skidt i det – men det er meget vigtigt, at en PPA ikke blot sælges for at få et dækningsbidrag i bøgerne, men at I som aftager rent faktisk er 100% inde i konsekvenserne ved indkøb af denne type.

Men Mogens – vil du ikke bare sælge dig selv nu?

Det er nærliggende at skyde med spørgsmålet om jeg ikke blot er ude efter at skrabe kunder til mig. Men min største force er min uvildighed og min integritet. Og netop min integritet har også betydet, at jeg kun har anbefalet ét selskab at købe ind via. PPA fra solparker alene.

Omvendt, vil jeg selvfølgelig gerne have kunder – og rådgiver altid ud fra jeres bedste. Selvom jeg måske hurtigere kunne tjene penge ved at gå samme vej med at få endnu flere solcelleparker skubbet over desken.

For solparker har en produktionskurve, der kun spiller sammen med de færeste forbrugende virksomheder. Den producerer mest om sommeren og samtidig mest om dagen.

0-missionen bør indeholde væredygtighed for jer som kunde

Zero-missionen imod CO2-udledning bør indeholde, at I som kunde, kan bestå og altså ikke ser ind i utilsigtede eller fuldstændig uforudsigelige konsekvenser ved jeres støtte til den grønne omstilling. Flytter forbruget til områder med sortere energimix, taber klimaet alligevel.

Og dét er nemlig omdrejningspunktet for de fleste, der ønsker at indgå en PPA – at man vil bidrage til grøn omstilling.

Men det er ikke helt så let mere. For med flere og flere solparker, er der risiko for kannabalisering solcelleparkerne imellem – hvor priserne kan blive meget lave eller negative, som vi allerede har set – samtidig med I som kunde kan risikere, at jeres støttede solparker faktisk ikke producerer og altså dermed ikke leverer den lovede grønne strøm til nettet, som oprindeligt planlagt.

Kannibalisering imellem vedvarende energiproduktion

Det man skal være opmærksom på med en meget specifik produktionskurve er, at jo mere der opstilles, jo flere er der om buddet i disse timer, hvormed udbuddet altså stiger markant. Det har vi set gennem de seneste år, da solceller var en relativ billig produktionsform at investere i, mens altså afregningsprisen for den producerede solcellestrøm er for nedadgående, da mere og mere produktion kæmper om det samme forbrug.

Her ses et billede af et par dage i Australien, hvor solcelleproduktionen altså medfører meget negative priser.

Selvfølgelig er forbruget også stigende over tid, i og med samfundene elektrificeres og der kommer forbrug ind fra datacentre mm, men disse forbrugsformer bruger også strøm om vinteren og i ydertimerne om sommeren. Hvilket altså ikke følger produktionskurven fra solparker 1:1.

Kannibaliseringen risikerer at gøre solparker meget lidt attraktive, såfremt det ikke er muligt at afsætte strømmen til over 0 øre per kWh. Eller hvis nogle sågar må afsætte strømmen til negative priser.

Samtidig bør man heller ikke negligere alternativomkostningerne, såfremt strømpriserne bliver meget negative i solcelle-timerne. For så ville man jo have kunnet få penge for at bruge strøm i de timer – men man køber den altså fra sin PPA og risikerer dermed reelt at tage på PPA’en, trods øjensynligt gode tilbud på disse lange aftaler.